Oprettet January 19, 2014 Kære mødre De første par uger af min datters liv tog hun ikke nok på, hvorfor vi begyndte at give hende en sutteflaske med MME efter hver amning. Indtil videre fungerer det - hun tager fint på og vil gerne både amme og have flaske. Frygten er selvfølgelig at det på sigt vil gå ud over min amning, så vil meget gerne høre erfaringerne fra jer, som har prøvet det samme: - Hvor længe fortsatte I med både amning og MME? - Afviste babyen til sidst brystet? - Gik det ud over jeres mælkeproduktion? - Kunne nogen af jer med tiden droppe MME og nøjes med bryst? Håber I vil dele jeres erfaringer. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 19, 2014 Jeg supplerede da min søn var lille, da jeg ikke havde nok mælk. Vi startetede med at supplere med MME, da han var 2 eller 3 uger gammel. Det gik ok i starten, men da han var omkring 7 uger gammel så havde jeg ikke mere mælk og han kom fuldt på MME. Han afviste ikke brystet. Det gik ud over mælkeproduktionen, men den var skidt til at starte med. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 19, 2014 Tja, jeg står lidt i samme situation. Min søn fik "early feeding" - dvs suppleret MME fra kop eller ske efter hver amning de første par uger af hans liv. Så har han ammet fuldt ud indtil knap 3 mdr gammel - altså omkring nu. Der har hele tiden været noget med, at han ikke rigtig tager nok på - han er en lidt spinkel dreng - han har endnu ikke rundet de 5 kg. Men han har det godt, kan det han skal og er generelt glad og livlig. Så det er lidt svært at vide, om han bare er tynd (der er jo også folk der er 2 meter høje og vejer 80 kg) eller om han mangler noget. Jeg har så her på det seneste klart fornemmet, at jeg ikke længere har mælk nok, og han stadig er sulten, når der ikke er mere mælk i mit bryst. Så jeg er begyndt at supplere med 2-3 flasker om dagen. Og nu kan jeg altså mærke, at han ikke rigtig gider arbejde for det længere. Han afviser brystet, selvom der er mælk i, så jeg regner bestemt med, at dette er begyndelsen til enden. Jeg har ikke opgivet endnu og lægger ham til hvergang, han skal have mad, men... Heldigvis tager han brystet uproblematisk om natten, og det er trods alt meget rart. Jeg er lidt ærgerlig over det, fordi amningen på alle andre måder har kørt fuldstændig uproblematisk og nemt - har ikke haft ondt så meget som et sekund. Heller ikke da mælken løb til, og så er det lidt ærgerligt, at bliver "tacklet" på denne måde. Men altså, det er min erfaring. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 19, 2014 - Hvor længe fortsatte I med både amning og MME? - Afviste babyen til sidst brystet? - Gik det ud over jeres mælkeproduktion? - Kunne nogen af jer med tiden droppe MME og nøjes med bryst? Håber I vil dele jeres erfaringer. Elliot tog ikke ordentligt på, så vi var nødt til at supplere med MME. Da Elliot var 3 uger begyndte han at skrige og græde når jeg lagde ham til brystet. Om det var tomt eller han bare ikke gad, det ved jeg ikke. Jeg havde vist generelt ikke så meget mælk, har i hvert fald aldrig mærket nedløbsrefleks, spændte bryster eller noget. Det gik udover mælkeproduktionen. Det var i hvert fald tydeligt at vi var nødt til at lave mere og mere erstatning til Elliot før han blev mæt. Jeg stoppede med at amme da Elliot var omkring 3 uger. Kampen var ikke det værd for os. Held og lykke med det - det amning kan godt være svært :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites