Oprettet February 14, 2014 Jeg er forarget over den måde vores samfund fungerer på i forhold til velfærd.... Vores naboer skal fraflytte deres lejlighed, da de ikke har råd til at bo deri mere, fordi de ikke kan offentlig ydelse, fordi de bor sammen. Så de er tvunget til at flytte fra hinanden. Mor og datter på 14 måneder skal flytte i en lille lejlighed for sig selv, mens manden flytter hen til sin far indtil han finder noget andet... Jeg mener at manden arbejder som salgsassistent, men jeg ved ikke hvad kvinden laver, om hun er kontanthjælpsmodtager, studerende eller andet? Men Uanset hvad er jeg forarget over at samfundet på den måde tvinger velfungerende par med små børn til at gå fra hinanden :( det er jo også børnene der kommer i klemme her! Det er bare ikke OKAY! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 14, 2014 Jeg får helt ondt i maven over de historier!!! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 15, 2014 Altså, der er vel ingen, som tvinger-tvinger folk til at flytte fra hinanden ;) Hvis det er fordi hun ikke længere får kontanthjælp er det fordi, der er gensidig forsøgerpligt, hvilket jeg synes er rimeligt nok. (Dog er det voldsomt, at den kommer så pludseligt og der skal være samme rettigheder+pligter som ægtefolk, men det er en anden snak!) Hvis hun er studerende, så har hun jo selv truffet en beslutning om at være studerende, og har vel regnet ud, hvad hun får i su mv og hvilke udgifter hun ville have, og vurderet om hun havde råd til det. Det er ikke for at være kold og kynisk, men jeg synes det er fint nok at flytte i en billigere lejlighed, hvis man ikke har råd til en stor, mens man studerer/er på kontanthjælp. Dog synes jeg, at alt for mange unge er på kontanthjælp, og de skal hjælpes ud i arbejdsmarkedet (ved godt at mange unge på KH har problemer, og det skal staten være langt bedre til at hjælpe dem med, så de kan få en uddannelse og/eller arbejde. :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 15, 2014 Altså, der er vel ingen, som tvinger-tvinger folk til at flytte fra hinanden ;) Hvis det er fordi hun ikke længere får kontanthjælp er det fordi, der er gensidig forsøgerpligt, hvilket jeg synes er rimeligt nok. (Dog er det voldsomt, at den kommer så pludseligt og der skal være samme rettigheder+pligter som ægtefolk, men det er en anden snak!) Hvis hun er studerende, så har hun jo selv truffet en beslutning om at være studerende, og har vel regnet ud, hvad hun får i su mv og hvilke udgifter hun ville have, og vurderet om hun havde råd til det. Det er ikke for at være kold og kynisk, men jeg synes det er fint nok at flytte i en billigere lejlighed, hvis man ikke har råd til en stor, mens man studerer/er på kontanthjælp. Dog synes jeg, at alt for mange unge er på kontanthjælp, og de skal hjælpes ud i arbejdsmarkedet (ved godt at mange unge på KH har problemer, og det skal staten være langt bedre til at hjælpe dem med, så de kan få en uddannelse og/eller arbejde. :) Enig - bortset fra at jeg synes det er for dårligt at de rammes af gensidig forsørgerpligt, men ikke kan udnytte hinandens fradrag, som man kan hvis man er gift. Det må gå begge veje! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 15, 2014 Er måske lidt i en anden båd mht mening om det :) Vi klarer os pt for knap 11000 i mdr, to voksne :) og når vi får en baby får vi ca 16.000 i mdr alt inklusiv :) Jeg tror vitterligt, at det handler om at prioritere sine penge! Jeg har på intet tidspunkt i den her debat haft ondt af kontanthjælpsmodtagerne! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 15, 2014 Enig - bortset fra at jeg synes det er for dårligt at de rammes af gensidig forsørgerpligt, men ikke kan udnytte hinandens fradrag, som man kan hvis man er gift. Det må gå begge veje! Præcis, det var også det jeg mente med lige pligter og rettigheder, som hvis man var gift :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 15, 2014 Præcis, det var også det jeg mente med lige pligter og rettigheder, som hvis man var gift :) Arh, det misforstod jeg lige! :P Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 15, 2014 Jeg er faktisk glad for at du skriver det, fordi jeg er så enig, men ærligt turde jeg faktisk ikke sige det... Jeg synes nogle gange det bliver det som om at hvis man er enig i gensidig forsørgerpligt er man en kold skiderik. Umiddelbart hvis hun mister sin indtægt er det jo nok kontanthjælp hun modtager - men den træder jo "kun" i kraft med 50 % i år? Så hun vil stadig få ihvertfald halvdelen af sin kontanthjælp, og hvis han er salgsassistent tjener han vel næppe meget over de hvad... 23.000 eller sådan noget man skal tjene før partnerens kontanthjælp bliver ramt af gensidig forsørgerpligt? Kontanthjælp er da ihvertfald den eneste ydelse som afhænger helt og aldeles af partneren. Andre offentlige ydelser kan have nogle tillæg for enlige forsørgere, men grundydelsen er ikke afhængig af partneren. Der er jo ALTID mennesker som bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt, og hvor det bare er så forkert, men jeg synes altså at det er helt fair at sidestille samlevende med ægtefolk - såfremt det blev gjort fuldstændig gennemført - for "stordriftsfordelene" er jo de samme uanset om man lever papirløst eller ej? Her tænker jeg på udgift til husleje, el, vand, varme og mad som ikke fordobles når man er flere i husstanden. Huslejen og varme er jo den samme uanset hvor mange man er, el og vand stiger ikke markant, og mad stiger vidst kun 25-50 % for her ny person i husstanden (siger de kloge). Og man kan bare ikke lovgive 100 % retfærdigt altid. Altså... det er jo synd for dem som ikke ser anden udvej end at gå fra hinanden - HELT sikkert, og skide synd for børnene, men for mange handler det om at man ikke vil gå på kompromis på nogle punkter for at kunne blive sammen. Kunne ikke være mere enig :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 15, 2014 Jeg er faktisk glad for at du skriver det, fordi jeg er så enig, men ærligt turde jeg faktisk ikke sige det... Jeg synes nogle gange det bliver det som om at hvis man er enig i gensidig forsørgerpligt er man en kold skiderik. Umiddelbart hvis hun mister sin indtægt er det jo nok kontanthjælp hun modtager - men den træder jo "kun" i kraft med 50 % i år? Så hun vil stadig få ihvertfald halvdelen af sin kontanthjælp, og hvis han er salgsassistent tjener han vel næppe meget over de hvad... 23.000 eller sådan noget man skal tjene før partnerens kontanthjælp bliver ramt af gensidig forsørgerpligt? Kontanthjælp er da ihvertfald den eneste ydelse som afhænger helt og aldeles af partneren. Andre offentlige ydelser kan have nogle tillæg for enlige forsørgere, men grundydelsen er ikke afhængig af partneren. Der er jo ALTID mennesker som bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt, og hvor det bare er så forkert, men jeg synes altså at det er helt fair at sidestille samlevende med ægtefolk - såfremt det blev gjort fuldstændig gennemført - for "stordriftsfordelene" er jo de samme uanset om man lever papirløst eller ej? Her tænker jeg på udgift til husleje, el, vand, varme og mad som ikke fordobles når man er flere i husstanden. Huslejen og varme er jo den samme uanset hvor mange man er, el og vand stiger ikke markant, og mad stiger vidst kun 25-50 % for her ny person i husstanden (siger de kloge). Og man kan bare ikke lovgive 100 % retfærdigt altid. Altså... det er jo synd for dem som ikke ser anden udvej end at gå fra hinanden - HELT sikkert, og skide synd for børnene, men for mange handler det om at man ikke vil gå på kompromis på nogle punkter for at kunne blive sammen. Er glad for at du bakker mig op så! Jeg er ikke engang liberal, men det er jo også en rød regering, som har gennemført det :) Men er enig. :) og også i, at der altid er nogen, som er klemt et sted, og de skal have hjælp. Men ellers må man jo også ændre sine levevilkår efter indtægt (ikke at jeg ikke siger, at det er nemt at være på KH), men i mit eget tilfælde, har vi et andet forbrug nu end i de mdr, hvor min mand var arbejdsøs efter endt uddannelse. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 15, 2014 Jeg er faktisk glad for at du skriver det, fordi jeg er så enig, men ærligt turde jeg faktisk ikke sige det... Jeg synes nogle gange det bliver det som om at hvis man er enig i gensidig forsørgerpligt er man en kold skiderik. Umiddelbart hvis hun mister sin indtægt er det jo nok kontanthjælp hun modtager - men den træder jo "kun" i kraft med 50 % i år? Så hun vil stadig få ihvertfald halvdelen af sin kontanthjælp, og hvis han er salgsassistent tjener han vel næppe meget over de hvad... 23.000 eller sådan noget man skal tjene før partnerens kontanthjælp bliver ramt af gensidig forsørgerpligt? Kontanthjælp er da ihvertfald den eneste ydelse som afhænger helt og aldeles af partneren. Andre offentlige ydelser kan have nogle tillæg for enlige forsørgere, men grundydelsen er ikke afhængig af partneren. Der er jo ALTID mennesker som bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt, og hvor det bare er så forkert, men jeg synes altså at det er helt fair at sidestille samlevende med ægtefolk - såfremt det blev gjort fuldstændig gennemført - for "stordriftsfordelene" er jo de samme uanset om man lever papirløst eller ej? Her tænker jeg på udgift til husleje, el, vand, varme og mad som ikke fordobles når man er flere i husstanden. Huslejen og varme er jo den samme uanset hvor mange man er, el og vand stiger ikke markant, og mad stiger vidst kun 25-50 % for her ny person i husstanden (siger de kloge). Og man kan bare ikke lovgive 100 % retfærdigt altid. Altså... det er jo synd for dem som ikke ser anden udvej end at gå fra hinanden - HELT sikkert, og skide synd for børnene, men for mange handler det om at man ikke vil gå på kompromis på nogle punkter for at kunne blive sammen. Enig og godt skrevet ! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 15, 2014 "Problemet" er jo også at nogen bor sammen, uden at have fælles økonomi. Fx hvis man er to veninder der deler en lejlighed..! Eller fx mig og min kæreste, som har delt økonomi. Ofte har man jo ikke lyst til at smide sine penge efter en man LIGE er flyttet sammen med. Hvis man er gift, har man trods alt i langt de fleste tilfælde er langt forhold bag sig.. Mig og min kæreste har kendt hinanden i 6 måneder - ville aldrig have fælles økonomi med ham allerede.. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 15, 2014 "Problemet" er jo også at nogen bor sammen, uden at have fælles økonomi. Fx hvis man er to veninder der deler en lejlighed..! Eller fx mig og min kæreste, som har delt økonomi. Ofte har man jo ikke lyst til at smide sine penge efter en man LIGE er flyttet sammen med. Hvis man er gift, har man trods alt i langt de fleste tilfælde er langt forhold bag sig.. Mig og min kæreste har kendt hinanden i 6 måneder - ville aldrig have fælles økonomi med ham allerede.. Jeg er faktisk tilbøjelig til at tænke, at hvis man er tæt nok til at bo sammen med alt hvad det indebærer, så er man også tæt nok til at samfundet kan forvente at man forsørger hinanden. Det behøver jo ikke at være det samme som fælles økonomi. Brian og jeg har heller ikke fælles økonomi, men vi har alligevel "redder hinandens røv i krise"-økonomi og mere behøver man vel ikke at have i forhold til gensidig forsøgerpligt :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 15, 2014 "Problemet" er jo også at nogen bor sammen, uden at have fælles økonomi. Fx hvis man er to veninder der deler en lejlighed..! Eller fx mig og min kæreste, som har delt økonomi. Ofte har man jo ikke lyst til at smide sine penge efter en man LIGE er flyttet sammen med. Hvis man er gift, har man trods alt i langt de fleste tilfælde er langt forhold bag sig.. Mig og min kæreste har kendt hinanden i 6 måneder - ville aldrig have fælles økonomi med ham allerede.. Så vidt jeg har forstået det, vil to veninder ikke blive ramt, men måske jeg tager fejl ? Jeg mener, at når man er klar til at flytte sammen er man også klar til at forsørge hinanden. Som Mette så fint skriver, man deler jo så meget andet ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 15, 2014 Så vidt jeg har forstået det, vil to veninder ikke blive ramt, men måske jeg tager fejl ? Jeg mener, at når man er klar til at flytte sammen er man også klar til at forsørge hinanden. Som Mette så fint skriver, man deler jo så meget andet ;)Jeg tror faktisk også at det gælder to veninder. Jeg mener, at der har været en sag med to fyre, der boede sammen og kom i klemme med det. Men jeg er ikke sikker, det kan have været noget andet, jeg tænker på...Til gengæld kan jeg ikke se problemet, hvis det er veninder eller en kæreste, som man ikke er så tæt på endnu, for så er det vel heller ikke katastrofe og familieopbrud at flytte fra hinanden igen, hvis det er sådan man prioriterer sin økonomi. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 16, 2014 Jeg er faktisk tilbøjelig til at tænke, at hvis man er tæt nok til at bo sammen med alt hvad det indebærer, så er man også tæt nok til at samfundet kan forvente at man forsørger hinanden. Det behøver jo ikke at være det samme som fælles økonomi. Brian og jeg har heller ikke fælles økonomi, men vi har alligevel "redder hinandens røv i krise"-økonomi og mere behøver man vel ikke at have i forhold til gensidig forsøgerpligt :) Ja og man vil jo så også kun have én husleje i stedet for 2, samt at man vel deler udgifter til indkøb, mad osv. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 16, 2014 Jeg er faktisk glad for at du skriver det, fordi jeg er så enig, men ærligt turde jeg faktisk ikke sige det... Jeg synes nogle gange det bliver det som om at hvis man er enig i gensidig forsørgerpligt er man en kold skiderik. Umiddelbart hvis hun mister sin indtægt er det jo nok kontanthjælp hun modtager - men den træder jo "kun" i kraft med 50 % i år? Så hun vil stadig få ihvertfald halvdelen af sin kontanthjælp, og hvis han er salgsassistent tjener han vel næppe meget over de hvad... 23.000 eller sådan noget man skal tjene før partnerens kontanthjælp bliver ramt af gensidig forsørgerpligt? Kontanthjælp er da ihvertfald den eneste ydelse som afhænger helt og aldeles af partneren. Andre offentlige ydelser kan have nogle tillæg for enlige forsørgere, men grundydelsen er ikke afhængig af partneren. Der er jo ALTID mennesker som bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt, og hvor det bare er så forkert, men jeg synes altså at det er helt fair at sidestille samlevende med ægtefolk - såfremt det blev gjort fuldstændig gennemført - for "stordriftsfordelene" er jo de samme uanset om man lever papirløst eller ej? Her tænker jeg på udgift til husleje, el, vand, varme og mad som ikke fordobles når man er flere i husstanden. Huslejen og varme er jo den samme uanset hvor mange man er, el og vand stiger ikke markant, og mad stiger vidst kun 25-50 % for her ny person i husstanden (siger de kloge). Og man kan bare ikke lovgive 100 % retfærdigt altid. Altså... det er jo synd for dem som ikke ser anden udvej end at gå fra hinanden - HELT sikkert, og skide synd for børnene, men for mange handler det om at man ikke vil gå på kompromis på nogle punkter for at kunne blive sammen. Det er faktisk længere nede de bliver ramt. Hvis han tjener 23.000, mister hun hele kh. De modregner fra 10.500 med krone for krone. Dvs det han tjener over 10.500 bliver modregnet i hendes kh. Er hun under 25, er det ikke ret meget hun får. Og det er beløbet før skat, så fremover skal man beregne at kunne leve for kun en løn eller en kontanthjælp. Hvor mange kan sige at deres udgifter er derunder? Ingen kan vide om de bliver ramt af sygdom eller andet, så de bliver nødt til at skulle på kontanthjælp. Ingen beder selv om at blive syg. Billige boliger er svære at få, fordi de nemlig er eftertragtede. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 16, 2014 Så vidt jeg har forstået det, vil to veninder ikke blive ramt, men måske jeg tager fejl ? Jeg mener, at når man er klar til at flytte sammen er man også klar til at forsørge hinanden. Som Mette så fint skriver, man deler jo så meget andet ;)Det er kun familie i lige linje som ikke bliver ramt.Her i Randers ser de meget hårdt på det. Hvis man har været kærester i 6 mdr, så flytter man enten sammen eller går hver til sit. Det er deres udmelding. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 16, 2014 Det er faktisk længere nede de bliver ramt. Hvis han tjener 23.000, mister hun hele kh. De modregner fra 10.500 med krone for krone. Dvs det han tjener over 10.500 bliver modregnet i hendes kh. Er hun under 25, er det ikke ret meget hun får. Og det er beløbet før skat, så fremover skal man beregne at kunne leve for kun en løn eller en kontanthjælp. Hvor mange kan sige at deres udgifter er derunder? Ingen kan vide om de bliver ramt af sygdom eller andet, så de bliver nødt til at skulle på kontanthjælp. Ingen beder selv om at blive syg. Billige boliger er svære at få, fordi de nemlig er eftertragtede. Er lige på mobilen, men vil gerne qoute ift det med ingen kan vide, om man bliver ramt af sygdom. Det har du ret i, derfor er det også vigtigt at være dækket af A-kasse mv. Hvis man er syg i lang tid, så burde man få mere hjælp til at komme i gang igen/eller til et bedre sygdomsforløb mv, og her har jeg hørt om episode, hvor staten svigter. Men synes stadig at ideen om GF er rimelig nok.. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 16, 2014 Er lige på mobilen, men vil gerne qoute ift det med ingen kan vide, om man bliver ramt af sygdom. Det har du ret i, derfor er det også vigtigt at være dækket af A-kasse mv. Hvis man er syg i lang tid, så burde man få mere hjælp til at komme i gang igen/eller til et bedre sygdomsforløb mv, og her har jeg hørt om episode, hvor staten svigter. Men synes stadig at ideen om GF er rimelig nok..A kasse vil desværre ikke hjælpe hvis man er syg. Dem kan man ikke regne med. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 16, 2014 A kasse vil desværre ikke hjælpe hvis man er syg. Dem kan man ikke regne med. Det gør min fagforening+a-kasse altså :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 17, 2014 Min pointe er primært at jeg synes ikke det skal være ægteskab som afgør hvilken ydelse man får, således man kan spekulere i hvorvidt man skal giftes af økonomiske årsager. Det gælder sådan set helt generelt. Jeg skrev også at der er folk som bliver ramt som bare burde fredes hvis man kunne det, men det vil enhver lovgivning. Ingen kan gøre for at være syg - 100 % enig, og jeg synes det er noget back at kontanthjælp alt for ofte bliver brugt til at parkere folk på som objektivt set er for syge til nogensinde at få et arbejde på selv de mest lempeligere vilkår. Jeg har set mange unge hvor det bare ikke giver mening at lave arbedsprøvning osv. Hvis en person ikke kan kommunikere med andre mennesker og ikke kan varetage selv den mest basale personlige pleje, så bliver det sgi nok svært at finde et arbejde... Der er virkelig nogen på Christiansborg som har taget ressourcetankegangen et nummer for langt eller 3... Men hvis man har en indkomst på 23.000 før skat, og deling af fradrag blev gjort lige, så vil det udbetalte blive højere end et par på SU med SU-lån... Det er muligt for mange at leve af det, og jeg ved at der er nogle andre regler hvis der er børn i billedet ift indkomstgrænser og sådan. Det er sgu ikke sjovt, det ved jeg, og efter min mening må kontanthjælp ikke være en nem form for førtidspension for kommunerne fordi det andet er blevet umuligt at tildele... Hvor er jeg glad for, at du nævner su for ja, mange på su (alle dem jeg kender i hvert fald) har udgifter for under 23000. Det er hårdt, men det er muligt :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 17, 2014 Pernille Rosenkranz Teil sagde noget igår i tv, og jeg ved ikke om det egentlig handlede om GF, men det mindede mig om, hvor "naturligt", jeg synes GF bør være: "Man skal forsørge sine kære, hvis man kan" Hvis jeg lige pludselig stod med nul indkomst, så synes jeg det er så meget mere rigtigt, at det er min mand og mine kære, der passer på mig, end at det er samfundet. Jeg mener bestemt stadig at samfundet skal passe på dem, der ikke kan selv, men det kan rigtig mange jo heldigvis godt :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 17, 2014 Hvor er jeg glad for, at du nævner su for ja, mange på su (alle dem jeg kender i hvert fald) har udgifter for under 23000. Det er hårdt, men det er muligt :) Præcis, og har indtryk af, at der er en del mødre (og også med fædre) herinde, der er på su - og deres børn mangler ikke noget.. Og ja, jeg husker tiden på su som hård, men samtidig også som en kort periode (5 år), og kontanthjælp er jo også for en kort periode. (Ved godt at nogle er langtidssyge, og dem synes jeg skal hjælpes på anden vis) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 17, 2014 Præcis, og har indtryk af, at der er en del mødre (og også med fædre) herinde, der er på su - og deres børn mangler ikke noget.. Og ja, jeg husker tiden på su som hård, men samtidig også som en kort periode (5 år), og kontanthjælp er jo også for en kort periode. (Ved godt at nogle er langtidssyge, og dem synes jeg skal hjælpes på anden vis) Præcis :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 17, 2014 Faktum er at størstedelen af kh modtagere har andre problemer end ledighed. Flere kræftsyge bliver parkeret der. Psykisk sygdom bliver kun behandlet med piller osv. Der er ikke plads i dk til folk med psykiske problemer længere. Jeg har svært ved at sammenligne su med kh. Studerende har lysere udsigter. Der er et formål med deres situation. De har mulighed for lån med lav rente og har mulighed for studiejob eller avisjob ved siden af. Det må man ikke som kh modtager, for hver en kr bliver modregnet. Hvilket er fair nok. Oveni bliver man stemplet som doven og nasser. Tror det er de færreste som vælger at være på kh. De siger at der pt er 148.000 ledige og 50.000 ledige jobs. Hvordan er det lige at få et job så? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
.thumb.jpg.7c59ad97db19e2bac31958d8049b520c.jpg)