Interessetimer

[Fister]

Hej alle

 

Min projektgruppe og jeg skal skrive projekt om interessetimer. Vi leder efter en arbejdsplads, hvor det er kutyme at arbejde ekstra uden løn, og hvor vi kan få lov at tale med en håndfuld medarbejdere om, hvorfor de gør det og evt. om de oplever nogle udfordringer i den forbindelse. Det kan også være at nogle medarbejdere ikke lægger interessetimer på arbejdet, og (ikke) oplever at de kommer bagud ift. andre medarbejdere.

 

Så jeg hører meget gerne tanker om interessetimer i det hele taget, og selvfølgelig også om du kender til en branche/arbejdsplads, som vi kan kontakte. (Vi kan evt. anonymisere informanterne i en eller anden form, hvis det ønskes).

 

:)

Fister 

[Mistel]

Jeg tror helt bestemt godt du kan regne med, at der er interessetimer i kokkefaget - i hvert fald på de meget prestigefyldte steder. Noma, Geranium og sådan noget, men om de vil være med til sådan en undersøgelse, ved jeg ikke...

Jeg var engang studentermedhjælper på Haldor Topsøe. Der måtte man have opsparet flex til 37 timer - derefter var det interessetimer. Men det er så mange år siden, jeg var der, så jeg kender ikke nogen derude mere.

[louisevibe]

Hmm tænker grafiske virksomheder kunne være en mulighed? Ved min mand er et godt eksempel på en der lægger mange interessetimer hjemme (men måske også lige så meget fordi det er hans hobby og fordi han kan lave arbejdet hjemme på computeren?)

[Fister]

Tak ladies. Jeg tror I har helt ret, det er bestemt muligheder.
Det er lidt vigtigt for os at man er fast aflønnet, altså ikke pr. time eller pr. projekt, men at man har en overenskomstaftalt månedsløn, så vi skarpt kan opdele arbejdstiden i ulønnet/lønnet. Og det er lige nøjagtigt vigtigt det dér med interesse/hobby. Vi vil ikke kun se den negative/problematiske side af interessetimer, men også hvorfor det giver god mening for nogen.

 

Flere input er meget velkomne:)

[louisevibe]

Min mand er fastlønnet, og har været det begge steder han har været ansat. Altså han noterer sine overarbejdstimer, men får ikke noget for dem. Men til gengæld er de ret fleksible hvis fx han lige skal til læge, passe Silke Elia et par timer hvis jeg skal til psykolog, hjem til en håndværker og lignende.

[MariaPiesen]

Jeg tror helt bestemt godt du kan regne med, at der er interessetimer i kokkefaget - i hvert fald på de meget prestigefyldte steder. Noma, Geranium og sådan noget, men om de vil være med til sådan en undersøgelse, ved jeg ikke...

Jeg var engang studentermedhjælper på Haldor Topsøe. Der måtte man have opsparet flex til 37 timer - derefter var det interessetimer. Men det er så mange år siden, jeg var der, så jeg kender ikke nogen derude mere.

Jeg ved at på min mands arbejdeplads får de ikke løn for deres interessetimer, men de får stadigvæk afspadsering(så de får jo en form for løn) og han er inden for kokkefaget. Men ved ikke hvordan det er inde på de prestigefyldte steder

[Vinnus]

Der hvor jeg var på Bestseller hed det interessetimer. De forventede overarbejde og der kunne ikke afspadseres eller flexe

[Barbamama]

Hmm jeg tror aldrig, jeg har hørt begrebet før, men umiddelbart synes jeg ikke, at det lyder som en god idé i forhold til at passe på sine medarbejdere.

Selvfølgelig hvis man tager ordet bogstaveligt - INTERESSEtimer - så kan man måske tale om, at hvis man brænder så meget for sit job, at det er ens hobby og man ikke kan lade være med at undersøge og afprøve nye ting i sin fritid, så kan det være ens eget valg og derfor ubetalt. Og jeg kan sagtens forholde mig til konceptet med, at man laver et stykke arbejde, som man bliver betalt for uanset timer.

Men som udgangspunkt synes jeg, at det lugter af udnyttelse af medarbejderne, hvis de ellers sådan "arbejder gratis" udover et aftalt antal timer.

I øvrigt - hvis jeg var chef - så ville jeg opfordre mine medarbejdere til at passe det liv, de har uden for jobbet også og derfor i hvert fald være påpasselige med at have for mange interessetimer. Jeg tror det er sundt at sige "Nu har jeg fri, så nu lader jeg arbejdet ligge for idag og laver noget andet".

Det nærmeste, jeg har haft interessetimer selv, var vist da jeg arbejdede i en bistro. Chefen sagde, at når der ikke var kunder, så kunne vi holde så meget pause vi gad og æde så meget kage vi ville. Til gengæld forventede hun, at vi var "med på holdet" og droppede pauser og arbejdede over uden at skrive det på vores timeseddel, hvis der var run på. Det holdt jeg til i ca 14 dage ;) Men det er nok også nærmere udnyttelse af ungarbejdere end det er interessetimer. Eller hvad? :chin: Jeg kan godt have svært ved at se, hvor grænsen går :unsure

[My love]

Jeg var engang ansat i fakta. Og blandt de fastlønnede skulle man lægge interesse timer. Jeg blev lønnet for 37 timer men havde ofte 60 timer. Havde så også en chef der mente at han ikke skulle arbejde fuld tid så når han ikke gad være der skulle vi andre bare tage over.

Jeg følte mig så meget røvrendt. Jeg ved godt at man skal lægge lidt ekstra timer på nogen arbejdspladser. Oh det er jeg såmænd også villig til. Men jeg følte de udnyttede mig. Plus de var alligevel aldrig tilfreds med det man gjorde.

Jeg endte med at gå ned med stress og var sygemeldt i en længere periode,

[Barbamama]

Jeg forstår ikke helt princippet i det... Hvad er det, man laver i interessetimer, siden det er relevant nok til at være arbejde og evt give ret til afspadsering men ikke relevant nok til at give løn?

[Fister]

Tak for jeres kommentarer. Interessetimer, i den form som vi vil undersøge det, giver ikke direkte ret til afspadsering eller flex. Det er fint nok, hvis arbejdspladsen er fleksibel den anden vej som Louisevibe skriver. Det skal bare være uregistreret (altså ikke skrevet ind i et system).

 

Vores problematik er dels den identitetsskabelse der er i "at arbejde meget" og de uregistrerede krav der kan ligge over en arbejdsplads (som Barbarmama siger...er det så udnyttelse af medarbejderne? Det mener jeg umiddelbart, men jeg er klar til at have et åbent sind indtil vi har undersøgt sagen nærmere). Dels er det - i mine øjne - problematisk for fagforeningerne at forhandle overenskomster, hvis arbejdstiderne konsekvent ikke overholdes. 

 

Bestseller og Fakta er noteret. Vi ved faktisk allerede godt, at det er et stort problem i detailhandelen, men vi er lidt tøvende med at tage fat på den branche, fordi medarbejderne er ansat på alle mulige forskellige vilkår. Det er jo reelt nok, men for vores egen skyld er vi lidt bange for at det kan være svært at skabe et overblik/rød tråd. 

 

Kom endelig med mere:)

[MamatilJ&M]

Mit overarbejde hedder også interessetider. Jeg får fast løn, men har jeg brug for at arbejde mere end mine 32,5 timer, så er det interessetimer. Tror generelt det er sådan i min branche (ejendomsmægler) Ejendomsmæglerne får jo naturligvis honorar efter deres resultat, men som kontormus med fastløn er det interessetimer. Vi har dog ikke særlig travlt hos os pt, så det har ikke været nødvendigt. Men jeg har også en arbejdsplads der ikke ser på hvad klokken er hvis jeg er nødt til at skulle til læge eller Marius er syg mv. Så synes egentlig det er ok.

[tsecret]

Jeg har været ansat i et job hvor overarbejde hed interessetimer - vi kunne afspadsere i samme uge undtagen fredag, hvilket i princippet var aldrig. Jeg var ansat til 37 timer, men arbejdede altid mindst 45, og som regel kom jeg op på 60 timer. Men det var ikke overenskomst, så ved ikke om du kan bruge det? Send mig en PM hvis du vil have virksomhedens navn.

Det sjove er at jeg i situationen syntes det var fint. Det var træls jeg ikke kunne afspadsere, men der var prestige i at arbejde meget og have enormt travlt, og der var næsten altid en anden på kontoret indtil kl 2 om natten som man kunne spise pizza med osv. Bagefter kan jeg se at jeg ikke kunne holde til det ret meget længere end jeg gjorde, og at jeg var heldig som ikke blev ramt af stress.

I mi nuværende job får jeg afspadsering for mit arbejde, og derudover lægger jeg en lillebitte smule interessetimer, men det er på et sundt niveau. F.eks holder jeg kontakten med mit arbejde under barsel og holder mig orienteret osv.

[mille1981]

På mit første job efter jeg var uddannet var interessetimer helt naturligt. Ingen registrering, afspadsering eller ekstra løn, om man så stod op kl 4.30 for at nå et fly så man kunne være til møde i Oslo kl 9 og var hjemme igen kl 22.

Sådan var det også i det job jeg fik efterfølgende.

Jeg end ikke overvejede at jeg skulle kompenseres, for jeg synes jo det var spændende og var blot glad for de muligheder jeg fik.

Det var i hhv den finansielle branche og IT-branchen. Ingen af stederne havde overenskomst.

Der hvor jeg er nu er typisk HK-miljø med overenskomst, og jeg synes godt nok mange af mine kollegaer er ufleksible med hensyn til arbejdstid i forhold til de andre steder jeg har været.

[blomst27]

Altså jeg kender kun få i min omgangskreds som arbejder de 37.5 timer...

Jeg arbejder nok 45-50 timer men det er ikke meget i mine øjne og på den anden side træner jeg i en lang frokostpause, går til læge/frisør etc hvis det lige passer.

Jeg sidder også nogle gange om aftenen og arbejder og når jeg er ude og rejse er det jo typisk at være på 18 timer inkl fly, arbejde, middag med kunder/ interne stakeholders etc. Men igen, så går jeg tidligt andre dage...er ansat under funktionærloven

Betalt bliver jeg ikke får de ekstra timer jeg lægger men indirekte er de med til at fremme den karriere jeg ønsker- man står bare ikke øverst på listen til forfremmelser når man går tidligst af alle i teamet hver dag :(

Jeg arbejder i et af dk's største firmaer så hvis det har interesse så pm mig

[Barbamama]

Uden at det skal lyde som kritik af de enkeltpersoner, der har nævnt at de har (haft) interessetimer, så tænker jeg også at der er et usolidarisk aspekt i det. Ved at have de timer medvirker man IMO til en holdning om at medarbejdere forventes at lægge ekstra timer i deres arbejde. Og det synes jeg er et mega skråplan i forhold til dem, der af den ene eller anden grund ikke kan eller vil det.

Jeg tænker også, at hvis det var helt "i orden" (i mangel af bedre ord), så var der vel heller ingen problemer i at bogføre det?

[Mistel]

Du kan også kigge på de kunstneriske fag. Der er udpræget tradition for interessetimer - eller i hvert fald forventning herom. Lige fra - vil du komme og synge denne sang. Ej, skal du have noget for det? Men du kender den jo i forvejen. Ja, men en blikkenslager skifter jo heller ikke en vandhane gratis, bare fordi han på forhånd ved hvordan han skal løse opgaven. Til - seriøse "jobannoncer" fra seriøse teatre der hedder - vil du underholde i pauserne i vores forestillinger. Vi kan ikke tilbyde løn, men du får mulighed for at afprøve dit repertoire foran et live publikum og udvide dit netværk. Vi forventer, du er uddannet på konservatorie niveau. Nu bare for at tage et eksempel fra det virkelige liv...

[TiaK]

Jeg overvejer lidt, hvad interessetimer er? Jeg er med på at det er arbejde man ikke får (direkte) løn for men jeg tænker der er stor forskel på formålet med disse timer?

 

Er det for at imponere chefen og dermed forbedre sin karriere?

Er det for man synes sit job er så spændende at man ikke kan lade være?

Er det fordi man bliver tvunget til det, ellers bliver man fyret?

 

Jeg er ansat på en såkaldt jobløn, hvilket betyder jeg er ansat til at udføre mine opgaver og ikke til at arbejde i 37 timer. Dog hedder det sig at min chef selvfølgelig skal prøve at begrænse mine opgaver så de kan klares på 37 timer. Jeg elsker mit arbejde og jeg kan nemt arbejde 40 timer om ugen og sikkkert også 45 i perioder. Jeg får ikke noget ekstra når jeg arbejder mere, tilgengæld er min løn fast det højere så man kan sige at jeg altid får overarbejdsbetaling - også de uger hvor jeg kun arbejder 33-35 timer ;)

 

Jeg vil ikke kalde det interessetimer. Jeg gør det ikke for at imponere min chef, jeg har ingen ambitioner om at komme højere op i systemet. Jeg gør det fordi jeg går op i mit arbejde og fordi det er det, jeg er ansat til.

 

Når jeg kommer derop hvor jeg kan mærke det går ud over min familie (og min søvn ;)) siger jeg det til min chef, og så tager hun nogle opgaver fra mig :)

 

Jeg har en lang videregående uddannelse og arbejder i en privat virksomhed under funktionærloven.

[Barbamama]

Jeg overvejer lidt, hvad interessetimer er? Jeg er med på at det er arbejde man ikke får (direkte) løn for men jeg tænker der er stor forskel på formålet med disse timer?

Er det for at imponere chefen og dermed forbedre sin karriere?

Er det for man synes sit job er så spændende at man ikke kan lade være?

Er det fordi man bliver tvunget til det, ellers bliver man fyret?

Jeg er ansat på en såkaldt jobløn, hvilket betyder jeg er ansat til at udføre mine opgaver og ikke til at arbejde i 37 timer. Dog hedder det sig at min chef selvfølgelig skal prøve at begrænse mine opgaver så de kan klares på 37 timer. Jeg elsker mit arbejde og jeg kan nemt arbejde 40 timer om ugen og sikkkert også 45 i perioder. Jeg får ikke noget ekstra når jeg arbejder mere, tilgengæld er min løn fast det højere så man kan sige at jeg altid får overarbejdsbetaling - også de uger hvor jeg kun arbejder 33-35 timer ;)

Jeg vil ikke kalde det interessetimer. Jeg gør det ikke for at imponere min chef, jeg har ingen ambitioner om at komme højere op i systemet. Jeg gør det fordi jeg går op i mit arbejde og fordi det er det, jeg er ansat til.

Når jeg kommer derop hvor jeg kan mærke det går ud over min familie (og min søvn ;)) siger jeg det til min chef, og så tager hun nogle opgaver fra mig :)

Jeg har en lang videregående uddannelse og arbejder i en privat virksomhed under funktionærloven.

Det lyder lige som en arbejdsform efter mit hovede :super

[blomst27]

Uden at det skal lyde som kritik af de enkeltpersoner, der har nævnt at de har (haft) interessetimer, så tænker jeg også at der er et usolidarisk aspekt i det. Ved at have de timer medvirker man IMO til en holdning om at medarbejdere forventes at lægge ekstra timer i deres arbejde. Og det synes jeg er et mega skråplan i forhold til dem, der af den ene eller anden grund ikke kan eller vil det.

Jeg tænker også, at hvis det var helt "i orden" (i mangel af bedre ord), så var der vel heller ingen problemer i at bogføre det?

 der er jeg kun delvist enig, fordi det er chefen der skal sørge for et godt arbejdsmiljø, i hvert fald som rollemodel og hvordan han vil have teamet til at arbejde sammen etc. ( at man så udover det selv skal opføre sig pænt over for andre etc giver jo sig selv) så det er IMO chefen der skal sige, i skal huske at gå til tiden og nyde jeres familier/fritid.

Men det er heller ikke fordi vi sidder her for at imponere chefen- faktisk bliver der gjort meget ud af at formidle at man skal have en god work life balance, træn i arbejdstiden, etc.

Men altså jeg VIL gerne op i systemet, og jeg har allerede fravalgt at arbejde sindsyg meget fordi jeg også har et liv/familie som jeg jo har valgt at få og derfor gerne vil se, men for mig er det ikke meget at arbejde 40-50 timer, og slet ikke hvis vi snakker 40- i mean, det der så lige en halv time mere om dagen, som jeg så måske endda bruger på træning eller lignende.

Bottomline er jo at flexibilitet går begge veje og jeg ville synes det var meget småligt hver dag at stå op sharp kl 16 og så bare gå- uanfægtet hvad der måtte være af hasteting.

Det er måske mere bare den måde jeg arbejder på fremfor interessetimer? :unsure

[Barbamama]

der er jeg kun delvist enig, fordi det er chefen der skal sørge for et godt arbejdsmiljø, i hvert fald som rollemodel og hvordan han vil have teamet til at arbejde sammen etc. ( at man så udover det selv skal opføre sig pænt over for andre etc giver jo sig selv) så det er IMO chefen der skal sige, i skal huske at gå til tiden og nyde jeres familier/fritid.

Men det er heller ikke fordi vi sidder her for at imponere chefen- faktisk bliver der gjort meget ud af at formidle at man skal have en god work life balance, træn i arbejdstiden, etc.

Men altså jeg VIL gerne op i systemet, og jeg har allerede fravalgt at arbejde sindsyg meget fordi jeg også har et liv/familie som jeg jo har valgt at få og derfor gerne vil se, men for mig er det ikke meget at arbejde 40-50 timer, og slet ikke hvis vi snakker 40- i mean, det der så lige en halv time mere om dagen, som jeg så måske endda bruger på træning eller lignende.

Bottomline er jo at flexibilitet går begge veje og jeg ville synes det var meget småligt hver dag at stå op sharp kl 16 og så bare gå- uanfægtet hvad der måtte være af hasteting.

Det er måske mere bare den måde jeg arbejder på fremfor interessetimer? :unsure

Jamen det kommer da helt sikkert an på, hvilket arbejde man har, og jeg er helt enig i, at chefen også har et ansvar. Men det synes jeg afgjort OGSÅ at medarbejderne har. Jeg mener, at man som medarbejder også er med til at præge f.eks. om "40-50 timer er meget" eller ej. Og det er det måske for nogen og ikke for andre. Og selv om der måske er nogle arbejdspladser, hvor det ikke "skader" at der er interessetimer, så har jeg stadig svært ved at se gevinsten? For mig giver det bare mere mening, at man enten er ansat til et stykke arbejde (a la Tia) eller til et antal timer. Og at hvis man er ansat til f.eks. 37 timer, så er det som udgangspunkt 37 timer, man har.

Misforstå mig ikke, jeg synes fleksibilitet er rigtigt godt! Men for det første, er det måske ikke alle der har mulighed for at være fleksible. Hvis min arbejdsdag slutter 16.00 sharp og min søns dp lukker 16.15 sharp, så er jeg jo nødt til at gå, jeg synes ikke, at jeg kan tillade mig andet over for dp. Og HVIS man så har mulighed for at være fleksibel, så synes jeg for det første at det skal være ens eget valg om man "vil" det og for det andet at det skal registreres. Ikke nødvendigvis minut for minut, men en halv time om dagen løber IMO op.

Jeg har ikke erfaring med om folk derude kan "styre det", så måske fungerer det rigtig fint nogle steder. Men principielt set tror jeg på, at alt der med alt det "uregistrerede" medfølger en øget risiko for pres og stress.

[bare mig]

Det kendskab jeg har til interessetimer, hænger også sammen med en højere løn end gennemsnittet. Jeg har ALDRIG før hørt om faktamedarbejdere med interessetimer? Jeg har godt hørt at en fakta/netto what ever medarbejder kan arbejde 50-60 timer om ugen, men de får da løn for det?

 

Jeg har pt kendskab til 2 hvor interessetimer er skrevet ind i deres kontrakt, og det er min afdelings sygeplejerske på et offentlig sygehus. Hun får X kr i løn og så må hun arbejde de timer det kræver at få afdelingen til at køre. Det vil også sige, at hvis vi er max pressede og hun går i plejen med os, jamen så giver det ikke ekstra. Men hun får så også en noget anden løn end os andre.

 

Det samme gør sig gældende for min far som er ansat i bankverdenen. Han arbejder typisk kun 37 timer, men hans kontrakt hedder også arbejde for X kr - ikke noget om timer.

[Fister]

Hej skønne damer.

Fedt med en diskussion, det bekræfter mig bare i at det er et relevant projekt at lave. Vi har vendt det med to vejledere, og den enes første kommentar var "jamen,hvad er problemet"? Og den anden kendte slet ikke til begrebet og at det er relativt almindeligt. Det er sjovt, at det er så åbenlyst og alligevel skjult. Så jeg glæder mig meget til at prøve at diskutere lidt over den information vi kan samle.

Blomst27, det du beskriver er i mine øjne interessetimer. Det er i hvert fald netop sådan en arbejdsplads, vi gerne vil tale med. Fordi det både har plusser og minusser og vi er interesserede i at lægge finde ud af, hvorfor begrebet i det hele taget eksisterer. derefter at diskutere og perspektivere det.

Vi har været omkring kunstnerverdenen, men den er ofte meget projektbaseret og ikke-fastlønnet, så det er svært at konkretisere det. Jobløn kan vi heller ikke rigtigt bruge; det er klart en beslægtet problemstilling, men det er trods alt aftalt på skrift temmelig tydeligt for alle parter.

Mht. Om rejser er interessetimer eller lønnet tænker jeg, at det netop er en af de pros/cons vi kan tage op. Så diskuter bare videre...jeg bliver kun klogere af det :)

[Barbamama]

Jeg tænker at interessetimer på en måde også repræsenterer overgangen fra industrisamfund, hvor man sådan helt fast havde 37 timer og gik når klokken ringede, til forbrugssamfund, hvor arbejde ikke bare er noget, man er på i 37 timer for at have råd til at overleve, men noget man "forbruger" og som er medvirkende til at skabe ens identitet...

Hvis det er er aspekt i vil dykke ned i, så vil jeg anbefale en lille letlæselig grøn bog, der hedder noget i retning af "identitet - udfordringer i forbrugssamfundet" af Svend Brinkmann. Den handler ikke om arbejdsliv i sig selv og heller ikke interessetimer, men han har nogle interessante betragtninger om samfundet og hvordan karriere/job hænger sammen med vores identitet :)

Edit: Det er den her (den findes sikkert på biblioteket, ellers kan vi evt finde ud af noget med at I kan låne min, hvis det har interesse :)) http://www.saxo.com/dk/identitet_svend-brinkmann_haeftet_9788779556003

[blomst27]

altså hvor mange timer vi arbejder herinde er slet ikke noget vi snakker om eller diskuterer...det er bare sådan det er.

Er man under et vist niveau får man betaling, ellers ikke. men vi har jo nogle targets og får bonus efter dem, så jo det burde være sådan at jeg kunne nå dem på 37.5 timer, men hvis jeg gerne vil prøve at gøre mit ypperste og det så tager mere, jamen det er jeg jo selv herre over.

 

I andre store virksomheder er det det samme. novo nordisk etc. der går heller ikke alle kl 16 hver dag...langt fra. jeg tror at i rigtig mange, ikke offentlige arbejdspladser arbejder folk mere end hvad der står i kontrakten. Konsulentbranchen f.eks der er en uge på 70-90 timer normalt..kender en der arbejder deltid i et af de helt store konsulenthuse og hun er på 60 timer pt...på DELTID!!!

 

Fister hvis du vil vide noget specifikt så spørger du bare.