Kan I hjælpe mig med, hvad jeg skal fokusere på i mit speciale?

[Barbamama]

Jeg skal skrive speciale til februar, men tænker allerede nu over, hvad jeg har lyst til at skrive om. Der er ret frie rammer, men jeg har kun ca. 4 måneder at skrive i (eller dvs 4 måneder at få vejledning i. Jeg må jo godt begynde nu... Anyway...)

Jeg havde tænkt mig, at det skulle være noget omkring børn og skilsmisse (ikke nødvendigvis i betydningen "ægteskabet stopper" men i betydningen "mor og fra går fra hinanden"), da jeg tænker, at det er en svær situation for stort set alle, der står i den + det er noget, der går lige i hjertet på mig. Men jeg skal jo have indsnævret en mere specifik "undren" eller "problem", og da jeg er så "heldig" at jeg ikke selv står i det, har jeg lidt svært ved at gennemskue, hvilke konkrete problemer der er. Jeg kan ikke se skoven for bare træer! Så jeg håber, at I kan inspirere mig og hjælpe mig med at få tankerne i gang :)

Jeg kan desværre ikke skrive en manual om "Hvad der virker" eller "hvordan kan man undgå xxx" (tænk hvor dejligt, det kunne være, hvis jeg kunne!) men jeg kan f.eks. undersøge, hvordan man kunne forstå et-eller-andet eller hvilke faktorer, der kan være særligt aktuelle omkring noget eller medvirkende til noget.

Så jer, der på en eller anden måde har været "i klemme" med noget "mor og far går fra hinanden": Hvad kunne I ønske jer, at fagfolk (f.eks. psykologer, men også lærere, pædagoger, sp'er og/eller andre) vidste mere om eller var bedre til? Eller hvad ville I ønske, at I havde vidst eller forstod bedre? Hvis I skulle læse en bog, der skulle hjælpe jer, hvad skulle den så handle om? Det kan både være i forhold til barnet, til x-kæresten/ægtefællen, en selv, fagpersoner eller whatever :)

Hvis nogle af jer kunne være interesseret i, at jeg evt må interviewe jer omkring emnet må I også meget gerne tygge på, om det er noget I gider (men jeg ved jo af gode grunde ikke endnu, om det er aktuelt, da jeg ikke ved endnu om jeg overhovedet vil interviewe og om det i givet fald skulle være fagpersoner eller mødre eller andre). :blush

Anyway skyd! Hvilket problem skal jeg knuse? :box

[Guest Felixmor]

Har ingen råd da mine forældre ikke er skilt. Kan man skrive noget om den gode tone og påvirkningen af børn deraf. Vil bare egentlig tilkendegive at jeg synes det lyder som et spændende emne :goodluck

[Mistel]

Min veninde gennemgår en ualmindelig modbydelig skilsmisse lige nu, så min umiddelbare tanke er noget med - hvordan kommunikerer man (omkring børnene) når man ikke kan kommunikere? Hvordan holder man hovedet koldt i forhold til samvær med børnene, når den anden er jordens største nar og ens følelser er enormt sårede. Hvordan skelner man mellem ens egen smerte og børnenes tarv? Hvordan undgår man at tage hævn, når det er det eneste, man ønsker? Sådan noget tænker jeg.... Det er ikke sikkert det er til nogen hjælp - men held og lykke under alle omstændigheder :)

[Myliona]

Jeg tror mit største sådan.. "problem", faktisk er følelsen af at give "afkald" på sit barn.. Altså.. Når jeg laver planer med CHristian om hvor meget og hvornår vi skal se Camille, kan jeg ikke lade være at sidde med følelsen af at jeg skal "kæmpe" og hvis ikke jeg vil have hende "hele tiden", er jeg en dårlig mor - Ved ikke om det er til at forstå?

Noget i stil med tankerne omkring ens rolle som forældre, i forhold til mængden og typen af samvær med børnene.

Der MÅ være flere mødre end mig, som føler de SKAL kæmpe, og at hvis de IKKE gør, er de dårlige forældre..

Altså, det psykiske måske lidt tabu agtige, i at være en mor som faktisk synes det er "okay" følelsesmæssigt, ikke at være den der nødvendigvis ser sit barn mest af forældrene.

Generelt, hvis du kan "Bruge" mig, så må du interviewe mig om alt.. Jeg er selv skilsmissebarn, og jeg har nu en "skilsmissedatter" ;)

[skruk]

Lyder som et godt udgangspunkt for et speciale:)

[Guest]

Spændende tanker du gør dig omkring specialet. Jeg vil lige tænke lidt over om jeg kan komme med nogle ideer, idet jeg selv er skilsmissebarn og jeg stiller gerne op, hvis det er du får brug for det.

[Barbamama]

Hvor er I gode!!! Tak for jeres input (og kom endelig med flere, hvis I har lyst :)) :tak :lovebk

Der er i hvert fald nogle "gode" problemstillinger i det I siger, jeg skal lige brygge lidt :)

Men jeg kunne godt forestille mig noget omkring moderens følelser omkring det at "give afkald" på barnet, noget af det har kørt en del i mit hoved, så det er fedt med nogle ord fra en, der står i det, der kan sætte tanker i gang :super

Den med kommunikationen ville også være super, det er jo et virkelig åbenlyst vigtigt emne. Men det skal jeg nok lige vende dreje lidt for at få en "arbejdstilgang" til det (= altså finde ud af, hvordan jeg kan undersøge det), men det må jeg lige brygge på :super

[Barbamama]

Og tak, Myliona fordi du melder dig :kiss Sådan rent dovenskabsmæssigt vil jeg nok forsøge at finde nogle nordjyder først (:P) men det er super at have muligheden :super

(Og omvendt kunne det da være en hyggelig anledning til at mødes :kram2 )

[Barbamama]

Hov og tak til dig også, Ria for at melde dig :tak Ih tænk allerede at have to potentielle informanter allerede 5 måneder inden man starter, det er da luksus :D :lovebk

[Bolsin]

Er selv "skilsmissebarn" som voksen, og har nok en lidt anden tilgang til det, idet jeg ønskede at mine forældre gik hver til sit :unsure

Hvis du på nogen måde kan bruge noget fra mig, er du også hjertelig velkommen ;)

Jeg læste fornylig denne artikel, og tænkte lige at den måske kunne give dig lidt vinkler at gribe fat i? Bare en tanke :balloons

[Fru SP]

Jeg er ikke selv skilsmissebarn og regner bestemt ned at E nogensinde skal være det. Men i vores nære familie er der flere, der er gået fra hinanden. Nogle brud var pænere end andre og udover den med kommunikationen omkring børnene, som jo er ret åbenlys (men som du skriver, skal have en vinkel på), tænker jeg også på det der med når den ene part får en ny kæreste, hvordan påvirker det barnet og især hvordan påvirkes barnet af den anden forældre, der pludselig også skal tage stilling til et andet og fremmed menneske, der skal være i tæt kontakt med ens barn.

Det oplevede jeg flere gange var et stort problem for alle parter og enormt svært for børnene at være i midten af.

Det var lige hvad jeg kunne komme på, lige sådan hurtigt.. Tænker lige lidt mere..

[Barbamama]

Er selv "skilsmissebarn" som voksen, og har nok en lidt anden tilgang til det, idet jeg ønskede at mine forældre gik hver til sit :unsure

Hvis du på nogen måde kan bruge noget fra mig, er du også hjertelig velkommen ;)

Jeg læste fornylig denne artikel, og tænkte lige at den måske kunne give dig lidt vinkler at gribe fat i? Bare en tanke :balloons

Uh, den artiklen går da lige i hjertekuglen :boo Men meget inspirerende! Jeg tror, der skal noget sorg-teori indover ;)

[Barbamama]

Jeg er ikke selv skilsmissebarn og regner bestemt ned at E nogensinde skal være det. Men i vores nære familie er der flere, der er gået fra hinanden. Nogle brud var pænere end andre og udover den med kommunikationen omkring børnene, som jo er ret åbenlys (men som du skriver, skal have en vinkel på), tænker jeg også på det der med når den ene part får en ny kæreste, hvordan påvirker det barnet og især hvordan påvirkes barnet af den anden forældre, der pludselig også skal tage stilling til et andet og fremmed menneske, der skal være i tæt kontakt med ens barn.

Det oplevede jeg flere gange var et stort problem for alle parter og enormt svært for børnene at være i midten af.

Det var lige hvad jeg kunne komme på, lige sådan hurtigt.. Tænker lige lidt mere..

Bestemt også et aktuelt emne! :super

[Bolsin]

Uh, den artiklen går da lige i hjertekuglen :boo Men meget inspirerende! Jeg tror, der skal noget sorg-teori indover ;)

Sad også selv og hulkede et par gange ;) Super hvis den kunne hjælpe :)

[Girl Next Door]

Mine forældre blev skilt i 1994 og kan den dag i dag stadig ikke snakke sammen, så jeg skal altid tænke på hvem jeg inviterer hvornår <_<

[Forunderligt]

Jeg vil gerne hjælpe dig hvis du er interesseret (du ved jo nok allerede lidt om min specifikke situation :rolleyes ) jeg vender lige tilbage når jeg har tænkt over det du spørger om.

Jeg tænkte bare at som udgangspunkt, hvis du ikke allerede har været igennem det, kan du jo se på de "foldere" som statsforvaltningen har udgivet i forbindelse med børn og samvær, de ligger tilgængeligt på deres side.

[millivanilli]

Hej Barbamama

Har du besluttet dig for, om du vil lave en undersøgelse (kvalitativ eller kvantitativ), eller om du vil lave "litteratur-studium"- speciale (review af forskningen på området)?

Jeg tænker aktuelle temaer er 1) beskyttende faktorer i forhold til skilsmisse - dvs. hvad får en "skilsmisse" til at forløbe bedst muligt? Her kan du jo så vælge at fokusere på mor, far eller barns oplevelse af skilsmissen. 2) mor og fars oplevelse af skilsmissen og af hvilke faktorer der spiller en rolle for hvorvidt det går "godt" (kommunikation, personlighed, forholdet inden skilsmissen, afkald/afsavn når man ikke har barnet, accept af forskellig forældrestil e.l., forældrenes egne rollemodeller gennem opvæksten etc.)

Det er jo et tema der er forsket meget på. Måske kan du finde en vinkling der ikke er den mest almindelige? Jeg vil så også råde dig til, at afgrænse din problemformulering mest muligt inden du går i gang, da dette gør det hele mere overskueligt. 4 mnd. er jo ikke meget lang tid...

[Barbamama]

Mine forældre blev skilt i 1994 og kan den dag i dag stadig ikke snakke sammen, så jeg skal altid tænke på hvem jeg inviterer hvornår <_<

Øv hvor træls :kram

[Barbamama]

Jeg vil gerne hjælpe dig hvis du er interesseret (du ved jo nok allerede lidt om min specifikke situation :rolleyes ) jeg vender lige tilbage når jeg har tænkt over det du spørger om.

Jeg tænkte bare at som udgangspunkt, hvis du ikke allerede har været igennem det, kan du jo se på de "foldere" som statsforvaltningen har udgivet i forbindelse med børn og samvær, de ligger tilgængeligt på deres side.

Tak :kiss :tak Og ja det kunne da måske være et fint sted at søge inspiration også. Gad vide om de kan fås på nettet :chin:

[Barbamama]

Hej Barbamama

Har du besluttet dig for, om du vil lave en undersøgelse (kvalitativ eller kvantitativ), eller om du vil lave "litteratur-studium"- speciale (review af forskningen på området)?

Jeg tænker aktuelle temaer er 1) beskyttende faktorer i forhold til skilsmisse - dvs. hvad får en "skilsmisse" til at forløbe bedst muligt? Her kan du jo så vælge at fokusere på mor, far eller barns oplevelse af skilsmissen. 2) mor og fars oplevelse af skilsmissen og af hvilke faktorer der spiller en rolle for hvorvidt det går "godt" (kommunikation, personlighed, forholdet inden skilsmissen, afkald/afsavn når man ikke har barnet, accept af forskellig forældrestil e.l., forældrenes egne rollemodeller gennem opvæksten etc.)

Det er jo et tema der er forsket meget på. Måske kan du finde en vinkling der ikke er den mest almindelige? Jeg vil så også råde dig til, at afgrænse din problemformulering mest muligt inden du går i gang, da dette gør det hele mere overskueligt. 4 mnd. er jo ikke meget lang tid...

Hejsa :) Tak for de gode råd :tak Pudsigt nok er de lidt i modstrid med, hvad vi bliver rådet til på mit studie for tiden, nemlig at vi ikke skal indsnævre os for hurtigt :lolhit Men jeg kan nu godt se en pointe i det ;) Dog tænker jeg, at jeg vil være i idéfasen indtil i hvert fald januar og måske egentlig så sent som til marts. :)

Jeg synes personligt ofte at kvalitative studier er de mest interessante at læse, men vi prøver at gøre lidt op med kvalitativ/kvantitativ-dikotomien og gerne mikse sådan som det nu giver mening i forhold til problemstillingen. Så jeg vil nok ikke lægge mig alt for fast på metode, før jeg ved, hvad jeg vil undersøge. Men jeg ER tiltrukket af en kvalitativ interview tilgang. Jeg elsker at høre folks historier :D

Og ja, det er vigtige temaer, du hiver frem, men som du skriver også nogen, som der allerede er forsket i. Så det er lige med at finde et eller andet sted, hvor det slår gnister og alligevel bliver lidt nyt :chin:

Men bestemt gode input :tak

[millivanilli]

Hejsa :) Tak for de gode råd :tak Pudsigt nok er de lidt i modstrid med, hvad vi bliver rådet til på mit studie for tiden, nemlig at vi ikke skal indsnævre os for hurtigt :lolhit Men jeg kan nu godt se en pointe i det ;) Dog tænker jeg, at jeg vil være i idéfasen indtil i hvert fald januar og måske egentlig så sent som til marts. :)

Jeg synes personligt ofte at kvalitative studier er de mest interessante at læse, men vi prøver at gøre lidt op med kvalitativ/kvantitativ-dikotomien og gerne mikse sådan som det nu giver mening i forhold til problemstillingen. Så jeg vil nok ikke lægge mig alt for fast på metode, før jeg ved, hvad jeg vil undersøge. Men jeg ER tiltrukket af en kvalitativ interview tilgang. Jeg elsker at høre folks historier :D

Og ja, det er vigtige temaer, du hiver frem, men som du skriver også nogen, som der allerede er forsket i. Så det er lige med at finde et eller andet sted, hvor det slår gnister og alligevel bliver lidt nyt :chin:

Men bestemt gode input :tak

Jeg kan godt se, at de ikke vil have, at I indsnævrer for hurtigt. Samtidigt kan man komme til at få en meget uoverskuelig opgave hvis man sætter sig for at skrive om en meget bred problemstilling (lade os sige "den gode skilsmisse"), uden at blive mere specifik. Men god idé at give den en deadline med idéfase, og så snævre ind derefter. Det er godt at læse en del om emnet, en del forskning e.l. før man får en mere klar holdning til, hvad man præcis vil skrive om og undersøge. Måske er der noget nyere forskning på området, der peger i retning af noget der bør undersøges nærmere, nyere teorier der kan udforskes e.l.

Ang. kvalitativ/kvantitativ, så er det selvsagt afhængig af emnet og problemformuleringen. Men generelt vil jeg mene, at kvalitativ undersøgelse egner sig godt til et speciale, da man alligevel nærmest aldrig kommer op på et tilfredsstillende antal deltagere i en kvantitativ undersøgelse (>100) i et speciale. Uanset, så vælg noget der ligger dit hjerte nært, så er det nemmere at komme i gang og bevare motivationen! Når det så er sagt, så vil jeg også på generelt plan mene, at det kan betale sig meget at vælge et emne som er brugbart i jobsammenhæng, dvs. som giver dig et fortrin når du så skal søge jobs. Lidt fjollet sagt, så kan emnet "Freuds brug af divan i terapi" være meget spændende at skrive om, men måske ikke noget der giver fordele i en jobsøgningsproces. Lidt strategisk må man vel også have lov til at være :)

Held og lykke med det!

[Barbamama]

Jeg kan godt se, at de ikke vil have, at I indsnævrer for hurtigt. Samtidigt kan man komme til at få en meget uoverskuelig opgave hvis man sætter sig for at skrive om en meget bred problemstilling (lade os sige "den gode skilsmisse"), uden at blive mere specifik. Men god idé at give den en deadline med idéfase, og så snævre ind derefter. Det er godt at læse en del om emnet, en del forskning e.l. før man får en mere klar holdning til, hvad man præcis vil skrive om og undersøge. Måske er der noget nyere forskning på området, der peger i retning af noget der bør undersøges nærmere, nyere teorier der kan udforskes e.l.

Ang. kvalitativ/kvantitativ, så er det selvsagt afhængig af emnet og problemformuleringen. Men generelt vil jeg mene, at kvalitativ undersøgelse egner sig godt til et speciale, da man alligevel nærmest aldrig kommer op på et tilfredsstillende antal deltagere i en kvantitativ undersøgelse (>100) i et speciale. Uanset, så vælg noget der ligger dit hjerte nært, så er det nemmere at komme i gang og bevare motivationen! Når det så er sagt, så vil jeg også på generelt plan mene, at det kan betale sig meget at vælge et emne som er brugbart i jobsammenhæng, dvs. som giver dig et fortrin når du så skal søge jobs. Lidt fjollet sagt, så kan emnet "Freuds brug af divan i terapi" være meget spændende at skrive om, men måske ikke noget der giver fordele i en jobsøgningsproces. Lidt strategisk må man vel også have lov til at være :)

Held og lykke med det!

Haha Freuds brug af divan i terapi :lolhit

Men tak for rådene :tak

[Forunderligt]

Mette jeg har tænkt over det nu og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal svare, jeg ved ikke hvad der kunne ha hjulpet mig/os i forbindelse med skilsmisse og delebørn. Jeg syns den hjælp vi har haft mest gavn af har vi fået fra børnesagkyndig rådgivning på statsforvaltningen, jeg syns faktisk de har været utroligt gode til at sørge for at sætte spot på barnets behov når det var svært for far og mor at finde ud af det hele. Det er barnet/børnene som har størst brug for hjælp i den situation syns jeg, eller forældrene kan ha brug for at tale med nogen, som er neutral men taler ud fra barnets tarv og trivsel.

Jeg blev separeret og efterfølgende skilt fra mine to ældste børns far i 1998 da de var 3½ og 1½ år gamle. Det var blevet et ægteskab uden intimitet og nærvær og (ægteskabelig) kærlighed - men vi formåede at tale om tingene og blev ret hurtigt enige om hvordan vi ville dele børnene. Vi har været til 1 møde i statsforvaltningen, hvor det blev skrevet ned at vi var enige, det var det. De første år talte vi vel i tlf 1-2 gange om ugen, ændrede aftaler hvis der var behov for det, holdt jul og fødselsdage sammen og tog endda på sommerferie med min familie sammen, og vi skændtes faktisk aldrig. Til sommerfest i børnehaven ku man finde os siddende på samme rækværk og få en lille snak om børnene. Nu jeg læste den artikel der blev linket højere oppe blev jeg mindet om, at ja, der er også en stor, svær følelse af tab, tab af den familie man havde drømt om, tab af kærligheden man havde haft en tro på nok skulle overvinde alt, og tab på børnenes vegne, som jo er uskyldige i alt det her og som betaler prisen. Men for mig var lettelsen og følelsen af genvundet frihed og kontrol over eget liv større, og jeg er ikke i tvivl om at vi ville ha ødelagt mere end godt var hvis vi skulle være blevet sammen. Jeg kan næsten sige at vi skiltes som venner, godt nok ikke fortrolige eller nære, men som to mennesker som stadig respekterede hinanden og som begge kun ville børnenes bedste og heldigvis var nogenlunde enige om, hvordan det bedste skulle være. Mine børn kan ikke huske vi har boet sammen og syns det er fuldstændig skørt at forestille sig deres far og mig sammen.

Ud fra den erfaring ved jeg simpelthen ikke om der var noget som kunne ha gjort skilsmissen lettere for os eller børnene. Det var lettere fordi vi kunne enes, og det havde vi heldigvis ikke brug for hjælp til.

I 2005 fik jeg en datter med min daværende kæreste, som jeg ikke boede sammen med. Vores forhold var vanskeligt allerede før jeg blev gravid, vi var sammen indtil Mathilde var 1½ år on/off indtil det definitivt var slut, året efter mødte jeg min nuværende kæreste. Samarbejdet med Mathildes far har dog i den grad været noget andet og meget vanskelig - jeg har ikke lyst til at skrive mere om det her, da det stadig er en problemfyldt sag der jævnligt fører til møder i statsforvaltningen (men du har sikkert set min tråd om det i fortroligt forum).

Lige nu tænker jeg, at jeg ville ønske Mathilde kunne komme i en af de børnegrupper statsforvaltningen tilbyder til skilsmisseramte (og lignende) børn, fordi jeg tænker det ville være godt for hende at få lov at tale om hvordan det er, og at høre andre børn med lignende problemer mellem forældrene, desværre går grupperne fra ca 10 år så hun er stadig for lille. Men jeg kan da sige, at "skilsmisseproblematikken" omkring børnene ikke nødvendigvis kun rammer børn som lige har oplevet en skilsmisse, det kan følge med i de næste mange år og være svært for dem.

Du er velkommen til at spørge hvis du kan bruge det til noget i forbindelse med din opgave.

[Vinnus]

Jeg vil også gerne hjælpe :)

Jeg blev separeret fra pigernes far i feb 2010 efter 10 års samliv. Freja var 7 og Liva 3 år.

Kommunikation er så vigtigt specielt når separationen ikke er gensidig.

Vi har ikke været i statsamtet da vi "kommer fint ud af det ". Jeg kunne godt have brugt nogle flere oplysninger om kommunikation parterne imellem.

Plus jeg synes der er for lidt fokus i de her tider, at man bør hele tiden have fokus på barnets bedste og ikke forældrenes behov. Jeg bliver ihvert fald harm når jeg hører min ven sige at han har krav på samvær men egentlig kun gør det for at få hævn og er ligeglad med barnet.

[Pumpkins]

Så et program i dag, hvor der var nogle voksne, der snakkede om deres barndom, og i den forbindelse var der en, der snakkede om hvorvidt det, at hans forældre blev skilt ville have indflydelse på hans eget syn på forhold og ægteskab. Måske kunne du kigge på, hvordan skilsmisser påvirker børnenes opfattelse af parforhold, når de bliver voksne?