Når far siger nej...

[MforMor]

Ja, som overskriften antyder, har vi fået et mærkeligt lille issue med den lille Ingermøf. Hun er pludselig begyndt at være MEGET følsom over for, når far siger nej, hvis hun gør noget forbudt eller direkte farligt. Først kigger hun på ham med et ansigtsudtryk, der mest af alt siger "Hvordan kunne du GØRE det, far?", så bliver den lille underlæbe skubbet ud og SÅ vræler hun. Som i tudbrøler med tårer und alles. Når jeg siger nej til hende, kan hun godt blive lidt fornærmet på mig, men hun accepterer det meget bedre og  begynder aldrig at græde.

Hvad gør vi? Vi har talt om, om det er fordi, at Anders' stemme er meget mørkere, og han har virkelig prøvet at sige det i et meget lidt "vredt" udtryk. Og vi forklarer altid, hvorfor hun ikke må de forskellige ting.  Men det hjælper ikke rigtigt, og det holder jo ikke i længden. Som det er nu, ender det jo med,at hun får trøst af mig, og man skal jo ikke i længden trøstes, når man har gjort noget forkert. Vi har prøvet at lade hende være lidt, men mange gange kan hun bare blive ved med at finde fornyede grædekræfter. 

Udover lige det her punkt har de et dejligt forhold, og far kan normalt sagtens bruges til både leg, trøst og alment putteri. Min mand er SÅ sød og bestemt hverken brysk eller vred af sind. Og det gør ham helt sikkert ked af det - og så frustrerer det os begge, for vi skal jo altså kunne sige nej til hende. 

Har nogen oplevet noget lignende? Eller har I nogen råd?

[Forunderligt]

Altså jeg siger ikke at I gør det forkert, men her er nogle tanker om "nej":

Man kan godt øve sig i at være bestemt i tonelejet, uden at være vred. Det handler mest om at barnet kan høre at I er fast besluttet på at sådan er det, færdig. Jeg syns ikke der er noget forkert i at trøste hende, samtidig med at I fx siger, "jeg kan godt forstå du er ked af at du ikke må x x, men det vil mor og far altså ikke ha". Små børn behøver ikke så meget en forklaring på hvorfor de ikke må dit og dat, de har mere brug for at blive spejlet i deres følelser, så når de reagerer og syns det er rigtig dumt og trælst at få nej, så er det bedste man kan gøre at lade dem ha reaktionen og sætte ord på for dem, som "Ih hvor var det træls, når du nu så gerne ville".

 

Ved ikke om det her er til nogen hjælp - det her er jo kun den spæde start på selvstændigheds fasen de er i gang med :rolleyes

[MforMor]

Altså jeg siger ikke at I gør det forkert, men her er nogle tanker om "nej":

Man kan godt øve sig i at være bestemt i tonelejet, uden at være vred. Det handler mest om at barnet kan høre at I er fast besluttet på at sådan er det, færdig. Jeg syns ikke der er noget forkert i at trøste hende, samtidig med at I fx siger, "jeg kan godt forstå du er ked af at du ikke må x x, men det vil mor og far altså ikke ha". Små børn behøver ikke så meget en forklaring på hvorfor de ikke må dit og dat, de har mere brug for at blive spejlet i deres følelser, så når de reagerer og syns det er rigtig dumt og trælst at få nej, så er det bedste man kan gøre at lade dem ha reaktionen og sætte ord på for dem, som "Ih hvor var det træls, når du nu så gerne ville".

 

Ved ikke om det her er til nogen hjælp - det her er jo kun den spæde start på selvstændigheds fasen de er i gang med :rolleyes

Tak for dit svar :kram2

Jeg synes faktisk, at det er lige præcis sådan, vi gør i forvejen  :wacko Nemlig som du siger, at vi forklarer hende, at det ER mega træls, men at det samtidig er sådan, det er. Og vi reagerer som skrevet før aldrig med decideret "vrede". Men det er egentlig også mere dét, at det faktisk kun er et problem, når det er far. Jeg kan sagtens få lov at sige nej til hende, og jeg synes egentlig ikke, at der er den store forskel på, hvordan vi gør det. Uh, det er svært, synes jeg.

Og ja, som du skriver, er det jo noget med selvstændighedsfasen, og jeg ser det heller ikke som et blivende problem. Men A bliver bare enormt ked af det, når hun reagerer SÅ voldsomt på hans retningslinjer og sådan søger tilflugt hos mig. 

[louisevibe]

Lige kortfattet. Men mener faktisk lige at have læst om det i vidunderlige uger omkring 75-ugers tigerspringet

Vender lige tilbage.

[Guest]

Lasse gør nogen gange det samme, når hans far siger nej. Jeg tænker at det er normalt og har ikk tænkt så meget over det.

[SaraLK]

Luna reagere også meget mere voldsomt når hun får et nej af far, kontra mor.

Vi er lige konsekvente og han er ikke mere hård i tonen end jeg er.... Men når far siger nej, så er hun SÅ ulykkelig.