PKS, KS eller normal fødsel

[Miss-Mette]

Jeg er begyndt at tænke mere og mere over fødslen, selvom der er laang tid endnu til dette øjeblik, men jeg må indrømme at jeg er direkte skrækslaget for at blive stukket med nåle i ryggen og få KS... så jeg ville virkelig gøre meget og holde mange smerter ud for ikke at få epiduralen.

Hvordan håber du at føde og hvorfor og frygter du også KS?!

:kram

[TroldeMor]

Håber så meget at jeg kan føde i vand... Og med akupunktur som mulig smertelindring...

Jeg ville være ked af at få epidural...

Det er ikke fordi jeg sådan er specielt "øko" eller noget... Men jeg synes bare det ville være ubehageligt at få et barn ud i armene, der er slapt og sløvt pga. diverse bedøvelser....

Og jeg ved da også at jeg vil være utrolig stolt af mig selv hvis jeg kan klare en fødsel uden smertelindring.

Ikke dermed sagt at jeg vil være skuffet over mig selv hvis jeg må bede om en epidural eller andet... For så har det jo været nødvendigt for mig...

Men hvis det på nogen måde er muligt, så vil jeg gerne blive i vandet... Også for at have en større bevægelsesfrihed end på en briks :)

KS er ikke noget jeg som sådan frygter... Altså man vil jo som regel gerne undgå enhver form for operation... Men jeg ved jo også at hvis det skulle ende med et KS, så er for mit og barnets bedste.

Ligesom hvis man brækker noget, og bruddet er så kompliceret at de er nødt til at operere... Det er der heller ingen der ønsker, men det kan være nødvendigt. :)

Men alt i alt så glæder jeg mig som en sindsyg til fødslen... Blandet op med lidt nervøsitet for det ukendte, og det uforudsigelige :)

[Guest baby2011]

Jeg har født før og den fødsel gik meget skidt fra start til slut, så jeg skulle have haft et KS på min læges opfordring..

Blev derfor kaldt til fødselssamtale på sygehuset og fik snakket det hele igennem med en fødselslæge :)

Jeg vil rigtig gerne undgå et KS af flere årsager, så vores aftale går på at jeg bliver sat igang ca en uge før termin, så de kan holde meget mere øje med mig og baby end sidst :) Det er en løsning jeg er yderst tilfreds med...

[HenrietteHall]

Jeg har en meget lav smertetærskel (skal have dobbelt bedøvelse ved tandlægen, synes det gør ondt, at få hovedbundsmassage ved frisøren osv.) så jeg var overbevist om, at jeg skulle have en epidural!!! Men da jeg kom på sygehuset, var jeg så meget åben, at det ikke ville have nogen effekt og jeg fødte uden nogen form for smertelindring.. Og han er taget med kop.. Jeg ville stadig gerne have haft epiduralen, men er stolt af at jeg klarede mig uden (dog uden selv at have valgt det).. Det er godt man tænker over hvordan og hvorledes, men man kan ikke regne med, man selv får lov til at bestemme :)

Håber I begge får den fødsel i håber på!!!

[Guest]

Jeg vil gerne undgå KS hvis det kan lade sig gøre. Jeg var igennem en operation i 2009 hvor jeg fik lavet bikinisnit (et snit der hvor de også vil lave et snit til KS) og jeg havde det virkelig dårligt bagefter. Jeg havde svært ved at bevæge mig og måtte intet så tanken om at skulle have et lille barn at passe samtidig kan jeg ikke lige få til at hænge sammen i hovedet.

Jeg vil gerne føde så normalt som muligt og uden alt for mange nåle, men hvis lægerne mener en epidural vil være det bedste så siger jeg bestemt ikke nej. Jeg ved godt en normal fødsel ikke er smertefri og at man også kan sprække der, men jeg har hørt (ved ikke om det er rigtigt) at kroppen kommer sig hurtigere efter en normal fødsel end efter KS.

Min største frygt (jeg også lige skal have vendt med lægerne til en samtale) er at jeg har en tendens til at besvime ved nåle og smerter. Jeg er besvimet ved blodprøver, fordi jeg har skåret mig i fingren, mens.smerter og også efter operationen var jeg var at dejse om de mange første gange jeg skulle ud af sengen eller endda bare op og sidde. Det er nok også derfor jeg "frygter" hvis det skulle ende i KS.

[Mama]

Jeg håber på at kunne føde helt normalt og med så lidt smertelindrende medicin som overhovedet muligt. Det jeg frygter mest er at jeg sprækker i mellemkødet. Det lyder så skrækkeligt at både læse og høre fra folk der har prøvet det.

Kejsersnit håber jeg virkelig ikke på. Føler at jeg ville gå glip af en masse i forhold til en normal fødsel.

Så jeg krydser fingre for at babyen kommer ud lige så let som en prut! :P

[Pernut]

Jeg har født 2 gange før. Og det er bare de fedeste oplevelser EVER. Den ene med smertelindring, og den anden uden. Jeg frygter udelukkende kejsersnit fordi jeg ville være ulykkelig over at gå glip af endnu en af de fantastiske oplevelser. Og så er der da også noget praktisk, når man har et barn på 2 år, som man ikke må løfte i 6 uger, men det skulle man da nok finde ud af.. Manden har jo ferie og barsel meget af tiden. Så for mig, er det kun for at opleve det fede i at føde.

[Betina73]

Hejsa.

Min søn blev taget ved PKS i 2006.

Det skal jeg også denne gang.

Grunden er, at jeg lider meget af astma, og lægerne vil ikke tage nogen risiko.

Jeg fik lagt en blokade i ryggen så jeg var lam fra brystet og ned.

Blokaden gjorde ikke ondt på mig at få lagt, og min smertetærskel er ellers normalt meget lav.

Jeg ville ønske jeg kunne føde selv, men den mulighed har jeg så ikke lige, men jeg frygter ikke et KS, og det gjorde jeg heller ikke sidst.

Det eneste er at det går alt for hurtigt, fra de gik igang sidst, til min søn var ude gik der ca 10 min.

[TroldeMor]

Så er jeg hjemme igen, og har uddybet mit svar lidt :)

[Glowin]

Jeg kan sagtens følge dig Mette!

Jeg vil gøre ALT for at komme til at føde normalt .. Ved ikke helt hvad det er men jeg kan slet ikke forlige mig med tanken om at skulle have KS.

Håber på at kunne komme i vand og bruge det som smertelindring som det eneste :)

[AgnetheV]

Faktisk har jeg altid været en af dem, der har sagt, at jeg skulle have ALT det de kunne/måtte give mig i forbindelse med fødsel og dermed også været indstillet på, at det hverken skulle være et PKS eller KS... Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid haft en eller anden bange anelse om, at jeg nok ikke rigtig ville kunne skabe bånd mellem mig selv og barnet, hvis det blev født ved KS eller PKS og det lyder jo vildt åndssvagt ved jeg godt...

Jeg har tænkt lidt mere over det med smertelindringen og læst mange andres overvejelser, men jeg er ikke blevet en døjt klogere på, hvad jeg vil, kan eller skal... Det er dybt frustrerende for mig, for burde jeg ikke have styr på det, nu hvor jeg er så langt i forløbet... Tager jeg for let på det eller er jeg bare for overinformeret og skræmt over alt det, jeg læser, der kan ske og alle ulemperne ved diverse smertelindrende tiltag, at jeg ikke kan tage en reel beslutning (selvom jeg har et velinformeret grundlag at gøre det på)... Burde jeg ikke bare kunne tage det i stiv arm og skubbe ungen ud, ligesom man høre om kvinderne i gamle dage, der arbejdede i marken, stoppede for at føde midt i det hele, tørrede barnet og fortsatte arbejdet...

Jeg synes godt nok det er svært og jeg plejer ellers at være den første til at lægge planer over og omkring alt, så jeg i det mindste bare har styr på lidt af det der foregår. Det er bare som om, at jeg er gået i baglås og har mest af alt lyst til at skubbe beslutningerne over på alle andre... Hvad gør man så lige i den situation?

[sala]

Jeg har født 2 gange, den ene gang med epi og den anden gang uden smertelindring.

Min første fødsel var meget lang og med smertefulde veer som ikke virkede, og derfor fik jeg en epi, hvilket var det eneste rigtige. Det gjorde at jeg kunne få hvilet godt ud og have kræfter til pressefasen.

Anden gang gik det rigtig hurtigt og jeg nåede faktisk ikke at tage stilling til smertelindring før det var for sent. Så derfor fødte jeg uden noget andet end varmepuder.

Begge oplevelser var fantastiske, og jeg er SÅ stolt over begge fødsler uanset om jeg har fået epi eller ej. Så mit bedste råd er at set tiden an og være åben overfor alle muligheder. Der er ingen der ved hvordan forløbet bliver og hvad der er bedst i situationen.

Kram

Rikke

[Charlotte]

Jeg har siden jeg fik børn haft denne fantasi omkring en fantastisk fødsel.. At kunne føde stille og roligt i vand.. Den drøm blev splittet af da jeg skulle have Frederic, og han var tæt på at miste sit liv alt for tideligt.. Han er vores lille mirakel, vi havde ventet så længe på ham - så skulle fødslen jo være fantastisk ikke?, men sådan gik det desværre ikke.. Jeg blev sat igang 40+6 da de opdagede en svangerskabsforgiftning i rivende udvikling, jeg var indlagt fra 40+4, og fik en stilpille d. 26 kl. 10, kl. 11.30 gik vandet, og derefter gik det stærkt.. Kl. 18 var jeg fuld udvidet og presseveerne begyndte at melde sig.. Men nogen var galt, for den lille fyr ville ikke ned i kanalen.. Så jeg endte i en sej kamp med massere af lægere randende ind og ud for at tage prøver af ham + jeg skulle blive i sengen hele tiden.. De bestilte et akut KS kl. 3, og 3:13 er han født. Normalt.. I gennem de sidste 10 uger blev der diskuteret frem og tilbage imellem om jeg kunne føde eller ej, og først 39+4 fik jeg "lov" til selv.. Det er senere blevet bevist at mit bækken er for smalt, og skulle jeg kunne føde selv, så ville det blive 37+0 allerede, og det vil jeg ikke byde et barn.. Ved Victor gav det hele sig selv, han sad nemlig med måsen nedad, og ville ikke finde sig i at blive vendt.. Så det blev et stille og roligt PKS 39+1, så sent efter mit eget ønske.. :)

Så når vi skal have nummer 3, i anno 2015 så bliver det ved en PKS igen :)

[Sookie]

Jeg har født 1 gang..

Det startede med vandafgang og hun blev født 8 timer efter.

En hurtig og nem fødsel i forhold til andre.

eneste minus var at jeg havde presseveer i en time, hun var ikke helt roteret ned i bækkenenet, så måtte presse længe.

havde til sidst ingen energi og det var lige på nibben til aks.. de kom ind og tog blodprøver osv.

Men det lykkedes heldigvis at få hende født.

Jeg ville ha været knust, hvis det var endt med ks efter alle de smerter.

Dog har jeg intet problem med ks. Altså jeg vil gerne føde normalt igen,

men skulle jeg ha ks, så skulle det være planlagt og ikke akut, før jeg ville kunne acceptere det.

Det blir dog spændende at se hvad det ender med denne gang, for hvis lillebror ikke får sig vendt,

eller hvis de ikke kan vende ham, så blir det nok pks.

[bobo...]

har prøvet tvunget PKS ,og en alm fødsel uden smerte lindring.

næste gang bliver det også PKS frygter det på ingen måde, men ville nu gerne have født selv, men det er for farligt..

[Annaperenna]

Jeg håber på at kunne føde helt normalt og med så lidt smertelindrende medicin som overhovedet muligt. Det jeg frygter mest er at jeg sprækker i mellemkødet. Det lyder så skrækkeligt at både læse og høre fra folk der har prøvet det.

Kejsersnit håber jeg virkelig ikke på. Føler at jeg ville gå glip af en masse i forhold til en normal fødsel.

Så jeg krydser fingre for at babyen kommer ud lige så let som en prut! :P

Jeg blev klippet OG sprækkede og det gjorde ikke ondt (altså ikke mere ondt end selve fødslen) Ja, det generede bagefter men det er også det.. Det skal du ikke frygte (og jeg gik meget i stykker 3.gradsbristning) (dyrkede sex med min mand da min søn var 5-6 uger)

[MissingLink]

Jeg tror det er meget individuelt fra person til person, hvilken løsning der har været "den bedste". Jeg tror ikke på forhånd man kan sige, at "det og det skal du frygte, og dét og dét skal du ikke frygte". Man kan til gengæld forsøge at sætte sig ind i fordele og ulemper ved alle fødselsformer.

Jeg fik selv et AKS, selvom jeg egentlig havde "booket" et PKS nogle dage senere. Jeg har aldrig kunnet forstå, at der er nogen der bliver helt knust over ikke at få lov at føde "selv". Men det er den følelse man hver især har. Jeg kunne godt tænke mig at føde selv, men jeg ville ikke løbe den risiko de sagde der var ved at jeg skulle føde selv. Jeg er heller ikke knust, og jeg føler heller ikke jeg er "gået glip" af noget på den måde. Synes et eller andet sted jeg havde rigeligt med veer on/off fra 29. uge ;)

Til gengæld havde jeg frygtet spinal-blokaden, fordi jeg har skæv rygsøjle, og de derfor har haft stukket forkert de gange jeg har fået taget rygmarvsprøve= sindsyg spinalhovedpine i mange dage. Men det skete ikke. De var meget dygtige og det gjorde ikke særlig ondt :)

[Solvej99]

Jeg blev klippet OG sprækkede og det gjorde ikke ondt (altså ikke mere ondt end selve fødslen) Ja, det generede bagefter men det er også det.. Det skal du ikke frygte (og jeg gik meget i stykker 3.gradsbristning) (dyrkede sex med min mand da min søn var 5-6 uger)

Dejligt at høre. Det jeg er mest nervøs for, er faktisk også at sprække.

Ellers synes jeg ikke rigtig, at jeg er nervøs for selve fødslen. Jeg håber meget på at undgå KS, da jeg rigtig gerne selv vil bringe barnet til verden. Desuden er jeg også lidt hooked på ideen om at føde i vand :)