Hvad skulle der til hvis I skulle få flere børn?

[Fru SP]

Jeg tror gerne, vi vil have 3 børn. Jeg har egentligt altid sagt, at jeg ikke vil have flere end der kan være i en alm bil :D

Min mand kommer fra en kæmpe familie, de er selv 5 børn, og er på hans fars side 30 fætre og kusiner, så de er vant til mange børn. Han har på et tidspunkt sagt,at han nok gerne vil have 4, men jeg gider altså ikke have en bus!

Vi er heldige jobmæssigt, min mand har et super godt, rimelig højt betalt job på 37 timer + selvbetalt frokost, og han arbejder KUN 37 timer, ellers er det flextid 1:1, så i perioder har han længere dage og dermed mere fri i andre perioder.

Mit job er super fleksibelt, fordi jeg har døgn tilkaldevagter 3-4 gange i mdr og det gør at jeg enten kan tage en ugentligt fridag + evt gå tidligt et par dage eller at gå tidligt hver dag, hvis arbejdet tillader det.. Så tidsmæssigt synes jeg egentligt, at vi sagtens kan have 3 børn..

Økonomisk bliver det jo noget dyrere, men jeg tror egentligt at vi er meget godt dækket ind og vi stiger jo begge løbende i løn og hvis vi får 3 børn, der er jo mange ting der kan genbruges, så det er jo nok mest pasning, der koster kassen.. Der er en grund til, at vi købte en Odder barnevogn første gang :lol Ej, jeg tror faktisk, at vi er begrænset af, at der kun er 4 soveværelser i vores hus medmindre vi bygger til ;)

[Fru SP]

Tror jeg er heldig med min arbejdsplads. Er af den opfattelse at de ville have MIG til at udfylde jobbet og ikke en anden hvem som helst, som sikkert også sagtens kunne det. Så jeg har selv valgt hvor mange timer jeg vil arbejde og selv valgt hvordan timerne er fordelt. :glad Og har også en arbejdsplads der synes det er ok, at bruge tid på alt de besøg ved gyn og så videre ved behandling :)

 

Der er rigtig mange faktorer der spiller ind, og hvis man skal have styr på dem alle, er det jo lige til at blive rundforvirret over... Så i min verden må det jo bare være en beslutning om vil man eller vil man ikke og så må man tage det derfra. Men manden skal selvfølgelig også være med, og måske godt nok at have en til at se fornuftig på tingene også ;)

Jeg er enig med det sidste du skriver - hvis man (begge to) virkelig gerne vil, så må man jo tage den derfra. Økonomisk kan man få meget billigere ved at købe på tilbud/brugt og sikkert en masse at genbruge fra barn nr 1 eller 2 eller...

[Trumpf]

Jeg har 1 og drømmer om 2 mere, det vil dog kræve at vi snart får held med projektet...

[skruk]

Herhjemme drømmer vi om 3-4 (måske endda 5?), og jeg er ret sikker på, at vi i hvert fald får 3.

Men det er arbejde/tid og penge, der er de store "udfordringer". :)

Samme her ;)

[Fister]

Jeg ville gerne have haft tre, men døjer stadig med det møgstress og er langt fra at kunne passe et fuldtidsarbejde foreløbigt. Så nu har jeg skåret mit ønske ned til to børn (har et nu), men jeg føler mig ofte lidt forkert på den, netop fordi jeg ikke er helt rask og ikke kan finde ud af hvad "samfundet" og 'man" synes man kan, når man har stress. Jeg vil bare rigtigt gerne give lille T en bror eller søster. Men i vores tilfælde spiller overskud og økonomi selvfølgelig også ind. Havde jeg haft mit tidligere job og indtægt, ville jeg have fået 3 børn (hvis det lykkedes) og have råd til også at finde et hus osv. Jeg ville nok prioritere at gå ned i tid, hvis muligt.

[Guest]

Det der spiller de største roller for mig er:

Min familie historie

Tid

Økonomi

Plads

Min familie historie:

Jeg har 3 søstre, jeg kan huske hvordan det var da vi var 2 i forhold til da vi blev 4, tiden og nærheden ændrede sig markant! Jeg elsker mine søstre til døde og ville ikke undvære nogen af dem, men mit lod i livet blev at være mellem barn, jeg følte mig glemt og har stadig ikke et nært forhold til mine forældre.

Det ville jeg helt sikkert kunne gøre anderledes, men det ville kræve en stor indsats og selvopofrelse! Derudover ville økonomi og tid være en stor del af at det skulle kunne lade sig gøre. Jeg BEHØVER ikke være en stor familie.

Tid

Jeg vil give mine børn det bedste: tid med deres forældre! jo flere børn, jo mere tid kræver det!

Jeg får aldrig et fuldtidsjob indenfor mit fag, men jeg skulle godt nok langt ned i tid sådan ca 20 timer eller derunder, og timerne skulle ligge om formiddagen = umuligt at få, for slet ikke at tale om at man ingen penge får!

Hvis man er mange har man brug for et sted der kun er ens eget (jeg taler af erfaring) så et værelse til hvert barn og et til os forældre.

En have med masser af plads er også nødvendigt!

Økonomi:

Så man har råd til de hjælpemidler der giver flere timer i døgnet, 2 biler, robot støvsuger m.m. evt rengøringshjælp, vindues pudser, havemand m.m.

Så man har råd til at leve, spise, have pænt tøj på kroppen m.m.

Alle disse ting hænger ikke sammen!!! Så skulle vi i hvert fald vinde i lotto :p

Vi vil have 2 børn og så tager vi den derfra om vi vil have 3! Jeg tvivler!

[Guest]

Jeg har 3 søskende, og jeg elsker at være ud af en stor søskendeflok. Min storebror er 32, jeg er 29, min lillebror 28 og en lillesøster på 21.. Jeg husker min barndom som en fantastisk tid :loveshower

Har boet i et kæmpe hus, min far med en direktørstilling og min mor med fuldtidsarbejde + aftenuddannelse samt de begge har været aktive i foreninger og bestyrelsesarbejde.. Vi har aldrig manglet noget økonomisk, og tidsmæssigt husker jeg ikke nogle mangler. Ja, vi er blevet passet meget, men ofte af bedsteforældre og husker mest alle de ferier, vi har været på.

Jeg har aldrig lidt under at være midterbarn :)

Dog får jeg aldrig selv 4 børn, det tror jeg ikke vi får råd til eller har lyst til.

[Guest Felixmor]

Vi har en og venter nummer to. Vi skal ikke have flere. Her betyder økonomi og tid også meget men jeg hader at være gravid og min krop er elendig til det så det sætter det endelige punktum herhjemme!

[Barbamama]

5, puha! Men det må være skønt at have så mange søskende..

Hehe der er jo forskel på drømme og virkelighed, nu må vi se, om vi stopper efter tre (eller endda to) eller hvad vi gør. Men jeg synes 5 er en dejlig tanke :7himmel

[Guest cmbk]

Vi har planer om er barn til - om nogle år. Så har vi tre. Z kommer så kun hver anden weekend (og meget mere) det er jeg ikke bekymret for, tidsmæssigt eller økonomisk.

Men samtidig - til tider frustrerende at vi skal bidrage så ufatteligt meget til samfundet, men jeg synes efterhånden at der er ganske få godbidder ved det.

[mille1981]

Vi har en fælles og D har to fra tidligere og han ønsker ikke flere. Jeg har heller ikke behov for flere.

Hvis han skulle sige ja til flere, vil det kræve at vi køber en bil med plads til 6 personer = rigtig dyr med de danske afgifter, og meget mere forurenende. Men han ønsker bare ikke 4 børn.

Hvis jeg skulle have to, ville jeg nok ønske at gå ned i tid, for at have mere tid til dem. Det er dog nok ikke så realistisk når man har et lederjob og man ønsker ar beholde det.

Økonomisk ville det ikke betyde så meget (ud over bilen), da nummer to jo vil kunne arve meget og der vil være halv pris på institution.

[Kamillawn]

Min far sendte den artikel til mig i dag, fordi han jo bed mærke i, at Vallensbæk kommune (som vi bor i) er den kommune med den højeste fødselsrate. Vi bidrager da også fint til statistikken synes jeg. Vi har Sophia på 1½ år, og lillesøster kommer til verden i løbet af de næste 3-4 uger, samtidig er jeg "kun" 25 og min mand 29 år.

 

Som udgangspunkt holder vi dog ved de 2 børn. Vi synes at børn skal have deres eget værelse, og der er altså så plads til 2 børn her i vores hus ;) Samtidig synes jeg at en "almindelig" bil er for lille hvis der altid skal sidde tre på bagsædet.

Så det vil kræve flytning og udskiftning til en dyrere bil hvis vi skulle have en tre'er.

 

Derudover synes jeg at to fuldtidsstillinger er hårdt, når man samtidig skal have et hjem og en familie til at hænge sammen. Vi vil derfor helt sikkert kigge ind i om jeg kan gå lidt ned i tid når jeg kommer tilbage fra barsel. Men vi vil også gerne en masse ting som koster penge, så det skal kunne gå op i en højere enhed :)

[Solvej99]

Har ikke lige læst artiklen, men vi skal kun have to børn.

Hvis vi skulle have flere, så skulle vi have noget mere i løn. Jeg synes ikke vi har råd til at give vores børn det vi gerne vil, hvis der er mere end 2 (rejser, privatskole, eget værelse, hjælp til lejlighed når de skal flytte hjemmefra osv.)

Jeg ville dog aldrig have lyst til at få mere end 3 børn uanset hvor rig jeg så var ;) Ville ikke føle at de kunne få den opmærksomhed, som jeg ønsker de skal have :)

[Guest]

Vi har haft det store ønske om pseudotvillinger, som dog gik i vasken fordi min krop ikke ville samarbejde... Lina fylder snart 2 år, og vi er meget i tvivl om vi får flere, selvom vi begge gerne ville have 2-3børn... 2 planlagte og så en smutter, som jeg altid har sagt ;-)

 

Desværre har jeg fået konstateret sclerose, så jeg må ikke blive gravid foreløbig, da jeg skal af medicinen imens... så det skal være meget planlagt, og da jeg lider af ekstrem træthed og mangel på energi, er det også et spørgsmål om jeg har energien til en mere... 

 

Men hvis min sygdom tillader det, vil vi gerne have flere... pengene skal man sq nok finde... så dyrt kan det heller ikke være med en til, når man kan genbruge det meste fra nr. 1

[Susse]

Vi har 2 børn og vi vil gerne have 2 eller 3 så ved ikke om vi skal have en mere... Synes det er enormt svært. Vil gerne have stort overskud til mine børn men så sandelig også min mand, kan godt mærke at det hele går meget op i børn herhjemme og frygter at vi kan glemme hinanden hvis vi får flere børn. Men samtidig føler jeg heller ikke at vi er færdige med at få børn, vi laver sq nogle fantastiske børn :D

Det der skal til før vi får en mere er at jeg skal have mig et fast arbejde, har et år tilbage på dagpenge, så har ikke råd til en mere før jeg har et job.. Derudover skal vi gøre op med os selv om det føles mest rigtigt med 2 eller 3 børn :)

[Ihpets-mortilto]

Jeg har altid drømt om 3 børn. Vi skal helt sikkert have 2 og så kommer det desværre an på økonomien om vi skal have 3 (eller 4 :kuller).

Jeg vil ikke arbejde for mange timer, jeg synes tid med mine børn må være det vigtigste der er.

[Nica]

Tror jeg er heldig med min arbejdsplads. Er af den opfattelse at de ville have MIG til at udfylde jobbet og ikke en anden hvem som helst, som sikkert også sagtens kunne det. Så jeg har selv valgt hvor mange timer jeg vil arbejde og selv valgt hvordan timerne er fordelt. :glad Og har også en arbejdsplads der synes det er ok, at bruge tid på alt de besøg ved gyn og så videre ved behandling :)

 

Der er rigtig mange faktorer der spiller ind, og hvis man skal have styr på dem alle, er det jo lige til at blive rundforvirret over... Så i min verden må det jo bare være en beslutning om vil man eller vil man ikke og så må man tage det derfra. Men manden skal selvfølgelig også være med, og måske godt nok at have en til at se fornuftig på tingene også ;)

Det er fedt at have sådan en arbejdsplads, min opfattelse er at de ikke er i overtal ;)

[Nica]

Jeg ville gerne have haft tre, men døjer stadig med det møgstress og er langt fra at kunne passe et fuldtidsarbejde foreløbigt. Så nu har jeg skåret mit ønske ned til to børn (har et nu), men jeg føler mig ofte lidt forkert på den, netop fordi jeg ikke er helt rask og ikke kan finde ud af hvad "samfundet" og 'man" synes man kan, når man har stress. Jeg vil bare rigtigt gerne give lille T en bror eller søster. Men i vores tilfælde spiller overskud og økonomi selvfølgelig også ind. Havde jeg haft mit tidligere job og indtægt, ville jeg have fået 3 børn (hvis det lykkedes) og have råd til også at finde et hus osv. Jeg ville nok prioritere at gå ned i tid, hvis muligt.

Ja, stress skal man ikke spøge med.

Vi havde også mange tanker omkring barn nr. 3 pga, min stress-situation.. Og havde det også oppe at vende ifht, hvad samfundet synes.. Men vi ønskede virkelig en mere, og så var jeg fuldstændig overbevist om at så skulle vi nok klare det.

Og det gør vi bestemt også.. Men det er benhårdt arbejde.. Og så især fordi han har været igennem så meget...

Men lige vinklen på dette med samfundets holdning tror jeg også spiller en stor rolle.

Jeg havde lidt følelse af flovhed.., er vist det bedste ord jeg kan komme i tanke om, at vi valgte at få en barn mere selvom jeg i den grad havde været ned at ligge.. Men igen, jeg synes selv vi gør det så godt med vores børn. Der er jo ingen der kan leve uden udfordringer og modgang i livet (eller jeg har endnu ikke mødt dem) og det betyder jo ikke at man er en dårlig forældre.

Erfaringsmæssigt opfatter jeg også at der kan gå "konkurrence" imellem forældre hvem der kan mest, er mest kreativ osv.. Og det er lidt skævt at male sådan et billede.

Samtidig er der selvfølgelig nogle forældre der virkelig kan det meste.. Men så er der sikkert andre udfordringer for dem :)

[Nica]

Hehe der er jo forskel på drømme og virkelighed, nu må vi se, om vi stopper efter tre (eller endda to) eller hvad vi gør. Men jeg synes 5 er en dejlig tanke :7himmel

Og drømme koster ihvertfald ikke noget ;)

[Barbamama]

Og drømme koster ihvertfald ikke noget ;)

Præcis :D

[MforMor]

uha, vi taler MEGET om det derhjemme. 

Vi er enige om, at vi skal have én mere. Vi har begge et tæt forhold til vores søskende, og vi har hele tiden været enige om, at vi ville vægte det højt at give møffen en søster eller bror.
 

Jeg kan dog SLET ikke forestille mig, at vi skal "nøjes" med 2. Jeg vil sååå gerne have 2 børn mere, for jeg synes, det er helt fantastisk. Indtil videre er det dog planen, at vi får den næste (på et tidspunkt) og så ligesom ser, hvordan det er at have 2 børn. Meget kan jo nå at ændre sig :)

 

Rent praktisk talt ville det helt sikkert være det mest fornuftige at nøjes med 2 børn. Vi har pt. ingen planer om at flytte ud af byen, og derfor vil vi nok få lidt problemer med at have råd til en lejlighed, der er stor nok til, at 3 børn kan få deres eget værelse. Men helt ærligt har jeg det lidt sådan, at alt det praktiske jo nok skal løse sig selv. Hvis lysten og det personlige overskud er der, skal resten nok følge trop. Skulle man rent praktisk se på dét at få børn, er der jo ikke nogen praktik i at få mere end ét. I princippet er der sgu ikke meget praktisk fornuft over at få de unger i det hele taget :lolhit It's all about the love!

[Nica]

uha, vi taler MEGET om det derhjemme.

Vi er enige om, at vi skal have én mere. Vi har begge et tæt forhold til vores søskende, og vi har hele tiden været enige om, at vi ville vægte det højt at give møffen en søster eller bror.

Jeg kan dog SLET ikke forestille mig, at vi skal "nøjes" med 2. Jeg vil sååå gerne have 2 børn mere, for jeg synes, det er helt fantastisk. Indtil videre er det dog planen, at vi får den næste (på et tidspunkt) og så ligesom ser, hvordan det er at have 2 børn. Meget kan jo nå at ændre sig :)

Rent praktisk talt ville det helt sikkert være det mest fornuftige at nøjes med 2 børn. Vi har pt. ingen planer om at flytte ud af byen, og derfor vil vi nok få lidt problemer med at have råd til en lejlighed, der er stor nok til, at 3 børn kan få deres eget værelse. Men helt ærligt har jeg det lidt sådan, at alt det praktiske jo nok skal løse sig selv. Hvis lysten og det personlige overskud er der, skal resten nok følge trop. Skulle man rent praktisk se på dét at få børn, er der jo ikke nogen praktik i at få mere end ét. I princippet er der sgu ikke meget praktisk fornuft over at få de unger i det hele taget :lolhit It's all about the love!

Lige det med fornuft... Kender jeg :)

Vi valgte dog at lysten overvandt fornuften.. Og vi har ikke fortrudt et sekundt :)

Jo pengene er blevet mindre, overskuddet er blevet mindre (hvilket kun er midlertidig) og vores hus har kun 3 værelser.. (Til 3 børn og 2 voksne) Men Så må vi rænke kreativt..

Men nydelsen af at se familien "vokse" sammen er fantastisk. At se de to store drage omsorg om den mindste gør mig så blød om hjertet.

Jeg drømmer om en mere.. Men det er udelukket! Slut prut finale! :lol

[Forunderligt]

Jeg har altid ønsket mig 5 børn og startede også godt og tidligt med at få nr 1 og 2 da jeg var 21 og 23, men så gik det galt med ægteskabet, sygdom, i det hele taget blev livet ikke som jeg havde troet og håbet. Mit 3. barn var en slags smutter (men meget ønsket fra min side) og først til nr 4, som jeg fik da jeg var 38, var jeg i et godt og stabilt parforhold med "plads" til forøgelsen. Jeg drømmer stadig om en 5'er, og det blir nok hvis min kæreste siger JA. Men flere blir det helt sikkert ikke (med mindre vi får tvillinger, hvilket vi joker lidt med), jeg tror ikke jeg klarer flere graviditeter og i det hele taget sku man jo nok opfinde en kraftig foryngelses trylledrik hvis det sku ku la sig gøre. Så her er det egentlig mest vores alder som sætter stopklods, og førhen var det manglen på stabilt kærlighedsliv. Så altså ikke så meget "samfundets skyld"  :rolleyes

[MforMor]

Lige det med fornuft... Kender jeg :)

Vi valgte dog at lysten overvandt fornuften.. Og vi har ikke fortrudt et sekundt :)

Jo pengene er blevet mindre, overskuddet er blevet mindre (hvilket kun er midlertidig) og vores hus har kun 3 værelser.. (Til 3 børn og 2 voksne) Men Så må vi rænke kreativt..

Men nydelsen af at se familien "vokse" sammen er fantastisk. At se de to store drage omsorg om den mindste gør mig så blød om hjertet.

Jeg drømmer om en mere.. Men det er udelukket! Slut prut finale! :lol

LIGE PRÆCIS! Det er dét jeg mener, og det er jo nok få børn, der reelt vil se tilbage og tænke "Gid jeg haft færre søskende og flere kvadratmeter". Når det er sagt, vil jeg gerne, i hvert fald i teenageårene, give ungerne mulighed for at få noget privatliv på deres eget værelse. Men så kan man måske finde en anden løsning :)

[Nica]

LIGE PRÆCIS! Det er dét jeg mener, og det er jo nok få børn, der reelt vil se tilbage og tænke "Gid jeg haft færre søskende og flere kvadratmeter". Når det er sagt, vil jeg gerne, i hvert fald i teenageårene, give ungerne mulighed for at få noget privatliv på deres eget værelse. Men så kan man måske finde en anden løsning :)

Vores den ældste på 11 har lige fået sit eget værelse.. Ellers har han indtil for nogle weekender siden sovet i køjeseng med søster på 7..

Og det har også givet dem noget at være så tæt.. Det har jo krævet at de har respekteret hinandens forskelligheder. Men det har også givet et sammenhold. De har fnist, grinet og drillet hinanden.. Men kun på den gode måde . Men det er jo ikke en dårlig ting at lære.. Det har ihvertfald ikke være det store problem :)