Hvor meget kan man få lov at bestemme?

[Guest]

Nu går vi snart i gang med PB2 og derfor gør jeg mig naturlig nok nogle tanker om fødslen.

Da vi fik C, var det efter et meget hårdt igangsættelsesforløb, hvor jeg følte mig fuldstændig overhørt i mange situationer. Det endte med det jeg kalder et semi-akut kejsersnit.

Efter det svor jeg, at jeg ville have KS ved næste barn også, det var bare så stor en glædelig forløsning med kejsersnittet første gang.

Hvorimod hele igangsættelsen var en halv traumatisk oplevelse, der blandt andet resulterede i, at jeg i dag får det næsten fysisk dårligt ved tanken om at nogen skal undersøge mig dernede (noget jeg aldrig havde problemer med inden fødslen) og der gik 6 måneder efter fødslen inden jeg kunne have sex med min mand uden smerter (som blot var psykiske).

Men som tiden går, så dukker tanken om naturlig fødsel alligevel op i mit hoved, jeg er som sådan ikke bange for fødslen, men jeg er bange for tanken om igangsættelse og for at jeg skal igennem alle mulige forsøg på at baby ud, hvis fødslen ikke forløber planlagt.

Derfor er mit spørgsmål, hvor meget man egentlig kan bestemme?

Kan jeg f.eks. sige at jeg gerne vil føde naturligt, men at hvis jeg når punktet for igangsættelse, så ønsker jeg KS i stedet?

Hvor mange af de tiltage de laver under en fødsel kan jeg sige nej til? Og i stedet forlange KS (min svigerinde blev f.eks. tvunget igennem et forsøg med sugekop inden det alligevel endte med KS)

Det ender jo nok med at jeg vælger KS, men det skyldes nok i højgrad, at jeg ikke tror at jeg kan få det som jeg vil have det. Og ved KS føler jeg, at jeg har mere kontrol over situationen.

[Barbamama]

Uden at vide det, så tror jeg måske, det er forskelligt fra sygehus til sygehus. Min svigerinde ville have ks, og det vidste hun da hun blev gravid (med nr 2). Hun var igennem nogle samtaler med en jm (og måske læge, det har jeg ikke lige styr på), hvor hun såvidt jeg har forstået blev presset ret meget til at vælge vaginal fødsel. Men hun stod fast og endte med at få ks, selvom absolut intet fysisk talte for det. Hun gik endda i gang af sig selv og fik derfor ks tidligere end planlagt, så det var nok ikke "nødvendigt" men det var det, hun ville, og sådan det blev.

Men det er mit indtryk at det er sværere at "slå igennem" andre steder. Jeg mindes at Miss Mathilde herinde havde svært ved at få lov til ks (jeg kan ikke huske om det lykkes?) selvom hendes rygproblemer talte for at det var en god idé.

Da jeg skulle føde Valdemar havde jeg skrevet på et lille papir med ønsker til jm at jeg MEGET gerne ville undgå ks, og at det altså var sidste udvej for mig, men jeg ved ikke, hvor meget de ville have lyttet, hvis det blev aktuelt (Mar kom jo relativt "nemt" ud)

Men jeg følger spændt med, jeg er nemlig lidt i den omvendte situation, hvor jeg tror, at jm vil foreslå ks, mens jeg har stort ønske om at føde vaginalt.

[mille1981]

Jeg tror helt ærligt det kommer an på de personer der er på arbejde :-(

Efter 4 dages igangsættelse og mange timers veer uden fremdrift bad jeg selv om KS, men lægen ønskede at se tiden an før hun sagde god for det. Det var dog pga overvægt og dermed en øget risiko for komplikationer ved KS.

6 timer efter endte det sig alligevel med KS helt uden øvrige problemer.

[Guest]

Jeg tror også der er forskel fra sygehus til sygehus.

Jeg har født på Hillerød begge gange.

Jeg fik aks første gang. 2 gang pks.

Ved nr 2 blev jeg indkaldt til en del samtaler om hvorvidt jeg skulle have kejsersnit. Jeg var selv indstillet på varginal fødsel.

Efterhånden som graviditeten skred frem, blev jeg dog mere og mere sikker på pks.

Det vat min beslutning men de gjorde ikke ligefrem meget for at tale mig fra det. Jeg var ellers klar til kamp.

Jeg følte jeg blev støttet i det valg jeg traf og de ville følge min beslutning.

Havde jeg valgt varginal fødsel fik jeg at vide at vi kunne lave aftaler og at man nok ville vælge kejsersnit hurtigere end første gang. Hvis det blev relevant.

Jeg fik at vide at de pga jeg havde fået aks ikke ville sætte fødslen igang. Det var for risikabelt. Jeg ved andre hospitaler har andre holdninger/ regler, men det var hvad jeg fik at vide.

[Guest]

Mange tak for svar, kan se at jeg må tage det når vi når dertil, men det er rart nok at få andres erfaringer me selvbestemmelse

[TakForDenneGang]

Nu har jeg ikke stået i din situation, men med hensyn til medbestemmelse så, havde jeg fx her anden gang skrevet, på min fødselsønske seddel, at jeg ikke ville have der blev brugt cup, men ville have KS i tilfælde af, at der var mulighed for, at cup blev nødvendigt. Havde gennemgået det med min konsultations jordemoder og mødte kun opbakning fra derfra. Fødte på Hvidovre :) Jeg vil som udgangspunkt sige: Din fødsel - Dig der bestemmer :) Vil ihvertfald anbefale dig, at skrive en fødsel ønskeliste, hvor din mand også ved hvad der står, så han kan være din "advokat" under fødslen, hvis personalet presser til noget du ikke har lyst til og du ikke har overskuddet til, at sige fra :)

[Forunderligt]

Nu har jeg ikke stået i din situation, men med hensyn til medbestemmelse så, havde jeg fx her anden gang skrevet, på min fødselsønske seddel, at jeg ikke ville have der blev brugt cup, men ville have KS i tilfælde af, at der var mulighed for, at cup blev nødvendigt. Havde gennemgået det med min konsultations jordemoder og mødte kun opbakning fra derfra. Fødte på Hvidovre :) Jeg vil som udgangspunkt sige: Din fødsel - Dig der bestemmer :) Vil ihvertfald anbefale dig, at skrive en fødsel ønskeliste, hvor din mand også ved hvad der står, så han kan være din "advokat" under fødslen, hvis personalet presser til noget du ikke har lyst til og du ikke har overskuddet til, at sige fra :)

Meget enig

 

Jeg har selv haft lidt "føde-angst" med mig til mine flergangsfødsler pga flere ting, og jeg syns jeg blev mødt rigtig positivt af både konsultations JM og JM på fødegangen, når jeg har kommet med mine bekymringer og tanker. Det har været rigtig positivt at få en ekstra konsultation til at få lov at tale alle "hvad-nu-hvis'er" igennem og få skrevet mine ønsker ned helt kort og lagt ved min journal. Jeg oplevede at blive mødt af personale på fødegangen som havde læst sedlen og altså sat sig lidt ind i hvilke særlige behov jeg havde. Alle er jo dybest set interesserede i at det blir en positiv fødselsoplevelse. Jeg vil også sige, at en konsultationsJM jeg kom hos følte jeg slet ikke jeg havde kemi med, jeg følte mig slet ikke forstået og blev rigtig ked af det, men jeg ringede til JM centeret næste dag og fik lov at få en anden kons.JM og det var rigtig godt.

[Fru-Nielsen]

Jeg bad om ks under fødslen, men det fik jeg ikke. Det var for sent. Theodor var trængt langt ned.

Jeg husker de ville forsøge med kop, men det sagde jeg direkte nej til, så det gjorde de ikke.

Theodor var ikke påvirket under fødslen, men mine presseveer var næsten ikke-eksisterende, så han var ikke nem for mig at få ud.

Jeg vil ikke udtale mig om ks og medbestemmelse, men det er min opfattelse, at man ved en vaginal fødsel, hvor barnet ikke er påvirket, har rigtig meget medbestemmelse.

Jeg havde dog ikke selv meget overskud til at tage stilling til hvad jeg ville og ikke ville. Det håber jeg, at jeg har næste gang.

Generelt håber jeg på et fødsel, hvor jeg ikke er så skide bange og panisk, men fuld og kontrol :p

[Guest]

Mange tak, fordi I deler jeres erfaringer.

Mille1981 - jeg kan huske da du fødte at dit forløb var meget lig mit eget.

Jeg var også igennem 4 dages igangsættelse. Da jeg nåede til ballonkartetret forsøgte jeg flere gange at kommunikere at det ikke var i min interesse. Og mens gyno (mandlig) satte den op, havde jeg bare sindssyge smerter og skreg at han skulle stoppe (det kan godt være smerterne bare var noget jeg bildte, men det gjorde fandme ondt), men jeg fik blot at vide at det altså ikke gjorde ondt og så fortsatte han, med det resultat at jeg fuldstændig hyperventilerede og kastede op efterfølgende.. Og det var blot en af flere lign. oplevelser.

[Pseudo mamma]

Når du kommer så langt skal du snakke med din jordmoder om det og få udarbejdet en fødselsjournal..

Jeg er helt sikker på at det må være muligt at lave aftale om, at hvis det ikke går efter bogen, så skal du ha kejsersnit. - der er muligvis en grænse for tidaperspektivet, tænker under fødslen, når baby er langt langt nede, kan det måske ikke afbrydes..

Det skal nok blive et godt forløb - og du har jo altså mulighed for at sige nejtak til igangsættelse.

[Guest]

I dit tilfælde tror jeg du skal tage hul på bylden hos konsultations JM og få sagt at du følte dig tromlet til første fødsel.

Det burde vel ikke være et problem at skemalægge et KS på igangsættelses datoen for så at aflyse hvis fødslen starter af sig selv?

Mht medbestemmelse så tror jeg JustMe har ret, man skal have et begreb om hvad man ønsker og melde klart ud, men det kræver også proffesionelt personale der forstår at lytte!

Jeg havde den perfekte uperfekte fødsel, jeg fik lov at prøve alt det jeg ønskede, at jeg så endte som sengeliggende ryg føder med epidural og hård kop og en operations stue klar til aks er så bare hvad der kan ske.

Under hele forløbet blev jeg hørt, men jeg stillede også krav fra starten, sagde nej tak til deres igangsættelses plan med ve-drop og fik fremlagt et andet og bedre alternativ. Jeg huskede at spørge hvis jeg ikke forstod noget og alle 7-8 (ja jeg var uheldig ;) ) jordemødre hørte på mig og fremlagde flere alternativer hvis der var og lod mig vælge ud fra hvad de rådede mig til.

[Susse]

Jeg havde ved første barn også en hård igangsættelse der endte i et semiakut kejsersnit... Jeg havde ret til kejsersnit anden gang men ville gerne prøve at føde selv. Pga kejsersnittet kom jeg til en ekstrasamtale ved lægen. Første ville jeg ikke sættes igang men have kejsersnit hvis det ikke gik igang af sig selv og det var ikke et problem, det skulle bare skrives i min journal.Gik dog med til igangsættelse hvis det ikke var med piller... Endte dog med endnu et semiakut ks da baby vendte sig på tværs kort inden igangsættelsen, ogdeet var en rigtig god oplevelse...

Jeg kom til den ekstra samtale efter md scanning