hvor går man hen?

[Guest Musse82]

hej med jer

 

jeg ved ikke hvor jeg skulle lægge min tråd.. men prøver herinde.

 

 

Jeg går snart ind i uge 12 og bortset fra træthed om aftenen og småkvalme af og til så har jeg ingen gener. Andet end det som sker på 1 etage.

Jeg har og ved at det godt kan være lidt af en omvæltning at skulle forberede sig på at blive mor for 1 gang. Samt mine forældres reaktion har sat sig på mig og min kæreste.

De er begyndt at tø op og ved godt at det kan være noget af en mundfuld at sluge at få at vide man skal være bedsteforældre. Både for mig og dem.

 

Men i mit hoved er der nærmest kaos, jeg tænker alt for meget fremad i stedet for at tage én dag af gangen. Jeg arbejder i en Matas og har jo masser af kundekontakt hver dag, jeg har talt med min souschef om at få andre opgaver da jeg ganske enkelt ikke længere mentalt kan overskue de mellem 60 og 120 kunder jeg har pr dag. samt opsøge og rådgive.

 

Jeg har haft én sygedag ud over den jeg har i dag på 5 mdr. og vil også sørge for at få så få som muligt. Men kan ikke længere rumme al den kontakt, plus at jeg helst undgår at lave parfumeprøver til kunderne.

Jeg skubber graviditet til side når jeg er på arbejde og det rammer jo bare et andet sted, har eks. en kæreste som nærmest hver dag skal hive mig op hver dag fordi jeg græder hver morgen.

 

Jeg er sådan indrettet som i nok har fornemmelsen af at jeg ikke vil have særbehandling fordi jeg er gravid. Det er bare lidt svært at erkende at forandringerne som er kommet, dem har man ikke styr på.

 

Jeg er også født med en affektiv lidelse som giver stress og tankemylder og jeg må ikke tage medicin mens jeg er gravid. Den kan ødelægge fostret.

 

Det jeg vil frem til er om nogen kender ud over ens læge og ens kommende jordmoder som ved besked at jeg mentalt hurtigt bliver brugt op. Om der er et sted ved kommunen som man kan henvende sig til, eller andre steder hvor der er nogen som man kan "tale" med.

jeg vil ikke til psykolog for så dårligt har jeg det heller ikke, men alt det mentale her er kommet efter graviditeten. Jeg har på trods af min affektive lidelse været psykisk robust og folk betegner mig som en stærk pige.

Men ja er blevet meget sårbar efter at være blevet gravid, det er jeg ikke ene om ved jeg.

måske har i nogle råd til hvad jeg kan gøre.

 

Jeg har svært ved at glæde mig, selvom jeg kan mærke de der bløde bobler i kroppen og det er en skøn følelse og sidder ofte og griner. Min kæreste er også rigtig glad og glæder sig enormt.

så gode råd søges :)

[Fru-Nielsen]

Jeg vil nu alligevel anbefale psykolog. Man skal jo ikke være helt nede for at det kan være en mulighed.

Jeg går selv rundt med "noget", men jeg har det ikke altoverskyggende dårligt, men en psykolog har klart hjulpet mig alligevel.

Jeg kan i øvrigt ikke se andre muligheder. Din læge måske?

[Barbamama]

Jeg vil nu alligevel anbefale psykolog. Man skal jo ikke være helt nede for at det kan være en mulighed.

Jeg går selv rundt med "noget", men jeg har det ikke altoverskyggende dårligt, men en psykolog har klart hjulpet mig alligevel.

Jeg kan i øvrigt ikke se andre muligheder. Din læge måske?

:ditto

Stærke piger kan også have glæde af psykologer :kram

Alternativt kan man vel tale med en lokal præst eller forskellige alternative behandlere. Men psykologen ville bestemt være mit bud :)

[Myliona]

Jeg fik pga min psyke tilbudt ekstra jordemoder - det var rart!

Jeg gik til samtaler ved lægen - bare sådan om alt og intet-samtaler :)

Udover det, er der rigtig mange steder hvor man kan få sin sundhedsplejerske til at komme ud.. De kan jo i hvert fald hjælpe lidt til end forebyggelse af fødselsdepression osv...

[Guest Musse82]

t, tak for jeres råd. Ja har jo også været bange for at skulle få en depression eller fødselsdepression på et tidspunkt.

Men jeg vil klart åbne munden når jeg møder min jordemoder.

Det hele skulle jo gerne være en begivenhed at glæde sig til. Forandringerne og de ting som nu en gang går op for en skal lige sluges :)