Når en gave-giver dør

[mille1981]

Vidste ikke helt hvordan jeg skulle formulere overskriften, men her kommer dilemmaet...

 

Daniels farmor gik bort for 10 dage siden. Hun havde et godt liv og blev 88 år :kram Hun levede som mange andre ældre af ingenting, så hun kunne glæde hendes oldebørn med store gaver.

 

Til C's konfirmation fik hun 3000 af oldemor. U skal konfirmeres om et års tid, og spørgsmålet er, om vi skal gå ind og "erstatte" de 3000 han nu ikke får fra oldemor? Havde det været 500 kr. havde det ikke gjort så meget for ham i det store billede, men 3000 er trods alt rigtig mange penge, som storesøster fik, som han ikke får.

 

Det er ikke bare et greb i lommen for os, men vi vil godt kunne gør det, uden at skulle leve af havregrød.

 

På den ene side synes jeg det er synd for ham, at han ikke får de penge til hans konfirmation. På den anden side er det jo livets gang og nogen gange får andre noget man ikke selv får.

Han har jo i flere børne-år haft glæde af gaver fra min familie end C vil få, ligesom hans børneopsparing kommer til at løbe længere med max indbetaling end C vil på grund af forbedret økonomi. Så alt i alt skal han nok "få" de 3.000 på en anden måde end hende, på grund af andre ændringer i familieforhold. De kommer bare løbende, i stedet for til konfirmationen.

 

Jeg er i vildrede og har brug for nogen gode råd :help

 

Der er ingen penge i boet, så vi vil ikke kunne gemme noget af arven til ham.

[Forunderligt]

Jeg ville ikke gøre det. Det er trist og livets gang, som du siger, at nogen dør og derfor fik nogen mere tid og flere gaver end andre fik. Selvfølgelig er det synd men det er jo ikke jeres "skyld" og heller ikke noget jeg syns i bør prøve at kompensere for med kontanter.

[Guest]

Jeg synes heller ikke I skal gøre det.. Som du selv siger, så er det livets gang.

[My love]

Vores datter var eneste oldebarn da hendes oldemor døde. Hun fik 5000 kr. Men vores kommende børn vil ikke få det. Og sådan er det. Livets gang..

[bare mig]

Jeg ville heller ikke give de penge.

Og U bliver vel heller ikke konfirmeret for at få penge?

[Vinnus]

I min familie er gaver stoppet når giver dør. Så jeg ville ikke give pengene

[mille1981]

Det ser ud til at BK-panelet er fuldkommen enige i dag ;)

 

Vi må lige vende den igen herhjemme. 1000 tak for jeres synspunkter :lovebk

[mille1981]

Jeg ville heller ikke give de penge.

Og U bliver vel heller ikke konfirmeret for at få penge?

 

Tjo... Han har sagt han primært bliver konfirmeret for gavernes skyld, så på en måde jo.

[ki schou]

Ked af at høre, at din mands farmor gik bort - men dejligt hun har haft et godt og langt liv :)

 

Jeg ville heller ikke give U pengene. Men jeg ville snakke med ham omkring det, det kan jo være at han går med tankerne selv - får jeg dem eller ej?

Så bare så det ikke kommer som et "chok" på dagen, at der ikke ligger 3.000 ekstra.

[ki schou]

Hvordan har du det forresten med, at han udelukkende gør det for gavernes skyld?

Bliver det ikke lidt underligt at stå og se sin søn sige ja til noget, som han overhovedet ikke vil men blot for at få gaver?

 

Jeg vil ikke starte en diskussion om for og imod at blive konfirmeret udelukkende pga gaver, men synes, at det er interessant at høre, hvad I har gjort jer af tanker omkring dette nu I kender hans holdning.

[My love]

Hvordan har du det forresten med, at han udelukkende gør det for gavernes skyld?

Bliver det ikke lidt underligt at stå og se sin søn sige ja til noget, som han overhovedet ikke vil men blot for at få gaver?

 

Jeg vil ikke starte en diskussion om for og imod at blive konfirmeret udelukkende pga gaver, men synes, at det er interessant at høre, hvad I har gjort jer af tanker omkring dette nu I kender hans holdning.

I tidernes morgen sagde min præst noget. Hun vidste godt at dagens børn ofte konfirmeres for at få gaver. Men også for ikke at føle sig uden for.

Min lillebror blev konfirmeret men han frasagde sig festen. Mine forældre valgte dog at holde lidt for ham alligevel.

For ham betød det med gaverne ikke så meget men egentlig heller ikke det at blive konfirmeret. Han ville bare ikke holdes uden for.

[Guest]

Hvordan har du det forresten med, at han udelukkende gør det for gavernes skyld?

Bliver det ikke lidt underligt at stå og se sin søn sige ja til noget, som han overhovedet ikke vil men blot for at få gaver?

Jeg vil ikke starte en diskussion om for og imod at blive konfirmeret udelukkende pga gaver, men synes, at det er interessant at høre, hvad I har gjort jer af tanker omkring dette nu I kender hans holdning.

Nu er det ikke Milles biologiske søn (hvad er din titel Mille, det kan jeg ikke huske, altså om du stedmor eller fars kone/kæreste?

Men ja, spændende diskussion, som jo er i god tråd med den, om man lader sit barn døbe, selvom man ikke tror på det selv?

[ki schou]

Ok havde ikke opsnappet at det var din stedsøn - men ja synes stadig det er et interessant emne :)

 

Jeg kan nævne, at jeg selv hverken er døbt, konfirmeret, gift i kirke eller medlem af folkekirken og betaler heller ikke kirkeskat.

Det samme gælder Martin og Leo er heller ikke døbt.

 

Mine forældre holdt en kommedagsfest for mig, da mine jævnaldrende veninder blev konfirmeret. Det var aldrig på tale, om jeg skulle konfirmeres,

Min kommedagsfest blev holdt på dagen 13 år efter jeg kom til Danmark (er adopteret) og vi har altid markeret denne dag i min familie med en middag og Tivoli tur.

Så derfor faldt det meget naturligt at lave en kommedagsfest med gaver og hele molevitten. Havde jeg ikke haft denne "mulighed" så var jeg ikke blevet konfirmeret, og jeg tror, at det ville have været ok med mig :)

[Guest]

Ok havde ikke opsnappet at det var din stedsøn - men ja synes stadig det er et interessant emne :)

Jeg kan nævne, at jeg selv hverken er døbt, konfirmeret, gift i kirke eller medlem af folkekirken og betaler heller ikke kirkeskat.

Det samme gælder Martin og Leo er heller ikke døbt.

Mine forældre holdt en kommedagsfest for mig, da mine jævnaldrende veninder blev konfirmeret. Det var aldrig på tale, om jeg skulle konfirmeres,

Min kommedagsfest blev holdt på dagen 13 år efter jeg kom til Danmark (er adopteret) og vi har altid markeret denne dag i min familie med en middag og Tivoli tur.

Så derfor faldt det meget naturligt at lave en kommedagsfest med gaver og hele molevitten. Havde jeg ikke haft denne "mulighed" så var jeg ikke blevet konfirmeret, og jeg tror, at det ville have været ok med mig :)

Det lyder bare som en rigtig god måde at gøre det på :)

Herhjemme er jeg døbt, konfirmeret og gift i kirke + min datter er døbt. Men jeg ser også mig selv som troende, går også i kirke indimellem uden for højtiderne, men for mig er troen også en hjertesag, (som Grundtvig siger), og det religiøse fylder meget i "mit sind". Altså tror på himlen, en form for liv efter døden mv, alt sammen tanker, som gør mig tryg, men nødvendigvis ikke er bundet op på biblen.

Min mand valgte at lade sig døbe og konfirmeret som 13-årig og har de samme tanker om religion/tro som jeg har. Altså nogle værdier/normer, som er i sindet og ikke som noget konkret i form af ritualer. Hvis det altså giver mening :)

Og så tog Milles tråd en helt ny drejning :D :whistling

[mille1981]

Nu er det ikke Milles biologiske søn (hvad er din titel Mille, det kan jeg ikke huske, altså om du stedmor eller fars kone/kæreste?

Men ja, spændende diskussion, som jo er i god tråd med den, om man lader sit barn døbe, selvom man ikke tror på det selv?

 

Min titel er som regel papmor hvis de omtaler mig for andre. 

 

Ok havde ikke opsnappet at det var din stedsøn - men ja synes stadig det er et interessant emne :)

 

Jeg kan nævne, at jeg selv hverken er døbt, konfirmeret, gift i kirke eller medlem af folkekirken og betaler heller ikke kirkeskat.

Det samme gælder Martin og Leo er heller ikke døbt.

 

Mine forældre holdt en kommedagsfest for mig, da mine jævnaldrende veninder blev konfirmeret. Det var aldrig på tale, om jeg skulle konfirmeres,

Min kommedagsfest blev holdt på dagen 13 år efter jeg kom til Danmark (er adopteret) og vi har altid markeret denne dag i min familie med en middag og Tivoli tur.

Så derfor faldt det meget naturligt at lave en kommedagsfest med gaver og hele molevitten. Havde jeg ikke haft denne "mulighed" så var jeg ikke blevet konfirmeret, og jeg tror, at det ville have været ok med mig :)

 

Jeg synes det er en god ide at afmystificere det for ham, altså fortælle ham at han ikke får en gave (hvis det er de vi ender med, manden hælder vist mest til at give ham pengene...)

 

Jeg har det helt ok med, at han vælger at blive konfirmeret for gavernes skyld. Hvis han ikke valgte konfirmationen, ville vi nok golde en stor 15-års fødselsdag for ham, og så ville han få gaverne der. Men jeg tror bare det på en måde er lettest for ham at gøre som "alle de andre" som My Love også skriver. Han vil helst bare gemme sig i mængden og ikke skille sig ud eller være speciel.

Jeg ser konfirmationen som en del af den kristne kultur, som jo er vores religion. Så at blive konfirmeret for traditionens skyld som han jo et eller andet sted vælger synes jeg er helt ok.

 

For mig er kristendom ikke kun Gud og kirke, men også næstekærlighed og fællesskab. For at blive døbt, konfirmeret og gift mener jeg ikke, at man skal tro på både Gud, Jesus og skabelsesberetningen, men at man kan tage de dele af kristendommen man kan forholde sig til. Jeg tror også at jeg vil tale med U om dette når vi kommer tættere på. Så han ikke føler at han står der KUN for gaverne, men også for nogle sunde værdier han gerne vil bringe videre.

 

Hvis kristendommen ikke er det man kan forholde sig til, synes jeg det er super-fint at gøre det på andre måder. At holde en kommedags-fest, 15-års fødselsdag, ungsomsfest eller noget helt 4.

 

Det lyder bare som en rigtig god måde at gøre det på :)

Herhjemme er jeg døbt, konfirmeret og gift i kirke + min datter er døbt. Men jeg ser også mig selv som troende, går også i kirke indimellem uden for højtiderne, men for mig er troen også en hjertesag, (som Grundtvig siger), og det religiøse fylder meget i "mit sind". Altså tror på himlen, en form for liv efter døden mv, alt sammen tanker, som gør mig tryg, men nødvendigvis ikke er bundet op på biblen.

Min mand valgte at lade sig døbe og konfirmeret som 13-årig og har de samme tanker om religion/tro som jeg har. Altså nogle værdier/normer, som er i sindet og ikke som noget konkret i form af ritualer. Hvis det altså giver mening :)

Og så tog Milles tråd en helt ny drejning :D :whistling

 

Det er bare i orden :kiss  Vidste godt det nok ville komme da jeg skrev det var pga gaverne ;)

 

Jeg synes også det er et rigtig svært valg for en 13-årig at tage. Jeg ved ikke selv hvad jeg tror på, og vidste det da slet ikke som 13-årig. Og så er det ofte bare det nemmeste at tage det valg omverdenen har lagt op til end at sige fra, hvis man heller ikke ved om det er det rigtige at sige fra.

[Hvorforikke]

Ville ikke give ham pengene...

Men i forhold til om man tror op kristendommen når man er 13....

Tror ikke der er mange der bliver konfirmeret pga tro i en alder af 13, mange ved ikke engang hvad de vil lave når de bliver voksne..

Om det er iorden ? Det er vel op til forældre...

Tænker måske bare lidt, hvis konfirmation BØR handle om tro

Og min. 60 % af årgangene bliver konfirmeret...

Så BURDE der være meget fyldt i kirkerne om søndagen :-)

[Lovely Lady]

Hmm... Pas... På den ene side er det jo bare sådan, der er her i livet. På den anden side så sætter jeg selv løbende ekstra penge af til min søn som kompensation for noget af alt det, min far ikke kommer til at give ham... Jeg har ikke matcher det aktiedepot, min far har givet mine niecer, men jeg sætter ekstra ind på opsparing o.l.

Det er dig 100 % min ide og mit behov, og jeg betaler pengene fra min egen konto, hvorimod ordinær opsparing selvfølgelig kommer fra min mands og min fælleskonto.

Umiddelbart ville det nok være noget, jeg ville tænke, at din mand måtte finansiere alene, hvis han synes, at sønnike skal kompenseres.

[Trumpf]

Jeg ville ikke give ham pengene, for sådan er livet nu så uforudsigeligt...

Derudover så undrer jeg mig over at man bliver konfirmeret pga gaverne - men det hænger dog sammen med min opvækst og personlige tro...

[MAP]

Jeg ville Heller ikke give pengene. Forstår slet ikke hvorfor i skulle gøre det..

[Girl Next Door]

Jeg ville heller ikke give ham pengene. Det er da smadder ærgerligt for ham, men sådan er livet nu engang :)

[Guest]

Jeg tror også at jeg ville snakke med ham om at det, men ikke give ham dem.

Mht at blive konfirmeret for gavernes skyld så har jeg ikke noget problem med det. At blive konfirmeret er jo ikke bare en dag med en fest, det er 8 mdr's undervisning som giver et godt indblik i den kristne tro og et fantastisk udgangspunkt at kunne definere sig selv, sin kultur og sin tro ud fra. Jeg vidste da ikke om jeg troede på Gud som 13 årig, men jeg blev da i hvert fald nød til at vide hvad jeg enten valgte til eller fra i mit liv! Derudover var der et fantastisk fællesskab konfirmanderne imellem på de 3 skoler vores præster arbejdede på, husker stadig konfilejren med de store kristne teenagere (hjælperne) som var vildt sjove og friske og havde en masse nyskabende ideer om at formidle det kristne budskab.

Så i mine øjne er det ok at gaverne "lokker" fordi børnene så får alt det andet med som JEG syntes er vigtigt.

Jeg tror ikke på Gud men jeg har den dybeste respekt for de som gør. Jeg vil til enhver tid opfordre Mie til at blive konfirmeret.