Spørgsmål om Planlagt KS

[EOS40D]

Hej alle.
Jeg står nu med en positiv test, og det er jo bare fantastisk efter vi har forsøgt en del måneder. Men allerede nu er jeg rigtig ked af at jeg med 90% sikkerhed kommer til at føde ved kejsersnit efter at jeg sidste gang havde en meget kompliceret fødsel. Den kan læses her http://stjernemor.dk/?p=929
Er der nogen der kan fortælle mig lidt om kejsersnit, ikke så meget om hvordan det skal foregå det står mange steder på nettet.
Men følelserne omkring det?

på forhånd tak :)

[Lovely Lady]

Åh du... Det er jo SÅ forskelligt..

Jeg fik et "akut" kejsersnit (der på ingen måde hastede - junior havde det fint, men kunne altså ikke komme ud. Jeg har det ok med det - det var ikke mit førstevalg, men i forhold til de af mine veninder, der har haft fødsler, hvor de var bekymrede for babys tilstand, så synes jeg egentlig, at jeg havde en skånsom omgang.

Nogen synes jo, at det er skrækkeligt - at man misser den helt store mor-/kvindetest, at man ikke får den resten forbindelse til barnet, har mareridt om, at det ikke er det rigtige barn og hvad ved jeg. Det synes jeg, er rigtig synd - man har jo fået det dejligste lille barn - så screwt it om det er kommet ad luftvejen:-)

Jeg er nok også påvirket af, at jeg ikke var særlig medtaget af det bagefter, og at min søster har fået to kejsersnit. Selve indgrebet var jeg ikke spor bange for - dem laver de masser af, og jeg er sund og rask.

Jeg forsøger mig med en almindelig fødsel igen næste gang, men bliver det et kejsersnit, så går der ingen skår i glæden ved det:-)

Jeg ved ikke, om det var brugbart?

[Forunderligt]

Jeg har ikke nogen erfaring med KS, jeg ville bare sige at jeg har læst din fødselsberetning, kan godt høre det var en hård omgang, måske mest med det som skete lige efter fødslen? Jeg forstår ikke helt hvorfor du skal føde ved KS, har lægen anbefalet det eller er det mere pga du har det svært med det som skete eller hvordan? Undres bare fordi du skriver du er ked af det.

 

Nu kan det godt være jeg rammer helt ved siden af, men jeg har selv haft en efterfødselsreaktion efter min 2. fødsel, hvor jeg havde en voldsom blødning efter fødslen og fik et chok - det var voldsomt for mig, selv om det medicinsk set ikke var livsfarligt og de tog sig af det med det samme på sygehuset. Men for mig gjorde det at jeg havde det rigtig dårligt med hele fødslen og forløbet efterfølgende og fik angst anfald mm. Da jeg skulle føde mit 3. barn var jeg derfor meget bekymret og bange for fødslen, men jeg fik hjælp af en psykolog og af ekstra samtaler med JM hvor vi bl.a fik lavet en detaljeret fødsels plan, og jeg endte med at få sat alle de følelser rigtig på plads og faktisk glæde mig til fødslen - og jeg fik også en rigtig god fødsel 3. gang (og igen 4. gang). For mig var det enormt vigtigt at jeg blev lyttet til og fik lov at lufte mine tanker og følelser og bekymringer godt og grundigt inden fødslen. (Jeg har skrevet min beretning om efterfødselsreaktion her på siden, men den ligger i et beskyttet forum som vist kræver 100+ besvarelser)

 

Undskyld hvis jeg rammer helt ved siden af, og det slet ikke var den slags du spørger efter - hvis KS er det bedste for dig er jeg sikker på det også kan blive en positiv oplevelse. Held og lykke, og tillykke med graviditeten!

[Guest]

Jeg har fået et semi akut kejsersnit og et planlagt kejsersnit.

Jeg har det forskelligt omkring hvert af disse kejsersnit.

 

Med aks, der havde jeg været i fødsel i 20 timer og var meget tæt på at føde ham "rigtigt", det gør det både svært og lettere at han kom med aks. Jeg er ægerlig over det ikke lige kunne lade sig gøre, jeg var i pressefase, men han sad skævt og det lod sig ikke gøre. Samtidig er jeg glad for at jeg har prøvet så meget af en rigtig fødsel.

For mig var det mere efterforløbet, der gik en 3-4 timer før jeg rigtig fik ham set, jeg så ham kort på operationsstuen og kort på opvågning. Han måtte ikke komme med mig på opvågning. Det er det jeg har det sværrest med ved hans fødsel.

Og vil lige nævne, at sådan behøver proceduren ikke være for andre, men sådan var det for mig og det har jeg haft det svært med at forelige mig med.

 

Min datter kom med pks, pga diverse komplikationer med mig og så besluttede hun at vende den forkerte vej. Det var en svær beslutning, men jeg har det fint med den idag. Jeg føler ikke det kunne være anderledes og det har hjulpet mig med at komme mig mere overens med det akutte kejsersnit. Det er bare sådan mine børn kommer ud ;)

 

Cassandra fik jeg så heller ikke med på opvågning, da hun slugte en masse fostervand og kom på neonatal, men er der en fornuftig forklaring på og det har jeg ikke haft de store skrupler over, men har igen været med til at acceptere min søns fødsel og vores adskillelse.

 

Så det akutte kejsersnit har jeg skulle bruge lidt tid på at acceptere, men omvendt så var det nødvendigt og det har hjulpet med accepten. Det planlagte, det brugte jeg rigtig meget tid på at tænke over under graviditeten og forberede mig på, men jeg har tilgengæld ingen problemer haft med at acceptere det og har været meget afklaret omkring at det var det rigtige at gøre for både Cassandra og mig.

[EOS40D]

Tak for jeres svar.
saga, Det er fordi jeg har en hofteskade der gør at min hofte skrider ud og det er meget smertefuld, min læge frarådede mig at føde normalt, men alle JM jeg snakkede med sagte at det ikke ville blive noget problem. Lægen fik desværre ret, og derfor er jeg ret sikker på at bliver rådet til KS denne gang (også). 
Jeg er nu glad for at jeg har prøvet at føde "rigtigt" selv om det var lidt et mareridt at komme igennem, min kusine fik KS fordi hendes vendte forkert, og hun er rigtig ked af at hun ikke fik lov til at opleve at føde selv, og det er nok det jeg er bange for. Tanken om at man skal "opereres" for at få et barn. Lyder måske meget underligt, men ja, jeg har jo aldrig prøvet det. :)
Men dejligt at høre at i er kommet godt igennem jeres :D

[Mamatil(næsten)2]

Mange steder er det nu blevet sådan, at man ved planlagt kejsersnit kan vælge se forløsningen af barnet (fra hovedet er født) og så få barnet direkte op på brystet.. (såfremt alt er ok med barn og mor- naturligvis!)

Tanker er at komme så tæt på en almindelig fødsel som mulig - og sikre den fantastiske hud-mod-hud kontakt lige efter fødslen - som ellers er blevet snydt for ved et kejsersnit..

Måske er det også sådan, der hvor du skal føde?

[Gail]

Jeg har prøvet en almindelig længde fødsel, lynfødsel og KS. Følelsesmæssigt var det sværere ved lynfødslen. "Hvor kom han lige fra?" De kunne lige så godt have hentet ham på nabo-stuen ;-) Der gik lige en rum tid den dag, før jeg var helt "med". Den følelse havde jeg ikke ved KS.

[stilletten]

Mit akutte kejsersnit betød, at jeg på operationsbordet lige så min datter kort ligge ved min armhule, og fik at vide hun blev kørt til neonatal i Herning.

Jeg måtte blive i holstebro til 20 timer efter, hvor jeg blev lagt hud mod hud med min datter.

Jeg nægter at tro på, at den oplevelse blev en milimeter mindre fantastisk, bare fordi vi måtte vente lidt længere end normalt. På trods af at hun var for lille til at have sutterefleksen, på trods af at hun skulle tilbage i kuvøsen, på trods af drop, sonder, pulsmåler, luftmaske osv. og på trods af de mange bekymringer der fulgte med.

Det handler om, hvad man gør det til ;-)

Og så er min oplevelse jo eksemplet på, når fødslen består af at man i løbet af et splitsekund står midt i en skylle blod og fostervand 8 uger for tidligt, en ambulancetur og en operation.

Jeg synes der blev gjort alt hvad man kunne fra sundhedsvæsenets side, til at min datters fødsel alligevel skulle være en god oplevelse, så jeg ville være meget tryg ved et planlagt kejsersnit. Selv om selve fødselsfasen omkring veer, stimulering af mælk osv. Bliver noget anderledes, så er der bestemt muligheden for at opnå de samme følelser og tilknytning til barnet som ved en normal fødsel.