Oprettet November 4, 2010 Den 20. juni havde været endnu en dag, hvor jeg havde forsøgt (næsten) alt for at få fødslen til at gå igang, men uden held. Jeg gik tidligt i seng med min suduku bog, og faldt ret hurtigt i søvn. Kl. 01.05 vågnede jeg og skulle på toilettet - hvilket var underligt, for plejede kun at skulle afsted på toilettet én gang om natten og det var dom regel først ved 5 tiden, men afsted kom jeg da. Da jeg var færdig kunne jeg pludseligt mærke, at jeg skulle tisse igen, så satte mig og så kom der en "skylle", som jeg ikke lige kunne forstå hvor kom fra, for jeg havde jo lige været på potten. Jeg havde endda været så praktisk at tænde lyset på toilettet, en ting jeg ikke havde gjort under hele graviditeten, for man skulle jo nødigt vågne for meget op. Da jeg tørrede mig, kunne jeg se, at det var lidt grøn/ brunligt det som jeg var kommet af med, og så tænkte jeg selvfølgelig mit... Ovre ved vasken kom så den første ve. AV for f****n - jeg der havde været i tvivl om, om jeg kunne mærke forskel på en plukve og en alm ve! Jo tak - der var STOR forskel. Jeg bevægede mig ind i stuen, for ikke at skulle vække Morten, hvis det gik i sig selv igen. Jeg ringede til FG for det der vand var jeg lidt nervøs for, men JM derinde sagde, at jeg lige skulle lade der gå en time mere, hvor der gerne skulle være kommet noget mere vand. Jeg kravlede ind på sofaen og så noget LATTERLIGT nat tv og kiggede mange gange på klokken, for den time kunne da kun gå for langsomt. Veerne kom rimeligt regelmæssigt, så brugte også tiden på at koncentrere mig om vejrtrækningen, og det hjalp da også lidt på smerterne. Da der var gået det meste af en time var der kun kommet lidt mere vand - lidt sivning, men ingen "skyller" som første gang. Jeg ringede dog igen til FG og snakkede med Jm derinde, og hun mente, at når det var grøn/ brunt det der var på bindet, ja så skulle vi lige kigge ind, for at blive tjekket om ikke andet. Jeg tumlede ind for at vække Morten, som var MEGET vågen MEGET hurtigt - var lige ved at komme til at grine, hvis det ikke var fordi de forbandede veer var så onde! Vi fik pakket det sidste ting sammen, for hvis vi nu skulle blive, så var det rart at være helt forberedt. Lige inden vi skulle ud i bilen kom der så endnu en skylle - faktisk så meget, at mit bind ikke kunne hamle op med mængden. De 15 minutter til sygehuset i Herning var lange, og der blev ikke veklset mange ord, for jeg koncentrerede mig meget om min vejrtrækning! Kl. 04.05: vel ankommet på FG blev vi vist ind på en fødestue, og jeg blev koblet op til ve måler og der blev kørt strimmel på Lærke. Vi fik ringet til min Mor, som blev meget rundforstyrret, for jeg nåede lige at sige hej, inden jeg fik en ve og skulle koncentrere mig igen = total stille i røret! Jm på FG kom ind og undersøgte mig, og fortalte at jeg havde åbnet mig 1 cm, men havde stadig 3 cm livmoderhals tilbage, så der var ikke andet end at vente... Jeg fik en lavament og den virkede lige efter hensigten. Godt der ikke var langt på toilettet! Klokken 7.30 havde jeg så mange veer, at jeg havde svært ved at holde det ud. JM fortalte om de forskellige smertestillende muligheder de tilbød, og vi blev hurtigt enige om, at jeg skulle prøve akupunktur, for at tage det værste. Dog gik der kun 15 minutter inden jeg ændrede mening og bad om at få en epi blokade, for jeg kunne bare ikke holde til det, hvis det akupunktur ikke virkede! Kl. 8.30 kom narkose lægen og lagde (hurtigt) den blokade, og så var det pludseligt til at holde til at være i fødsel! JIKS - den blokade må være Guds gave til den fødende kvinde!! Efter blokaden var lagt undersøgte Jm mig igen - og jeg havde nu ingen livmoderhals tilbage men havde kun åbnet mig 3 cm... Det var ret nedstående at få at vide! Nu gik tiden bare langsomt, og eftersom der ikke skete alverden med udvidelsen, fik jeg lagt et ve drop, som skulle hjælpe lidt på vej. Pludseligt fandt JM ud af, at jeg havde feber... Der var ikke noget, som kunne forklare, hvor feberen kom fra, men de blev lidt urolige, for min feber gave Lærke øget puls, hvilket ikke var alt for godt! Jeg fik sat en måler på Lærkes hoved, for at de kunne følge hendes puls mere præcist, end ude fra, omen hun havde det godt. Endnu en lang periode, hvor der ikke rigtigt skete noget... Da klokken var omkring frokost havde jeg udvidet mig til 5-6 cm og ve droppet fik endnu et nøk... Tiden gik og der skete ikke alverden. Jeg forsøgte at sove lidt, men uden held! Jeg blev løbende tjekket med udvidelsen, men der skete bare INTET... Da klokken var ca. 16 havde jeg fået endnu en Jm (det var nr. 3 + en JM studerende), og så skete der ting og sager... Dog ikke med mig, men rent praktisk. JM tilkaldte lægen, for jeg havde for mange veer i forhold til, hvad de anbefaler, og Lærkes puls var ujævn. Lægen kom og JM og hende snakkede lidt sammen - kom tilbage og så snakkede vi lidt om mulighederne fra nu af. Lægen ville anbefale et kejsersnit, da min livmoder var ved at være RIGTIG træt, og det var Lærke også ved at være... Så jeg blev gjort klar til kejsersnit, og kl. 17.29 skreg Lærke for første gang. Jeg hulkede for kunne jo ikke se hende da hun første gang skreg, men fik lov til at se hende, da hun skulle ud foran for at blive gjort ren. Jeg blev gjort færdig og kørt på opvågningen, hvor jeg lå en times tid, inden jeg blev kørt over til Morten og Lærke på børneafdelingen, hvor Lærke var blevet indlagt pga. det grønne fostervand. Det var SÅ lækkert at få hende over på brystet og se hende søge efter maden... Hun suttede med det samme og jeg tror aldrig jeg har været så forelsket som da jeg så hende ligge der og gasse sig, mens hun fik lidt at spise. Så Lærke så dagens lys den 21. juni 2010 kl 17.29 ved kejsernsit. Hun målte 52 cm og vejede 3684 g. Mors dejlige pige!! Jeg skal nok lige få nogle billeder lagt ind, men de ligger på Mortens computer, så skal lige have flyttet lidt rundt! Kram fra Heidi - stolt mor til lille Lærke Mona Og et billede af hende fra 1. november Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 4, 2010 åhhh Heidi hvor er hun bare lækker Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 4, 2010 Ja, ikke? :loveshower :loveshower Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 4, 2010 Dejlig beretning, elsker simpelthen fødselsberetninger :loveshower Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 4, 2010 Hun er simpelthen så skøn Heidi. :) Og ja, den epi er da virkelig en fantastisk opfindelse :yay Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 4, 2010 Hun er simpelthen en charmeprinsesse uden lige .. SÅ fin! :loveshower Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 4, 2010 Hvor er hun skøn :loveshower Glæder mig til at få en baby i huset :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 4, 2010 Sikke en skøn beretning :) Og et endnu skønnere resultat :loveshower Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 4, 2010 Uh, jeg kunne godt blive helt afhængig af at læse de her fødselsberetninger! :whistling Og hvor er hun dog kær!!! :loveshower Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 4, 2010 Tak for læsning.. Dejlig beretning.. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 7, 2010 Hun er simpelthen bare en lækkermås hende Lærke :loveshower: Dejligt at læse din beretning søde Heidi! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 8, 2010 God beretning og hvor er hun dog lækker :loveshower Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 7, 2010 En lækker lille Lærke. God beretning Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 21, 2011 Så blev Lærke 1 år.. Jeg kan slet slet ikke forstå, at det i dag er et år siden hun kiggede ud og så dagens lys. Her til morgen så hun således ud: SÅÅÅÅÅÅÅ STOR 1 ÅRIG! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2011 Tillykke med ét-års dagen! Tak for en fin beretning. Hvor er Lærke bare en dejlig pige! :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
