Er to børn mere en dobbelt så hårdt som et?

[Deva]

Hej i kloge kvinder,

Håber at nogle af jer der har to børn (gerne lidt tæt på hinanden aldersmæssigt), har lyst til besvare overskriften og dele nogle af jeres erfaringer?

Jeg har et barn på ti måneder, og vi er gået igang med at arbejde på en to'er. Da jeg ventede min første, hørte jeg ikke andet end "det er så hårdt at få børn"/"velkommen til 18 år i fængsel" mv.. Det sidste synes jeg var noget f..... Fis at sige. Det gjorde mig egentlig ret nervøs, fordi det var MANGE der sagde at det var meget meget hårdt at få børn. Jeg er heldigvis blevet positivt overrasket. Vi har haft to perioder, som var lidt strenge ellers synes jeg faktisk det har været enormt udviklende og dejligt at få lov at få et barn. Jeg anderkender selvfølgelig, at hvis man får et barn med kolik eller andre særlige udfordringer, så må det være rigtig hårdt at blive forældre.

Nu hvor vi gerne vil have en to'er (pga min alder skal det være nu, hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om en mere), er kommentaren hele tiden: "Det er mere en dobbelt så hårdt med to børn". Ja, så jeg er nysgerrig,- Er det også jeres erfaringer? Jeg kunne godt tænke mig at få et nuanceret billede af livet med to børn? Hvordan er det?

Håber at der er nogle af jer der har lyst til at dele jeres erfaringer med mig?!

Mange hilsner fra

Deva

[Guest]

Der er 4 år og 3 mdr. imellem mine, så ikke tæt og jeg kan ikke give den vinkel på det fra vores familieliv.

 

Jeg synes ikke det er dobbelt så hårdt, men arbejde er der ;)

 

De sviner dobbelt, nu hvor Cassandra er blevet meget mobil, så jeg synes helt klart der er meget mere rengøring/oprydning. Sebastian er så nu i en alder hvor han er meget mere opmærksom på at rydde op m.m., men jeg kan godt se her er 2 børn.

Jeg kan godt mangle nogle hænder når der skal laves mad, der kan jeg stå med Cassandra om benene og Sebastian der råber fordi han skal have hjælp med et eller andet. Der er mange bolde i luften. Sebastian er snart 6 år og kan godt forstå at vente, men han vil jo også gerne være den første nogengange.

 

Tilgengæld har de også meget glæde af hinanden. De leger meget sammen og på den måde bliver vi jo så aflastet. Så er der selvføgelig nogle konflikter som kan trække tænder ud, men det er kun i perioder for vores vedkommende.

[Nummer4]

Jeg synes ikke, at der er dobbelt så hårdt. Men så havde vi nok heller ikke fået 4 :D

Jeg har prøvet 4 år imellem, men også 2 år imellem. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Fordelen ved den store aldersforskel var klart, at den store var mere selvhjulpen og i stand til at vente på tur. Og ingen søskendejalousi, fordi den store har været stor nok til at forstå, at der ikke var noget at være jaloux over.

Ved dem med to års forskel var der mere arbejde på "dobbelttid" ind i mellem, fordi den ældste ikke i så høj grad kunne behovudsætte og forstå, at mor lige skulle hjælpe lillesøster. Men han har nu klaret det flot. Og fra hans synsvinkel har han aldrig prøvet at være alene - han kan ikke huske, at lillesøster ikke har været her. Så på den front heller ingen jalousi. Og de leger bare så godt sammen.

Men lidt mere arbejde med de to tætteste, hvis man skal sige noget. Men bestemt ikke dobbeltarbejde. Og jeg havde gerne gjort det en 5. gang, hvis alderen havde tilladt det :)

Nu ved jeg ikke, hvor gammel du er - men jeg var også oppe i årene, da vi fik den yngste. Så det kan sagtens lade sig gøre.

Held og lykke :)

[TakForDenneGang]

Nej,  jeg syntes ikke det er dobbelt så hårdt, selvfølgelig er der perioder hvor det er hårdt eller situationer hvor det bliver noget presset fx hvis jeg er alene hjemme og begge børn er skal sove på samme tid, her kunne jeg godt ønske mig, at dele mig i 2 :) Min søn på næsten 2 skal holdes i hånd til han sover og min datter på 5 måneder skal man gå og vugge med.. Vasketøjskurven kan være mere end fuld og nullermændene blive synlige. Der er flere praktiske opgaver og mere der skal planlægges. Men for os er det en dobbelt glæde, at have vores 2 børn, så tæt på hinanden og vi har ikke fortrudt 1 sekund! :) De har så meget glæde af hinanden - Johan er meget opmærksom på sin lille søster og henter legetøj til hende og hvis hun græder prøver han med sutten eller peger på mig og siger "mad, mor", hun får masse af kys og kram  :wub Vi har 2 ikke helt nemme børn og tror det handler om indstillingen til det, vil man have en optimistisk eller en pessimistisk tilgang til det.. Når jeg syntes det er hårdt med hårdt på, så hjælper det, at lukke lidt ynk ud herinde og så ser det hele lysere ud igen eller messe "Det er en fase, en fase, en fase" 

[Guest LouiseB]

Der er 2 år og 2 måneder i mellem mine drenge og det var så nemt at få et barn mere, men Theo er virkelig også et nemt barn/baby. Der er først de seneste år (de er 7,5 og 5,5 nu) AT det har været mere omstændigt fordi de har haft en del konflikter, det er dog ved at være ovre. Nu hvor vi har fået tredje barn er vi til gengæld bombet helt tilbage igen, fordi der er gået så langtid (hun er tre uger idag) så jeg kan virkelig anbefale at få dem tæt på hinanden :)

[Forunderligt]

Jeg var nok en af dem som har sagt at "to børn er mere end dobbelt så hårdt som et" - mine to ældste er der 23 mdr imellem og jeg syns det var temmelig hårdt med to ble børn, to som ikke sov igennem osv. Men jeg var også i en situation med et dårligt ægteskab og en presset økonomi og fik en efterfødselsreaktion så alle de ting sammen har jo gjort meget ved hvordan jeg husker det. Jeg syns jeg har kunnet nyde mine to yngste meget mere, fordi der var stor aldersspring op til den næste, så jeg ikke havde et andet lille barn som havde behov for mig på samme måde. Men fordelen ved at ha dem tæt på hinanden er at de har leget utroligt godt sammen, på en anden måde end de andre nok nogensinde kommer til. Hvis vi får en til så blir det nok med 2½-3 års aldersforskel, fordi vi ikke er så unge at vi kan vente længere - men havde jeg al tid i verden ville jeg nok foretrække 3-3½ års forskel.

[Malouski]

Har hørt meget den der med, at "det er ikke dobbelt så hårdt at have to børn, det er FEM gange så hårdt", så nu hvor vi selv er i gang med PB2, er jeg meget glad for at læse i denne tråd, at det ikke er ALLE der har den oplevelse :lovebk

[TroldeMor]

Der er 15 måneder mellem vores drenge, og de har begge været ret nemme (den første dog klar nemmest) og jeg kan SLET ikke genkende at det skulle være SÅ meget hårdere med 2 børn.... Jeg plejer derimod at sige at det er dobbelt lykke, men ikke dobbelt arbejde at få nummer 2.

Men måske havde jeg haft det anderledes hvis vi ikke var velsignet med så nemme børn.

Første gang er man jo temlig meget på dybt vand med alting, og det er bare så meget lettere når man har erfaring med et spædbarn, og ved hvad man har med at gøre.... Sådan har det hvert fald været for mig :)

[Kamillawn]

Spændende tråd :) Der kommer til at være ca 20 måneder imellem vores to piger. Sophia juli 2012 og Spire marts 2014 :)

 

Vi er helt med på at der bliver mere at se til, men hvor meget afhænger meget af hvor nem Spire bliver :) Sophia er et utrolig nemt barn, så vi håber selvfølgelig på endnu sådan et :)

 

De fordele vi håber på at der ved at få dem så tæt på hinanden, er at de kommer til at kunne lege meget sammen, det vil være nemmere at underholde dem med samme aktivitet og så vælger vi at se på det med bleskiftene på den måde at vi skal skifte ble i færre år end hvis der var 3-4 år imellem ;)

[Mama Lou]

Har hørt meget den der med, at "det er ikke dobbelt så hårdt at have to børn, det er FEM gange så hårdt", så nu hvor vi selv er i gang med PB2, er jeg meget glad for at læse i denne tråd, at det ikke er ALLE der har den oplevelse :lovebk

:ditto for nøj hvor kan tankerne flyve og man kan blive usikker :huh

[Vinnus]

Der er 3 år og 10,5 mdr mellem mine to ældste.

Jeg vil på ingen måde sige det var dobbelt så hårdt. Jeg stod alene med begge to men selv når det var hårdt, blev det overskygget af al den kærlighed jeg har til dem :)

Nu er nr 3 kommet med 10 og 6 års forskel og de er så selvhjulpne

[Deva]

Tusind tak for alle jeres svar :-)

Rigtig dejligt at høre om jeres erfaringer med to eller flere børn, det gør mig mere rolig i forhold til PB2:-)

[Påskesen]

Hej i kloge kvinder,

Håber at nogle af jer der har to børn (gerne lidt tæt på hinanden aldersmæssigt), har lyst til besvare overskriften og dele nogle af jeres erfaringer?

Jeg har et barn på ti måneder, og vi er gået igang med at arbejde på en to'er. Da jeg ventede min første, hørte jeg ikke andet end "det er så hårdt at få børn"/"velkommen til 18 år i fængsel" mv.. Det sidste synes jeg var noget f..... Fis at sige. Det gjorde mig egentlig ret nervøs, fordi det var MANGE der sagde at det var meget meget hårdt at få børn. Jeg er heldigvis blevet positivt overrasket. Vi har haft to perioder, som var lidt strenge ellers synes jeg faktisk det har været enormt udviklende og dejligt at få lov at få et barn. Jeg anderkender selvfølgelig, at hvis man får et barn med kolik eller andre særlige udfordringer, så må det være rigtig hårdt at blive forældre.

Nu hvor vi gerne vil have en to'er (pga min alder skal det være nu, hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om en mere), er kommentaren hele tiden: "Det er mere en dobbelt så hårdt med to børn". Ja, så jeg er nysgerrig,- Er det også jeres erfaringer? Jeg kunne godt tænke mig at få et nuanceret billede af livet med to børn? Hvordan er det?

Håber at der er nogle af jer der har lyst til at dele jeres erfaringer med mig?!

Mange hilsner fra

Deva

 

Har ikke to børn, men vil lige sige at det er dejligt at høre fra en anden af den holdning. Vi har en meget nem datter, det ved jeg, men syntes næsten at det kan være tabu at sige at man syntes det har været let at blive forældre, at man faktisk får sin nattesøvn mm. I min mg snakkede de andre om hvor kæmpe en omvæltning det var or dem at blive forældre, og da turen nåede til mig, måtte jeg jo indrømme at jeg faktisk ikke syntes der var så forfærdelig meget der var lavet om ;) kunne godt mærke at det ikke var populært at sige. Men altså syntes vi var klar til at blive forældre, havde sat os ind i tingene og er gode til at finde ro i os selv og os som forældre. 

Det er jo aldrig til at vide hvilket barn man får, men jeg er sikker på at glæden ved at have to vil opveje evt. trælse /hårde perioder :)