Arbejder du for at leve, eller lever du for at arbejde?

[Barbamama]

Inspireret af at en bruger herinde skrev noget med, at hun var glad for sit arbejde, men at hun aldrig kom til at ELSKE det, har jeg tænkt på, hvor mange der kan lide sit arbejde, men kun har det af nødvendighed og hvor mange, der virkelig elsker deres arbejde og ikke kunne undvære det, selv hvis økonomien tillod det.

Jeg er faktisk i tvivl, om hvordan jeg selv har det. På den ene side, så vil jeg helst putte mig i mit hjem og jeg værner MEGET om at have tid hjemme. Og engang imellem kan jeg godt drømme om at vinde i lotto og aldrig behøve at arbejde. Men omvendt kan jeg også mærke, at uni (og tanken om det arbejde jeg skal lave senere) kan give mig et sus, som jeg ikke får hjemme. Og det ved jeg ikke, om jeg ville kunne undvære...

Hvordan har I det, ville I droppe arbejdet hvis økonomien tillod det, eller elsker I jeres arbejde? :)

[Susanne]

Det bliver den korte - jeg arbejder for at leve, men jeg gider ikke lave hvad som helst ;)

[Pumpkins]

Jeg arbejder for at leve. Der er jeg ikke så meget i tvivl. Jeg glæder mig til at blive færdig med mit studie, at komme ud og være med hvor der sker, glæder mig til at opleve den verden det er, men vandt jeg en milliard, så skulle jeg ikke arbejde! Måske sådan noget hygge-noget man kan pusle med et par timer om ugen, lave lidt frivilligt, men stå tidligt op hver morgen, for at være væk i 8 timer, det bliver nok aldrig mig :D

[Solvej99]

Jeg arbejder for at leve :)

[Trine Kristensen]

Enig med Susanne- arbejder for at kunne leve. Kan ikke komme i tanke om noget som helst arbejde jeg syntes er spændende, at møde på HVER dag i så mange år. Er selvstændig nu og efter 2 år og en baby begynder det at hive i mig for at få mere tid hjemme med familien.

Har ellers altid arbejdet meget (underligt nok, når jeg nu ikke gider) og levet ret luksuriøst. Men overvejer nu at smide både luksus og virksomhed væk, i bytte med et 20 timers job som ansat, så jeg kan være mere hjemme.

[Pada]

Jeg er glad for mit arbejde, men jeg arbejder for at leve. Hvis vi vandt en masse penge og havde råd til at jeg kunne gå hjemme, så gjorde jeg det. Så kunne jeg måske bruge tid på noget frivilligt arbejde. 

[Guest]

jeg elsker mit arbejde. jeg savnede det da jeg var på barsel og er glad for at være tilbage. Simon er min første prioritet men arbejdet er også vigtigt. Hvis vi vandt en masse penge ville jeg overveje at gå ned til 30 timer.

[Guest]

Jeg er virkelig glad for mit arbejde, og må nok sige en mellemting.. Hvis vi vandt mange penge, så ville jeg stadig arbejde, men på kraftigt reduceret tid (15-20 timer om ugen tænker jeg), og på en eller anden lumsk måde undgå helligdags- og weekendvagter! :)

[MamatilJ&M]

Det bliver den korte - jeg arbejder for at leve, men jeg gider ikke lave hvad som helst ;)

:ditto ;)

[Guest]

Jeg har trukket stikket til mit arbejdsliv og går hjemme, så jeg arbejede for at leve.

 

Før jeg fik børn, der tror jeg mit svar havde været både og, jeg kunne godt lide mit arbejde og det gav mig et kick. Da vi fik Sebastian, så kunne jeg ikke klare at sidde på den arbejdspind jeg sad på. Jeg arbejdede med udsatte børn og fjernelser både frivillig og tvang og jeg havde psykisk meget vanskeligt ved det med en baby hjemme.

Jeg var ellers glad for arbejdet og sørgelige som sagerne også var, så gav de mig også et adrenalin rus, som jeg da savner indimellem.

Jeg kom på en anden arbejdspind og jeg brød mig på ingen måder om det, skiftede endnu engang pind og brød mig endnu mindre om det. Jeg endte med at gå psykisk ned, ikke pga arbejsbyrden for jeg havde en del dage hvor jeg faktisk kedede mig, men pga de manglende menneskelige hensyn jeg fandt i mit arbejde. Mit arbejde gav mig ikke mere nogen form for adrenalin rus og at stå op om morgenen og gå på arbejde var ikke lige det jeg higede efter.

 

Nu er jeg hjemmegående, ikke fordi vi har vundet millionen, men fordi det blev muligt da vi flyttede land.

Jeg nyder det, jeg savner intet ved arbejdslivet.

Jeg havde aldrig troet jeg skulle lande her, jeg har en mor som altid har arbejdet, som har været direktør og i en alder af 59 år, videreuddannede sig til advokat. Jeg har en far som før han blev førtidspensionist var chef, så jeg har haft forældre der har arbejdet meget og som har haft høje karriere ambitioner på egne vegne, men også på mine.

Jeg og de har altid troet jeg ville ende i en eller anden form for ledestilling, men det var bare ikke for mig når det kom tilstykket og det var ikke mine egne ambitioner og ikke noget der gav mig lykke.

 

Det var en svær beslutning at trække stikket, men jeg har på ingen måde fortrudt det. Jeg ved ikke om jeg engang vender tilbage til arbejdsmarket. Formentlig og forhåbenligt aldrig til det jeg er uddannet som, men man skal aldrig sig aldrig og jeg kan jo ikke vide hvad livet bringer. Måske videre uddanner jeg mig når børnene er blevet større, måske søger jeg et 10 eller 20 timers arbejde. Måske bliver jeg ved med at gå hjemme, jeg ved det ikke endnu,

[Guest]

Der er lidt krudt i røven i mig, og jeg skal helst lave noget hver dag.. Derfor skal jeg også altid lige gøre rent, før jeg kan slappe af. Og jeg elsker mit arbejde (for det meste! :) )

Jeg havde frygtet, at jeg ville blive alt for urolig, når jeg skulle på barsel, men jeg elsker at være på barsel. Dog laver jeg også noget hver dag, nogle dage er det en lang gåtur med mødregruppen, andre dage er det gymnastik mv.. Sørger selvfølgelig også for at have dage, hvor vi ingenting laver (for Vegas skyld).

Når jeg har besøg af mine kolleger, så savner jeg mit arbejde, og har på de 3 mdr jeg har været på barsel besøgt mit arbejde adskillige gange :)

Jeg elsker at blive faglig udfordret, og det bliver jeg ikke herhjemme, og jeg glæder mig også til min mand kommer hjem hver aften, så vi kan diskutere et eller andet samfundsmæssigt, så alt ikke behøver at omhandle baby :)

Når det er sagt, så er min baby min første prioritet, og det vil hun altid være.. :loveshower

[Nummer4]

Jeg elsker mit arbejde, og ville savne det meget, hvis jeg skulle gå hjemme altid. Det værende sagt, så kunne jeg dog sagtens se mig selv som hjemmegående i de år, mens børnene var små (DP-alder), men ikke for resten af livet. Jeg skal udfordres fagligt og vil gerne bruge min uddannelse. Og jeg ville også savne det sociale aspekt meget.

Vandt vi pludselig en voldsom masse penge, så ville jeg nok gå ned i tid, så mine førskolebørn kunne have korte dage, og skolebørnene kunne undgå SFO efter skole. Men helt holde med at arbejde, ville jeg nok ikke - kun hvis jeg havde haft helt små børn stadig.

Men jo, jeg arbejder jo for at leve. Ellers hang det ikke sammen økonomisk, omend manden tjener mere end det dobbelte :) ... Men jeg er på ingen måder ked af mit arbejde. Tværtimod er jeg overbevist om, at jeg er havnet på den helt rigtige hylde, jeg elsker mit arbejde og er glad hver dag, når jeg skal afsted.

[Bamse&Kylling]

Så længe vi har små børn, ville drømme scenariet for mig være en stilling på 25-30 timer ugentligt. 

Jeg er i praktik fuldtid lige nu og jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag og glæder mig også til at komme hjem hver dag. og samtidig glæder jeg mig til at komme i skole igen og have tidligt fri og hente Anabella tidligt i DP og at hun kan holde fri med mig engang imellem - måske en dag ugentligt (jeg har fri hver torsdag og fredag det sidste år i skole)!

I længden kunne jeg ikke se mig selv gå hjemme, men at sige at jeg lever for at arbejde, ville være en overdrivelse! Familien vil til enhver tid have første prioritet og hvis det så en dag kræver, at jeg skal gå hjemme, så vil jeg meget gerne det (hvis det er muligt selvfølgelig)!

[Guest]

Jeg elsker mit arbejde, og ville savne det meget, hvis jeg skulle gå hjemme altid. Det værende sagt, så kunne jeg dog sagtens se mig selv som hjemmegående i de år, mens børnene var små (DP-alder), men ikke for resten af livet. Jeg skal udfordres fagligt og vil gerne bruge min uddannelse. Og jeg ville også savne det sociale aspekt meget.

Vandt vi pludselig en voldsom masse penge, så ville jeg nok gå ned i tid, så mine førskolebørn kunne have korte dage, og skolebørnene kunne undgå SFO efter skole. Men helt holde med at arbejde, ville jeg nok ikke - kun hvis jeg havde haft helt små børn stadig.

Men jo, jeg arbejder jo for at leve. Ellers hang det ikke sammen økonomisk, omend manden tjener mere end det dobbelte :) ... Men jeg er på ingen måder ked af mit arbejde. Tværtimod er jeg overbevist om, at jeg er havnet på den helt rigtige hylde, jeg elsker mit arbejde og er glad hver dag, når jeg skal afsted.

:ditto

[skruk]

Jeg arbejder for at leve - 100% har altid hadet at arbejde og kun gjort det for pengenes skyld

[Guest NinjaMama]

Jeg arbejder for at leve! Hvis jeg kunne, så ville jeg være hjemmegående husmor :biglove

Jeg er dog egentlig ret glad for mit arbejde. Jeg blev headhuntet til mit nuværende job, og så kunne jeg jo tillade mig at stille krav  :badgirl  Så jeg er ret privilegeret både med løn, timeantal, arbejdsplan osv. 

Hvis ikke det var fordi, at mine kollegaer eeeeeelsker at bagtale, så tror jeg at mit svar ville have været lige dele "arbejder for at leve" og nyder at arbejde.

[MforMor]

Meget sjov tråd. Før jeg fik barn, ville jeg 100% have sagt, at jeg arbejdede for at leve. Og forstå mig ret - jeg kommer ALDRIG til at være én af dem, der lægger 70 timer om ugen på mit job og aldrig får set mit barn eller min mand. Men jeg havde nok en forestilling om, at jeg måske egentlig godt ville kunne gå hjemme eller i hvert fald arbejde meget lidt.

 

MEN: nu har jeg jo så faktisk gået hjemme i det sidste år på barsel og er nu ledig. Og jeg er ved at gå til af ikke at få brugt min hjerne og mit faglige jeg. Jeg ÆLSKER at være mor, jeg ÆLSKER at være kone. Men jeg har også fundet ud af, at jeg ÆLSKER at bruge mine faglige kundskaber og gøre en reel forskel i verdenen, der ligger uden for hjemmet. Jeg savner at arbejde, jeg savner at have kollegaer og sparringspartnere, og jeg savner at komme hjem og kunne fortælle en masse spændende.

Jeg lever for at have det godt, vil jeg sige. Og dér gælder det sørme også, at jeg har en hverdag, hvor jeg yder noget med mit intellekt. Jeg ville altid vælge min familie først, hvis jeg SKULLE. Men det skal jeg forhåbentligt ikke. 

[Guest cmbk]

Arbejder for at leve. Men jeg kan vældig godt lide min elevplads, og vil - hvis muligt altid prioritere det at være glad for arbejdet, meget højt. Blev jeg tilfældigvis millionær ville jeg nok stadig arbejde med et eller andet, for jeg kan umuligt gå hjemme....

[Ihpets-mortilto]

Jeg arbejder for at leve, og min mand lever for at arbejde. Altså groft sagt, min mand elsker også at være hjemme, men han kunne virkelig ikke være glad uden at have et arbejde, det tror jeg virkelig ikke.

[Mynthe]

Puha, både og.

 

Havde vi midlerne og mulighederne ville jeg gerne nøjes med 25-30 timer og så en masse tid hjemme, men at gå hjemme på fuld tid kan jeg ikke forestille mig.

Men hvem ved, måske jeg ændrer mening når lillepigen  er ankommet. (7 dage til termin, tik tak, tik tak!) efter barslen.

[Kathinka]

Både og ;)

Jeg elsker mit arbejde og jeg elsker st undervise og give min glæde for musik videre. Og jeg vil ikke leve uden,

Samtidig vægter jeg også min familie højt. Stod jeg og skulle vælge mellem arbejde og familie, blev det familien, der vandt.

Vi er to musikere og fra september til starten af juni, har vi alt for travlt. Det er faktisk lidt skørt. Vi tjener ikke voldsomt meget og vi er kun samlet i vores lille familie før 9 om formiddagen og efter 19 om aftenen. Så mens vi arbejder, der arbejder vi virkelig meget. Men i juni, juli og august har bi familietid :-) det er fantastisk.

Ved ikke helt hvad jeg ville skrive andet end at jeg elsket mit arbejde, når vi arbejder meget savner jeg familien, men det er også fedt, hver gang

vi når sæson start og jeg skal tilbage til mine elever!

[Trine H]

Arbejder for at leve. Fik jeg ikke penge for det, aå gjorde jeg det bestemt ikke :p

Jeg ville så meget ønske at det var muligt at arbejde 20-25 timer om ugen mens børnene er små. Jeg synes at der er noget grundlæggende forkert i at gå på arbejde for bl. a. at kunne betale for at ens børn kan være i institution fra 7-15 hver dag.

Når de når børnehavealderen, så tror jeg da at de har godt af at komme afsted og være sammen med andre børn, men jeg ville ønske at det ikke skulle være så lang tid hver dag. Her mens jeg er på barsel, bliver den mellemste, som går i børnehave, afleveret mellem 8 og 9, og henter mellem 13 og 14 hver dag. Det er så dejligt, og jeg kan næsten ikke bære tanken om at hun skal være der fra 7 til 15 eller senere hver dag når min barsel slutter. :(

[Guest]

Arbejder for at leve - sådan har det været siden jeg blev mor.

Havde vi råd, så arbejdede jeg gerne deltid.

[Pandamoren]

Godt spørgsmål Mette :)

 

 

 

Før jeg fik Anna, levede jeg for at arbejde! Jeg havde både jobs, studie og sports"karriere", som udgjorde omkring 60-70 timer om ugen. Og jeg ELSKEDE det!

 

Da jeg blev gravid, havde jeg en idé om, at det stadig godt kunne lade sig gøre i en vid udstrækning.

 

 

 

Da jeg så fik Anna, så ændrede jeg mig radikalt. Jeg vil aldrig bruge så mange timer "på mig selv" længere, simpelthen fordi jeg er blevet nogens mor. Og det ELSKER jeg også.

 

Lige nu ønsker jeg en deltidsstilling og meget gerne videreuddannelse (fordi jeg stadig brænder meget for mit fag), og det er jeg glad for, at jeg har mulgihed for. Jeg har stadigvæk min sport, og den fylder også et par timer om dagen. Hvis vi får barn nummer to, så ved jeg ikke om det er muligt (og om jeg har lyst til) at opretholde.

 

Jeg er stadig i fuld sving, men det giver sig selv med et hus på tre plan, en nyanlagt have, hest, hund, barn og mand der skal passes ;)

[TakForDenneGang]

Arbejder for at leve.. Har en fuldtidsstilling nu, men håber sådan, at arbejdet går med til, at lade mig komme på deltid, for vil allerhelst gå hjemme med begge børn.. Men det kan jeg ikke de næste par år desværre..