Den der fødsel - og smertelindring

[AnnikaF]

Jeg har lige et par spørgsmål, som jeg håber, nogle af jer kloge mennesker kan svare på :) Min jordemoder er nemlig ikke værd at råbe hurra for, hun er meget sød, men ikke særlig vild med rent faktisk at fortælle mig noget. Nu stopper hun dog og næste gang er det en ny, forhåbentlig er det bedre :)

Epidural har der været skrevet en del om herinde, jeg kan se, at flere vælger den fra eller har den som sidste udvej. Hvordan kan det være? Hvad er problematikken ved den?

Hvilke andre smertelindringsmuligheder er der? Og hvad har virket godt og mindre godt for jer? Hvad er problematikkerne ved de andre typer smertelindring?

Går man først i fødsel, når livmoderhalsen er helt udslettet?

[Barbamama]

Jeg valgte på forhånd at epidural kun skulle være, hvis jm vurderede at det var det bedste for barnet. Den var overhovedet ikke hverken på tale eller i tankerne til fødslen.

Jeg havde personligt valgt den fra ud fra:

- et (personligt) ideal om at føde så naturligt som muligt

- et ønske om at mærke min krop og hvad der foregik

- utryghed ved at mit barn skulle få medicinen fra epiduralen

- skræk for at få nålen i ryggen (det fik jeg så efter fødslen, da jeg skulle sys ret meget og jeg synes slet ikke, at nålen var slem)

Såvidt jeg har forstået giver epidural også risiko for en grum hovedpine længe efter fødslen, hvis den bliver lagt forkert, men det fyldte nu ikke så meget i min beslutning.

Jeg er/var glad for min beslutning og regner heller ikke med at skulle have epidural næste gang. Men jeg fødte også hurtigt (6 timer) og har en (intuitiv) fornemmelse af at jeg også føder hurtigt næste gang. Hvis jeg nu havde haft veer i et døgn og stadig kun var 5 cm åben, så tror jeg godt, at jeg kunne overveje en epidural næste gang, for at samle kræfter og for at bibeholde følelsen af at fødslen var noget fantastisk og ikke rent helvede (for det gør ONDT at have veer).

[Guest]

Jeg valgte epi fra, fordi jeg havde et ønske om naturlig og aktiv fødsel (læste en masse på forhånd og vidste hvilke stillinger, jeg ville bruge under veer og pressefase) samt jeg ønskede ikke de bivirkninger, den giver.

Desuden kan du ikke have en aktiv fødsel med epi.

Hvis JM anbefalede epi, havde jeg sagt ja :)

I forhold til naturlig smertelindring fik jeg:

- lattergas (var godt og hjalp mig med at fokusere på vejrtrækning)

- badekar

- varmepuder

- akupunktur (blev lagt af to omgange, første gang uden virkning)

Dog træk min fødsel ud og jeg fødte kompliceret og fik ve-stimulerede drop og efterfølgende lokal bedøvelse, da jeg skulle sys.

Jeg er glad for jeg fik min "drømmefødsel", men hvis jeg kunne have fået information om "dyb tværstand", havde jeg nok valgt epiduralblokaden :)

Jeg ville læse en masse om smertelindring og skrive de ønsker ned du har, og tage med til fødslen. Jo mere viden du har om fødsel, smerte osv, desto mere forberedt er du, og jeg tror du får en bedre oplevelse :)

[Mama Lou]

Jeg havde en epidural som ultimativt sidst udvej, hvis smerterne var for store eller der blev vurderet, at det var nødvendigt. Jeg fik ikke brug for epidural.

Jeg havde kolde klude for panden også fik jeg akupunktur, det var hvad jeg fik af smertestillende. Jeg blev foreslået bistik/saltvandspabler, men dem afslog jeg ret hurtigt, da de eftersigende ikke virker på alle og skulle gøre afsindigt ondt at få anlagt.

Jeg er i tvivl, hvad du mener med om livmoderhalsen skal være udslættet før man er i fødsel? Jeg tænker, at vandet vel godt kan gå, selvom man har livmoderhals tilbage :unsure Ved mig gik vandet kl. 2, veerne startede 30 min senere. Alligevel fik jeg sovet nogle timer indtil jeg skulle op ved 7 tiden. Ved ankomst på sygehuset (egentlig mhp. Igangsættelses samtale ;)) kl. 9 viste det sig, at jeg var 5 cm åben og kunne gå direkte på en fødestue og afvente det kommende Fødselsdagsbarn :wub Kl. 13.35 er min datter født.

[Forunderligt]

http://www.babyklar.dk/foedsel/smertelindring-ved-foedsel.html

Her står lidt kort om de forskellige muligheder.

En JM sagde engang til mig, at det ideelle fra deres synspunkt er en fødsel hvor naturen får lov til at gå sin gang, så længe der ikke er fare for mor eller barn, for det er den måde det også går lettest på. Hvis først de laver et indgreb fører det ofte til flere indgreb, fx kan epidural blokaden få veerne til at blive mindre effektive, så det blir nødvendigt med vedrop, og det giver ofte problemer med pressefasen så man får brug for hjælp som fx sugekop osv. Epidural blokaden har også den ulempe at man er nødt til at overvåge barn og mor nøjere, så man bliver mindre mobil fordi man skal være koblet på diverse ting, og mange mister helt evnen til at støtte på benene og kan kun føde rygliggende, som anatomisk set ikke er en ideel fødestilling.

Epiduralblokaden er nok den eneste af de smertelindrings muligheder som faktisk fjerner smerten, de andre muligheder, medicinske som naturlige, tar i bedste fald bare toppen af smerten. Men derfor kan de være gode, som fx at vandet i et badekar eller bruser kan hjælpe med at man slapper bedre af under og imellem veerne og derfor bedre klarer fødslen.

Jeg har prøvet:

Steriltvands papler/bistik - jeg syns det gjorde meget ondt at få lagt og hjalp ikke noget særligt.

Akupunktur - jeg syns det hjalp mig til at slappe lidt af og gjorde mine veer mere effektive i en langsom opstartfase.

Badekar og bruser - jeg syns varmt vand hjælper mig til at slappe bedst muligt af mellem veerne og ikke spænde imod

Ilt - tja... det var godt for baby og måske hjalp det også en lille smule.

Jeg har aldrig haft mulighed for epidural da jeg har født hurtigt (1½-3timer) og jeg har ikke ønsket lattergas, da jeg følte jeg havde brug for at kunne koncentrere mig og være fuldt tilstede.

[Forunderligt]

Går man først i fødsel, når livmoderhalsen er helt udslettet?

Er lidt i tvivl om hvad du mener, men altså de fleste har under graviditeten en livmodermund som er 2-4 cm lang, og som i slutningen af graviditeten forkortes indtil den er "væk". Derpå skal man jo så åbne sig fra 0 til 10 cm. Man regner aktiv fødsel fra man er 4 cm åben, det er ligesom "point of no return" når man snakker fødsel. Men man kan sagtens være i fødsel uden at livmoderhalsen er udslettet, fx hvis det starter med vandafgang, og hvis man har kraftige veer er det ikke super afgørende om man er 2 eller 5 cm åben. Når man er 10 cm åben starter pressefasen hvor barnet fødes.

Vil da anbefale dig at læse nogen af de spændende fødselsberetninger som ligger her på BK så du også kan forberede dig lidt på hvad du kan komme ud for.

[Pumpkins]

Jeg havde stadig en del livmoderhals tilbage, da mit vand gik og veerne startede..

Med henblik på epien, så fik jeg den, og det er jeg glad for. Min fødsel varede 20 timer, og jeg var meget plaget og meget afkræftet under udvidelsesveerne. Epien gav mig en pause og en mulighed for at slappe af og lade min krop gøre arbejdet mens jeg ladede op til pressefasen.

Min pressefase var meget lang, fra de første spæde presseveer til hun var ude gik der 4 timer, og mine presseveer kom lidt som vinden blæste, og det var ikke alle der var "pres" i (de spændte bare maven som plukveer). Jeg fik vestimulerende drop, og det hjalp en smule.

Jeg har ingen ide om, hvorvidt min lange og rodede pressefase havde en sammenhæng med epiduralen, men jeg er nu stadig glad for at jeg fin epien, da jeg oprigtigt ikke tror jeg ville have haft kræfter nok tilbage til at presse hende ud, hvis ikke jeg havde fået den pause.

[Guest]

Jeg havde et meget laissez faire tilgang til smerte lindring.

Jeg havde sat mig ind i hvad der var af mulighedder, og ville tage det som det kom og efter jordmors anbefalinger. Uanset hvad det måtte være. De har jo set mange fødende og fødsler og vil nok ofte kunne sporer sig ind på hvad der vil være i den og barnetsbedste interesse. Det er fint at have ønsker, men så risikere man måske bare at blive skuffet hvis det ikke går som man ønsker.

Min fødsel var næsten naturlig:

Jeg startede der hjemme med bevægelse (sad på gymbold eller i sofaen og gik rundt mellem veerne og senere varmt bad (under hvad der vidste sig at være de sidste udvidelsesveer - de bed)

Da vi kom til hospitalet var jeg så klar til noget smertelindring, men da jeg var fuldt udvidet og udslettet var det forsent til mange af mulighederne. Jeg fik dog lattergas, hvilket jeg fortrød, da det gav mig kvalme og påvirkede mine veer negativt, så fik 2 åndedræt og ville hellere undvære.

Tilgengæld fik jeg ilt bagefter og det var rart da det lige kvikkede lidt.

I alt fra vandet gik gik der 12 timer og vi var på hospitalet ca. 40 min før Simon blev født og vi nåede at være inde påstuen ca. 30 min, så det gik stærkt.

Jeg kunne tilgengæld ikke have undværet koldt vand under det sidste intense stent, at få lidt koldt vand i vepausen, gav lige kroppen en pause, så jeg vil tillade mig at påstå at det også var en form for smertelindring.

Held og lykke med det hele!

Vh Lene

[LMHF]

Hey du

Har du ikke fået sådan en bog fra din egen læge? Der står nemlig om alle de forskellige typer smertelindring :) Det synes jeg giver et meget godt overblik, selvom jeg stadig ikke er helt afklaret med det hele.

[Lovely Lady]

Well... Jeg havde en forestilling om at holde igen med det smertestillende - primært fordi epiduralen kan svække veerne osv - og endte med et skud morfin, 2 epiduraler (den ene arbejdede sig løs undervejs) og en spinalblokade;-) Jeg havde egentlig regnet med, at det slet ikke blev nødvendigt, fordi jeg normalt har en endog meget høj smertetærskel og er minus pivet.

Jeg fik veer om aftenen og var dødtræt - og junior stod forkert, så der var ingen udvikling i tingene, bare smerter. Altså havde neg et standpunkt, til jeg tog et nyt.

Spinalblokaden fik jeg til det kejsersnit, det endte med.

Varmt vand er dejligt:-)

Tag stilling men levn plads til, at ting sjældent går efter planen, og at det sagtens kan være helt fint alligevel;-)

Edit: Vær opmærksom på, at færre og færre steder tilbyder lattergas, fordi udsugningen på hospitalerne ikke er god nok til, at jordemødrene ikke bliver dopet. Så skal du fx føde på Hvidovre Hospital, så kan du ikke få lattergas.

[Guest]

Inden jeg fødte havde jeg læst en del om den der epidiural og besluttede mig for at den ville jeg kun have, hvis det absolut var nødvendigt.

Jeg undgik at få den og den blev faktisk slet ikke nævnt under fødslen overhovedet. Faktisk kom jeg først i tanke om den en halv time efter fødslen, da min mor nævner at jeg jo faktisk fødte uden nogen form for smertelindring.

Jeg prøvede akupunktur, men jeg synes ikke at det hjalp mig. Ellers blev jeg tilbudt bistik, men dem takkede jeg også nej til efter en tråd herinde, hvor der stod at de gjorde pisse ondt at få lagt. Jm forsøgte ellers at få mig overtalt. Fik også tilbudt at komme i vand, men det kom aldrig videre. Jm glemte det nok og jeg synes jeg havde rigelig at tag mig til i forvejen med de veer.

Da jeg får presseveer, er de nødt til at lægge et vedrop pga jm var utilfreds med antallet af veer. Men droppet virkede ikke rigtig ordentlig og jeg endte også med st få ordentlig presseveer til at klare det selv.

[AnnikaF]

TUSIND TAK for alle jeres besvarelser! Hvor er jeg bare vild med babyklar, der er altid en masse søde mennesker, som er villige til at dele ud af erfaring!

Jeg er på fra mobilen, så vil ikke lige til at quote jer alle sammen. Men jeg har læst det hele og sætter så stor pris på det! Inklusiv link til den anden tråd :)

Tror lige jeg må genoverveje min holdning til epidural, for det lyder da ikke til at det er lutter lagkage. Vand var egentlig et af mine store ønsker, men det må man ikke ved tvillinger. Akupunktur lyder til gengæld virkelig godt! Jeg bliver jo meget klogere! Må igang med at læse noget mere. Dog har jeg, som en foreslog, allerede læst alle fødselsberetninger. Hvilket bestemt gør mig mere rolig og tryg omkring, hvordan en fødsel kan forløbe :)

Lene Maj, der var så meget bøvl i starten af min graviditet, pga. hyperemesisen, så jeg har ikke rigtigt fået de bøger, man normalt får. Jeg får løbende noget, når min jordemoder eller andre opdager, at jeg ikke har fået det. Tilgengæld har jeg voldsomt mange foldere om kvalme, virkelig kalorieholdig kost og sådan ;)

Med hensyn til den udslettede livmoderhals, mente jeg netop, om vandet kunne gå inden livmoderhalsen var væk, og det lyder det jo til, at det godt kan. Ærgerligt nok! Jeg tænkte, vi kunne være lidt mere sikre på, at tvillingerne blev derinde længe endnu, når nu min livmoderhals ikke rigtigt korter sig.

[Camillat]

What Saga says :ditto :ditto :ditto

Jeg fravalgte konsekvent epidural, da man hernede skal have saerligt undersoegelse forud for foedslen, som forudsaetning for at kunne faa den. Jeg skulle bare ikke nyde noget. Jeg foedte relativt hurtigt og have laenge foer forberedt mig mentalt og var meget overbevist om, at det kan mig, mit barn og min krop uden tvivl klare sammen og saa med stoette fra min mand og jordemoder. Det viste sig at vaere rigtigt.

Jeg havde glaede af to links, som jeg hellere end gerne videregiver

http://www.givingbirthnaturally.com/ - isaer "stages of labour"-afsnittene!

http://www.glorialemay.com/blog/?p=66

For mig var vejrtraekning og rette position altafgoerende i alle faser. Jeg have de vildeste udvidelsesveer liggende paa siden og foedte halvt siddende med benene oppe. Det var de eneste to, jeg kunne vaere i paa tidspunkterne...

[Guest]

TUSIND TAK for alle jeres besvarelser! Hvor er jeg bare vild med babyklar, der er altid en masse søde mennesker, som er villige til at dele ud af erfaring!

Jeg er på fra mobilen, så vil ikke lige til at quote jer alle sammen. Men jeg har læst det hele og sætter så stor pris på det! Inklusiv link til den anden tråd :)

Tror lige jeg må genoverveje min holdning til epidural, for det lyder da ikke til at det er lutter lagkage. Vand var egentlig et af mine store ønsker, men det må man ikke ved tvillinger. Akupunktur lyder til gengæld virkelig godt! Jeg bliver jo meget klogere! Må igang med at læse noget mere. Dog har jeg, som en foreslog, allerede læst alle fødselsberetninger. Hvilket bestemt gør mig mere rolig og tryg omkring, hvordan en fødsel kan forløbe :)

Lene Maj, der var så meget bøvl i starten af min graviditet, pga. hyperemesisen, så jeg har ikke rigtigt fået de bøger, man normalt får. Jeg får løbende noget, når min jordemoder eller andre opdager, at jeg ikke har fået det. Tilgengæld har jeg voldsomt mange foldere om kvalme, virkelig kalorieholdig kost og sådan ;)

Med hensyn til den udslettede livmoderhals, mente jeg netop, om vandet kunne gå inden livmoderhalsen var væk, og det lyder det jo til, at det godt kan. Ærgerligt nok! Jeg tænkte, vi kunne være lidt mere sikre på, at tvillingerne blev derinde længe endnu, når nu min livmoderhals ikke rigtigt korter sig.

Vand behøver ikke at være fødekar - det kan jo også være et brusebad, og det er der vel ikke noget galt for... Har da læst i nogen af beretningerne herinde at nogen er tilbudt et bad...

Krydser fingre for at din tvillinger bliver hvor de skal længe endnu.

Vh Lene

[AnnikaF]

Vand behøver ikke at være fødekar - det kan jo også være et brusebad, og det er der vel ikke noget galt for... Har da læst i nogen af beretningerne herinde at nogen er tilbudt et bad...

Krydser fingre for at din tvillinger bliver hvor de skal længe endnu.

Vh Lene

Umiddelbart har jeg fået at vide, at jeg slet ikke kan komme i vand på nogen måder, fordi der skal være så meget kontrol af dem under hele fødslen. Men vil da lige spørge ind til det! :)

[AnnikaF]

What Saga says :ditto :ditto :ditto

Jeg fravalgte konsekvent epidural, da man hernede skal have saerligt undersoegelse forud for foedslen, som forudsaetning for at kunne faa den. Jeg skulle bare ikke nyde noget. Jeg foedte relativt hurtigt og have laenge foer forberedt mig mentalt og var meget overbevist om, at det kan mig, mit barn og min krop uden tvivl klare sammen og saa med stoette fra min mand og jordemoder. Det viste sig at vaere rigtigt.

Jeg havde glaede af to links, som jeg hellere end gerne videregiver

http://www.givingbirthnaturally.com/ - isaer "stages of labour"-afsnittene!

http://www.glorialemay.com/blog/?p=66

For mig var vejrtraekning og rette position altafgoerende i alle faser. Jeg have de vildeste udvidelsesveer liggende paa siden og foedte halvt siddende med benene oppe. Det var de eneste to, jeg kunne vaere i paa tidspunkterne...

Tak for svar - og links! :)

Ja jeg tænker jo også, at vi vel for Søren er bygget til at føde, så mon ikke det nok skal lykkes uden en masse. Det er jo bare rart lige at kende forskel på hvilke 'konsekvenser' de forskellige slags smertelindring har (og der har min jordemoder altså ikke været til nogen som helst nytte, er meget lidt imponeret af hende og glæder mig til at møde den nye) :)

[Fru-Nielsen]

Jeg får sgu ærlig talt lange patter af alle jer der skriver, at I har epidural som sidste udvej og fordi I ønsker en naturlig fødsel. Hovedet på blokken, så tror jeg ærlig talt det er de allerfærreste, som går ind til en fødsel værende fast besluttet på at skulle have en epidural og med et ønske om en unaturlig fødsel.

Jeg fik en epidural, men det var altså hverken noget jeg havde besluttet på forhånd, eller det allerførste jeg bad om ved ankomst til fødegangen. ;) Og jeg sagde ej heller til jordemoderen at jeg ønskede en unaturlig fødsel..

Veer er den vildeste smerte, og jeg fik faktisk min epidural relativt tidligt - men ikke som den første. ;) Det er på trods af, at jeg tidligere har fået lavet en lumalpunktur, (som foregår på samme både, men er noget man gør for at tage rygmarvsvæske ud og ikke for at bedøve) hvilket er noget af det mest angstprovokerende jeg nogen sinde har prøvet!

Vesmerterne fik mig fuldstændig til at glemme min paniske angst for det, og det siger altså ikke så lidt ;)

Jeg vil kort og godt bare frem til, at jeg synes det er helt naturligt at gå ind til en fødsel med en forhåbning om at gøre det så naturligt som muligt og uden smertelindring. Men sådan er virkeligheden ikke nødvendigvis, og det er absolut ingen skam at have brug for smertelindring! :)

Jeg fik som nævnt selv epidural. Før det var jeg under den varme bruser. Det havde nok mere en afslappende effekt end direkte smertelindring. Men som veerne tog til kunne jeg ikke stå på mine egne ben.

Jeg blev flere gange tilbudt lattergas, men jeg kunne ikke samle mig om at trække vejret i masken.

Min fødsel tog omkring 18 timer fra første ve. Jeg oplevede at mine veer blev svagere og jeg fik vestimulerende drop. Jeg havde presseveer i omkring fire timer, men de var virkelig korte, så pressearbejdet måtte jeg primært gøre selv.

Jeg har klart epiduralen mistænkt for at have påvirket mine veer. Men det er selvfølgelig ikke til at vide.

Jeg ville dog ikke have undværret epiduralen, og jeg er ikke afskrække fra at få den en anden gang.

Det er fint at gøre sig tanker om smertelindring på forhånd og ikke mindt undersøge hvad de forskellige muligheder går ud på, men det er bare ikke til at vide hvad man vil og har brug for, før man står i det!

[Guest NinjaMama]

Jeg havde faktisk ikke gjort mig de vilde overvejelser eller tanker inden fødslen.

Jeg brugte vist mest den sidste del af min graviditet på at "overleve". Jeg var sengeliggende de sidste 3 måneder pga. truende for tidlig fødsel, og det betød at jeg ikke måtte komme til fødselsforberedelse. Og jeg må tilstå, at jeg virkelig ikke skænkede fødslen mange tanker, før det pludselig var NU! :rolleyes

Jeg havde den tilgang til fødslen, at jeg faktisk gerne ville have en Epi, hvis jeg følte behov for det. Jeg ville gerne prøve at føde naturligt, men jeg kender min grænse nok til at vide, at jeg ikke ville kunne klare en 30 timer lang fødsel uden smertelindring.

Mit vand gik om formiddagen, og da jeg var til tjek på gyn.amb havde jeg ikke haft en eneste ve endnu, men var alligevel 4 cm åben uden livmoderhals. Vi fik valget mellem igangsættelse eller at tage hjem og afvente veer. Klokken 16.30 valgte vi at tage hjem, og der havde jeg stadig ikke mærket det mindste smule optræk til veer. Men vi var kun nået til udkanten af herning da jeg havde så kraftge veer at vi måtte vende om. Klokken 17 var jeg tilbage på fødegangen, 7 cm åben med vestorm. Jeg TRYGLEDE om at få en epidural, men jordmoderen vill vente og se tiden an <_< Jeg nåede aldrig at få min højt ønskede epidural, for 17.30 var jeg fuldt udvidet og havde presseveer. Klokken 19.45 blv Thea født :wub

[Påskesen]

Jeg får sgu ærlig talt lange patter af alle jer der skriver, at I har epidural som sidste udvej og fordi I ønsker en naturlig fødsel. Hovedet på blokken, så tror jeg ærlig talt det er de allerfærreste, som går ind til en fødsel værende fast besluttet på at skulle have en epidural og med et ønske om en unaturlig fødsel.

Jeg fik en epidural, men det var altså hverken noget jeg havde besluttet på forhånd, eller det allerførste jeg bad om ved ankomst til fødegangen. ;) Og jeg sagde ej heller til jordemoderen at jeg ønskede en unaturlig fødsel..

Veer er den vildeste smerte, og jeg fik faktisk min epidural relativt tidligt - men ikke som den første. ;) Det er på trods af, at jeg tidligere har fået lavet en lumalpunktur, (som foregår på samme både, men er noget man gør for at tage rygmarvsvæske ud og ikke for at bedøve) hvilket er noget af det mest angstprovokerende jeg nogen sinde har prøvet!

Vesmerterne fik mig fuldstændig til at glemme min paniske angst for det, og det siger altså ikke så lidt ;)

Jeg vil kort og godt bare frem til, at jeg synes det er helt naturligt at gå ind til en fødsel med en forhåbning om at gøre det så naturligt som muligt og uden smertelindring. Men sådan er virkeligheden ikke nødvendigvis, og det er absolut ingen skam at have brug for smertelindring! :)

Jeg fik som nævnt selv epidural. Før det var jeg under den varme bruser. Det havde nok mere en afslappende effekt end direkte smertelindring. Men som veerne tog til kunne jeg ikke stå på mine egne ben.

Jeg blev flere gange tilbudt lattergas, men jeg kunne ikke samle mig om at trække vejret i masken.

Min fødsel tog omkring 18 timer fra første ve. Jeg oplevede at mine veer blev svagere og jeg fik vestimulerende drop. Jeg havde presseveer i omkring fire timer, men de var virkelig korte, så pressearbejdet måtte jeg primært gøre selv.

Jeg har klart epiduralen mistænkt for at have påvirket mine veer. Men det er selvfølgelig ikke til at vide.

Jeg ville dog ikke have undværret epiduralen, og jeg er ikke afskrække fra at få den en anden gang.

Det er fint at gøre sig tanker om smertelindring på forhånd og ikke mindt undersøge hvad de forskellige muligheder går ud på, men det er bare ikke til at vide hvad man vil og har brug for, før man står i det!

:ditto ENIG! Syntes at det giver et alt for farvet billede herinde af at epidural er noget man kun bør få som sidste udvej, da det kan hæmme fødslen og er unaturligt/farligt. Dette er jo altså ikke tilfældet. Epidural er velbrugt af mange fødende, og det er altså ikke noget man bliver hverken mindre kvinde af eller noget. Det er i de færeste tilfælde at epi hæmmer veerne, og det er jo kun hvis den bliver lagt for sent eller forkert. Epien er det eneste der ferner smerterne, således at man kan få en pause og lade op til at skulle evt. presse.

Jeg tror det er meget vigtigt at man ikke sætter et scenarie op for sig selv hvor man siger: det skal være sådan! Tværtimod mener jeg det er vigtigt at overveje hvordan man vil reagere i de forskellige situaioner (epi, KS, sugekop mm.) Således at man er mentalt forberedt på hvad der skal ske, og hvordan man har det med de forskellige ting. Man hører jo ofte om kvinder der er kede af deres fødsel ikke blev som de havde håber, netop fordi de har sat et glansbillede op.

Desuden syntes jeg at det er vigtigt at prioritere at man kan ændre mening under fødslen mange gange, og i situationen skal gøre det der er bedst. Derfor tror jeg ikke på at man kan bestemme hvordan man vil have det på forhånd. Man kan selvfølgelig have ønsker, og søge at få disse opfyldt. Man ved jo ikke på forhånd om det bliver en lynfødsel eller et 20 timers helvede, om man får ve storm fra starten eller har pauser gennem veerne.

Jeg tror på at man skal lytte til sin krop, fornuft, og forberede sig så godt man kan mentalt (sætte sig ind i tingene) men jeg tror ikke på at man skal sige nej til noget på forhånd!

Ang. min egen fødsel, så havde jeg ve storm fra start til slut, ingen pauser, fødslen trak ud til 12 timer, jeg fik bistik (som overhovedet ikke hjalp men bare gjorde ondt), elektrochok (som tog toppen) samt epi. På trods af at jeg fik epi, var min krop så træt til sidst pga. vestorm at jeg ikke havde kontrol over den, jeg rystede helt vildt, og kunne aldrig have presset. Det endte i AKS, og det er jeg lykkelig for ;)

[tazdiginez]

Åh puha..

Smertelindringen... Ja! Det er en værre jungle at begive sig ud i.

Jeg fik lidt smertelindring, men mit forløb var heller ikke et af de nemmeste.

Jeg vågnede op med veer og havde dem så i 68 timer før der reelt skete noget. Modningsveer kaldte de dem..

Jeg stressede mig selv fordi jeg ikke anede, hvad jeg skulle stille op med veerne og jordmødrene ville ikke beholde mig på sygehuset før på 3. Dagen.

Jeg fik noget at sove på og fik noget ro og så gik det stærkt.

Jeg var allerede 2 cm. Åben, men livmoderhals var der stadig og vandet var ikke gået endnu.

Det hjalp med søvn og trygge omgivelser, for jeg udvidede mig 8 cm. På 6 timer - meget fint og naturligt.

Så min fødsel varede i alt 74 fra ve-start til hun kom til verdenen.

Jeg ønskede en naturlig fødsel og havde læst meget omkring det. Læst omkring de forskellige "faser" og måder at smertelindre på med positioner, vejrtrækninger osv.

Alt det viden forsvandt da veerne kom. Jeg troede at alt sådan noget som at presse rigtigt, trække vejret rigtigt osv. Kom naturligt, men det gjorde det ikke for mig. Jeg skulle guides igennem og sjovt nok, var det min mor som måtte guide mig igennem det.

Jeg kom i kar til udvidelelsesveerne og måtte op, da Maliva blev stresset. Så jeg fødte på briks.

Smertelindringen af vand er klart det jeg vil tage med til næste gang.

Jeg fik også akupunktur pga. Min lænd var totalt spændt op og ville ikke slippe i ve-pauserne - så jeg havde konstante ve-smerter i lænden. Akupunkturen hjalp mig ikke en dyt, desværre.

Jeg kom op af karret og på briks, vandet blev taget og jeg fik ve-stimulerende drop, da veerne faldt drastisk i styrke.

Jeg fik pga. Lænden sterilvandspapler og.. aldrig igen! J har stadig traumer efter det skrig jeg udledte af smerten.

De virkede ja, men den smerte og den traume J fik, vil jeg ikke udsættes for igen.

Så hellere forsøge med varmepuder, massage o.lign.

Så fik jeg ilt, da Maliva ikke fik nok ned. Den maske var min værste fjende og jeg rykkede den faktisk ud af væggen under en ve. :blush

Jeg tror det vigtigste redskab du kan lære dig selv til en fødsel er; at slappe af i situationen. Finde det sted, hvor du i dit smertehelvede har ro.

Jeg skal 100% ha' min jordemoder til at guide mig, step-by-step igennem vejrtrækningen og pressefasen denne gang.

Jeg fik ikke rigtig guiden fra jordemoderen sidste gang. Det var min mor der guidede mig igennem vejrtrækningen. Jeg glemte at trække vejret under pres og så gav jeg jo yderligere stress på min og Malivas krop.

Så jeg skal guides og læres igennem fødslen. :)

Det bedste jeg gjorde for mig selv var at bevarer roen, under veerne (da jeg var kommet på sygehuset) og så lade min krop arbejde for mig. Det er en ukontrollerbar situation og det skal man bare acceptere med det samme, for ellers modarbejder man det og så bliver det værre... :)

[MamatilJ&M]

Nu svare jeg uden lige have læst de andres besvarelser ;)

Jeg startede med brus. Jeg sad der vil en halv times tid knap nok og så gid jeg ikke det mere. Ingen effekt for mig.

Så fik jeg en nål øverst i hovedbunden og varme puder. Ingen effekt.

Så fik jeg akkupunktur i lænden. Ingen effekt.

Da jeg jeg nåede fødegangen var det første jeg bad om at få fjernet de skide nåle. De var bare trælse og bede om en epiduralblokade. Sikke dog en effekt. Der begynder jeg igen at kan huske hvad der skete og mit flæberi fik en ende... Eneste ulempe var at jeg var så bedøvet at jeg ikke selv kunne tisse og ikke mærke når jeg kørte stativet med drops over mine tæer :D

Mit råd er at være åben. Din JM skal nok snakke med dig om hvad hun synes vil være en god smertelindring for dig.

[Forunderligt]

Jeg tror altså lige vi skal huske på at det er ok at ha forskellige holdninger til epiduralblokaden - selv om det for mange er et følsomt emne. Jeg hører altså ikke nogen fordømmelse overfor dem som vælger eller har brug for epiduralblokade - men jeg syns virkelig det skal være lige så ok at man har valgt den som "sidste udvej". Der er flere der utroligt rigtigt har sagt at det er vigtigt at kunne være åben for at tage tingene som de nu kommer, fordi man ikke kan vide hvordan man vil reagere eller hvilken slags fødsel man kommer til at få. Og derfor syns jeg netop det er vigtigt at man har sat sig lidt ind i hvad de forskellige typer smertelindring kan indebære, og hvad man i øvrigt kan komme ud for under en fødsel, så man er forberedt.

[AnnikaF]

Jeg vil som sådan heller ikke afvise at få en epidural. Min oprindelige tanke var - hvorfor dog ikke få den, når nu den er der og kan mindske smerten. Og der kan jeg så forstå, at den har en del bivirkninger. Så nu vil det ikke længere nødvendigvis være mit første valg.

[louisef]

Jeg har jo endnu eller ikke været i situationen, og på trods af en del faglig viden om valgmulighederne synes jeg det er rigtig rigtig svært at vide hvad der er 'rigtigt'.

Ja epiduralen har nogle bivirkninger, det har al medicin, men de er heldigvis ganske få. Som udgangspunkt tænker jeg også selv at starte med noget mindre 'drastisk', men har dog samtidig i tankerne at man jo godt kan nå forbi et punkt hvor de vil give en epiduralen :-/ og at end del af de mindre invasive procedure, ikke virker på alle. Fx har jeg prøvet akupunktur tidligere i graviditeten uden effekt så den har jeg personligt ikke lyst til at 'bruge tid' på. Saltvandspabler er jeg slet heller ikke interesseret i. Umiddelbart tænker jeg at starte med varmepude hjemme og bad (som jo så ikke er muligt for dig). Vil dog ikke føde i bad. Hvis man er i bad kan man på Herlev heller ikke få magen anden smertelindrig, da epidutal og kar er no-go (pga infektionsrisiko), og gasslangerne (ilt og lattergas) ikke kan nå derhen :)

Men regner med at have tænkt lidt hjemmefra og så ellers tage det i samråd med JM i situationen. Vil helst ikke bestemme mig for en hel masse og så blive skuffet, for helt ærligt så aner jeg ikke rigtig hvad jeg skal 'forvente' :)

[Guest NinjaMama]

Jeg skal nok lige tilføje, at jeg efter fødslen fik en epidural, da jeg skulle syes.. Og jeg fik rigtig slem spinal hovedpine af det.

De første to dage på sygehuset mærkede jeg ikke rigtig så meget til det. Men på tredje dagen blev det rigtigt slemt. På 4 dagen var det så slemt, at jeg ikke kunne stå oprejst eller holde ud af have mine øjne åbne når jeg stod op. Jeg fik tilbudt at komme op på sygehuse og få "lappet" hullet der var i min ryg, men jeg klarede det heldigvis hjemmefra med litervis af koffein holdige drikke - selvom jeg HADER kaffe, så drak jeg spandevis for at slippe for indlæggelse. Det kunne jeg slet ikke overskue med en lille nyfødt.