Forarget på vores samfund....

[Vinnus]

Præcis. Den originale tanke med kontanthjælp (Beklager... fagnørd...) var at det skulle være en midlertidig overlevelseshjælp, og ikke en permanent ydelse eller en erstatning for sygehjælp - det var ikke tanken og det bør ikke være sådan.

Jeg ved at den i dag fungerer sådan, og lur mig om det ikke også har noget med refusionsregler at gøre (Kommunerne får refusion fra staten for en del af de udgifter de har til forskellige ydelser). Og der er blevet strammet så meget op på regler omkring flexjob, førtidspension, revalidering osv de seneste år at alle mulighederne efterhånden er for de få rå. Tanken var jo originalt netop ikke at en person skulle være på kontanthjælp i ex 45 år. Det skulle være en midlertidig overlevelseshjælp for at undgå at der skulle være personer som var tvunget til at blive hjemløse af økonomiske årsager.

Jeg betaler min skat med glæde, og betalte sådan set med glæde lidt mere i skat, såfremt man kunne undgå nogle af de nedskæringer som er sket de seneste mange år. Der er ALT for lidt hjælp til mennesker med psykiske problemer, alt for lidt hjælp til folk med dobbelt-diagnoser (dvs som både er psykisk syge og misbrugere), osv.

Så hvis nogen har den ide at jeg ser kontanthjælpsmodtagere som andenrangsborgere, så vil jeg gerne gøre opmærksom på at det gør jeg bestemt ikke! Alle i Danmark skal have mulighed for et ordenligt liv, og hvis man ikke selv kan komme derhen, skal man have hjælpen til det. Men for dem som i en periode af den ene eller anden årsag ikke kan eller vil klare sig selv, så synes jeg ikke det er urimeligt at sige at hvis man kan leve sådan når man er på SU, så kan man også som kontanthjælpsmodtager - forudsat selvfølgelig at dem har brug for hjælp ift psykiske problemer, sociale problemer osv får hjælp. Og det er jo nok den sidste del som halter gevaldigt...

Det er heller ikke den opfattelse jeg har af dig.

De fleste har dog en idyllisk idé om at man får den hjælp man har brug for. Men kynisk set så er man blot et nr. Psykiske problemer skal bare løses med medicin. Det er billigst.

Min veninde var i arbejdsprøvning i 6 år efter at selv have spurgt til det i to år. Først derefter ville de tage stilling til om der kunne være tale om flexjob. Hendes læge og psykiaters udtalelser tog de ikke hensyn til. Her i byen starter de på 37 timer og arbejder ned, så kan de se hvornår man knækker.

[Vinnus]

Det gør min fagforening+a-kasse altså :)

Hvilken har du da? Og er det sygdom over de 52 uger?

[Lovely Lady]

Faktum er at størstedelen af kh modtagere har andre problemer end ledighed.

Flere kræftsyge bliver parkeret der. Psykisk sygdom bliver kun behandlet med piller osv. Der er ikke plads i dk til folk med psykiske problemer længere.

Jeg har svært ved at sammenligne su med kh. Studerende har lysere udsigter. Der er et formål med deres situation. De har mulighed for lån med lav rente og har mulighed for studiejob eller avisjob ved siden af.

Det må man ikke som kh modtager, for hver en kr bliver modregnet. Hvilket er fair nok.

Oveni bliver man stemplet som doven og nasser. Tror det er de færreste som vælger at være på kh.

De siger at der pt er 148.000 ledige og 50.000 ledige jobs. Hvordan er det lige at få et job så?

Men der ér det jo, som JustMe skriver, administrationen af reglerne, den er gal med og ikke reglerne som sådan. Hvis man de facto er ude af stand til at arbejde, så skal man jo ike være på kontanthjælp.

Den del af historien synes jeg, at er rigtig trist.

Men jeg må sq indrømme , at jeg i gensidig-forsørgerpligt-debatten bliver en smule pikeret over nogle af de historier om, at nu må mor og far bo hver for sig, og det er samfundets skyld. I en af de artikler, der var om det, var familiens udgifter listet op til faste udgifter for i alt 23.000,-. Undskyld mig, men de er simpelthen ikke samfundets ansvar, at man skal have råd til at have faste udgifter i den størrelsesorden! Og så er jeg noget farvet af at kende et enkelt par, der er flyttet fra hinanden pga de nye regler - ikke fordi de ikke kan få det til at hænge sammen - nææææh, de er så såmænd bare sure over ikke at få de penge, de mener, at de 'har ret til', og mener ikke, at 'det offentlige' skal 'slippe afsted med det'...:-(

[Barbamama]

Faktum er at størstedelen af kh modtagere har andre problemer end ledighed.

Flere kræftsyge bliver parkeret der. Psykisk sygdom bliver kun behandlet med piller osv. Der er ikke plads i dk til folk med psykiske problemer længere.

Jeg har svært ved at sammenligne su med kh. Studerende har lysere udsigter. Der er et formål med deres situation. De har mulighed for lån med lav rente og har mulighed for studiejob eller avisjob ved siden af.

Det må man ikke som kh modtager, for hver en kr bliver modregnet. Hvilket er fair nok.

Oveni bliver man stemplet som doven og nasser. Tror det er de færreste som vælger at være på kh.

De siger at der pt er 148.000 ledige og 50.000 ledige jobs. Hvordan er det lige at få et job så?

Altså selv med lån, har man såvidt jeg har forstået mindre udbetalt end på kh, og der kan være lige så få jobs til studerende som til kh-modtagere, så man kan ikke nødvendigvis bare lige få er studiejob (slet ikke dem, der bruger 50 timer om ugen på studiet).

Jeg er helt enig i, at de andre ting er rigtig rigtig træls for en kh-modtager og at det psykisk er langt hårdere end at være på su.

Jeg siger bare, at indkomst/udgift-mæssigt tror jeg som udgangspunkt på, at det er muligt.

[Guest]

Faktum er at størstedelen af kh modtagere har andre problemer end ledighed.

Flere kræftsyge bliver parkeret der. Psykisk sygdom bliver kun behandlet med piller osv. Der er ikke plads i dk til folk med psykiske problemer længere.

Jeg har svært ved at sammenligne su med kh. Studerende har lysere udsigter. Der er et formål med deres situation. De har mulighed for lån med lav rente og har mulighed for studiejob eller avisjob ved siden af.

Det må man ikke som kh modtager, for hver en kr bliver modregnet. Hvilket er fair nok.

Oveni bliver man stemplet som doven og nasser. Tror det er de færreste som vælger at være på kh.

De siger at der pt er 148.000 ledige og 50.000 ledige jobs. Hvordan er det lige at få et job så?

Og jeg er helt enig med dig og justme i, at alt for mange med psykiske lidelser bliver ladt i stikken og bare får KH fremfor ordentlig behandling!

Ang det med fagforening og sygdom, så ved jeg ikke om den dækker mere end 52 uger, det tror jeg ikke. Har blot ikke oplevet at være syg så længe. Og synes også, at de, som er syge i så lang tid skal hjælpes med behandling af deres enten psykiske eller fysiske lidelser..

[Vinnus]

Men der ér det jo, som JustMe skriver, administrationen af reglerne, den er gal med og ikke reglerne som sådan. Hvis man de facto er ude af stand til at arbejde, så skal man jo ike være på kontanthjælp.

Den del af historien synes jeg, at er rigtig trist.

Men jeg må sq indrømme , at jeg i gensidig-forsørgerpligt-debatten bliver en smule pikeret over nogle af de historier om, at nu må mor og far bo hver for sig, og det er samfundets skyld. I en af de artikler, der var om det, var familiens udgifter listet op til faste udgifter for i alt 23.000,-. Undskyld mig, men de er simpelthen ikke samfundets ansvar, at man skal have råd til at have faste udgifter i den størrelsesorden! Og så er jeg noget farvet af at kende et enkelt par, der er flyttet fra hinanden pga de nye regler - ikke fordi de ikke kan få det til at hænge sammen - nææææh, de er så såmænd bare sure over ikke at få de penge, de mener, at de 'har ret til', og mener ikke, at 'det offentlige' skal 'slippe afsted med det'...:-(

Jeg bliver skam også harm over at folk klager over at de skal flytte fra hinanden pga gf.

Men de sager jeg har set med gf har været ret grove. Den arbejdende del skal hæve sin pensionsopsparing, som var startet inden forholdet fx. Samt det med at flere kommuner beder om kontoudtog, så de kan se hvad folk bruger penge på. Det gør mig sur. Plus det med at de vil bestemme hvornår man er samlevende.

Det med at ha ret til... Den hører man i flere debatter. Bla med børnechecken.

[Vinnus]

Altså selv med lån, har man såvidt jeg har forstået mindre udbetalt end på kh, og der kan være lige så få jobs til studerende som til kh-modtagere, så man kan ikke nødvendigvis bare lige få er studiejob (slet ikke dem, der bruger 50 timer om ugen på studiet).

Jeg er helt enig i, at de andre ting er rigtig rigtig træls for en kh-modtager og at det psykisk er langt hårdere end at være på su.

Jeg siger bare, at indkomst/udgift-mæssigt tror jeg som udgangspunkt på, at det er muligt.

Nu er det ingen hemmelighed at jeg er "samfundsnasser"/khmodtager. Jeg er åben fordi jeg ikke tror på hemmelighedskræmmeri.

Men K får faktisk mere udbetalt på su end jeg gør, hvilket er lidt skræmmende. Altså med su lån som forsørger.

Men jo der er nok lige så få studiejobs. Selvom jegggodt nok har søgt 10 jobs der kvalificerede sig som studiejobs. De siger jo at man bare kan arbejde i weekender og ferier ;)

Jeg synes også som udgangspunkt skal man overveje sine udgifter. For man ved aldrig hvornår man bliver ramt.

[Guest]

Nu er det ingen hemmelighed at jeg er "samfundsnasser"/khmodtager. Jeg er åben fordi jeg ikke tror på hemmelighedskræmmeri.

Men K får faktisk mere udbetalt på su end jeg gør, hvilket er lidt skræmmende. Altså med su lån som forsørger.

Men jo der er nok lige så få studiejobs. Selvom jegggodt nok har søgt 10 jobs der kvalificerede sig som studiejobs. De siger jo at man bare kan arbejde i weekender og ferier ;)

Jeg synes også som udgangspunkt skal man overveje sine udgifter. For man ved aldrig hvornår man bliver ramt.

Først og fremmest - jeg ser dig ikke som nasser! :kiss

Men må altså tilslutte mig, at man jo godt kan arbejde i weekender, aftener, ferier.. Det er der jo mange, der gør? Min mand har et godt job, som primært er i hverdage fra 8-17, men arbejder også hjemme om aftenen, weekender og ja sågar i sine ferier arbejder han..

Og hvad med de mange offentlige ansatte, de har jo også tit skæve arbejdstider? :)

[Vinnus]

Først og fremmest - jeg ser dig ikke som nasser! :kiss

Men må altså tilslutte mig, at man jo godt kan arbejde i weekender, aftener, ferier.. Det er der jo mange, der gør? Min mand har et godt job, som primært er i hverdage fra 8-17, men arbejder også hjemme om aftenen, weekender og ja sågar i sine ferier arbejder han..

Og hvad med de mange offentlige ansatte, de har jo også tit skæve arbejdstider? :)

Der er nemlig mange som arbejder skævt.

Jeg har faktisk gået med aviser fra jeg var 10 år til jeg var 30 år. Selvom jeg havde fast arbejde, studerede osv. Jeg havde på et tidspunkt både læreplads, avisrute samt rengøringsjob.

Jeg er led og ked af at jeg ikke kan få arbejde nu og at jeg ikke kan holde til fuld tid længere.

Og tak :kiss fordi du ikke ser mig som nasser

[Guest]

Der er nemlig mange som arbejder skævt.

Jeg har faktisk gået med aviser fra jeg var 10 år til jeg var 30 år. Selvom jeg havde fast arbejde, studerede osv. Jeg havde på et tidspunkt både læreplads, avisrute samt rengøringsjob.

Jeg er led og ked af at jeg ikke kan få arbejde nu og at jeg ikke kan holde til fuld tid længere.

Og tak :kiss fordi du ikke ser mig som nasser

Præcis, og derfor skal du (og mange andre), der lige nu er i limbo på KH have hjælp til at komme videre.. Altså ved ikke hvad du fejler, behøver du heller ikke nævne her, men altså dem, som måske godt kunne arbejde deltid/flex mm bør jo få arbejde, der tilgodeser det (ved jeg godt er utopisk lige nu, men rent teoretisk set), og dem, der ikke er i stand til arbejde, skal på førtidspension.. Dog ser jeg helst ikke unge mennesker på førtidspension, det er da en fiasko for samfundet og det menneske. Den person skal have hjælp til omskoling eller andet, så det kan få sig et liv med arbejde og lign, så hverdagen har et indhold (dermed ikke sagt, at et liv på førtidspension ikke er indholdsrigt, men håber I forstår meningen! :) ) synes i hvert fald ikke at 20-årige skal efterlades med en førtidspension.

[Barbamama]

Nu er det ingen hemmelighed at jeg er "samfundsnasser"/khmodtager. Jeg er åben fordi jeg ikke tror på hemmelighedskræmmeri.

Men K får faktisk mere udbetalt på su end jeg gør, hvilket er lidt skræmmende. Altså med su lån som forsørger.

Men jo der er nok lige så få studiejobs. Selvom jegggodt nok har søgt 10 jobs der kvalificerede sig som studiejobs. De siger jo at man bare kan arbejde i weekender og ferier ;)

Jeg synes også som udgangspunkt skal man overveje sine udgifter. For man ved aldrig hvornår man bliver ramt.

Der kan man se, jeg troede faktisk at kh var på omkring 10.000 (og jeg troede faktisk at det var højere, når man havde børn) hvilket er lige lidt højere end hvad jeg kan få hjem på su (hvoraf de ca 4500 så er lån...). Men jeg siger heller ikke, at det er let, kun at jeg tror at det er muligt trods alt.

Jeg ser dig forresten heller ikke som samfundsnasser :)

[Carcassonne]

ifølge beskæftigelsesministeriet er kontanthjælpssatsen for en forsørger under 25 på 9.498 kr per måned før skat, såfremt man bor sammen med en SU-modtager eller kontanthjælpsmodtager eller uddannelseshjælp. Hvis man er enig forsørger under 25 hedder den 13.575 kr per måned.

http://bm.dk/da/Tal%20og%20tendenser/Satser%20for%202014/Kontanthjaelp.aspx

 

Hvor meget man får udbetalt hænger jo meeeeeget sammen med ens skatteforhold... Hvis man har gæld giver det jo skattefradrag, hvis man har gæld til det offentlige kan de forhøje trækprocenten osv. Omend så kan man vel argumentere for, at hvis man har gæld til det offentlige er det på et eller andet niveau selvforskyldt at udbetalingen er mindre - uanset hvilket indkomstgrundlag man har!

 

Hvis man er over 30 er den ca 1000 kr højere per måned som forsørger hhv. 

 

Som ikke forsørger med hjemmeboende børn, er den 6.889 for udeboende under 30.

 

Dem som rammes RIGTIG hårdt lige pt er bl.a. dem som har børn men ikke bopælsadresse... Før i tiden fik man forsørgertakst hvis man havde børn, uanset hvor barnet boede. Nu afhænger forsørgertaksten af at man har bopælsadressen (hvilket vel langt hen af vejen giver mening), så hvis man pt. rammes af BÅDE gensidig forsørgerpligt OG at man nu ikke længere anses som forsørger - så må det gøre ondt i økonomien... 

Så er kontakthjælpsatsen også ca. 1000 kr. højere for folk under 30 som ikke er forsørgerere end på su(suen er 5.839 kr).

 

 

Flere herinde brokker sig over at det ikke kan løbe rundt på SU/kontakthjælp, men det afhænger altså virkelig af ens forbrug. I mit hoved så skal ens forbrug da være på et fuldkommen minimum når man blvier forsørget af staten, selvom at det kan være over en lang tidsperiode. 

 

 

Her hjemme er vi begge på SU, hvilket vil sige at vi samlet får ca. 10.000 kr. udbetalt. 

Vi bor i Rødovre og har været heldige at få en billig bolig, men var kun på venteliste i 1 år, så er jo ikke umuligt, og vi kan sagtens få det til at hænge sammen, og kan endda spare op udfra vores SU. 

[Pumpkins]

Jeg synes det "rigtige" problem her er, at der er for mange, der er på kontanthjælp, som ikke bør være det. Særligt de psykisk syge mener jeg bliver helt forkert parkeret her.

Har hørt historier med psykisk syge misbrugere, der ikke kan komme i psykiatrisk behandling før de har været stoffri i 3 måneder, men grundet deres ubehandlede psykisk sygdom ikke kan håndtere/ klare et misbrugsforløb. De kan jo ikke komme ud på arbejdsmarkedet, og bliver parkeret på kontanthjælp.

Ideelt set burde man IMO arbejde på at forbedre folks muligheder for at komme i arbejde og passe et arbejde. Hjælpe med psykolog/ coaching mm og fokusere på at reducere ventetiden på psykiatrien. Er folk fysisk syge, skal de støttes bedst muligt.

Kontanthjælp burde være en mellemstation for dem, der har akut brug for det i en kort periode. En faldskærm mere end en hvilepude. Hvis man er på kontanthjælp i længere tid, må det lidt firkantet set skyldes, at man enten ikke vil tage et job eller ikke kan tage et job. Og dem der ikke vil tage et job skal ikke have mulighed for at sige "jeg gider ikke tage et arbejde, hvis jeg alligevel får penge for ikke at lave noget", mens dem der ikke kan tage et job skal have hjælp, enten til at finde et job de kan holde til, eller til at lære at håndtere et job. Hvis de er helt umuligt for dem at komme til at arbejde nogensinde skal de ikke være på kontanthjælp.

Men når det er sagt, kan jeg godt blive ret harm over folk der brokker sig over, at kontanthjælpen er så lav, og at de skal forsørge hinanden. For mig at se handler det rigtig meget om prioritering. C og jeg er begge på SU og vi mangler ikke noget. Selvfølgelig kunne det være federe hvis vi havde flere penge mellem hænderne, for der er da ting vi må sige nej til, fordi vi ikke har pengene.

Men langt hen af vejen handler det for os om bare at tænke os om. Da vi skulle købe vinterjakke til Karla gik vi ud fra et budget på 350 kr, og i stedet for at købe en billig vinterjakke og brokke os over, at vi ikke har råd til at købe noget, der kan holde hende ordentlig varm, købte jeg hendes vinterjakke brugt, og fik en virkelig lækker og lun jakke den pris.

Man kan spare mange steder, og jeg synes ikke det er samfundets opgave at betale for designerbørnetøj eller øko-fairtrade-mad.

[Vinnus]

Præcis, og derfor skal du (og mange andre), der lige nu er i limbo på KH have hjælp til at komme videre.. Altså ved ikke hvad du fejler, behøver du heller ikke nævne her, men altså dem, som måske godt kunne arbejde deltid/flex mm bør jo få arbejde, der tilgodeser det (ved jeg godt er utopisk lige nu, men rent teoretisk set), og dem, der ikke er i stand til arbejde, skal på førtidspension.. Dog ser jeg helst ikke unge mennesker på førtidspension, det er da en fiasko for samfundet og det menneske. Den person skal have hjælp til omskoling eller andet, så det kan få sig et liv med arbejde og lign, så hverdagen har et indhold (dermed ikke sagt, at et liv på førtidspension ikke er indholdsrigt, men håber I forstår meningen! :) ) synes i hvert fald ikke at 20-årige skal efterlades med en førtidspension.

Jeg ville ikke bryde mig om at komme på førtidspension. Vil nemlig gerne arbejde. Dog har jeg angst, både social angst panik angst og generaliseret angst. Med det følger også øget risiko for depression og stress. Med de rette skånebehov kan jeg arbejde op til 30 timer. Men som markedet ser ud i dag, så vil ingen hyre en med fejl. Flex i dag er noget nær umuligt at få, for psykisk sygdom er så svær at bevise. Fordi der er få der har misbrugt systemet.

Min fætter på lige knap 30 er blevet førtidpensioneret pga utallige psykiske diagnoser og lidelser. Han har brug for den ro. Folk som ham kan jeg virkelig godt unde det.

[Guest NinjaMama]

Jeg tænker lidt, at problemet med su/kontanthjælpen er, at folk på kontanthjælp ofte er kommet "længere" i livet, end folk på su.

Når man er på su er det noget man selv har planlagt, selv har valgt. Der har man haft muligheden for at skære udgifterne ind til benet inden. Folk på kontanthjælp har ikke selv valgt det.

Det er ofte folk der har haft et fuldtidsjob, har hus, bil, børn, hund osv osv osv. I krisetider er det ikke nemt at sælge hverken hus eller bil, og det er jo der problemet opstår og folk ikke har muligheden for at skære ned på udgifterne. Når så folk måske lige kan få et til at hænge sammen med en indtægt og en kontanthjælp, og de så bliver ramt af gensidigforsørgerpligt, så står det rigtig skidt til.

Jeg har en fornemmelse af, at tiden på kontanthjælp ofte bliver trukket i langdrag, fordi at kontanthjælpsmodtagere skal i "praktik". De steder der har praktikanter forstår ofte at udnytte dem på det groveste. Love dem at når når praktiktiden er udløbet, så har de et job til dem. Så søger folk jo ikke helhjertet andre Jobs i den periode, når de regner med at der står et job og venter på dem lige rundt om hjørnet. Når praktiktiden er udløbet, så kan stedet alligevel ikke tilbyde dem et job. Og så har man været måske op til et halvt år ekstra på kontanthjælp.

Vi havde en periode på 8 måneder hvor min mand var uden arbejde og på kontanthjælp. Han var under 25 og ikke forsørger, så han fik omkring 5500 kroner udbetalt.

Han havde 2x praktikker på hver tre måneder. Begge steder blev han lovet job efterfølgende, men sørme om ikke de alligevel ikke havde job til ham i sidste ende.

Vi var heldige at få vores bil solgt, men den blev solgt så der stadig var gæld i bilen, som vi måtte betale af på. Men idet mindste havde vi ikke dyr vægtsfgift+forsikring at betale til. Hvis vi kunne have solgt vores hus også, så havde vi gjort det, men ejendomsmægleren sagde at det kunne vi lige så godt opgive på forhånd, medmindre vi ville gå derfra med kæmpe gæld. Der er bare ingen købere her i "udkantsdanmark", medmindre man sælger sit hus til foræringspris.

Vi fik med nød og næppe det hele til at løbe rundt, men hvis vi var blevet ramt af gensidig forsørgerpligt, så havde det ikke gået.

(Rettelse, han er "kun" min kæreste :P )

[Vinnus]

Jeg synes det "rigtige" problem her er, at der er for mange, der er på kontanthjælp, som ikke bør være det. Særligt de psykisk syge mener jeg bliver helt forkert parkeret her.

Har hørt historier med psykisk syge misbrugere, der ikke kan komme i psykiatrisk behandling før de har været stoffri i 3 måneder, men grundet deres ubehandlede psykisk sygdom ikke kan håndtere/ klare et misbrugsforløb. De kan jo ikke komme ud på arbejdsmarkedet, og bliver parkeret på kontanthjælp.

Ideelt set burde man IMO arbejde på at forbedre folks muligheder for at komme i arbejde og passe et arbejde. Hjælpe med psykolog/ coaching mm og fokusere på at reducere ventetiden på psykiatrien. Er folk fysisk syge, skal de støttes bedst muligt.

Kontanthjælp burde være en mellemstation for dem, der har akut brug for det i en kort periode. En faldskærm mere end en hvilepude. Hvis man er på kontanthjælp i længere tid, må det lidt firkantet set skyldes, at man enten ikke vil tage et job eller ikke kan tage et job. Og dem der ikke vil tage et job skal ikke have mulighed for at sige "jeg gider ikke tage et arbejde, hvis jeg alligevel får penge for ikke at lave noget", mens dem der ikke kan tage et job skal have hjælp, enten til at finde et job de kan holde til, eller til at lære at håndtere et job. Hvis de er helt umuligt for dem at komme til at arbejde nogensinde skal de ikke være på kontanthjælp.

Men når det er sagt, kan jeg godt blive ret harm over folk der brokker sig over, at kontanthjælpen er så lav, og at de skal forsørge hinanden. For mig at se handler det rigtig meget om prioritering. C og jeg er begge på SU og vi mangler ikke noget. Selvfølgelig kunne det være federe hvis vi havde flere penge mellem hænderne, for der er da ting vi må sige nej til, fordi vi ikke har pengene.

Men langt hen af vejen handler det for os om bare at tænke os om. Da vi skulle købe vinterjakke til Karla gik vi ud fra et budget på 350 kr, og i stedet for at købe en billig vinterjakke og brokke os over, at vi ikke har råd til at købe noget, der kan holde hende ordentlig varm, købte jeg hendes vinterjakke brugt, og fik en virkelig lækker og lun jakke den pris.

Man kan spare mange steder, og jeg synes ikke det er samfundets opgave at betale for designerbørnetøj eller øko-fairtrade-mad.

Enig meget langt. Synes bestemt ikke at kh er for lav. Men måske også fordi jeg har prøvet både su og elevløn, hvilket er noget under kh ;)

[Vinnus]

Jeg tænker lidt, at problemet med su/kontanthjælpen er, at folk på kontanthjælp ofte er kommet "længere" i livet, end folk på su.

Når man er på su er det noget man selv har planlagt, selv har valgt. Der har man haft muligheden for at skære udgifterne ind til benet inden. Folk på kontanthjælp har ikke selv valgt det.

Det er ofte folk der har haft et fuldtidsjob, har hus, bil, børn, hund osv osv osv. I krisetider er det ikke nemt at sælge hverken hus eller bil, og det er jo der problemet opstår og folk ikke har muligheden for at skære ned på udgifterne. Når så folk måske lige kan få et til at hænge sammen med en indtægt og en kontanthjælp, og de så bliver ramt af gensidigforsørgerpligt, så står det rigtig skidt til.

Jeg har en fornemmelse af, at tiden på kontanthjælp ofte bliver trukket i langdrag, fordi at kontanthjælpsmodtagere skal i "praktik". De steder der har praktikanter forstår ofte at udnytte dem på det groveste. Love dem at når når praktiktiden er udløbet, så har de et job til dem. Så søger folk jo ikke helhjertet andre Jobs i den periode, når de regner med at der står et job og venter på dem lige rundt om hjørnet. Når praktiktiden er udløbet, så kan stedet alligevel ikke tilbyde dem et job. Og så har man været måske op til et halvt år ekstra på kontanthjælp.

Vi havde en periode på 8 måneder hvor min mand var uden arbejde og på kontanthjælp. Han var under 25 og ikke forsørger, så han fik omkring 5500 kroner udbetalt.

Han havde 2x praktikker på hver tre måneder. Begge steder blev han lovet job efterfølgende, men sørme om ikke de alligevel ikke havde job til ham i sidste ende.

Vi var heldige at få vores bil solgt, men den blev solgt så der stadig var gæld i bilen, som vi måtte betale af på. Men idet mindste havde vi ikke dyr vægtsfgift+forsikring at betale til. Hvis vi kunne have solgt vores hus også, så havde vi gjort det, men ejendomsmægleren sagde at det kunne vi lige så godt opgive på forhånd, medmindre vi ville gå derfra med kæmpe gæld. Der er bare ingen købere her i "udkantsdanmark", medmindre man sælger sit hus til foræringspris.

Vi fik med nød og næppe det hele til at løbe rundt, men hvis vi var blevet ramt af gensidig forsørgerpligt, så havde det ikke gået.

Du rammer det meget præcis!

INGEN vælger kh hvorimod man selv vælger at være på su.

På su må man også gerne have værdier over 10.000 og opsparing. Det må man ikke længere, hvis man bor sammen med en kh modtager.

Mht til salg af bolig så er tiden ikke med nogen lige nu. Vi solgte Ks lejlighed og fik en gæld på 150.000 ud af det. Så jubii for alle de nemme jobs der er derude ;)

[Vinnus]

En ting jeg ofte tænker på er om dem på su tæller boligstøtte samt evt friplads med i deres indtægter? Ja og børnepenge oveni?

Det ser man jo tit blive talt med, når medierne viser hvor "fedt" det er at være på Kh.

[Guest NinjaMama]

En ting jeg ofte tænker på er om dem på su tæller boligstøtte samt evt friplads med i deres indtægter? Ja og børnepenge oveni?

Det ser man jo tit blive talt med, når medierne viser hvor "fedt" det er at være på Kh.

Åh ja, det er jo endnu en ting.. Folk på su, der bor i lejlighed kan få boligstøtte/boligsikring.. Folk på kontanthjælp der er fanget i et usælgeligt hus kan jo ikke få noget tilskud til huslejen!

[Pumpkins]

Der er nok ikke nogle, der planlægger at skulle på kontanthjælp, men man kan altså godt sikre sig. Hvis man har hus, bil, børn og relativt høje udgifter, så er det i mine øjne ret uansvarligt ikke at være med i en a-kasse. Så hvis man mister et godt job og står med rigtig høje udgifter man ikke kan dække, så synes jeg langt hen af vejen, at man selv bærer skylden, hvis man ikke har forsikret sig.

[Guest NinjaMama]

Der er nok ikke nogle, der planlægger at skulle på kontanthjælp, men man kan altså godt sikre sig. Hvis man har hus, bil, børn og relativt høje udgifter, så er det i mine øjne ret uansvarligt ikke at være med i en a-kasse. Så hvis man mister et godt job og står med rigtig høje udgifter man ikke kan dække, så synes jeg langt hen af vejen, at man selv bærer skylden, hvis man ikke har forsikret sig.

Det er også meget fint, men man skal have været medlem af en a-kasse + have arbejdet i x antal timer i et år før a-kassen går ind og dækker.

Hvis man så kun har været medlem af a-kassen i 11 måneder inden man bliver arbejdsløs, så er man stadig ikke dækket...

[Dorita]

Jeg synes det er en rigtig spændende debat og ved ikke helt hvor jeg står. Umiddelbart synes jeg der er rimeligt at der ikke er forskel på gf om man er gift eller ej. Er der nogen der kender argumentet for, at man ikke får den andens fradrag hvis man ikke er gift? Det kan jeg ikke se nogen mening i....(altså bortset fra at staten skal spare, og det er naturligvis ikke i orden)

[Dorita]

Det er også meget fint, men man skal have været medlem af en a-kasse + have arbejdet i x antal timer i et år før a-kassen går ind og dækker.

Hvis man så kun har været medlem af a-kassen i 11 måneder inden man bliver arbejdsløs, så er man stadig ikke dækket...

Det er vel meget rimeligt ikke at sætte sit forbrug sindsygt op, før man har arbejdet et år?

[Guest NinjaMama]

Det er vel meget rimeligt ikke at sætte sit forbrug sindsygt op, før man har arbejdet et år?

Tja, det er rimeligt... Men når folk er færdige med uddannelser og har fået gode Jobs, så er det meget ofte det der sker.. Så vil man videre i livet :)

[Vinnus]

Jeg synes det er en rigtig spændende debat og ved ikke helt hvor jeg står. Umiddelbart synes jeg der er rimeligt at der ikke er forskel på gf om man er gift eller ej. Er der nogen der kender argumentet for, at man ikke får den andens fradrag hvis man ikke er gift? Det kan jeg ikke se nogen mening i....(altså bortset fra at staten skal spare, og det er naturligvis ikke i orden)

Administration og lovgivning

Arvemæssigt er det heller ikke lige hvis man ikke er gift.

Forpligtelser er de samme men ikke rettigheder.

Gifte slipper også for dyneløfteri af kommunen