...Min mand forstår mig ikke...Eller gør han ?

[Guest Mrs M]

Hej i skønne kvinder på BK.

 

Jeg har sådan brug for at få "luft"!

 

Vi er jo igang med PB og har været det siden februar.

Indtil videre uden resultat og med svingende cyklus.

 

Fik mens i går (ØV).

Vi skal så igang med udredning på hvorfor jeg(vi) ikke kan blive gravid.

 

Jeg må ærligt indrømme at lige i dag, er jeg bare frustreret og ked af det.

Både at jeg ikke "bare" kan blive gravid og der er også andre ting der spiller ind.

 

Så kom til at snerre af manden, da han spurgte om det var i dag han skulle bestille tid hos hans læge.

 

Jeg svarede at jeg faktisk var fuldstændig ligeglad!!
 

Det er jeg selvfølgelig ikke, men som sagt, lige i dag kan jeg ikke rigtigt håndtere det.

Det værste er dels at jeg ikke føler han forstår mig...

Fordi hans kommentarer var "Nååh men det er jo meget normalt at skulle have hjælp" Og det skal nok gå skatter"

 

ARGH, nej det er ikke og nej det skal det ikke :boo

 

Havde mest af alt brug for et kram og en snak om det, men i stedet for pakkede jeg julegaverne ind og han gik i seng!!

 

Lige nu har jeg lyst til at sætte mig ned og tude, men har ikke muligheden da min ældste kommer hjem om lidt og så skal vi lave frikadeller til skoleafslutning i morgen.

 

Jeg ville bare gerne ud med det!

Hvis andre der har stået i samme situation, har gode råd om hvordan man(jeg) tackler det så er de velkomne til at skrive.

 

Og alle andre også, selvfølgelig. :kram2

[Ihpets-mortilto]

:kram

 

Jeg kan slet ikke forestille mig hvor hårdt det må være. Jeg kan prøve at forstå, men jeg vil ikke påstå at jeg kan forstå hvordan du har det.

 

Den kommentar du nævner din mand kommer med, uden kontekst så lyder det faktisk som et kejdet forsøg på at trøste. Jeg er 100 % sikker på at min mand ville have sagt det samme og jeg er sikker på at din mand mener det i allerbedste mening. Jeg ved godt at du bare havde brug for et kram og en at råbe røv med, og det var ikke det han gav dig, men han ville ikke gøre dig ked af det. Det er jeg sikker på.

 

Før jeg kom ind på dette skønne forum, der troede jeg næste INGEN fik hjælp, at man blev gravid "bare sådan lige", at ens cyklus med garanti var 28 dage. Jeg har fundet ud af at det er en stor løgn. Der er virkelig mange der skal have hjælp, der er mange der skal kæmpe, der er mange der har underlige cyklusser - menstruationer der springer over osv. Det gør det ikke lettere at andre også kæmper, men det er desværre rimelig normalt.

 

Jeg kan godt forstå hvis du synes det er møghamrende uretfærdigt at i ikke bare bliver gravide, at i skal kæmpe og måske have hjælp. Men jeg synes ABSOLUT ikke at du skal se det som et nederlag hvis i skal have hjælp. Tag hjælpen, bliv gravide (før eller siden sker det, det er jeg sikker på :) ) og få verdens dejligste baby - nemlig din.

 

 

:kram

[skruk]

:kram

[mnl]

:kram

[Guest Mrs M]

:kram

 

Jeg kan slet ikke forestille mig hvor hårdt det må være. Jeg kan prøve at forstå, men jeg vil ikke påstå at jeg kan forstå hvordan du har det.

 

Den kommentar du nævner din mand kommer med, uden kontekst så lyder det faktisk som et kejdet forsøg på at trøste. Jeg er 100 % sikker på at min mand ville have sagt det samme og jeg er sikker på at din mand mener det i allerbedste mening. Jeg ved godt at du bare havde brug for et kram og en at råbe røv med, og det var ikke det han gav dig, men han ville ikke gøre dig ked af det. Det er jeg sikker på.

 

Før jeg kom ind på dette skønne forum, der troede jeg næste INGEN fik hjælp, at man blev gravid "bare sådan lige", at ens cyklus med garanti var 28 dage. Jeg har fundet ud af at det er en stor løgn. Der er virkelig mange der skal have hjælp, der er mange der skal kæmpe, der er mange der har underlige cyklusser - menstruationer der springer over osv. Det gør det ikke lettere at andre også kæmper, men det er desværre rimelig normalt.

 

Jeg kan godt forstå hvis du synes det er møghamrende uretfærdigt at i ikke bare bliver gravide, at i skal kæmpe og måske have hjælp. Men jeg synes ABSOLUT ikke at du skal se det som et nederlag hvis i skal have hjælp. Tag hjælpen, bliv gravide (før eller siden sker det, det er jeg sikker på :) ) og få verdens dejligste baby - nemlig din.

 

 

:kram

Åhh, hvor er det godt skrevet !!

Jah jeg ved jo også godt at han forsøgte at trøste mig så godt han kunne :)

Og nejda, selvfølgelig ville han ikke såre mig.

Jeg ved at mænd og kvinder reagerer forskelligt og heldigvis for det.

 

Men nu, et par timer senere, tænker jeg at hvis vi skal have en baby, må vi jo få hjælp til det.

Øver mig på at skubbe de dumme tanker som "jamen jeg har jo kunnet før", "hvad er der galt med mig" osv langt væk.

 

Det hjælper jo hverken mig eller os.

 

Så nu må jeg våbne mig med tålmodighed og se på hvad lægerne siger i januar. :kram

[Guest Mrs M]

:kram

 

 

:kram

:kram :kram

[Girl Next Door]

Må altså give din mand ret. Det ER meget normalt at få hjælp, og det SKAL nok gå alt sammen :)

[alexandermor07]

Åh gud hvor jeg kender det.. Der kunne være os herhjemme du skrev om.. sgu meget rart jeg ikke er den eneste der har det sådan.. kæmpe kram til dig..

[Tinakp]

:kram

 

Jeg kan slet ikke forestille mig hvor hårdt det må være. Jeg kan prøve at forstå, men jeg vil ikke påstå at jeg kan forstå hvordan du har det.

 

Den kommentar du nævner din mand kommer med, uden kontekst så lyder det faktisk som et kejdet forsøg på at trøste. Jeg er 100 % sikker på at min mand ville have sagt det samme og jeg er sikker på at din mand mener det i allerbedste mening. Jeg ved godt at du bare havde brug for et kram og en at råbe røv med, og det var ikke det han gav dig, men han ville ikke gøre dig ked af det. Det er jeg sikker på.

 

Før jeg kom ind på dette skønne forum, der troede jeg næste INGEN fik hjælp, at man blev gravid "bare sådan lige", at ens cyklus med garanti var 28 dage. Jeg har fundet ud af at det er en stor løgn. Der er virkelig mange der skal have hjælp, der er mange der skal kæmpe, der er mange der har underlige cyklusser - menstruationer der springer over osv. Det gør det ikke lettere at andre også kæmper, men det er desværre rimelig normalt.

 

Jeg kan godt forstå hvis du synes det er møghamrende uretfærdigt at i ikke bare bliver gravide, at i skal kæmpe og måske have hjælp. Men jeg synes ABSOLUT ikke at du skal se det som et nederlag hvis i skal have hjælp. Tag hjælpen, bliv gravide (før eller siden sker det, det er jeg sikker på :) ) og få verdens dejligste baby - nemlig din.

 

 

:kram

 

Jeg synes at det er så smukt skrevet - så derfor vil jeg bare sige at jeg mener det samme som Stephi-pigen. Og af en som har kæmpet i 2½ år på at få sin lille guldklump - så vil jeg også sige at jeg også har fundet ud af, hvor "normalt" det egentlig er at kæmpe om at få netop den drøm opfyldt... 

Håbe ikke at I kommer til at kæmpe så lang tid som nogen herinde... 

 

:kram  :kram  :kram 

[Guest Mrs M]

Må altså give din mand ret. Det ER meget normalt at få hjælp, og det SKAL nok gå alt sammen :)

Jamen...

Jeg ved godt at det er normalt for mange...

Jeg har bare haft (og har stadig lidt)svært ved at jeg ikke kan selv...

 

Det kan være ret så svært at forholde sig til, når jeg har været gravid 3 gange og 2 af dem resulterede i mine drenge.

 

Nogle vil måske opfatte mig som egoistisk og tænke "hvorfor er hun ikke bare glad for de børn hun har"?

Eller at jeg er besværlig fordi jeg liiige skal vænne mig til tanken om hjælp til PB.

Der er jo heller ingen på nværende tidspunkt der ved hvor meget vi skal igennem og hvor lang tid det kommer til at tage.

 

Der er mange andre der har prøvet 2-3 4 år eller mere uden held.

Så at vi kun har forsøgt siden februar og jeg piver over at skulle have hjælp er måske heller ikke særlig pænt af mig.

 

Selvfølgelig skal det nok gå :)

Jeg skal bare acceptere tingene og så se fremad med åbent sind ! :)

[Lovely Lady]

Da vi kom ud fra gynækologen efter et afskyeligt år med forgæves forsøg på den naturlige vis, havde vi lige fået at vide, at min mands sædkvalitet var sådan, at vi helt givet skulle have hjælp - muligvis insemination, muligvis ivf - alt i alt sagde lægen, at de var 2/3-sandsynlighed for, at vi på et eller andet tidspunkt i behandlingsforløbet ville få et barn ud af det...

Da jeg så stod nede på gaden og slugte den - helt færdig - SÅ SPURGTE MIN ELLERS SØDE OG VELBEGAVEDE MAND MIG KRAFTSTEJLEME, HVAD JEG VAR KED AF!!! Indsæt selv en strube dødningehoveder... Mænd kan åbenbart være voldsomt fatsvage lige i den situation - men mener det jo godt.

Jeg hadede at skulle i behandling og hadede at være det - men ELSKER den søn, vi fik ud af det!:-D

Anyway - jeg forstår frustrationerne - men det skal nok gå:-*

[Guest Mrs M]

Da vi kom ud fra gynækologen efter et afskyeligt år med forgæves forsøg på den naturlige vis, havde vi lige fået at vide, at min mands sædkvalitet var sådan, at vi helt givet skulle have hjælp - muligvis insemination, muligvis ivf - alt i alt sagde lægen, at de var 2/3-sandsynlighed for, at vi på et eller andet tidspunkt i behandlingsforløbet ville få et barn ud af det...

Da jeg så stod nede på gaden og slugte den - helt færdig - SÅ SPURGTE MIN ELLERS SØDE OG VELBEGAVEDE MAND MIG KRAFTSTEJLEME, HVAD JEG VAR KED AF!!! Indsæt selv en strube dødningehoveder... Mænd kan åbenbart være voldsomt fatsvage lige i den situation - men mener det jo godt.

Jeg hadede at skulle i behandling og hadede at være det - men ELSKER den søn, vi fik ud af det!:-D

Anyway - jeg forstår frustrationerne - men det skal nok gå:-*

Hvor er jeg glad for at høre at jeg ikke er den eneste, der sommetider synes min mand er dum og Ufølsom...Hvilket han slet ikke er...Kun når han ikke lige forstår mig *ss*

 

Også rart at jeg ikke er alene om at synes det er træls at skulle igennem behandling af den ene eller anden "bare" for at få en baby.

Jeg vil af hele mit hjerte så gerne give min mand et barn.

Ja vi har begge børn fra tidligere, men det kunne være dejligt at have et fælles...

 

Stort tillykke med at det lykkedes- også selvom du hadede det <3

[Tinakp]

Jeg vil lige komme med endnu en indskydelse - nogen gange så er det heller ikke nemt at være mand (min mand inklusiv) - det der som oftest er en måde at trøste på, ud fra deres bedste formåen, bliver ofte bare lige stik modsat intentionen... vi er ikke nemme at gøre tilfredse.

 

Med det sagt, så vil jeg springe til det med at være i behandling - selvfølgelig er det ingen dans på roser, det er hårdt og kan tære på ens kræfter og parforhold. Men jeg vil vove den påstand, og det kan være at jeg gør mig upopulær nu, men at det er værre, hvis ikke man i forvejen har børn.

Dermed ikke sagt, at du burde være tilfreds med de børn du har - slet ikke! For hvis ikke du er færdig med at få børn, så kan det da være hårdt at det ikke lykkedes for jer. Det har jeg fuld forståelse for! 

Men mens I er i gang, så har du dine drenge, der ind imellem kan få dine tanker væk fra det - aflede dig og ikke mindst fylde dig med glæde og kærlighed.

Vi havde i den grad brug for noget til at aflede bare en gang imellem - for jeg spekulerede i det døgnets 24 timer i 2½ år, fordi vi ikke havde nogen børn i forvejen og derfor ikke vidste om vi nogensinde ville kunne få.

 

Jeg ville blive rigtig ked af det, hvis ikke vi kan få flere end vores datter - men jeg har samtidig den tanke "vi har i det mindste Elin!" Der er mange, som slet ikke bliver beriget med nogen børn overhovedet... bl.a. hende som vores datter er opkaldt efter (min mands gudmor) de er de sødeste, kærligste og mest varme mennesker - som prøvede IVF for over 30 år siden (dengang det var helt nyt) men det lykkedes dem ikke dengang, og de valgte at droppe det, nok for at skåne sig selv. Nå, men det var et sidespor....

 

Noget andet jeg vil sige er, at selvom det var hårdt at være i behandling - så syntes jeg at det var mere hårdt IKKE at være i behandling, hvis du forstår? Mens det stod på - kunne jeg godt græde og have ondt af mig selv, fordi jeg skulle stikke mig selv hver dag med en sprøjte, men jeg var samtidigt også så overvældet over den hjælp, varme og professionalisme vi blev mødt med på skive fertilitetsklinik....

[Guest Mrs M]

Jeg vil lige komme med endnu en indskydelse - nogen gange så er det heller ikke nemt at være mand (min mand inklusiv) - det der som oftest er en måde at trøste på, ud fra deres bedste formåen, bliver ofte bare lige stik modsat intentionen... vi er ikke nemme at gøre tilfredse.

 

Med det sagt, så vil jeg springe til det med at være i behandling - selvfølgelig er det ingen dans på roser, det er hårdt og kan tære på ens kræfter og parforhold. Men jeg vil vove den påstand, og det kan være at jeg gør mig upopulær nu, men at det er værre, hvis ikke man i forvejen har børn.

Dermed ikke sagt, at du burde være tilfreds med de børn du har - slet ikke! For hvis ikke du er færdig med at få børn, så kan det da være hårdt at det ikke lykkedes for jer. Det har jeg fuld forståelse for! 

Men mens I er i gang, så har du dine drenge, der ind imellem kan få dine tanker væk fra det - aflede dig og ikke mindst fylde dig med glæde og kærlighed.

Vi havde i den grad brug for noget til at aflede bare en gang imellem - for jeg spekulerede i det døgnets 24 timer i 2½ år, fordi vi ikke havde nogen børn i forvejen og derfor ikke vidste om vi nogensinde ville kunne få.

 

Jeg ville blive rigtig ked af det, hvis ikke vi kan få flere end vores datter - men jeg har samtidig den tanke "vi har i det mindste Elin!" Der er mange, som slet ikke bliver beriget med nogen børn overhovedet... bl.a. hende som vores datter er opkaldt efter (min mands gudmor) de er de sødeste, kærligste og mest varme mennesker - som prøvede IVF for over 30 år siden (dengang det var helt nyt) men det lykkedes dem ikke dengang, og de valgte at droppe det, nok for at skåne sig selv. Nå, men det var et sidespor....

 

Noget andet jeg vil sige er, at selvom det var hårdt at være i behandling - så syntes jeg at det var mere hårdt IKKE at være i behandling, hvis du forstår? Mens det stod på - kunne jeg godt græde og have ondt af mig selv, fordi jeg skulle stikke mig selv hver dag med en sprøjte, men jeg var samtidigt også så overvældet over den hjælp, varme og professionalisme vi blev mødt med på skive fertilitetsklinik....

Jeg er meget bevidst om at det må være meget hårdede for par der ikke har børn i forvejen og som bare så brændende ønsker sig en baby!

Det er også derfor jeg skriver at nogle ville mene at jeg burde stille mig tilfreds med de børn vi har (4) tilsammen.

 

Jeg vil heller ikke udelukke, at det hen af vejen bliver til at jeg stopper PB.

MEN, lige nu vil jeg gerne gøre forsøget, jeg vil gerne vide om det er mig eller manden der "fejler" og hvad der kan gøres.

 

Jeg har ikke selv prøvet at skulle have hjælp til det og har kun hørt om en.

 

Hun var så hooked på at HUN skulle have et barn.

Det var et projekt for hende og hendes skyld.

Manden gjorde det for hendes skyld og i håbet om at deres forhold blev bedre hvis bare HUN fik et barn.

 

HUN fik det barn, men forholdet røg i vasken.

 

Jeg forstår godt hvad du mener, mens du var i behandlingen,vidste du at der var hjælp at hente hos professionelle.

Da du ikke var i behandling, må det har været frustrende for dig, måned efter måned at håbe på at du blev gravid.

[Tinakp]

Jeg er meget bevidst om at det må være meget hårdede for par der ikke har børn i forvejen og som bare så brændende ønsker sig en baby!

Det er også derfor jeg skriver at nogle ville mene at jeg burde stille mig tilfreds med de børn vi har (4) tilsammen.

 

Jeg vil heller ikke udelukke, at det hen af vejen bliver til at jeg stopper PB.

MEN, lige nu vil jeg gerne gøre forsøget, jeg vil gerne vide om det er mig eller manden der "fejler" og hvad der kan gøres.

 

Jeg har ikke selv prøvet at skulle have hjælp til det og har kun hørt om en.

 

Hun var så hooked på at HUN skulle have et barn.

Det var et projekt for hende og hendes skyld.

Manden gjorde det for hendes skyld og i håbet om at deres forhold blev bedre hvis bare HUN fik et barn.

 

HUN fik det barn, men forholdet røg i vasken.

 

Jeg forstår godt hvad du mener, mens du var i behandlingen,vidste du at der var hjælp at hente hos professionelle.

Da du ikke var i behandling, må det har været frustrende for dig, måned efter måned at håbe på at du blev gravid.

 

Lige et hurtigt spørgsmål - er de to drenge fra et andet forhold?

[Tinakp]

Jeg er meget bevidst om at det må være meget hårdede for par der ikke har børn i forvejen og som bare så brændende ønsker sig en baby!

Det er også derfor jeg skriver at nogle ville mene at jeg burde stille mig tilfreds med de børn vi har (4) tilsammen.

 

Jeg vil heller ikke udelukke, at det hen af vejen bliver til at jeg stopper PB.

MEN, lige nu vil jeg gerne gøre forsøget, jeg vil gerne vide om det er mig eller manden der "fejler" og hvad der kan gøres.

 

Jeg har ikke selv prøvet at skulle have hjælp til det og har kun hørt om en.

 

Hun var så hooked på at HUN skulle have et barn.

Det var et projekt for hende og hendes skyld.

Manden gjorde det for hendes skyld og i håbet om at deres forhold blev bedre hvis bare HUN fik et barn.

 

HUN fik det barn, men forholdet røg i vasken.

 

Jeg forstår godt hvad du mener, mens du var i behandlingen,vidste du at der var hjælp at hente hos professionelle.

Da du ikke var i behandling, må det har været frustrende for dig, måned efter måned at håbe på at du blev gravid.

 

Begge parter skal i hvert fald være indstillet på det - så kan godt forstå hvis forholdet mellem dem du kendte, der havde været i behandling, gik i stykker - hvis det kun var hende der var indstillet på det. 

Jeg synes også at du fint skriver at du godt ved at du burde være tilfreds. Men det skal du ikke lade andre ikke bestemme om du skal være - for hvis ikke du er færdig med at få børn, så skal du selvfølgelig ikke bare tænke at folk nok ret og at du burde sådan og sådan.

Men du har den "fordel" eller hvad man skal sige, at du ved at du kan få børn - det er jo sket to gange allerede - og du har dem til at aflede dine tanker fra PB ind imellem....

[Guest Mrs M]

Lige et hurtigt spørgsmål - er de to drenge fra et andet forhold?

Ja begge drenge er fra tidligere forhold (de har samme far)

Min mand har 2 piger med 2 forskellige.

[Guest Mrs M]

Begge parter skal i hvert fald være indstillet på det - så kan godt forstå hvis forholdet mellem dem du kendte, der havde været i behandling, gik i stykker - hvis det kun var hende der var indstillet på det. 

Jeg synes også at du fint skriver at du godt ved at du burde være tilfreds. Men det skal du ikke lade andre ikke bestemme om du skal være - for hvis ikke du er færdig med at få børn, så skal du selvfølgelig ikke bare tænke at folk nok ret og at du burde sådan og sådan.

Men du har den "fordel" eller hvad man skal sige, at du ved at du kan få børn - det er jo sket to gange allerede - og du har dem til at aflede dine tanker fra PB ind imellem....

Vi er begge indstillet på at skal vi forøge børneflokken, bliver det med hjælp.

Jeg har bare haft og har stadig brug for at vænne mig til tanken.

 

Nej det ved jeg godt, men især på et forum som dette, synes jeg det er vigtigt at slå fast at jeg er ovenud lykkelig for de børn jeg har.

MEN at jeg på ingen måder er færdig med at få børn.

 

Og de 2 jeg selv har, er ved at være store( og jeg er ved at være gammel ;) )så synes at hvis det skal være, er tiden til det nu.

Om det så overhovedet kan lade sig gøre er noget andet *ss*

 

Ja jeg kan få børn, men med forskellige tanker og ting er jeg nu stadig i tvivl om jeg kan igen.

[Guest]

Jeg synes bestemt, at din mands kommentar er i orden, for det ER nødvendigt at bevare noget optimisme. I den situation havde du dog brug for et kram, og det kan jeg sagtens forstå. Det er bare vigtigt, at vi nogle gange minder os selv om, at hvis vi ikke eksplicit forklarer, hvordan vi har det, og hvad vi har behov for, så kan vi altså ikke forvente, at andre læser vores tanker. Jeg er sikker på, at din mand gerne ville give dig lige hvad du trænger til - men du er nødt til at prøve at forklare ham det, hvis han skal have en ærlig chance :kram2

 

Og så vil jeg bare krydse fingre for, at 2014 bliver et godt babyår :bd

[Guest Mrs M]

Jeg synes bestemt, at din mands kommentar er i orden, for det ER nødvendigt at bevare noget optimisme. I den situation havde du dog brug for et kram, og det kan jeg sagtens forstå. Det er bare vigtigt, at vi nogle gange minder os selv om, at hvis vi ikke eksplicit forklarer, hvordan vi har det, og hvad vi har behov for, så kan vi altså ikke forvente, at andre læser vores tanker. Jeg er sikker på, at din mand gerne ville give dig lige hvad du trænger til - men du er nødt til at prøve at forklare ham det, hvis han skal have en ærlig chance :kram2

 

Og så vil jeg bare krydse fingre for, at 2014 bliver et godt babyår :bd

Jamen det ved jeg også godt.

 

Jeg havde bare en dårlig dag pga flere ting og så tog jeg hans kommentar for nær.

Og så tackler vi tingene vidt forskelligt.

Jeg er typen der gerne vil snakke om tingene med det samme og han vil gerne lige ha' lov til at tænke lidt.

 

Lige nu kan vi ikke gøre andet end vente på hvad vores læger finder ud af i januar.

 

Jahh stemmer også for at 2014 bliver et babyår :bd :bd  :kram

[Guest Mrs M]

Så nærmer lægebesøgene sig.

Torsdag den 9.januar starter det...

 

Men pt er jeg rimelig forvirret.

For m skal have undersøgt svømmerne og det kræver henvisning til klinik.

Fair nok.

 

Men jeg skal have taget blodprøve samme dag og umiddelbart ingen henvisning hmm.

 

Vi har ikke samme læge og jeg frygter at det bliver noget værre rod, når vi ikke bliver henvist samtidigt.

For hvis han "virker" fint,  er det jo mig der ikke gør.

Og hvad så ?
Skal vi så vente på endnu en henvisning og ny ventetid på at komme til ?

 

Nå men jeg må jo bare gøre hvad der kræves og håbe forvirringen ikke bliver alt for stor.

[Susanne]

Jeg synes det lyder mærkeligt, at det kun er den ene af Jer der er henvist.

 

Hos os, var det mig der skulle tjekkes, men man skulle henvises som par, så begge parter blev tjekket samtidig inden første besøg hos gyn, som vi så begge to var med.

 

Jeg ville ringe og snakke med enten din læge eller den klinik han/du/I i givet fald ville bruge.

[Guest Mrs M]

Jeg synes det lyder mærkeligt, at det kun er den ene af Jer der er henvist.

 

Hos os, var det mig der skulle tjekkes, men man skulle henvises som par, så begge parter blev tjekket samtidig inden første besøg hos gyn, som vi så begge to var med.

 

Jeg ville ringe og snakke med enten din læge eller den klinik han/du/I i givet fald ville bruge.

Ja jeg synes også det lyder forkert.

 

Vi har slet ikke nået at tale om hvilken klinik vi skal bruge, så langt er jeg vist ikke kommet i mine tanker.

Så det skal jeg jo også have fundet ud af.

 

Det er heller ikke nemt med forskellige læger og der tilsyneladende ikke er nogen der kan forklare mig godt nok hvad der skal ske.

 

Så punkt 1 mandag bliver at ringe til min læge og spørge ind til hvad der ske.

[Susanne]

Ja jeg synes også det lyder forkert.

 

Vi har slet ikke nået at tale om hvilken klinik vi skal bruge, så langt er jeg vist ikke kommet i mine tanker.

Så det skal jeg jo også have fundet ud af.

 

Det er heller ikke nemt med forskellige læger og der tilsyneladende ikke er nogen der kan forklare mig godt nok hvad der skal ske.

 

Så punkt 1 mandag bliver at ringe til min læge og spørge ind til hvad der ske.

God idé ;) :kiss

[Guest Mrs M]

Jeg må være ærlig at indrømme at jeg troede det foregik på hospitalet :blush

 

Igen, fordi det er det jeg fik af vide af en sygeplejerske.

Eller også misforstod jeg hende, da hun sagde at m's prøve skal testes på hospitalet :/

 

Hmm jeg må virkelig ringe i morgen og så skal der søges efter klinkker :D