Besvaret August 6, 2014 Tillykke med Marius, Anita :loveshower Vores store børn :wub Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 6, 2014 Stort tillykke med Marius' 2 års fødselsdag :loveshower :balloon Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 6, 2014 Tak for fødselsdags hilsnerne :glad Min lille fjollehoved bliver 2 år idag :hurra Hvor er der bare sket meget på 2 år. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 6, 2014 Tak for fødselsdags hilsnerne :glad Min lille fjollehoved bliver 2 år idag :hurra Hvor er der bare sket meget på 2 år. I dag er det Marius' (Marsua's) fødselsdag HURRA, HURRA, HURRRRRRAAAAA.......! Hvor er han bare dejlig ham Marius og hvor er det vildt at han allerede er 2 år - det betyder at Elins er lige om hjørnet - og det er jeg slet ikke klar på! Håber at I får en fantastisk dag - vejret er i hvert fald med jer....! TILLYKKE SØDE MARIUS! :balloon Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 6, 2014 Jeg kunne godt tænke mig nogle råd - eller en anderledes vinkel at se dette fra. Caroline har enormt meget temperament og kaster med ting og sager, hvis jeg feks beder hende lade være fortsætter hun bare. Jeg har sat mig ned flere gange og forklaret hende, at tingene går i stykker, men hun fortsætter som regel indtil jeg "time-outer" hende. Endvidere, så bruger hun meget tid på om morgenen at ligge sig på maven og bare råbe eller skrige feks hvis jeg siger: "Legetøjet skal blive hjemme" Hun vil ikke have at jeg nærmer mig hende, vil ilkke snakke, vil ikke kramme - bare råbe! Vi prøver så vidt muligt at snakke om det bagefter, og jeg prøver altid at nå ind til hende når hun bliver ked af det. Hvad kan man gøre for at undgå det? Jeg ved godt det er en del af udviklingsprocessen, men Nøøøj jeg bliver ked af det :-( Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 6, 2014 I mandags gik det fantastisk med at aflevere og hente Elin efter 3 ugers sommerferie, så holdt vi en uventet fridag i går, pga en betændt storetå der skulle tjekkes på hende. Da jeg så afleverede i dag, var hun bare ked af det - og kunne slet ikke give slip på mit ben.... æv hvor jeg hader det. Specielt ovenpå en hyggelig morgen, hvor hun og jeg bare har hygget og hun har været et stort smil fra hun vågnede... Nogen gange ville det være hyggeligt at være hjemmegående (men den tanke slår jeg hurtigt ud af hovedet igen - det ville både hun og jeg blive tossede over - men det kunne være meget hyggeligt at have 3 ugers ferie lidt oftere....) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 6, 2014 Jeg kunne godt tænke mig nogle råd - eller en anderledes vinkel at se dette fra. Caroline har enormt meget temperament og kaster med ting og sager, hvis jeg feks beder hende lade være fortsætter hun bare. Jeg har sat mig ned flere gange og forklaret hende, at tingene går i stykker, men hun fortsætter som regel indtil jeg "time-outer" hende. Endvidere, så bruger hun meget tid på om morgenen at ligge sig på maven og bare råbe eller skrige feks hvis jeg siger: "Legetøjet skal blive hjemme" Hun vil ikke have at jeg nærmer mig hende, vil ilkke snakke, vil ikke kramme - bare råbe! Vi prøver så vidt muligt at snakke om det bagefter, og jeg prøver altid at nå ind til hende når hun bliver ked af det. Hvad kan man gøre for at undgå det? Jeg ved godt det er en del af udviklingsprocessen, men Nøøøj jeg bliver ked af det :-( Vi oplever akkurat det samme med Elin ind imellem - det er heldigvis ikke hele tiden (men nærmest midlertidigt sindssyge - ikke for at joke med den sygdom).... Vi har haft nogle episoder på ferie, hvor vi har haft en taske med playmobil med til hende, og ind i mellem er hun begyndt at smide med det, når det ikke lige vil, som hun vil. Og der har vi forklaret at vi gerne vil hjælpe hende, men hvis hun bliver ved med at smide med det, så gemmer vi det væk. Det endte med at vi pakkede tingene væk og stillede tasken op på bordet - hvilket gjorde at hun flejnede fuldstændig. Efter det værste raseri udbrud var ovre, tog jeg hende op og krammede hende (før kan man ikke) - og spurgte om hun vidste hvorfor jeg havde taget det væk. Nogen gange kan hun godt forstå det, andre gange forklarer jeg hende at det er fordi hun kaster med det - og det vil jeg ik have. Men at hun gerne må lege med det igen, hvis hun leger uden at kaste med det. Så får hun det igen - og sker det igen, så gentager vi det. Om morgenen hvis hun gerne vil have ting med op til dp, så får hun nogen gange lov til at tage det med (alt efter hvad det er) men i mandags ville hun have en stor dukke med -og der sagde jeg til hende at den skulle blive hjemme - og at vi lige kunne gå ind og putte hende i Elins seng, og så var hun der, når Elin kom hjem fra dp. Det accepterede hun.... Det er ikke sikkert at det hjælper hos jer - men det er lige så meget for at sige, at vi står i de samme situationer - man kan ikke undgå, netop fordi det er et led i deres udvikling, men man skal bare sørge for at finde frem til det, man føler der virker (hvis man kan finde det) og så holde ved det, selvom det skaber scener. Det er ikke sikkert at det vi gør er "pædagogisk korrekt" - men det vi gør, føler vi er rigtigt - og virker ind i mellem. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 6, 2014 Vi oplever akkurat det samme med Elin ind imellem - det er heldigvis ikke hele tiden (men nærmest midlertidigt sindssyge - ikke for at joke med den sygdom).... Vi har haft nogle episoder på ferie, hvor vi har haft en taske med playmobil med til hende, og ind i mellem er hun begyndt at smide med det, når det ikke lige vil, som hun vil. Og der har vi forklaret at vi gerne vil hjælpe hende, men hvis hun bliver ved med at smide med det, så gemmer vi det væk. Det endte med at vi pakkede tingene væk og stillede tasken op på bordet - hvilket gjorde at hun flejnede fuldstændig. Efter det værste raseri udbrud var ovre, tog jeg hende op og krammede hende (før kan man ikke) - og spurgte om hun vidste hvorfor jeg havde taget det væk. Nogen gange kan hun godt forstå det, andre gange forklarer jeg hende at det er fordi hun kaster med det - og det vil jeg ik have. Men at hun gerne må lege med det igen, hvis hun leger uden at kaste med det. Så får hun det igen - og sker det igen, så gentager vi det. Om morgenen hvis hun gerne vil have ting med op til dp, så får hun nogen gange lov til at tage det med (alt efter hvad det er) men i mandags ville hun have en stor dukke med -og der sagde jeg til hende at den skulle blive hjemme - og at vi lige kunne gå ind og putte hende i Elins seng, og så var hun der, når Elin kom hjem fra dp. Det accepterede hun.... Det er ikke sikkert at det hjælper hos jer - men det er lige så meget for at sige, at vi står i de samme situationer - man kan ikke undgå, netop fordi det er et led i deres udvikling, men man skal bare sørge for at finde frem til det, man føler der virker (hvis man kan finde det) og så holde ved det, selvom det skaber scener. Det er ikke sikkert at det vi gør er "pædagogisk korrekt" - men det vi gør, føler vi er rigtigt - og virker ind i mellem. Caroline har sådan nogle lege tasker hun gerne ville have med i vs. Jeg forklarede hende, at det kunne hun ikke, fordi de andre børn jo ville lege med det og så ville det blive væk. Det forstod og forstår hun godt, ligesom at hun altid er god til til at vælge én bamse hun vil have med.... Åh, jeg synes det er hårdt. For det virker bedst at lade hende være når hun ligger sig på maven og går amok! Hmm Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 6, 2014 Tillykke til Marius! :glad :balloon Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 6, 2014 Caroline har sådan nogle lege tasker hun gerne ville have med i vs. Jeg forklarede hende, at det kunne hun ikke, fordi de andre børn jo ville lege med det og så ville det blive væk. Det forstod og forstår hun godt, ligesom at hun altid er god til til at vælge én bamse hun vil have med.... Åh, jeg synes det er hårdt. For det virker bedst at lade hende være når hun ligger sig på maven og går amok! Hmm Det skal du også - altså lade hende rase ud, og når hun så er ved at "komme op til overfalden" igen, så kan du spørge om hun har brug for en krammer. Prøv også at sætte ord på hendes følelser - jeg kan godt se at du blev rigtig træt af, at du ikke må få dit legetøj med i vs, det er også rigtig træls. Men dit legetøj bor herhjemme og oppe i vs er der noget andet legetøj som du gerne må lege med. Jeg ved ikke om det virker på Caroline, men det var hvad jeg ville gøre i situationen. For jeg tror helt ærlig ik at de er store nok til at kunne forstå konsekvenserne af, hvis de har legetøjet med - og at det kan blive væk.... Uden at spille klog, så tror jeg først at de forstår det, når de er noget ældre.... Ps. Ja, det er hårdt - og ind imellem kan jeg også godt tænke - er det nu kampen værd. Men så ser jeg på min niecen på 5 år og tænker - ja, det ER kampen værd! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 6, 2014 Det skal du også - altså lade hende rase ud, og når hun så er ved at "komme op til overfalden" igen, så kan du spørge om hun har brug for en krammer. Prøv også at sætte ord på hendes følelser - jeg kan godt se at du blev rigtig træt af, at du ikke må få dit legetøj med i vs, det er også rigtig træls. Men dit legetøj bor herhjemme og oppe i vs er der noget andet legetøj som du gerne må lege med. Jeg ved ikke om det virker på Caroline, men det var hvad jeg ville gøre i situationen. For jeg tror helt ærlig ik at de er store nok til at kunne forstå konsekvenserne af, hvis de har legetøjet med - og at det kan blive væk.... Uden at spille klog, så tror jeg først at de forstår det, når de er noget ældre.... Jeg tror godt hun forstår det med at de små legesager ikke skal med - Hun spørger sjældent om dem, og det er heller ikke det der skaber problemet, men mere feks hvis hun beder mig om hjælp, jeg hjælper men ikke gør det "rigtigt" så at sige. Så bliver hun gal og kan faktisk finde på at både slå, rive og spytte. Feks i dag da jeg lukkede døren ud til haven da vi skulle køre, der lod jeg hende rase ud og så snakkede vi om det bagefter Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 6, 2014 Jeg tror godt hun forstår det med at de små legesager ikke skal med - Hun spørger sjældent om dem, og det er heller ikke det der skaber problemet, men mere feks hvis hun beder mig om hjælp, jeg hjælper men ikke gør det "rigtigt" så at sige. Så bliver hun gal og kan faktisk finde på at både slå, rive og spytte. Feks i dag da jeg lukkede døren ud til haven da vi skulle køre, der lod jeg hende rase ud og så snakkede vi om det bagefter Jeg syntes det lyder som om du gør det helt rigtige - møj situationer men så længe du virker rolig og ikke farer op så tror jeg ikke man kan gøre det meget anderledes. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 6, 2014 Jeg tror godt hun forstår det med at de små legesager ikke skal med - Hun spørger sjældent om dem, og det er heller ikke det der skaber problemet, men mere feks hvis hun beder mig om hjælp, jeg hjælper men ikke gør det "rigtigt" så at sige. Så bliver hun gal og kan faktisk finde på at både slå, rive og spytte. Feks i dag da jeg lukkede døren ud til haven da vi skulle køre, der lod jeg hende rase ud og så snakkede vi om det bagefter Det er lige præcis som Elin - og det er vist meget typisk for selvstændighedsfasen. Jeg synes at det hjælper lidt at tænke på, at det er fordi hjernen er under ombygning - og det er akkurat det samme, der sker for teenagere, sjovt nok. Der kan også komme nogle voldsomme udbryd fra en teenager, uden at det giver nogen form for mening. Men man bliver bare nødt til at rumme det, så godt man kan. Lade dem rase ud - og ellers tilbyde masser af krammer og forståelse for at det er svært at være dem lige nu. Det tror jeg på, skal gøre at de kommer nemmere igennem det. For som tidligere sagt - det er ikke noget der kan undgås fordi det er et led i deres udvikling, ligesom de kære tigerspring. For at komme med en smuk metafor, som egentlig skal forstås i forhold til Gud og mennesket. Men synes at det passer så godt ind her: Du kan ikke tage det væk eller bære dem igennem ørkenen , men du kan sørge for at lade dem vide at du går lige ved siden af - og støtter dem hele vejen igennem - indtil man er på den anden side. Der er altså også tidspunkter, hvor Elin har været helt derude, hvor hun slet ikke kan få hold på det, hvor jeg simpelthen har sagt bestemt - uden at skælde ud "Så Elin, nu stopper du!" Og så hun har også sagt "ja....snøft" Så ind i mellem, skal man også stoppe dem i det der, hvis ikke de kan komme ud af det..... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 6, 2014 Tak for fødselsdags hilsnerne :glad Min lille fjollehoved bliver 2 år idag :hurra Hvor er der bare sket meget på 2 år. Tillykke med din store dreng :hurra Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 6, 2014 Det er lige præcis som Elin - og det er vist meget typisk for selvstændighedsfasen. Jeg synes at det hjælper lidt at tænke på, at det er fordi hjernen er under ombygning - og det er akkurat det samme, der sker for teenagere, sjovt nok. Der kan også komme nogle voldsomme udbryd fra en teenager, uden at det giver nogen form for mening. Men man bliver bare nødt til at rumme det, så godt man kan. Lade dem rase ud - og ellers tilbyde masser af krammer og forståelse for at det er svært at være dem lige nu. Det tror jeg på, skal gøre at de kommer nemmere igennem det. For som tidligere sagt - det er ikke noget der kan undgås fordi det er et led i deres udvikling, ligesom de kære tigerspring. For at komme med en smuk metafor, som egentlig skal forstås i forhold til Gud og mennesket. Men synes at det passer så godt ind her: Du kan ikke tage det væk eller bære dem igennem ørkenen , men du kan sørge for at lade dem vide at du går lige ved siden af - og støtter dem hele vejen igennem - indtil man er på den anden side. Der er altså også tidspunkter, hvor Elin har været helt derude, hvor hun slet ikke kan få hold på det, hvor jeg simpelthen har sagt bestemt - uden at skælde ud "Så Elin, nu stopper du!" Og så hun har også sagt "ja....snøft" Så ind i mellem, skal man også stoppe dem i det der, hvis ikke de kan komme ud af det..... Vil nok lyve hvis jeg sagde, at jeg aldrig har sagt højt og bestemt "så er det nok!" Hun er også strid hvis vi er ude og handle og hun ikke sidder i vogn. Der kan hun også kaste sig rundt så det batter. Forleden skulle vi hurtigt i Føtex, gik ind uden vogn, kunne mærke hun blev anspændt. Spurgte om hun var træt og om vi skulle hente en vogn i stedet, og så løste det problemet. Men det er ikke altid man kan være über overskudsmor Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 6, 2014 Åh det lyder hårdt Sofie... Det er træls at det skal være så svært for ham at komme tilbage. Men så er det godt at du har så god tid til at køre ham ind.... :kram :kram Tusind tak for kram Tina! :kram2 Jeg synes virkelig det er hårdt! At høre ham græde så hjerteskærende når jeg går, og vide at det meste af formiddagen går med at han er ked af det, dét skærer altså i hjertet :( Da han havde sovet til middag i går var han heldigvis glad (jeg hentede ham så lige så snart han havde spist efter luren, men han var GLAD), så måske han har det bedre om eftermiddagen, når han har sovet lidt. I dag gik jeg igen fra en grædende Lucas, og da jeg gik forbi hegnet udenfor vs kunne jeg bare høre hvordan han græd inderligt :( Jeg gik selv direkte hjem og tudede - noget jeg MEGET sjældent gør, men hold k*ft hvor er det her altså hårdt! :( Og så får du også lige et kæmpe kram, øv at i også havde en dum aflevering i dag :kram Håber Elin hurtigt blev glad igen :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 6, 2014 Tak for alle hilsnerne vedr. Marius fødselsdag :glad :lovebk Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 6, 2014 Så kom der datoer på gymnastik. Hold op vi får nogle pressede torsdage. Nu må vi se om det går. For selvfølgelig skal Marius til gymnastik. Ellers må jeg gå et kvarter før om torsdagen... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 6, 2014 Tillykke Marius :hurra :hurra Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 6, 2014 Stort tillykke til Marius!! :yay :hurra Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 6, 2014 Vil nok lyve hvis jeg sagde, at jeg aldrig har sagt højt og bestemt "så er det nok!" Hun er også strid hvis vi er ude og handle og hun ikke sidder i vogn. Der kan hun også kaste sig rundt så det batter. Forleden skulle vi hurtigt i Føtex, gik ind uden vogn, kunne mærke hun blev anspændt. Spurgte om hun var træt og om vi skulle hente en vogn i stedet, og så løste det problemet. Men det er ikke altid man kan være über overskudsmor Lise får også ind imellem en total nedsmeltning over de mest åndssvage ting og jeg må også indrømme at det er hændt at min tålmodighed lå et meget lille sted og jeg med hævet/bestemt stemme har sagt "Nu stopper du!" eller lign. :oops Men jeg forsøger at være overskudsmor og rumme hende, når det er. Så sætter jeg også nogle ord på for hende, som fx idag hvor vi havde været på besøg hos naboen og så skulle hjem for at sove middagslur. Naboen fulgte os lige på vejen, men sagde farvel uden for vores låge. Da hun først var gået rundt om hjørnet igen, brød Lise totalt sammen, fordi hun ville have vores nabo skulle komme med ind! Jeg fortalte hende at jeg godt vidste hun rigtig godt kunne lide Susanne (vores nabo) og det var SÅ hyggeligt at besøge hende (Lise nikker og hikser et jaaa). Så jeg kunne godt forstå at Lise var ked af at hun ikke kunne være sammen med Susanne mere idag. Men hun bor jo lige derovre (peger), så vi kan gå over og besøge hende igen en anden dag! Det er ikke altid det hjælper på humøret - hun falder lige lidt ned et kort øjeblik, når jeg sætter ord på det hun gerne vil, men vender som regel tilbage til gråd og tårer, når jeg så nævner hvorfor det er hun ikke kan/må. Men jeg tror på at det er det rigtige og hun måske i det mindste føler sig forstået og at det er ok at være ked af det. Lise kan så også finde på at kaste med ting, der gør jeg lidt det samme som Tina - fortæller hende at man ikke må kaste med tingene og så fjerner jeg dem. Jeg tilbyder hende at få dem tilbage, hvis hun kan lade være med at kaste - ellers tager jeg dem igen. Og sætter ellers ord på hendes følelser som før. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 6, 2014 Det var meningen at Lise skulle i VS idag, så jeg kunne få lavet en masse ting herhjemme - men da hun så sad imorges med tårer i øjnene og sagde at hun ikke ville i vs, men blive hjemme hos mor!... ja så kunne jeg ikke sige nej :rolleyes Så Lise har haft en hjemmedag idag med mig og jeg har ikke fået lavet en dyt :P Vi har hygget os med at gå en laaaang tur med hunden og besøge diverse legepladser i området, så har vi leget med fingermaling og været på besøg hos naboen, hvor Lise var så heldig at få en is. Jeg håber dog virkelig at det vender med vs og hun får lyst til at komme afsted igen, for shit det er svært at sende hende afsted ked af det, når jeg ved at jeg alligevel bare er herhjemme! Men jeg HAR jo altså en masse der skal ordnes inden lillebror melder sin ankomst og jeg får bare ikke lavet noget, når jeg også har hende hjemme :unsure Misunder lidt jer andre der fortæller om børn, som gerne selv vil afsted, keder sig derhjemme og snakker om de andre i vs. Sådan har Lise aldrig været... hun er egentlig glad nok for sin vs, hun har altid haft en rigtig god dag der når jeg henter, men hun vil bare hellere være derhjemme med os! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
.thumb.jpg.7c59ad97db19e2bac31958d8049b520c.jpg)