Oprettet January 25, 2011 Ja nu lægger jeg den her, men har egentlig ikke noget med mit ægteskab at gøre - gudskelov. Jeg føler mig bare så træt og trist for tiden. Kan ikke rigtig finde glæden ved noget som helst undtagen de lyse øjeblikke med mand og barn i weekenden. Er træt af mit job, trist og modløs og ked af .. ja af hvad? Ordner det jeg skal men heller ikke mere - orker ingenting og tænker alt alt for meget. Føler mig træt langt ind i kroppen og selv om jeg får de 7-8 timer jeg skal, er jeg stadig træt. Træt af mig selv, træt af at jeg ikke kan tabe mig og træt af at tingene ikke lykkes for mig. Nu lyder det hele så negativt, men der er bestemt også lyspunkter :) Min mand, datter og familie og alle de timer vi har sammen :) Skulle bare have luft - tak :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 25, 2011 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 Det kender jeg godt. Sådan har jeg også haft det, indtil jeg tog skeen i egen hånd. Du skal mærke efter hvad det er der gør dig til dig! Hvordan bliver du glad? Jeg har jo også glæde i mit hjem. Elsker når lillemanden og manden er hjemme. Men når de ikke var her, hvem var jeg så? Nu starter jeg på pædagogstudiet, og det er en stor sejr. Fordi jeg gør noget for mig! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 25, 2011 Du trænger vist til et kram :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 25, 2011 Tak for krammerne - lige hvad jeg behøvede :) Morpige: God ide :) Når jeg sådan har prøvet at mærke efter, ja så er det jeg har lyst til desværre ikke foreneligt med vilkårene omkring mig. Kan mærke jeg trives allerbedst derhjemme, med at pusle med mit eget og have den tid jeg har behov for. Desværre er der ikke udsigt til at jeg kan blive hjemmegående, ej heller gå på deltid, da min mands løn desværre ikke er stor nok til at dække vores udgifter. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 25, 2011 Tak for krammerne - lige hvad jeg behøvede :) Morpige: God ide :) Når jeg sådan har prøvet at mærke efter, ja så er det jeg har lyst til desværre ikke foreneligt med vilkårene omkring mig. Kan mærke jeg trives allerbedst derhjemme, med at pusle med mit eget og have den tid jeg har behov for. Desværre er der ikke udsigt til at jeg kan blive hjemmegående, ej heller gå på deltid, da min mands løn desværre ikke er stor nok til at dække vores udgifter. Men måske kan du sygemelde dig i et stykke tid. F.eks. 2 mdr. Så når du ikke at komme ind i den "tunge del" af sygedagpengenes system og du får det bedre og får lidt tid til dig selv. Jeg synes du skal gøre det, fordi det lyder som om du kunne gå hen og blive deprimeret hvis ikke du tager fat i at passe på dig selv nu. OG når du er hjemme, kan du bedre planlægge maden osv. så I kan spare penge Her har vi opsagt kabeltv og sådan nogle ting. Der er så meget man tit kan undvære. Vi kan leve for 3000 om måneden til mad tøj og fornøjelser. Bare vi to gange om året har gode måneder hvor vi tjener mere. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 25, 2011 kender det alt for godt det med at være træt og trist i dag sidder jeg bare ved pc og surfer rundt. For har sådan en dag hvor jeg bare er træt og trist. Har gået sygemeldt siden 1/11-2010 med en depression <_< . Så vil også råde dig til at lytte til din krop evt bestille en tid hos din læge til en samtale om hvordan du har det. Så kan han måske vejlede dig lidt Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 25, 2011 Er ikke meget for at sygemelde mig, for så tror jeg bare at det bliver endnu værre når jeg kommer tilbage igen. Kan mærke, at bare jeg har haft ferie, ja så er lysten under 0-punktet og det er svært at komme i gang igen. Og min læge - han er ikke rigtig til at snakke med. Har gudskelov e-mail-kons, men det er lidt svært at forklare på skrift. Tror jeg er bange for, at få at vide, at der er noget galt psykisk - ville hellere have det var vitaminmangel eller ligende :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 25, 2011 Er ikke meget for at sygemelde mig, for så tror jeg bare at det bliver endnu værre når jeg kommer tilbage igen. Kan mærke, at bare jeg har haft ferie, ja så er lysten under 0-punktet og det er svært at komme i gang igen. Og min læge - han er ikke rigtig til at snakke med. Har gudskelov e-mail-kons, men det er lidt svært at forklare på skrift. Tror jeg er bange for, at få at vide, at der er noget galt psykisk - ville hellere have det var vitaminmangel eller ligende :) Men det kan også være vitaminmangel. B12 eller D vitamin. Du kan evt. skifte læge. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 25, 2011 Men det kan også være vitaminmangel. B12 eller D vitamin. Du kan evt. skifte læge. Er det noget man kan købe selv eller skal det være på recept? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 25, 2011 Er det noget man kan købe selv eller skal det være på recept? Det kan du købe selv. Men du skal være obs på at d-vitamin kun optages hvis du også tager kalk. Og hvis du virkelig er i underskud, er det ikke sikkert det er nok du køber. Jeg tog 2 piller om dagen på et tidspunkt og det gav vist omkring 40mg hæng mig ikke op på tallet. Men det er kun lægen der kan afgøre hvor meget du skal have. Du kan købe det der hvor du køber vitaminer :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 25, 2011 Nu er jeg hverken psykiater, psykolog eller læge, men for mig kan det godt lyde som om du har en svag depression eller er på vej til det. Jeg har selv stået i samme situation som dig, så jeg kender det alt for godt. Jeg lider af venterdepressioner og noget af det, der hjælper mig er perikon piller. Perikon er et naturlægemiddel og kan købeds på apoteket eller i Matas. Det tager jeg, når tingene ser mest sorte ud. Jeg synes ikke jeg bliver gladere, men tingene bliver lettere at overskue og det tager spidsen af tristheden, hvis du forstår, hvad jeg mener :) Du kan læse lidt mere om perikon her Håber du finder en udvej Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 25, 2011 :kram :kram :kram :kram :kram :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 25, 2011 Tror heller ikke det hjælper noget at sygemelde sig, hvis man ikke er syg, bliver nok kun værre hvis man går derhjemme og tænker alt for meget over tingene. Nu ved jeg ikke hvordan jeres madvaner er, men for mig har det hjulpet både på humør og energi at begynde at spise sundere, mere frugt, kylling og nødder , mindre junk, slik og alle de andre ting der giver et hurtigt sukker rush, faktisk kan sukker alene gøre dig deprimeret. Tror også det kunne hjælpe hvis du gjorde noget for dig selv, begyndte at gå nogle lange ture, gå til noget sport eller foredrag DU interessere dig for. Jeg tror ikke på at en sygemelding altid er vejen frem, tværtimod :) Håber du snart ser lidt lysere på fremtiden :kram Ps. der er mange der bliver modløse i disse vintermåneder, incl. mig selv Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 26, 2011 Tak for alle jeres gode ideer og kram :) Det hjalp lidt bare at få det ned på skrift. Det med kosten har jeg også tænkt på, men er desværre inde i den onde spiral der hedder: trist, trøstespiser, endnu mere trist, mindre energi, trøstespiser etc. Tror jeg vil se mig om efter nogle vitaminer og så prøve at se om det hjælper. Har også en masse tanker i hovedet, men dem kan/vil jeg først dele når jeg kommer over de 100 indlæg. Prøver at gøre noget for mig selv, men føler ikke jeg har tiden til det. Ville gerne gå en tur, men når først det er mørkt, ja så er energien væk. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 26, 2011 :kram Jeg kender det godt.. jeg har heldigvis et arbejde der gør jeg også kan slappe lidt af herude... Du virkelig nød til at bryde den triste kæde med at trøstespise osv.. bare start i det små.. drop bare lidt af det og spis nogle vindruer eller lign. Det handler vel om at finde noget du virkelig godt kan lide.. Jeg er virkelig blevet vild med min hulahop ring.. står om aften efter nadja er kommet i seng, og ser the voice tv (elsker nemlig musikvideoer) og så får jeg lidt motion og bliver rigtig høj og glad af bevægelserne og det gode musik.. det et kick for mig.. Bagte grov-gulerodsboller i går og så sad manden og jeg og hyggede med sådan en og hyggede snakkede over bordet godt efter aftensmadtid... Ellers har jeg mine projekter med at brodere, sy, male og læse som jeg elsker og bruger næsten al min fritid på... og en gang om ugen går jeg til boksning, det fedt at slippe mor-rollen lidt og bare giv den gas som ungt menneske.. :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 26, 2011 Jeg bruger denne her når jeg starter dagen...Jeg kender det... ved lige hvordan du har det.....Jeg bruger mine veninder rigtg meget, de ved godt at når jeg ringer dem op og ikke siger noget SÅ har jeg brug for dem...Det der hjælper mig er som andre foreslår noget kreativt.Noget andet der har hjulet mig når jeg op vej til arbejde synes at det er en l... dag og jeg bare ikke orker og at jeg savner ungerne alle de der dårlige tanker og den dårlige samvittighed så prøver jeg at vende tilbage til nuet. Jeg tænker at nu sidder jeg i bilen, her er jeg nu, jeg tænker ikke på unger, mand, børn (de har det jo godt hvor de er) jeg tænker på mig selv, ikke maden i aften eller det jeg skal i weekenden eller regningerne. Jeg er kun i NUET. Jeg fortsætter på arbejdet med kun at være i NUET.Det er rigig svært, men det virker. F.eks skal jeg til tandlæge igen på fredag og jeg ved de vil fortælle mig om hvordan det står til og jeg er nærvøs, men for at beskytte mig selv så tænker jeg i stedet: intet er forandret endnu, jeg har jo ingen dårlige nyheder fået endnu, så det er unødigt at bekymre sig.Jeg har læst bogen The Secret, den giver mange redskaber til hjælp til selvhjælp, den findes også som film.Jeg er ikke perfekt, jeg har også været nede og er da også sygemeldt ligenu, meeeen jeg VIL IKKE leve sådan resten af livet og ligenu betragter jeg det som om jeg er ved at støbe et nyt fundament, et stort og solidt et, det gamle der er undermineret er nu afskaffet og det nye bygges op.Det tager lang tid, men jo mere solidt jeg gør det nu, jo bedre holder det resten af livet..Tusind :kram til dig, vi bor ikke så langt fra hinanden, så har du lyst til at ses og snakke med en så er du meget velkommen.... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 26, 2011 Ih hvor er I søde :) Og tak Pia - kan være jeg tager imod dit tilbud en dag :) Mht. hobbyer, så så er jeg totalt ideforladt. Der er næsten ingenting der har min interesse udover bøger, tv og computeren. Har kun få veninder, men ingen jeg føler mig så tæt på til at kunne få luftet ud. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 26, 2011 :kram :kram :kram :kram :kram De andre kommer med så mange gode råd at du bare får nogle kram herfra Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 27, 2011 Melon: Ej, hvor er det bare en god video!!! Den bliver man da helt grebet af! :) Gantzel: Ja, der er så mange gode råd, så jeg vil forsøge at komme med nogle bud på nogle gode hobbyer: - Pardans (Jeg er selv lige startet med min kæreste og det er SÅ sjovt og alle kan være med!) - Meld dig ind i et fitness-center, motion hjælper SÅ meget på humøret - Tegnekursus - så kan du sidde helt roligt og nørkle med noget fint - Køb en krea-bog i Panduro og lav dine egne smykker, tørklæder, rammer, æsker osv (sikkert også noget, din datter gerne ville være med i :)) - Giv sport en chance - måske er der en håndboldfan gemt inde i dig? - Overvej hvilke lokale seværdigheder du ville vise frem, hvis du fik besøg fra udlandet og besøg dem selv. F.eks. den nærmeste zoologiske have? Måske ikke en hobby, men dejlig beskæftigelse :) Og btw, den med depression, som Banjotten nævner, tænkte jeg altså også på... Det ville jeg nok tage en snak med lægen om. :) Og dér kunne du passende nævne B12 også, som andre er inde på. Jeg har selv manglet B12, og jeg blev SÅ træt (og faktisk også mere trist) af det, og der var det altså IKKE nok med håndkøbsvitaminpiller - jeg fik særlig høj dosis på recept. Og nogen har endda så svært ved at optage det, at de skal have det sprøjtet direkte ind i blodet... Håber du snart får det bedre! :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 27, 2011 Øv at du føler dig så ked og trist. Kender det også selv, og jeg ville nok alligevel tage chancen og snakke med lægen. Du kan eventuelt tage din mand eller veninde med, hvis du synes det er svært at snakke om. Kunne du prøve at finde ud af hvad det er der dræner dig. Det lyder til du er træt af dit job. Hvordan kan det være? Hvad er det du er træt af? Hvis det er din vægt, må du prøve finde hjælp til dette. Jeg spiser selv både anti-depressiv, går til psykolog (og har gjort det i to år) og bruger en diætist til at hjælpe mig med vægten. Men prøv at finde ud af hvor du kan starte. Fx med at gå til lægen eller bare bestille en tid hos lægen. Hvis du er under 38 (tror jeg vist nok det er) kan du få et forholdsvist stort tilskud til psykolog med en henvisning fra din læge. Jeg har selv været ret langt ude, men min mand tog mig heldigvis til slut i hånden og fik mig til lægen. Der er nok ingen nem løsning og jeg kæmper stadig, men hold op hvor er jeg alligevel kommet langt med hjælp. Og det jeg glæder mig over hver dag, er at alle de ting jeg har kæmpet med hele mit liv, kæmper jeg nu med IKKE at give videre til mine børn, og jeg kan se at det faktisk virker. Kæmpe kram herfra og håber du snart kommer lidt videre. Hanne:-) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 28, 2011 Tak skal I have :) Og tak Solberg for din fortælling :) Det der dræner mig er mest arbejdet og det praktiskederhjemme, men også en del tanker om barn nummer 2. Arbejdet, ja det er svært at forklare - ville bare helst være derhjemme så jeg kunne få orden på tingene der. Orker ikke at det roder på privat og på jobbet og så er privaten vigtigere for mig. Arbejder som kontorassistent i en kommune og det sidste halve/hele år har gået med spekulationer på hvad der skal blive af os pga. nedskæringer. Jeg mistede gudskelov ikke mit job, men en skide god kollega, og nu der er lavet omrokeringer og sammenlægninger der virker af :numse til. Nu skal det plejehjem jeg er på også bygges om, så vi skal flyttes ud i mindre dårligere lokaler på ubestemt tid. Samtidig er mine arbejdsopgaver blevet for meget hverdag og der er for lidt at lave til at det fænger mig. Alle disse "hvad-nu-hvis" og spekulationer tager på mig og får lysten og energien til jobbet til at forsvinde. Og så havde jeg halvt om halvt håber på, at jeg blev hurtig gravid, så jeg ville gå på barsel mens alt dette roderi var på jobbet, så jeg kunne få fred i sindet og ro på derhjemme. Nå det blev en længere smørrelse, men tak fordi jeg kan lette mit hjerte herinde :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 1, 2011 Hvordan går det hjemme hos dig Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 2, 2011 Hvordan går det hjemme hos dig Tak fordi du spørger :) Synes ikke rigtig der er nogen ændring. Har lige haft en god weekend, men den glæde jeg fik der blev ødelagt af, at jeg i går fik at vide, at jeg mister endnu flere gode kollegaer på jobbet :( Er begyndt at tage D-vitamin for at se om det kunne hjælpe, men der skal stadig ikke meget til at vælte mig af pinden. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
