Besvaret January 5, 2014 :kram :kram :kram Det gør mig meget ondt at høre, husk at snakke rigtig meget om det og om ham! Med tiden gør det ikke så ondt længere at snakke om ham og i stedet vil det bare være dejligt at kunne holde ham frisk i hukommelsen og kunne mindes de gode ting. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 5, 2014 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 5, 2014 :kram :kram :kram Det gør mig meget ondt at høre, husk at snakke rigtig meget om det og om ham! Med tiden gør det ikke så ondt længere at snakke om ham og i stedet vil det bare være dejligt at kunne holde ham frisk i hukommelsen og kunne mindes de gode ting. Det vil jeg huske :) han var en stor del af mit liv og betød rigtig meget. Er så ked af at min datter ikke lærer ham mere at kende, og heller ikke fremtidige børn. Men jeg kan jo bare holde ham i live ved at snakke og snakke om ham. Så mindet altid holdes i live Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 11, 2014 Jeg vil først sige tusinde tak for alle jeres kram og beskeder. Det har været en rigtig underlig uge og at han er borte er stadig ikke gået op for mig. Jeg sad egentlig bare i kirken i går og ventede på han kom, og sagde at det hele var noget fis. Men var desværre ikke tilfældet. Det var en meget hård afsked, han havde selv skrevet talen som præsten læste. Blandt andet skrev han at vi ikke skulle græde, han ville stadig være hos os. Hans kone fik velsignelsen til at komme videre. Præsten sagde noget meget smukt. Jo mere kærlighed vi har haft til den vi har mistet jo større var sorgen. Men sorgen og kærligheden var en del af hinanden. Han havde valgt til sidst at der skulle spilles danser med drenge - er der nogen i himlen. Så smukt. Vi varnogle rigtig tude familier i går. Min søster og jeg græd lige så meget som hans kone og børn, men han har altid taget sig af os og været en far for os, hvilket jeg heldigvis fik fortalt ham. Så det er et kæmpe tab. Og flere gange brød vi hulkende sammen. Det viser sig at han kun havde fortalt sine søskende at han havde kræft i hele kroppen, vi andre samt hans kone og børn vidste det ikke, og han havde ud fra de afskeds breve konen fandt allerede tilbage i november 2012 vidste kræften var kommet igen. Mit hjerte føler med ham. Tænk at bære på sådan en stor hemmelighed. Han har heldigvis fred nu og har det godt hvor han er. Men Gud hvor JEG SAVNER HAM. Mit hjerte er knust og tomt, og jeg fyldes af så stor en smerte og savn inden i. Takker jer alle sammen igen :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 11, 2014 Jeg vil først sige tusinde tak for alle jeres kram og beskeder. Det har været en rigtig underlig uge og at han er borte er stadig ikke gået op for mig. Jeg sad egentlig bare i kirken i går og ventede på han kom, og sagde at det hele var noget fis. Men var desværre ikke tilfældet. Det var en meget hård afsked, han havde selv skrevet talen som præsten læste. Blandt andet skrev han at vi ikke skulle græde, han ville stadig være hos os. Hans kone fik velsignelsen til at komme videre. Præsten sagde noget meget smukt. Jo mere kærlighed vi har haft til den vi har mistet jo større var sorgen. Men sorgen og kærligheden var en del af hinanden. Han havde valgt til sidst at der skulle spilles danser med drenge - er der nogen i himlen. Så smukt. Vi varnogle rigtig tude familier i går. Min søster og jeg græd lige så meget som hans kone og børn, men han har altid taget sig af os og været en far for os, hvilket jeg heldigvis fik fortalt ham. Så det er et kæmpe tab. Og flere gange brød vi hulkende sammen. Det viser sig at han kun havde fortalt sine søskende at han havde kræft i hele kroppen, vi andre samt hans kone og børn vidste det ikke, og han havde ud fra de afskeds breve konen fandt allerede tilbage i november 2012 vidste kræften var kommet igen. Mit hjerte føler med ham. Tænk at bære på sådan en stor hemmelighed. Han har heldigvis fred nu og har det godt hvor han er. Men Gud hvor JEG SAVNER HAM. Mit hjerte er knust og tomt, og jeg fyldes af så stor en smerte og savn inden i. Takker jer alle sammen igen :) :kiss Jeg håber og tror at med tiden vil tanken om ham få dig til at smile, trods den svære sorg, når noget minder dig om ham. Sikke en gave i livet at få lov at elske og være elsket af så mange. Selv om hans tid blev alt for kort. Det lyder som en rigtig fin afsked I alle fik taget. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 12, 2014 :kiss Jeg håber og tror at med tiden vil tanken om ham få dig til at smile, trods den svære sorg, når noget minder dig om ham. Sikke en gave i livet at få lov at elske og være elsket af så mange. Selv om hans tid blev alt for kort. Det lyder som en rigtig fin afsked I alle fik taget. Ja det er jeg sikker på du har ret i. Og sorgen lærer man at leve med.Den største gave er at elske og blive elsket. Og han kunne ikke være i tvivl om ar an vat elsket hvis han kunne se os Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 12, 2014 Sikke en smuk afsked! :kram til dig i alt det svære! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 12, 2014 Det goer mig ondt. :kiss Jeg hoerer ofte Danser med Drenge, Er Der Nogen I Himlen og mindes en god ven, der kom tidligt herfra. Det er en god sang, men den kraever sit eget oejeblik og at der er ro til at lade taarerne flyde frit. Den er smuk. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 12, 2014 Sikke en smuk afsked! :kram til dig i alt det svære! Tak for det :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 12, 2014 Det goer mig ondt. :kiss Jeg hoerer ofte Danser med Drenge, Er Der Nogen I Himlen og mindes en god ven, der kom tidligt herfra. Det er en god sang, men den kraever sit eget oejeblik og at der er ro til at lade taarerne flyde frit. Den er smuk. Det er nemlig en rigtig smuk sang, så han vil klart mindes hver gang jeg hører den. Og ja nok en godt ide st lytte til den når der er ro til det, og man kan lade følelserne få frit løb Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 30, 2014 Uha jeg kondolerer først og fremmest :kram Og samtidig føler jeg din sorg Jeg mistede min far i 2010 da jeg var 20 år, til en blodprop. Få måneder forinden var min mors kræft kommet tilbage (efter et år uden) og denne gang var chancen for helbredelse meget lille. Hun døde i februar sidste år. Så jeg ved hvad det er at miste en forælder. Og jeg ved hvad kræft gør ved en familie. Men sorgen bliver lettere at bære, men giv endlig dig selv lov til at græde. Hold det ikke tilbage! Det er okay at være ked af det for du har mistet en person der betød noget for dig. Hvis du har brug for en professionel at snakke med vil jeg anbefale at kontakte den nærmeste kræftens bekæmpelse center. De har hjulpet mig meget. Og hvis du bare vil have en skulder at græde ud ved, hvis ingen andre forstår. Så tøv ikke med at skrive en besked til mig. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 5, 2014 Uha jeg kondolerer først og fremmest :kram Og samtidig føler jeg din sorg Jeg mistede min far i 2010 da jeg var 20 år, til en blodprop. Få måneder forinden var min mors kræft kommet tilbage (efter et år uden) og denne gang var chancen for helbredelse meget lille. Hun døde i februar sidste år. Så jeg ved hvad det er at miste en forælder. Og jeg ved hvad kræft gør ved en familie. Men sorgen bliver lettere at bære, men giv endlig dig selv lov til at græde. Hold det ikke tilbage! Det er okay at være ked af det for du har mistet en person der betød noget for dig. Hvis du har brug for en professionel at snakke med vil jeg anbefale at kontakte den nærmeste kræftens bekæmpelse center. De har hjulpet mig meget. Og hvis du bare vil have en skulder at græde ud ved, hvis ingen andre forstår. Så tøv ikke med at skrive en besked til mig. Tusinde tak for din besked. Puha du har godt nok også været igennem noget. Det er alt alt for tidligt at miste sine forældre i din alder, men det er der desværre ikke nogen der tager hensyn til. Har du stadig dage hvor du er ked af det? Jeg går nok stadig rundt og tænker det hele er til grin, han kommer om lidt, griner af os og siger, ej hoppede i virkelig på at i slap for mig. Men jeg ved også godt det ikke sker. I dag er det en måned siden, og har kun grædt en gang siden. Det er ikke rigtig gået op for mig at han ikke er her. Det føles så underligt at tænke på at livet bare er slut for ham. Men jeg kan samtidig heller ikke forstå det. Og der går nok længe før det rigtig går op for en. Men Gud jeg savner ham. Og jeg er så ked af at han skulle gå med så stor en hemmelighed overfor sin familie. At hele hans krop var ramt af kræft. Kun hans søskende vidste besked. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 5, 2014 Ja jeg et stadig ked af det Og græder tit. Men giv dig selv lov til det. Også selvom det ikke er nu. Det kommer. Min sorg ramte først rigtig ca et halvt år senere. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 9, 2014 Ja jeg et stadig ked af det Og græder tit. Men giv dig selv lov til det. Også selvom det ikke er nu. Det kommer. Min sorg ramte først rigtig ca et halvt år senere. Det er også som om det heller ikke allerede er gået ordenlig op for en. Så kan godt forstå din sorg rigtig viste sig senere. Det er så uvirkeligt det hele Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 9, 2014 Det er også som om det heller ikke allerede er gået ordenlig op for en. Så kan godt forstå din sorg rigtig viste sig senere. Det er så uvirkeligt det hele Man går nemlig i en form for chok. Og alting føles uvirkeligt. Og man har det som om at lige om lidt så "vågner man" eller personen dukker op igen eller ringer eller..... Men det sker bare ikke. Og i starten tæller man dagene og ugerne og månederne. Og pludselig så rammer sorgen, og man forstår det og ved ikke hvad man skal gøre af sig selv for inderst inde vil man ikke møde virkeligheden, men leve i håbet. Og det er her det begynder at gøre ondt. Og man har brug for at få det ud og have noget støtte omkring sig. Hver person reagerer forskelligt, alle sørger forskelligt. Men husk altid på at det er okay at være ked af det. Det er okay at græde. Det er okay at vise sine følelser! Uanset hvor og hvornår! Meget vigtigt man ikke lukker det inde og "smider nøglen væk" eller flygter fra det. Det vil bare ramme endnu hårdere senere hen. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 9, 2014 Man går nemlig i en form for chok. Og alting føles uvirkeligt. Og man har det som om at lige om lidt så "vågner man" eller personen dukker op igen eller ringer eller..... Men det sker bare ikke. Og i starten tæller man dagene og ugerne og månederne. Og pludselig så rammer sorgen, og man forstår det og ved ikke hvad man skal gøre af sig selv for inderst inde vil man ikke møde virkeligheden, men leve i håbet. Og det er her det begynder at gøre ondt. Og man har brug for at få det ud og have noget støtte omkring sig. Hver person reagerer forskelligt, alle sørger forskelligt. Men husk altid på at det er okay at være ked af det. Det er okay at græde. Det er okay at vise sine følelser! Uanset hvor og hvornår! Meget vigtigt man ikke lukker det inde og "smider nøglen væk" eller flygter fra det. Det vil bare ramme endnu hårdere senere hen. Tusinde tak fordi du vil dele det med mig. Det du beskriver er nøjagtig sådan jeg har det lige for tiden, det er så underligt det hele.Indtil videre har jeg grædt når der har været behov og skal nok sørge for at gøre det når det rigtig går op for mig. Det bliver nok en frygtelig opvågning ril den tid Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 9, 2014 Tusinde tak fordi du vil dele det med mig. Det du beskriver er nøjagtig sådan jeg har det lige for tiden, det er så underligt det hele. Indtil videre har jeg grædt når der har været behov og skal nok sørge for at gøre det når det rigtig går op for mig. Det bliver nok en frygtelig opvågning ril den tid Det kommer ikke fra den ene dag til den anden men stille og roligt, og alligevel kan man mærke der er en forskel fra f.eks en måned siden. En ide kunne være at "føre dagbog" Skriv breve til ham, om hvad der sker og hvordan du har det, alt hvad der føles naturligt for dig at få sagt. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 12, 2014 Det kommer ikke fra den ene dag til den anden men stille og roligt, og alligevel kan man mærke der er en forskel fra f.eks en måned siden. En ide kunne være at "føre dagbog" Skriv breve til ham, om hvad der sker og hvordan du har det, alt hvad der føles naturligt for dig at få sagt. Ja det var da en god ide. Er nok også rart at have til senere hvis sorgen skulle ramme flere gange Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 12, 2014 Ja det var da en god ide. Er nok også rart at have til senere hvis sorgen skulle ramme flere gange Det ved jeg hvertfald bliver anbefalet mange steder :) god terapi Del dette indlæg Link to post Share on other sites
.thumb.jpg.7c59ad97db19e2bac31958d8049b520c.jpg)