Testamente?

[Guest]

Nogen der har forstand på arveloven eller lige ved hvor man kan finde noget forståeligt om det?

Anders har sikret mig gennem livs forsikring, derudover skrev vi (før vi blev gift) en eller anden form for dokument da vi købte lejligheden så vi sikrede hinanden lejligheden i tilfælde af dødsfald. Nu er mit spørgsmål så om vi bør sikre hinanden gennem et testamente?

Vi er gift men som jeg (gennem medierne) har forstået det, er det ikke længere nok? Hvis Anders dør vil hans andel af lejlighed og bil tilgå Mie med det samme, dvs jeg vil skulle købe Mie ud (for livsforsikringen, hvis der da er nok til det) hvis vi skal beholde bil og lejlighed, hvilket i så tilfælde vil gå af den livsforsikring Anders har tegnet, eller også må vi sælge og alle pengene vil tilgå Mie!

Ikke at jeg ikke under Mie en stor og flot arv, men så længe hun er så lille vil det være bedst for hende hvis pengene var i mine hænder så vi har bolig, bil og jeg kan administrere pengene så regningerne kan betales samtidig med hun kan få mad og tøj på kroppen, gå til evt fritids aktiviteter, evt komme på efterskole osv.

Hvordan sikrer vi det? Altså så både VI er sikret økonomisk, HUN er sikret en tryg og sikker base og JEG er sikret færre bekymringer?

Nogen der ved hvordan det er? Og hvordan man skriver et testamente OG om det skal igennem en advokat?

[Pada]

Så vidt jeg har forstået, så vil halvdelen af Anders' arv tilgå Mie og halvdelen tilgå dig? Og det kan jo være problematisk i forhold til at blive siddende i hus osv.. Vi har overvejet det samme, altså at få lavet et testamente. Det var vores advokat der fortalte mig om det, men om det var for at han kunne få lov at lave et testamente og tjene på det, det ved jeg ikke ;) 

 

Måske der er en jurist der kan gøre os klogere?

[Kamillawn]

Når I er gift har I fælles formue, ellers er der i hvert fald noget der har gået min næse forbi. Hvis Mie var myndig, og en af jer døde, skulle hun sige god for at den anden måtte sidde i uskiftet bo.

Men ved fælleseje går 3/4 til ægtefællen og den sidste 1/4 til barnet/børnene.

Vi har tegnet livsforsikringer, samt indbetaler til en børnerente via pensionen. Hvis en af os dør går det børnerenten giver (et månedligt beløb på et par tusinde), til forsørgeren. Den gælder ind til hun fylder 21, så fra hun er 18-21 vil hun selv få pengene. Hvis vi begge dør, får hun dem. Men ind til hun fylder 18 vil de blive administreret via en forvaltningsafdeling i banken går jeg ud fra.

Det er latterligt lidt af vores indbetaling til pension der går til den børnerente, men den vil betyde alverden for den anden eller Sophia hvis vi ikke var her mere - økonomisk.

[Guest]

Når I er gift har I fælles formue, ellers er der i hvert fald noget der har gået min næse forbi. Hvis Mie var myndig, og en af jer døde, skulle hun sige god for at den anden måtte sidde i uskiftet bo.

Vi har tegnet livsforsikringer, samt indbetaler til en børnerente via pensionen. Hvis en af os dør går det børnerenten giver (et månedligt beløb på et par tusinde), til forsørgeren. Den gælder ind til hun fylder 21, så fra hun er 18-21 vil hun selv få pengene. Hvis vi begge dør, får hun dem. Men ind til hun fylder 18 vil de blive administreret via en forvaltningsafdeling i banken går jeg ud fra.

Det er latterligt lidt af vores indbetaling til pension der går til den børnerente, men den vil betyde alverden for den anden eller Sophia hvis vi ikke var her mere - økonomisk.

Hvad betyder uskiftet bo? Jeg er helt lost på det område!

Jeg syntes at det jeg har hørt er det Pada beskriver at halvdelen går til Mie (også selvom hun ikke er myndig) så hun skal arve med det samme hvilket betyder at jeg skal købe mig til hendes andel, er der 2 børn arver jeg selv kun 1/3 del dvs det bliver endnu sværere at få hjulene til at løbe rundt.

[Guest]

Jeg kan se at man ligegyldig hvor mange børn man har "kun" skal dele halvdelen med dem, men det kan jo stadig betyde at man skal opgive sit hjem midt i sorgen!

Jeg kom til at tænke over det efter at have læst i femina og nu fandt jeg lige artiklen igen. Der stod denne boks på modsatte side:

[Guest]

Der står i artiklen at børnene skulle arve halvdelen af deres friværdi og al anden værdi i kontanter der skal fastlåses til de er 18 år:

[skruk]

Uskiftet bo betyder, at du ikke skal give Mie penge, medmindre du skifter bo, hvilket du skal gøre, hvis du vil giftes igen :)

[Forunderligt]

Mine forældre har for nylig oprettet testamente og i den forbindelse har jeg, fordi jeg ikke er min stedfars datter, skrevet under på at han må sidde i uskiftet bo i tilfælde af at min mor dør først. For deres fælles børn gælder dette allerede, men jeg ville i princippet kunne forlange min del af arven og det kunne følgelig få konsekvenser. Til gengæld har de gjort mig til hans arving på lige fod med mine to halvsøskende, så i praksis er jeg vel endelig blevet adopteret af min stedfar, i en alder af 39 :rolleyes

 

Så uden at jeg ved det 100% sikkert så tror jeg ikke der er nogle problemer når der ikke er særbørn.

 

Jeg blir jo nok nødt til at skrive testamente med min kæreste, hvis vi en dag skal købe hus sammen.

[Guest]

Jeg synes i skal overveje at på en eller anden måde få snakket jeres bekymringer igennem med en fagperson. En konsultation hos en advokat kan vel ikke koste alverden?

Som jeg forstår det, så opstår bøvlet primært ved sammenbragte familier... Fordi det ihvertfald i de fleste familier ville være naturligt at lade sin anden forælder blive i huset, eksempelvis. Men ellers så få snakket med en advokat...

Jeg syntes en advokat er ualmindelig dyr :p derfor vil jeg gerne undgå det :)

I det tilfælde i artiklen er det ikke sammenbragte børn, men da de skal arve i kontanter der fastlåses til de bliver 18, står enken i en røvdårlig økonomisk situation. Børnene kan ikke beslutte at moren kan blive boende, før de er 18. Det er i hvert fald sådan jeg forstår det!?!

Nå men spørgsmålet er jo egentlig om vi har fordel af at lave et testamente? Man behøver åbenbart ikke have en advokat/jurist ind over, men hvordan det lige fungerer aner jeg ikke :unsure

[Pada]

Jeg syntes en advokat er ualmindelig dyr :P derfor vil jeg gerne undgå det :)

I det tilfælde i artiklen er det ikke sammenbragte børn, men da de skal arve i kontanter der fastlåses til de bliver 18, står enken i en røvdårlig økonomisk situation. Børnene kan ikke beslutte at moren kan blive boende, før de er 18. Det er i hvert fald sådan jeg forstår det!?!

Nå men spørgsmålet er jo egentlig om vi har fordel af at lave et testamente? Man behøver åbenbart ikke have en advokat/jurist ind over, men hvordan det lige fungerer aner jeg ikke :unsure

 

Lige præcis sådan forklarede vores advokat det. 

[Mama Lou]

Vi var igennem møllen med min far, da han døde. Der er åbenbart flere forskellige måder at lade boet være på.. Vi blev rådet til at lade min mor sidde i uskiftet bo, hvilket også var vores første indskydelse.

Personligt har vi også haft oppe at vende, at vi skal have lavet et testamente! Af flere årsager:

1. Dør H. I morgen har jeg helt 120% sikkert en bonusdatter der beder om hendes andel af arven.

Og det kan nemlig stille M. Og jeg rigtig usikkertx selvom vi har en krydslivsforsikring.

2. Den selvsamme datter ser vi intet til og har ikke set hende siden januar 2011, manden er af bla. Banken blevet rådet til at tage stilling til, om du han arve på lige fod med de børn der vil ham- eller om hun blot skal have "hendes tvangsarv".

Jeg tror faktisk jeg vil få det bragt på banen igen herhjemme, så vi har styr på det- just in case.

Så jeg vil da lige følge med i snakken.

[Pumpkins]

Kan godt prøve at rede trådene lidt ud her :)

Hvis man er gift og kun har fællesbørn:

Dør den ene vil man dele formuen som ved en skilsmisse, altså kan den længstlevende ægtefælle starte med at tage halvdelen af formuen. Derefter skal den afdødes halvdel deles ligelidt mellem ægtefælle og børn. Altså vil man arve 75 % fra sin ægtefælle uden testamente.

Hvis man skriver testamente kan man bestemme over 75 % af sin formue - de resterende er tvangsarv, som man ikke kan råde over. Tvangsarven går til tvangsarvingerne, som er ægtefælle og børn, som skal dele den lige. Altså vil man kunne sikre sin ægtefælle 87,2 % af formuen ved testamente.

De fleste par der laver testamente laver det sådan at den længstlevende arver mest muligt, og så når han/ hun dør, arver børnene det hele.

Uskiftet bo betyder at man venter med at gøre arven op til den længstlevende dør. Man kan ikke gifte sig igen, hvis man sidder i uskiftet bo - så skal man skifte boet (fordele arven). Man kan heller ikke misligholde boet, altså begynde at bruge helt urimeligt af formuen, sådan at børnene ikke har noget at arve. I så fald kan børnene kræve at arven fordeles. Hvis man kun har fællesbørn har man ret til at side i uskiftet bo. Hvis man har særbørn skal de give tilladelse til stedforælderen kan side i uskiftet bo. Hvis de er umyndige er det statsamtet, der træffer beslutningen på deres vegne. Særbørnene kan altid kræve at boet bliver skiftet, uden at give en grund.

Hvis man har særbørn er det en god ide at skrive testamente, især hvis man ikke er gift.

Hvis man er gift og den ene har et særbarn og man har et fællesbarn:

(For nemheds skyld siger vi at M har et særbarn, mens H ikke har)

Hvis M dør først skal arven deles sådan at H får 75 % og særbarn og fællesbarn får hver 12,5 %. Med testamente kan H's del øges til 87,5 % og børnene skal derefter dele de 12,5 %

Hvis H dør først skal arven deles således: M får 75 %, særbarnet får intet (da det ikke er H's barn og derfor ikke har arveret) og fællesbarnet arver 25 %. Dette kan igen med testamente sikres sådan, at fællesbarnet får 12,5 % og M får 87,5 %

Hvis M og H ikke er gift og M har et særbarn:

Hvis M dør først står børnene til at arve alt ligeligt fordelt, da samlevere ikke arver efter hinanden

Hvis H dør først får fællesbarnet det hele, da M's særbarn og M ikke har arveret.

Det er KUN den afdøde forælders formue der deles, og børnene skal ikke have del i kærestens formue. Den holdes helt uden for regnestykket.

Suppleringsarv: Når den første ægtefælle dør, har den længstlevende ret til en suppleringsarv, der er på ca. 600.000 (det reguleres hvert år). De 600.000 udtages før boet gøres op, og er der ikke flere penge tilbage, arver børnene ikke noget. Reelt betyder det, at hvis arven udgør under 600.000 skal ægtefællen ikke dele med børnene. Dette gælder kun hvis man er gift! Hvis man ikke er gift, har man ikke arveret efter hinanden.

Umyndige: Hvis et umyndigtbarn arver mere end 75.000 kr skal de forvaltes af en såkaldt forvaltningsafdeling, hvis formuen er under, skal arven forvaltes af en myndig. Hvis det er et særbarn der arver, skal barnets mor/ far, der lever endnu, forvalte pengene (Hvis ens mand har et særbarn, som arver under 75.000 fra manden, er det barnets mor der skal have pengene og forvalte dem for barnet)

Med et testamente kan man også bestemme at barnets arv skal være særeje, sådan at de fx ikke skal dele arven i en skilsmisse.

Fælleseje: Hvis man er gift har man fælleseje, hvilket betyder at når den ene dør, bliver manden og kvindens formuer smidt i samme pulje, som bliver delt i 2. Ejer den ene 750.000 og den anden 250.000 vil fællesejet udgøre 1.000.000 og den afdødes arvelod er dermed 500.000, som skal deles mellem arvingerne.

Er man ikke gift har man ikke fælleseje, og pengene skal derfor ikke smides i samme pulje. Så hvis manden ejer 750.000 er det hans arvelod, som skal deles mellem arvingerne, uden at skulle blandes sammen med hans kærestes.

Forsikringer: Udbetales som regel til den, der står som begunstiget. Hvis ikke man selv har indsat en, vil det oftest være nærmeste pårørende, som er ægtefælle eller samlevende i længere end 2 år og derefter børnene. Livsforsikringen indgår ikke i arven, og skal derfor ikke deles. Men det er forskelligt fra pension til pension, så undersøg det!

[Pumpkins]

Hvis I gerne vil finde en billig advokat kan jeg anbefale siden juf.dk, hvor man kan få 3 uforpligtende tilbud på en advokat, der gerne til tage ens sag. Så kan man vælge den billigste ;) 

[Bolsin]

Det er jo helt vanvittigt, at arveloven er skruet sådan sammen!

 

M og jeg er gift, og har kun vores fælles barn, David. Vi ejere en lejlighed, og da det er M som tjener pengene (indtil videre), har vi tegnet en livsforsikring på ham, så jeg kan blive siddende i vores lejlighed i tilfælde af at han skulle dø.

 

Men så kan jeg forstå, at vi aldrig vil kunne sikre os bedre, end at David skal arve min. 12,5 % af den forsikring (og alt hvad vi ellers ejer), i det tilfælde at M dør. Kan det virkelig være rigtigt? Og det KUN er hvis vi laver testamente - alternativt snakker vi 25 % ?

[Pumpkins]

Pumpkins - ved du, kan man via testamente lave det således at man kan på forhånd sikre at den efterladte kan sidde i uskiftet bo trods der er særbørn? Jeg tænker fx i forhold til at vi har M som er U's særbarn. Kan vi på nogen måde gøre således at skulle U dø, at M (evt. via M's mor) ikke kan forhindre at jeg kan forblive i usikftet bo? Maja er jo kun 4,5, så hun kan jo ikke på forhånd give samtykke når hun er umyndig???

 

Kigger lige på det og vender tilbage :)

 

Det er jo helt vanvittigt, at arveloven er skruet sådan sammen!

 

M og jeg er gift, og har kun vores fælles barn, David. Vi ejere en lejlighed, og da det er M som tjener pengene (indtil videre), har vi tegnet en livsforsikring på ham, så jeg kan blive siddende i vores lejlighed i tilfælde af at han skulle dø.

 

Men så kan jeg forstå, at vi aldrig vil kunne sikre os bedre, end at David skal arve min. 12,5 % af den forsikring (og alt hvad vi ellers ejer), i det tilfælde at M dør. Kan det virkelig være rigtigt? Og det KUN er hvis vi laver testamente - alternativt snakker vi 25 % ?

 

Forsikringen er ikke med, den får du og skal ikke dele den. 

Kun hvis i laver testamente kan i sikre jer anderledes end at David arver 25 %. 

 

Men da i ikke har særbørn har du ret til at side i uskiftet bo, og du skal derfor kun betale David hans arv, når du dør, eller hvis du vil giftes igen. 

[Bolsin]

Forsikringen er ikke med, den får du og skal ikke dele den. 

Kun hvis i laver testamente kan i sikre jer anderledes end at David arver 25 %. 

 

Men da i ikke har særbørn har du ret til at side i uskiftet bo, og du skal derfor kun betale David hans arv, når du dør, eller hvis du vil giftes igen. 

Super - så er der jo ingen grund til bekymring :)

Og stort tak  :kiss

[Janey]

Pumpkins - ved du, kan man via testamente lave det således at man kan på forhånd sikre at den efterladte kan sidde i uskiftet bo trods der er særbørn? Jeg tænker fx i forhold til at vi har M som er U's særbarn. Kan vi på nogen måde gøre således at skulle U dø, at M (evt. via M's mor) ikke kan forhindre at jeg kan forblive i usikftet bo? Maja er jo kun 4,5, så hun kan jo ikke på forhånd give samtykke når hun er umyndig???

 

Loven er desværre ufravigelig på dette område, og I kan ikke på nogen måde sikre, at du kan sidde i uskiftet bo, når der er særbørn

[Janey]

Kan godt prøve at rede trådene lidt ud her :)

Hvis man er gift og kun har fællesbørn:

Dør den ene vil man dele formuen som ved en skilsmisse, altså kan den længstlevende ægtefælle starte med at tage halvdelen af formuen. Derefter skal den afdødes halvdel deles ligelidt mellem ægtefælle og børn. Altså vil man arve 75 % fra sin ægtefælle uden testamente.

Hvis man skriver testamente kan man bestemme over 75 % af sin formue - de resterende er tvangsarv, som man ikke kan råde over. Tvangsarven går til tvangsarvingerne, som er ægtefælle og børn, som skal dele den lige. Altså vil man kunne sikre sin ægtefælle 87,2 % af formuen ved testamente.

De fleste par der laver testamente laver det sådan at den længstlevende arver mest muligt, og så når han/ hun dør, arver børnene det hele.

Uskiftet bo betyder at man venter med at gøre arven op til den længstlevende dør. Man kan ikke gifte sig igen, hvis man sidder i uskiftet bo - så skal man skifte boet (fordele arven). Man kan heller ikke misligholde boet, altså begynde at bruge helt urimeligt af formuen, sådan at børnene ikke har noget at arve. I så fald kan børnene kræve at arven fordeles. Hvis man kun har fællesbørn har man ret til at side i uskiftet bo. Hvis man har særbørn skal de give tilladelse til stedforælderen kan side i uskiftet bo. Hvis de er umyndige er det statsamtet, der træffer beslutningen på deres vegne. Særbørnene kan altid kræve at boet bliver skiftet, uden at give en grund.

Hvis man har særbørn er det en god ide at skrive testamente, især hvis man ikke er gift.

Hvis man er gift og den ene har et særbarn og man har et fællesbarn:

(For nemheds skyld siger vi at M har et særbarn, mens H ikke har)

Hvis M dør først skal arven deles sådan at H får 75 % og særbarn og fællesbarn får hver 12,5 %. Med testamente kan H's del øges til 87,5 % og børnene skal derefter dele de 12,5 %

Hvis H dør først skal arven deles således: M får 75 %, særbarnet får intet (da det ikke er H's barn og derfor ikke har arveret) og fællesbarnet arver 25 %. Dette kan igen med testamente sikres sådan, at fællesbarnet får 12,5 % og M får 87,5 %

Hvis M og H ikke er gift og M har et særbarn:

Hvis M dør først står børnene til at arve alt ligeligt fordelt, da samlevere ikke arver efter hinanden

Hvis H dør først får fællesbarnet det hele, da M's særbarn og M ikke har arveret.

Det er KUN den afdøde forælders formue der deles, og børnene skal ikke have del i kærestens formue. Den holdes helt uden for regnestykket.

Suppleringsarv: Når den første ægtefælle dør, har den længstlevende ret til en suppleringsarv, der er på ca. 600.000 (det reguleres hvert år). De 600.000 udtages før boet gøres op, og er der ikke flere penge tilbage, arver børnene ikke noget. Reelt betyder det, at hvis arven udgør under 600.000 skal ægtefællen ikke dele med børnene. Dette gælder kun hvis man er gift! Hvis man ikke er gift, har man ikke arveret efter hinanden.

Umyndige: Hvis et umyndigtbarn arver mere end 75.000 kr skal de forvaltes af en såkaldt forvaltningsafdeling, hvis formuen er under, skal arven forvaltes af en myndig. Hvis det er et særbarn der arver, skal barnets mor/ far, der lever endnu, forvalte pengene (Hvis ens mand har et særbarn, som arver under 75.000 fra manden, er det barnets mor der skal have pengene og forvalte dem for barnet)

Med et testamente kan man også bestemme at barnets arv skal være særeje, sådan at de fx ikke skal dele arven i en skilsmisse.

Fælleseje: Hvis man er gift har man fælleseje, hvilket betyder at når den ene dør, bliver manden og kvindens formuer smidt i samme pulje, som bliver delt i 2. Ejer den ene 750.000 og den anden 250.000 vil fællesejet udgøre 1.000.000 og den afdødes arvelod er dermed 500.000, som skal deles mellem arvingerne.

Er man ikke gift har man ikke fælleseje, og pengene skal derfor ikke smides i samme pulje. Så hvis manden ejer 750.000 er det hans arvelod, som skal deles mellem arvingerne, uden at skulle blandes sammen med hans kærestes.

Forsikringer: Udbetales som regel til den, der står som begunstiget. Hvis ikke man selv har indsat en, vil det oftest være nærmeste pårørende, som er ægtefælle eller samlevende i længere end 2 år og derefter børnene. Livsforsikringen indgår ikke i arven, og skal derfor ikke deles. Men det er forskelligt fra pension til pension, så undersøg det!

 

En rigtig god gennemgang, men jeg vil lige supplere med, at når man som Pumpkins skriver, rent praktisk foretager en skilsmisse ved en ægtefælles død, betyder, det så også, at den længstlevende skal aflevere halvdelen af sin formue til dødsboet efter den afdøde ægtefæller. Dør M, og der ikke er særeje, går halvdelen af M's formue til H, men samtidig skal H aflevere halvdelen af hendes formue til M's dødsbo, som H herefter arver 50% af og børnene 50%, så inden H kan arve skal hun altså først af med en del af sin formue, så hun ender ikke nødvendigvis med at få 75% af M's formue, da det afhænger af, hvor stor formue de hver især opgøres til at have ved skilsmissen. Ejer de alt sammen (lad os sige værdier til 100.000) skal M ved skilsmissen i forbindelse med død aflevere 50.000 til H, og H skal aflevere 50.000 til M, så her ændrer det intet, da de to beløb går op med hinanden.

[Janey]

Jeg kan så også lige supplere mig selv med at fortælle, at man ved at lave særeje godt kan sikre, at den længstlevende ikke skal af med noget i forbindelse med skilsmissen ved død. Vi har lavet et såkaldt kombinationssæreje, hvor den længstlevendes formuer bliver dennes særeje, så længstlevende ikke skal af med noget men stadig får 50% af afdødes formue, da dennes formue ikke bliver særeje. Herefter har vi så lavet et testamente, hvor vi har skrevet, at vi ønsker, at vores ægtefælle skal arve mest muligt, og på den måde kan man gøre børnenes arv meget lille, da de kun får deres tvangsarv efter den første afdøde, og så får de resten, når den af os, der lever længst dør. Tvangsarven er kun på 25% af afdødes formue