Gravid? Ville I fortælle det?

[MNM86]

Hej piger

Jeg er i et dilemma. Er blevet tilbudt fast job (som muligvis meget vel kunne være mit drømmejob) :glad Jeg har jo lige fundet ud af at jeg er gravid. Ville I eller ville I ikke fortælle er gravide? Fagforeningen siger nej, min samvittighed siger ja! Ved godt meget kan gå galt endnu, men det er svært for mig at skulle se dem i øjnene, når de ikke ved det.

[skruk]

Hej piger

Jeg er i et dilemma. Er blevet tilbudt fast job (som muligvis meget vel kunne være mit drømmejob) :glad Jeg har jo lige fundet ud af at jeg er gravid. Ville I eller ville I ikke fortælle er gravide? Fagforeningen siger nej, min samvittighed siger ja! Ved godt meget kan gå galt endnu, men det er svært for mig at skulle se dem i øjnene, når de ikke ved det.

Ville der være en chance for, at du endnu ikke vidste det? Altså, hvor langt er du henne?

[Susse]

Det er kun dig der kan afgøre hvad du har det bedst med.. Der er jo for og imod at gøre begge dele... Jeg tror at jeg ville fortælle det som det var til dem, at du lige havde opdaget det og at du synes de skulle vide det, da det betyder meget for dig ikke at føre dem bag lyset trods du ikke er forpligtet til at sige noget.

Synes at det siger meget om en som person at man er ærlig, men der er selvfølgelig en lille risiko for at de ikke ansætter dig og det ville være drøn ærgeligt

[skruk]

Nu har jeg tænkt en del over det. Jeg tror ikke, at jeg ville sige noget før uge 8/9 stykker, hvis jeg ikke var plaget af det. Men ja, ærlighed er ekstremt godt.

[MNM86]

Nu har jeg tænkt en del over det. Jeg tror ikke, at jeg ville sige noget før uge 8/9 stykker, hvis jeg ikke var plaget af det. Men ja, ærlighed er ekstremt godt.

Jeg tror jeg er 5+4, så jeg tænker at jeg sagtens ikke kunne vide det endnu! Og ja, ærlighed er et issue! Tænker bare, hvordan jeg selv ville have det som arbejdsgiver.

[skruk]

Er det planlagt? For ja, jeg kender en del, der først har testet positiv i 6+, mig selv inklusiv ;)

[MNM86]

Det er kun dig der kan afgøre hvad du har det bedst med.. Der er jo for og imod at gøre begge dele... Jeg tror at jeg ville fortælle det som det var til dem, at du lige havde opdaget det og at du synes de skulle vide det, da det betyder meget for dig ikke at føre dem bag lyset trods du ikke er forpligtet til at sige noget.

Synes at det siger meget om en som person at man er ærlig, men der er selvfølgelig en lille risiko for at de ikke ansætter dig og det ville være drøn ærgeligt

Det er virkelig et dilemma. Jeg tror jeg gør, som du ville gøre. Så føler jeg heller ikke jeg fører dem bag lyset. Skal først til lægen i næste uge. Jeg må jo sige til dem at det er helt nyt, og meget kan nå at ske endnu, men at det var vigtigt for mig, at de vidste det, når vi underskriver kontrakt, da jeg vægter ærlighed højt! Og så må jeg håbe på, de vil have mig alligevel!

[MNM86]

Er det planlagt? For ja, jeg kender en del, der først har testet positiv i 6+, mig selv inklusiv ;)

Ja, det er planlagt og jeg havde sidste mens d. 9. december :)

[Barbamama]

Jeg ville ikke fortælle det. Ganske ligesom jeg ikke ville fortælle en arbejdsplads, som jeg havde været på i årevis, at jeg var gravid, når jeg ikke var længere. Jeg ville se det som privat og mit, og hvis de ikke skulle vide det fordi jeg havde LYST til at fortælle, så skulle det vel kun være for at give dem en chance for ikke at ansætte mig alligevel, og det synes jeg hverken er i deres, min eller kvinder generelts interesse. Som ung kvinde er der jo en jævn risiko for, at du ville blive gravid før eller siden alligevel, så det ville jeg ikke tage så tungt :)

[Barbamama]

Og i øvrigt tillykke med både graviditet og job :balloons

[skruk]

Jeg ville ikke fortælle det. Ganske ligesom jeg ikke ville fortælle en arbejdsplads, som jeg havde været på i årevis, at jeg var gravid, når jeg ikke var længere. Jeg ville se det som privat og mit, og hvis de ikke skulle vide det fordi jeg havde LYST til at fortælle, så skulle det vel kun være for at give dem en chance for ikke at ansætte mig alligevel, og det synes jeg hverken er i deres, min eller kvinder generelts interesse. Som ung kvinde er der jo en jævn risiko for, at du ville blive gravid før eller siden alligevel, så det ville jeg ikke tage så tungt :)

:ditto

[Guest]

Først tillykke med både job og graviditet :balloons

 

Det er et super svært dilemma og der er ikke andet for end at følge din mavefornemmelse om du vil sige det eller ej. Hvis du vælger at fortælle det og de trækker tilbudet tilbage skal de godt nok have en meget god grund og gode beviser for at det ikke er pga du er gravid at de vælger at droppe dig. 

 

Du er så kort henne nu at du reelt har en god sandsynlighed for ikke at vide du er gravid og der kan sker meget endnu (forhåbentligvis gør der ikke ;)), så jeg ville nok overveje at vente med at sige det. 

[Haarup]

Jeg står i en lignende situation.

Har for 3 uger siden opdaget jeg var gravid.

Jeg er på en midler tidig arbejdsplads hvor jeg håber at kunne blive når prøvetiden udløber. Desværre er det først en uge efter termin.

Jeg syntes det er rigtig svært ikke at fortælle mine kollegaer eller chef det.

Mine kollegaer fordi jeg hader at lyve for dem, og de joker med at jeg jo nok er gravid når jeg kaster op. (Alle på arbejde har eller har haft en omgang opkast syge)

Min chef når ferierne falder sammen og det eneste jeg har prøvet er at få det til at gå op med begyndt barsel og ferie i dp og børnehave.

Men jeg har valgt jeg ikke vil sige det med mindre min læge siger jeg skal. Ellers får de først noget at vide efter 4 mdr, da det er der deres graviditets politik begynder.

[Dinamus]

Jeg står i en lignende situation.

Har for 3 uger siden opdaget jeg var gravid.

Jeg er på en midler tidig arbejdsplads hvor jeg håber at kunne blive når prøvetiden udløber. Desværre er det først en uge efter termin.

Jeg syntes det er rigtig svært ikke at fortælle mine kollegaer eller chef det.

Mine kollegaer fordi jeg hader at lyve for dem, og de joker med at jeg jo nok er gravid når jeg kaster op. (Alle på arbejde har eller har haft en omgang opkast syge)

Min chef når ferierne falder sammen og det eneste jeg har prøvet er at få det til at gå op med begyndt barsel og ferie i dp og børnehave.

Men jeg har valgt jeg ikke vil sige det med mindre min læge siger jeg skal. Ellers får de først noget at vide efter 4 mdr, da det er der deres graviditets politik begynder.

Jeg er lidt forvirret her; deres graviditetspolitik? Hvis først du har oplyst dem om, at du er gravid er det fløjtende ligegyldigt om du er 0+5 eller 17+6, de må ikke fyre dig på baggrund af det.

[Tera]

Det er en træls situation for som der bliver skrevet er ærlighed jo det bedste, og burde kun være til arbejdsgiveren bedste med en loyal og ærlig medarbejder, men tiderne er bare sådan at man får sparket hvis de på nogen måde kan gøre det.. Man kan ikke fyres hvis man har fast arbejde og bliver gravid, men man bliver næppe ansat til at starte med hvis det er det første man siger :/

[Barbamama]

Der var en i godaften Danmark igår, det sagde at arbejdsgiveren ikke måtte have det med i overvejelserne. Så jeg tænker faktisk lidt, at man sætter arbejdsgiveren i en træls situation VED at sige det, for så er de jo total låst: ansætte gravid eller risikere at blive anklaget for ikke at ansætte en pga graviditet?

Jeg går ind for ærlighed generelt set, men ikke for enhver pris og i sådan en situation synes jeg ikke, at det gavner nogen. Og når man kun er knap 6 uger henne, så ville jeg godt seks uger senere kunne få mig til at sige "Vi valgte ikke at sige noget før NF, men vi skal altså have en lille. Jeg er ked af at skulle have barsel så tidligt i ansættelsen, men glæder mig rigtig meget til at vende tilbage til jobbet bagefter".

[Haarup]

Jeg er lidt forvirret her; deres graviditetspolitik? Hvis først du har oplyst dem om, at du er gravid er det fløjtende ligegyldigt om du er 0+5 eller 17+6, de må ikke fyre dig på baggrund af det.

Det har ikke noget med at blive fyret. Det har noget med ikke at komme i betragtning hvis der dukker en rigtig fast stilling op.

Og det med deres graviditetspolitik det er at når man er 4 mdr henne så må man ikke stå så meget op, eller løfte så meget som jeg gør nu.

[Fru H]

Jeg ville tænke meget grundigt over det! Afhængig af hvor lille en virksomhed (eller presset) det drejer sig om, skal du tænke på, at du kan forårsage deres konkurs (afhængig af om der er overenskomst og lignende).

Jeg ved det lyder hårdt, men jeg sidder som advokat for arbejdsgivere og har set ovenstående masser af gange.

Derudover skal du tænke på, at du nok står først i rækken til at ryge ud, hvis arbejdsgiver får en grund senere

Men tillykke med graviditeten og jobudsigten. Og du må gerne sige, hvis du gerne vil have, at jeg sletter indlægget - så gør jeg det.

Kh :kram2

[Barbamama]

Nu kan det godt være, at jeg er hård, men jeg mener aldrig det kan være en lønmodtagers ansvar om arbejdsgiveren går konkurs pga en barsel. Det skal der være råd til, og det er arbejdsgiverens ansvar. Så det ville jeg se stort på, ikke for at være hjerteløs mod en rar arbejdsgiver og hans lille bitte hyggelige firma, men fordi jeg synes det er en skidt udvikling, hvis man begynder at åbne op for, at små virksomheder får en slags udvej for at slippe for at ansætte gravide, fordi de ikke har råd til det.

Om man er den første til at blive fyret senere hen, der vælger jeg at tro på, har noget at gøre med ens kompetencer og ens anciennitet, og ikke at man ikke har fortalt om en graviditet en uge efter at man har fået de to streger. Det er muligt, at det er sådan nogle steder, men det MÅ det bare ikke være, og jeg tror på, at det bedste vi kan gøre for at bevæge os væk fra det, er at gå ud fra at det ikke er sådan.

Hver person sit valg, og der kan jo være forskel på ens private situation og ens holdninger generelt set, men jeg synes det er en misforstået venlighed og ret uhensigtsmæssigt i forhold til ligestilling, hvis man åbner op for at arbejdsgivere kan undlade at ansætte pga familieforøgelse.

[MNM86]

Der var en i godaften Danmark igår, det sagde at arbejdsgiveren ikke måtte have det med i overvejelserne. Så jeg tænker faktisk lidt, at man sætter arbejdsgiveren i en træls situation VED at sige det, for så er de jo total låst: ansætte gravid eller risikere at blive anklaget for ikke at ansætte en pga graviditet?

Jeg går ind for ærlighed generelt set, men ikke for enhver pris og i sådan en situation synes jeg ikke, at det gavner nogen. Og når man kun er knap 6 uger henne, så ville jeg godt seks uger senere kunne få mig til at sige "Vi valgte ikke at sige noget før NF, men vi skal altså have en lille. Jeg er ked af at skulle have barsel så tidligt i ansættelsen, men glæder mig rigtig meget til at vende tilbage til jobbet bagefter".

Ja, det perspektiv har jeg også overvejet. Altså om jeg sætter arbejdsgiveren i en uheldig situation.

Synes bare generelt at det lyder på dig som om, at jeg skal tage denne her kamp på vegne af vores køn. Nu er det sådan at mit fag er kvindedomineret og man derfor ved, at dét at ansætte unge kvinder i faste forhold, somregel fører til graviditet på et tidspunkt. 

JEG har bare ikke lyst til at arbejde et sted, hvor der bliver dårlig stemning og negativ indstilling til mig, fordi jeg er "hende den nye, der blev ansat mens hun var gravid." Det argument du gav med, at man skal fortælle det, fordi man har lyst vejer også i mine overvejelser. Jeg fortæller jo heller ikke andre det før NF.

[Barbamama]

Hvis det er kvindedomineret arbejdsplads, så tænker jeg, at der er endnu bedre sandsynlighed for at kollegaer med videre vil forstå dilemmaet og forstå, hvis man ikke har sagt det.

Jeg synes selv, at man må vælge, hvornår man vil se på sin egen situation og hvornår man kæmper for noget mere samfundsmæssigt, og det er derfor jeg tidligere skrev at der kan være forskel på ens private situation og ens holdninger :)

Dårlig stemning fordi man ikke har sagt, at man er gravid er selvfølgelig en risiko, men 1. Det er da kun din chef, vi snakker om potentielt skal vide det ikke? Og chefen må mig bekendt ikke fortælle, om du har fortalt om en graviditet eller ej, og hvis de må, så er det i hvert fald enormt dårlig chef-stil at sladre til kolleegerne på den måde. Og 2. Hvem siger, at der ikke kunne komme dårlig stemning af netop at sige det? Nu har jeg ikke planer om at blande mig i kommende kollegers jobsamtale, men personligt ville jeg tænke højere om den kvinde, det ikke sagde det til en jobsamtale end hende der gjorde det (altså ud fra dét punkt. Så kunne det jo godt være at jeg var vild med hende på andre punkter), fordi jeg ville synes at hun på den måde ville bidrage til et arbejdsmiljø, hvor man strengt taget går på kompromis med sine rettigheder for at være flink. Og det vil jeg helst ikke "ind i".

Jeg siger det ikke for at male fanden på væggen og sige, at du spreder dårlig stemning lige meget hvad. Jeg siger bare, at lige meget, hvad du gør, så er der risiko for at nogen ikke kan lide det.

Derfor ville jeg selv handle ud fra, hvad der er bedst for mig, hvad fagforeningen siger og ud fra, hvad jeg principielt synes er det rigtige at gøre. Mon ikke kollegerne alligevel kommer til at holde af en, hvis man er dygtig og behagelig at arbejde sammen med :)

[190987]

Først stort tillykke :) Min mester er en røv rent ud sagt og tænker kun på penge (er maler) jeg går desværre sygemeldt med slem bækkenløsning og kan derfor intet og min mester vil gøre alt for at fyre mig lige nu så jeg har fagforeningen med ind i det selvfølgelig.. Den eneste måde han kunne fyre mig på var hvis jeg var den sidst ankomne inden for det sidste år for så må han gerne kalde det fyring pga manglende arbejde og det er fuld lovligt SELVOM jeg er gravid MEN der er til mit store held blevet ansat folk efter mig og det gør så han ikke kan fyre mig så skal han fyre dem først inden han må fyre mig også må han ikke ansætte dem lige bagefter igen.. Håber du forstod det jeg skrev men jeg ville undersøge helt nøjagtig med din fagforening hvordan du står hvis det er for man er ikke altid bare fredet som gravid..

[Guest]

Tillykke med graviditeten og forhåbentlig jobbet.

Jeg tænkte lige noget at have i betragtning, har de fleste ikke 3 mdrs prøveansættelse inden man bliver rigtig ansat, en slags sikkerhed for virksomheden (ikke tænkt med graviditets briller, men gennerelt) tænkte det måske var værd at undersøge, for selv om de ikke må takke nej til dig fordi du er gravid, så der jo tusind andre måder at sige det ikke lige var dig efter de 3 mdr, og så er spørgsmålet om man er bedre stillet med ærlighed fra start.

Det er altid en opvejning for og i mod, så det er et spørgsmål om hvordan din egen mavefornemmelse er!

[Tera]

Jeg arbejdede 1½ år et sted og blev som alle andre fyret fordi de gik konkurs. men efter nogle måneder startede de op igen i et andet navn med andre ansatte. Jeg blev tilbudt mit job tilbage og sagde ja tak men at jeg lige havde fundet ud af at jeg var gravid.. Dermed var jeg officielt arbejdsløs derfra da han trak sit tilbud tilbage. Alle andre steder jeg søgte efterfølgende sagde at de ikke ville ansætte en gravid. Heller ikke steder hvor det var tidsbegrænset så de vel at mærke ikke skulle betale min barsel..

Redigeret January 18, 2014 af Tera

[Eskehøj]

Jeg står i næsten samme situation mit problem er så også at jeg er 2.gangs gravid så jeg ligner en der er 16 uger henne selvom jeg kun er 5 uger henne så jeg kan ikke holde det hemmeligt lige så længe selvom jeg forsøger. Så mit valg er nok at jeg siger det. Både pga man allerede kan se det og så min samvittighed