Vanvittig

[Karlottapohlent]

Er virkelig ved at blive vanvittig over min kæreste! Jeg ser kun hans dårlige sider og ærlig talt går han mig på nerverne...

Syntes ikke længere at han ser godt ud, han er irriterende, stiller dumme spørgsmål, klistrer op ad mig også er han enten ufattelig dum eller også så spiller han dum.. Er det slut med kærlighed?

[Susanne]

Det lyder da ikke så rart, i hvert fald :(

[Karlottapohlent]

Det er langt fra rart. Men det underligste af alting er at jeg savner ham vildt meget lige så snart jeg er væk fra ham. Og vi har prøvet at snakke om det men der er ikke kommet noget ud af det :s jeg kan virkelig ikke finde rundt i mine følelser lige pt :(

[Barbamama]

Enig med både Susanne og JustMe :kram

Er der sket et eller andet, eller er det bare kommet "snigende"? Hvor længe har I været sammen og hvad er jeres situation? (Bor I sammen, er I gift, har I børn, bonusbørn, andet?)

[Forunderligt]

Hvordan har han det med jeres forhold? Viser han dig kærlighed? Har du brug for noget andet fra ham end det han giver dig?

 

Hvad er det du savner når du er væk fra ham? Føler du dig ensom og savner "nogen"? Eller er det noget bestemt ved ham du savner?

[Karlottapohlent]

Vi har været sammen i 9 måneder og vi bor sammen i et lille hus. Og det er bare kommet?

Vores forhold er der intet i vejen med (udover mig der har de problemer), han giver mig masser af kærlighed og forkæler mig i røv og hoved.. Så ja jeg har alt det en pige kan ønske sig af sin kæreste. Og jeg savner bare ham, hele ham, hans nærhed og kærlighed. Jeg ved virkelig ikke hvad det kunne være. Jeg har også fortalt ham hvordan jeg har det og sådan, han blev selvfølgelig ked af det men sagde bare at vi nok skulle få det op at køre. Aner ikke om det kan have noget med gradiviteten at gøre eller hvad det der :(

[Mette A.]

Jeg havde en eks-kæreste som forgudede mig og forkælede mig i hoved og røv. Jeg havde det som blommen i et æg, men efter noget tid begyndte jeg at holde op med at sætte pris på det og det begyndte i stedet at irritere mig.

Min nuværende kæreste overrasker ind imellem og kan godt forkæle, når han lige tager sig sammen til det. Men der går noget tid imellem og det gør at jeg ikke tager det for givet og virkelig nyder det når det er.

Jeg ved ikke om det kan være lidt det samme for dig. Men hvis det er, kunne i måske tale om hvad I hver især kan gøre anderledes og hvordan. Måske skal han give dig mere plads og hvile mere i sig selv. I min ekskærestes tilfælde tror jeg at hans forkælelse kom sig af en usikkerhed. Han troede ikke han var god nok og var bange for at miste mig. En mand som tror på sig selv og ved hvad han fortjener, er også automatisk mere tiltrækkende for os kvinder.

[Barbamama]

Jeg tænker lidt, at hvis I har været sammen i 9 måneder og allerede har hus og barn på vej, så er det sørme gået hurtigt. Kunne det være sådan, at det lige "rammer" dig, hvor "bundet" du pludselig er blevet?

[Karlottapohlent]

Må prøve at se om det kan virke. Og jeg har kun talt månederne hvor vi har været kærester. Det med gradiviteten var heller ikke planlagt. Men nah føler ikke at det har noget at gøre med tiden? :s

[Mette A.]

Det er meget forskelligt hvornår folk er klar til at slå sig ned sammen, nogle har brug for længere tid til at lære hinanden at kende, andre ved med det samme at det er det rigtige. Så det behøver ikke at betyde noget og hvis du ikke selv synes at det har noget med det at gøre, så er det nok heller ikke det. Det ved kun du selv.

[Barbamama]

Det er meget forskelligt hvornår folk er klar til at slå sig ned sammen, nogle har brug for længere tid til at lære hinanden at kende, andre ved med det samme at det er det rigtige. Så det behøver ikke at betyde noget og hvis du ikke selv synes at det har noget med det at gøre, så er det nok heller ikke det. Det ved kun du selv.

Selvfølgelig. Det var bare et bud :)

[Mette A.]

Det tror jeg bestemt at det kan! Vi bliver jo nogle hormon-monstre ind i mellem når vi er gravide, og kan blæse det mindste op til et kæmpe problem (siger kvinden som var ved at blive vanvittig over at manden ikke blev dybt begejstret over at købe en skråstol).

Der var engang en eller anden som har sagt, at det burde forbydes at gå fra hinanden som par fra man bliver gravid til mindste barn er ihvertfald et år, og det synes jeg faktisk langt hen af vejen giver god mening, selvom det jo i praksis aldrig kan blive noget juridisk... Men det der med at blive gravid roder bare så meget op i vores hormoner, og efter fødslen har vi udover hormoner også et barn som giver søvnmangel osv, at man sgu indimellem kommer ud på et skråplan.

Det er ikke mange dage siden at jeg tudede ved komfuret efter ENDNU en søvnløs nat fordi jeg bare blev så ked af, at manden ikke foreslog at han da lige kunne tage Aron i 20 minutter så jeg kunne sove. Nevermind at han skulle på arbejde, og på de 20 minutter jo også skulle have morgenmad, have tøj på, sende papirer til diverse banker osv - og at han var ved at give den store morgenmad.

Så... hvis du ellers faktisk gerne vil ham - og sådan forstår jeg dine beskeder - så synes jeg at du simpelthen skal se tiden an, forsøge at trække vejret og ikke lave store beslutninger lige nu :)

Enig :)

[Karlottapohlent]

Jeg vil ham det er der ingen tvivl om, og tusind tak for rådet! En rigtig fantastisk god jul til jer! :)

[Mette A.]

God jul til dig også, og held og lykke med både kærligheden og graviditeten! :kram

[Karlottapohlent]

Mange tak! :)