Guest

kompromis med principper - bedsteforældre forkælelse

13 indlæg i dette emne

Hvilke kameler må i sluge når det gælder de forkælende bedsteforældre? Hvilke principper vinker i farvel til pga bedsteforældre der bare vil være åh så gode ved børnebørnene?

Min svigermor røv forkæler Mie. Det er jo dejligt, men jeg syntes nogle gange hun godt lige kunne ligge en føler ud og høre om det er ok!!!

Mie skal ikke have pakkekalender, hvorfor hører en anden tråd til og er egentlig sagen uvedkommende, pointen er at det er noget vi har valgt hun ikke skal have, vi har ikke sagt noget da det jo egentlig ikke er relevant for andre end Anders og mig. I stedet er Mies mormors nisse utroligt gavmild når man et på besøg og herhjemme får vi adventsgaver og morgengave juleaften.

Svigermor meddeler så ud af det blå at hun er ved at lave pakkekalender til Mie - hmm...

Hun har end ikke spurgt os! Jeg syntes bare det er forkert på mange måder!

nu er vi jo ikke lige fortaler for det, så det går imod vores principper, det ved hun selvfølgelig ikke da vi ikke har sagt det, men hvorfor skulle vi dog også det? Det rager jo ikke hende, vores barn, vores valg! Og hvad nu hvis vi også havde valgt at lave pakkekalender? Skulle vi så trække os? Vi er trods alt hendes FORÆLDRE. Alternativt give hende 2 gaver hver dag i december? Man kunne i det mindste lige spørge ad, lave fælles spilleregler så vi kunne aftale at de fx kunne gøre som mine forældre. Årh det irriterer mig bare!

Men jeg sluger kamelen og fortæller mig selv at hun gør det i bedste mening ligesom når hun køber 1000 stykker legetøj(bras) i genbrug, forærer hende dukker og stereotypt lyserødt pigelegetøj og strikker den ene ræderlighed efter den anden!

Hvad vælger I at se igennem fingre med?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

:kram Kan faktisk ikke lige komme i tanke om noget konkret, jeg ser igennem fingre med, men jeg kan fortælle, hvad jeg IKKE har tænkt mig at se igennem fingre med ;)

Vi skal jo holde juleaften hos min far næste år. Og det i sig selv glæder jeg mig VILDT meget til. Min far forstår virkelig at holde en fest og skabe hygge og Valdemar er vild med ham :7himmel MEN. Min far har siden jeg blev gravid gjort opmærksom på at "det er en bedsteforælders RET at give børnebørnene ALT DET SLIK DE KAN SPISE" :o Han siger det med et glimt i øjet, men han vil rigtig gerne give meget slik. Vi har selv fået meget slik som børn, og der ligger ikke andet i det end kærlighed og lysten til at lave slarafenland for børnene. Og jeg synes faktisk, at jeg er RET large med sukker. Men sidste år til julefrokost var der bare RIGTIG meget slik og min stakkels søde nevø og niece åd jo så de fik totalt sukkerchok. :( Det har jeg altså bare ikke tænkt mig at gå med til med Valdemar. Han kan jo akkurat lige så godt få clementiner og agurkestænger og jeg synes jo bare det er synd, hvis han skal tilbringe juleaften med total ondt i maven og/eller hys fordi han kan se slik, men mor siger nej. :(

Jeg har ikke vendt den med min far endnu, så der er håb om, at han forstår og "overgiver sig uden kamp" når jeg nævner det, men ellers planlægger jeg at danne fælles front sammen med min storebror. ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åh da jeg fik min første var jeg meget mere principfast end nu. Jeg råbte faktisk af min mor fordi hun stak Alexander en skefuld lagkage da han var 8 mdr gammel! Men så fik jeg vist også bare lige markeret, det er mit barn så spør mig lige! Det har hun i hvert fald taget til efterretning og jeg syns i det hele taget min del af familien altid har været rigtig søde til lige at spørge mig inden de kommer slæbende med et eller andet eller byder på usunde sager.

 

Jeg er modstander af for mange kalendere for jeg syns fuldstændig det udvander ideen. Jeg plejer at købe 1 chokoladekalender til hver af mine børn og gi dem en lille ting i adventsgave, men i småtingsafdelingen, som en nisse eller en malebog eller en halvtredser (til de store). Og jeg syns at små børn som Lilly og Mie er jo alt for små til at forstå og ha godt af slik eller pakke kalendere.

 

Mine svigerforældre bor i Holland så det er meget begrænset hvad skade de kan gøre, så jeg tror faktisk jeg lader det hele passere. Jeg siger også glad tak for alt det tøj farmor køber, selv om noget af det det måske kommer nederst i skuffen, Lilly er jo ligeglad. Men umiddelbart har jeg det lidt sværere med mine svigere end med mine egne forældre, når det gælder at ta imod gaver, og jeg kan ikke rigtig forklare det, det er jo ikke rimeligt at jeg er skeptisk overfor svigerforældrene, men tror bare det er naturligt at man er mest tryg ved sine egne forældre? Tja...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Der er efterhånden mange børnebørn på begge sider. Og jeg vil sige jo flere der kommer til jo mere slapper nåde forældre og bedsteforældre af! Kan huske ved det første barnebarn, som ikke er mit barn, havde forældrene travlt med st stille regler op for, hvem der må holde, hvad der må spises mm. Og må indrømme at jeg syntes de var rimelig latterlige ;-)

Nu er det sådan at alle slapper mere af, bedsteforældrene spørger for det meste, "må de få ..." og ofte er svaret bare ja! Vi ser ikke nogen af dem ugentlig, så der går ikke skår i mig eller

min dreng, hvis han får sodavand til maden eller at han spiser mere kage end frokost eller lignende. Så jeg går faktisk meget på kompromis i forhold til hvordan dagligdagen er.

I forhold til skrammel og bras, så sluger jeg kameler :-) vi bor småt og Ferdinand har i forvejen alt for meget legetøj. Her er det svigermor, der kommer med grimme bamser og gammelt lort gemt fra farmands barndom mm. Grimt tøj købt på tilbud i genbrugeren eller bare syntetisk tøj købt meget billigt. ( Kan afslører st min dreng er velklædt og at moren foretrækker uld og bomuld og åndbare natur tekstiler).

Jeg smiler som regel og siger tak, hun hør det i bedste mening m stor kærlighed ;) ville bare ønske hun spurgte, hvad vi manglede.

Jeg tror det er spildt energi at hidse sig op over bedsteforældre ;-) de vil det kun godt. Jeg vælger i hvert fald med omhu, hvornår jeg siger fra. Oplever også det bliver respekteret, når jeg gør det, så jeg skal i virkeligheden ikke klage :-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det med pakkekaldender synes jeg ikke, jeg ville tillade mig at beklage mig over, faktisk. Det bliver lavet med kaerlighed og oensket om at give sit barnebarn den glaede/oplevelse. Men hvis det nu er et princip med den pakkekalender, som det er med sukker hos os(baade M og jeg!), saa kan jeg godt se, det maa vaere irriterende at sluge den kamel... Jeg ved bare ikke, hvad jeg ville stille op og tror jeg ville sluge den og saa komme paa forkant aaret efter. 

 

Her er den med sukker, chips og diverse aekelheder, som maetter Noah paa en daarlig maade. Jeg kan heldigvis stille et kort med svaer diabetes i familien og saa holder de fleste baade kaje og deres soede sager for sig selv. 

 

Med hensyn til bras og grimt strik, saa har vi ikke vaeret ude for en masse af det - endnu... jeg har vaeret glad for strik fra min mor, som ganske vist er superwashuldgarn, men det er ikke det inderste undertoej og der gaar jeg jo selv med uldstrik, der formentlig er superwash. Saa der synes jeg ikke, jeg overhovedet sluger en kamel, det skulle da vaere en meget lille en i hvert fald. Legetoej, som er bras, ryger direkte ud eller foraeres videre. jeg gider ikke bruge krudt paa daarlig samvittighed, har jeg bestemt mig for. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg lavede ikke tråden for at få råd ;) jeg er udmærket klar over at det er i bedste mening og har som sagt ikke tænkt mig at sige noget!

Meningen med tråden er at dele de kameler vi sluger i forhold til bedsteforældrene. Altså de kampe vi vælger ikke at tage!

Mie har 4 fantastiske bedsteforældre som hun elsker HØJT og som 100% sikkert har Mies bedste for øje! Men nu er Mie jo ikke deres og de træffer ind imellem nogle valg som jeg ikke er enig i. Der er kampe jeg tager (sukker, søvn m.m.) og så er der ting jeg ryster på hovedet af og stiltiende accepterer fordi jeg vurderer at den kamp ikke er det værd, og det er de sidste jeg tænkte vi kunne dele herinde. Bare sådan for at "lufte ud"

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Gid vi havde det problem, at bedsteforældrene forkæler Thea for meget!

Her er det stik modsat. Den eneste ting Thea har fået af farmor og farfar, er dåbsgave.. Ellers har hun aldrig fået noget - jeg fik ikke engang en barselsgave :( det lyder sikkert rigtig grådigt, at jeg er skuffet over at hun aldrig får noget af dem, men sådan er det ikke ment overhovedet. Jeg ville bare ønske at de var interesseret nok i hende, til at have lyst til at glæde hende.. Det er deres første barnebarn, men de er faktisk helt ligeglade med hende. Når de en sjælden gang imellem kontakter os, så spørger de slet ikke til Thea. Medmindre vi bringer Thea på banen, så bliver hun slet ikke nævnt. Når de er sammen med os, så er deres væremåde overfor hende så uengageret, de gider kun lige sidde med hende så de kan tage nogle billeder de kan ligge op på facebook, så alle kan se hvor gode bedsteforældre de er. Og så bliver hun lynhurtigt sat ned på gulvet igen.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ok, saa se bort fra mit svar... 

 

Jeg sluger engang imellem en kamel, hvis lokal bardame tilbyder Noah et stykke meget hvidt broed eller en chips.

 

Over and out :balloons  

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror, at det bliver sukkeret her... Og fred være med det, sådan er bedsteforældre vist, og de bor et stykke væk. Jeg fatter bare ikke, hvad det skal til for... Altså vores søn er ikke så gammel, at den er opstået endnu, men jeg kan jo observere de andre børnebørn i familien. Det er ikke vanvittige mængder, bare unødvendigt ekstra...

Åh ha, grimt/grumt legetøj skal der også nok komme... Jeg er bange for, at jeg endnu ikke har afgjort, om jeg sluger den eller skaffer mig af med det lidt diskret... Til dåben havde jeg været så strid at anføre et par ting på ønskesedlen, som vi (=jeg...0:-) bare ikke ville have...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det eneste jeg absolut ikke vil gå på kompromis med er legetøj med lyd. Vi vil simpelthen bare ikke have legetøj der larmer bare for at larme.

Hvis der er et formål med den lyd legetøjet laver er det ok, men sådan en omgang formålsløs dyt-båt er bare no go.

I starten var der mange i svigerfamilien der syntes at det var vældig morsomt at give os larme-legetøj, men da de fandt ud af at vi byttede det eller smed det ud prompte, så holst de heldigvis op med det.

Min svigermor synes at det er hendes ret at over dynge ungerne med uanvendeligt bras, og selvom det irriterer mig grænseløst, så er jeg nok kommet dertil hvor jeg ikke gider at tage flere kampe om det. Det ryger bare ud ved lejlighed, når ungerne er trætte af at lege med det (hvilket de som regel er dagen efter at de har fået det)

Da vi fik første barn var jeg ret sukkerforskrækket, og hun skulle i hvert fald ikke have slik, is, sodavand eller kage før hun blev tre. For hun ville jo lige så gerne have frugt, grønt sager eller rosiner. Yeah, right :P

Det ville hun bestemt ikke, hun ville have det vi andre fik, og jeg lod hende smage, og fandt ud af at hun ikke døde af det. Hun var vel 1 1/2 da hun smagte slik første gang, is var hun yngre.

Nr. to var knap så gammel, det er bare lidt nemmere at holde nr. 1 væk fra sukker, for børn er jo ikke dumme, og når man ser storesøster på 3 1/2 sidde med en hånd fuld m&ms, så gider man da ikke spise rosiner og havrefras. Det kan man godt gennemskue selvom man kun er et år. :)

Jeg gider simpelthen ikke at hidse mig op over sukker. Så længe at det er med måde og de spiser sundt og varieret til hverdag, så har jeg det fint med at bedsteforældrene forkæler dem med slik en gang imellem. Det er jo ikke hverken hver eller hver anden dag det sker.

Vores yngste er seks måneder. Og hun har i sidste uge smagt lagkage. Ikke noget jeg lige havde planlagt, men jeg var gået ud af rummet, og storesøster på 4 år syntes da ikke at Astrid skulle snydes, så da jeg kom ind igen (var vel væk i max 2 min), sad tøsen med lagkage i hele hovedet og var vældig tilfreds med tilværelsen.

Havde det været for syv år siden hvor Nanna var i den alder, så var jeg nok gået helt i koma over det. Nu tager jeg det ret afslappet. Hun har smagt det, og det var da ikke meningen, men herregud, så er det heller ikke værre.

Jeg kan i hvert fald sige, at jeg er blevet langt mere afslappet med stort set alt her tredje gang. Og alle de tredjegangsmødre jeg kender (hvilket efterhånden er en hel del) siger det samme. :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg går på kompromis når svigermor kommer med (grimt), brugt tøj. Jeg siger pænt tak og ligger det ind bagerst i skabet.

Jeg vil ikke gå på kompromis med slik og søde sager. Hun er det eneste barn i familien, udover C på 7 år. Og her går det fint med frugt, rosiner og hjemmebagte boller. Så længe der bare er noget Sophia får lov at spise er hun glad :D

Den eneste vi faktisk har problemer med er min mormor, som godt kan finde på bare at give Sophia chips og sådan, og det vil vi altså ikke have. Vores barn, vores valg! Jeg ved hun synes vi er for meget, men Sophia ved jo altså ikke hvad det er, så hun mangler det ikke. Og når hun så samtidig elsker frugt, grønt og rosiner, hvorfor skulle jeg så give hende chips?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min mor var styg da Freja og Liva var små. Hun ville slet ikke høre på hvad min holdning var til de forskellige ting, for hun vidste jo bedst. Som årene gik, blev jeg bedre til at sige fra, og nu accepterer hun når jeg siger at sådan har vi det med det og det.

 

At sluge kameler... ja det gør jeg hver gang min svigerfar kommer forbi, hvilket han gør når det passer ham. Han er slem til at tage Pixie ud af armene på os og har svært ved at lade hende ligge. Jeg tæller til 10, 20 eller 100, for kan ikke døje manden. Jeg er eksploderet et par gange overfor ham, specielt når han mener at hans måde er den bedste. Mor her kender sit barn bedst.

 

Min mor ringer og hører inden hun køber noget til pigerne, for hun vil hellere have at det bliver brugt end at det bare samler støv

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

De eneste kameler jeg har skulle sluge, har været med Malivas sengetid.

De holder hende vågen til hun kollapser og det går så udover os i et par dage efter, men herre gud. Det er så sjældent at de passer Maliva og de vil bare gerne bruge tid med hende. Udover det er der så slikket og sodavanden, men igen er det så sjældent at det sker, at jeg sagtens kan se igennem fingre med det :)

Generelt er min mor rigtigt god til at se mine behov og regler for Maliva og hun gør tingene som jeg selv ville gøre det (minus det med at lade Maliva være oppe længe og så slikket og sodavanden). Så jeg har ikke rigtigt noget at berette om der.

Min mor lader mig være mor og retter ikke eller forklarer medmindre jeg spørger :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Please sign in to comment

You will be able to leave a comment after signing in



LOG IND HER