Besvaret October 24, 2014 I dag var sidste personale møde jeg får lov at være med til! Mærkelig følelse!!! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 24, 2014 Jeg skal aflevere d. 5. januar :) Hvad læser du? Er du godt i gang med opgaven? Jeg føler endelig at jeg er kommet bare lidt ind i opgaven, men har da 9 sider, så det går da frem. Jeg læser til lærer. Jeg har fået skrevet 10 sider indtil videre :) Er i praktik og indsamle empiri de næste 6 uger. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 24, 2014 Det gør det nemlig, så det er bare lige med om jeg er god nok til det :unsure Til bibliotekar mangler jeg lige at bestå historie B, fordi min lærer på gym var ret utilfreds med mig <_< Vi var ikke enig i ret meget. Men det burde jeg kunne tage på vuc Er der overhovedet Jobs at få som bibliotekar? Men min mor undersøgte nemlig at omskole sig til bibliotekar for et par år siden, men det var noget nær umuligt at finde arbejde bagefter.. Altså du skal selvfølgelig ikke kun vælge ud fra jobs, men det er måske værd at have med i tankerne.. :chin: Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 24, 2014 Er der overhovedet Jobs at få som bibliotekar? Men min mor undersøgte nemlig at omskole sig til bibliotekar for et par år siden, men det var noget nær umuligt at finde arbejde bagefter.. Altså du skal selvfølgelig ikke kun vælge ud fra jobs, men det er måske værd at have med i tankerne.. :chin: Det har jeg skam i tankerne ;) men tak :kissBibliotekar er mere end bare offentlig bibliotek eller skole. Det kan også være i privat regi til søgning af artikler, bøger og andet. Det er derfor det hedder informationsvidenskab :) Fandt at ud af 100 så får 86 jobs, men det er så her i Jylland Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 24, 2014 Det har jeg skam i tankerne ;) men tak :kiss Bibliotekar er mere end bare offentlig bibliotek eller skole. Det kan også være i privat regi til søgning af artikler, bøger og andet. Det er derfor det hedder informationsvidenskab :) Fandt at ud af 100 så får 86 jobs, men det er så her i Jylland Ok. Det lyder godt. Min mor undersøgte det i vest/sydjylland og det er vist 3-4 år siden, så det har garanteret ændret sig siden :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 5, 2014 Kan i ikke krydse alt i har? Sende alle jeres håbefulde tanker og gode energier mod J? Der er 2 andre kandidater til det perfekte job for ham. Alle specifikationer og arbejdsopgaver er som skrevet til ham, og arbejdspladsen er i Skejby, hvilket betyder at han har kortere på arbejde. Lønnen er betydeligt højere og skemaet er perfekt for vores familie... Samtalen gik så godt og han klikkede suværent med lederen. De får besked på fredag.åhhhhh... Der er lang tid til fredag!!! :unsure Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 5, 2014 Kan i ikke krydse alt i har? Sende alle jeres håbefulde tanker og gode energier mod J? Der er 2 andre kandidater til det perfekte job for ham. Alle specifikationer og arbejdsopgaver er som skrevet til ham, og arbejdspladsen er i Skejby, hvilket betyder at han har kortere på arbejde. Lønnen er betydeligt højere og skemaet er perfekt for vores familie... Samtalen gik så godt og han klikkede suværent med lederen. De får besked på fredag. åhhhhh... Der er lang tid til fredag!!! :unsure Jeg håber for jer, han får det. Det lyder til at passe perfekt til jer. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 5, 2014 Kan i ikke krydse alt i har? Sende alle jeres håbefulde tanker og gode energier mod J? Der er 2 andre kandidater til det perfekte job for ham. Alle specifikationer og arbejdsopgaver er som skrevet til ham, og arbejdspladsen er i Skejby, hvilket betyder at han har kortere på arbejde. Lønnen er betydeligt højere og skemaet er perfekt for vores familie... Samtalen gik så godt og han klikkede suværent med lederen. De får besked på fredag. åhhhhh... Der er lang tid til fredag!!! :unsure :goodluck :goodluck :goodluck Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 17, 2014 Så er jeg på vej på arbejde for første gang siden nytår. Og så nyt arbejde oven i købet, i DK hvor jeg aldrig har arbejdet som dyrlæge før. Er lidt nervøs og øv hvor var det hårdt at efterlade bebs hjemme. Særligt når hun stadig har feber på 4. Dag uden vi ved hvorfor. Men farmand passer heldigvis godt på hende. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 17, 2014 Så er jeg på vej på arbejde for første gang siden nytår. Og så nyt arbejde oven i købet, i DK hvor jeg aldrig har arbejdet som dyrlæge før. Er lidt nervøs og øv hvor var det hårdt at efterlade bebs hjemme. Særligt når hun stadig har feber på 4. Dag uden vi ved hvorfor. Men farmand passer heldigvis godt på hende. :kram Håber du får en super dag på arbejde! :glad Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 17, 2014 Så er jeg på vej på arbejde for første gang siden nytår. Og så nyt arbejde oven i købet, i DK hvor jeg aldrig har arbejdet som dyrlæge før. Er lidt nervøs og øv hvor var det hårdt at efterlade bebs hjemme. Særligt når hun stadig har feber på 4. Dag uden vi ved hvorfor. Men farmand passer heldigvis godt på hende. Held og lykke med arbejdsdagen. Jeg håber I falder rigtig godt til heroppe :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 17, 2014 Tusind tak begge to. Det har været en god, men meget lang dag fuld af nye indtryk, så er pænt smadret Det skal nok blive godt, det er jeg sikker på. Meeeen tror nu nok lige jeg skal meget tidligt i seng i aften Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 17, 2014 Samtale på jobcentret imorgen + samtale om en stilling som tilkalde vikar. Fedt lige at kunne smide den på bordet til jobkonsulenten :p Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 17, 2014 Samtale på jobcentret imorgen + samtale om en stilling som tilkalde vikar. Fedt lige at kunne smide den på bordet til jobkonsulenten :p Rigtig meget held og lykke med samtalen - og rigtig fedt kort at have på hånden. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 18, 2014 Fårk... J har fundet ud af at den anden kandidat til jobbet er hans side-makker og tidligere elev! Shit! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 18, 2014 Fårk... J har fundet ud af at den anden kandidat til jobbet er hans side-makker og tidligere elev! Shit! Årh den er hård! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 18, 2014 Årh den er hård! Ja tak! De sidder ved samme bord - og nu kan de så vente til på fredags samtale (hvor J skal sidst ind). Det er så skide svært, de ved ikke om de skal gå til konsulenten med det, at de kender hinanden og arbejder sammen. Og J joker med at han burde jo egentligt sige, at den anden kandidat er lært op af ham, men ja... Det er en skide hård situation for J og han er i vildrede.. Han er bare glad for at han fik lavet sin DiSC profil til konsulenten igår, hvor han ikke havde kendskab til det. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 21, 2014 Hej piger. Jeg er ret ny i det der med at skrive herinde, så jeg håber, men jeg håber at jeg har ramt den rette tråd.. Jeg beklager, at det bliver lidt langt:) Jeg er lidt i vildrede, og jeg har brug for nogle inputs. Sagen er den, at jeg er gravid, med termin ultimo januar 2015, og samtidig er jeg i gang med den afsluttende opgave på HD2. Jeg går pt. sygemeldt med en svær bækkenløsning, så det med at sidde på en stol og skrive fungerer bare ikke. Derudover har mit overskud være ikke eksisterende, hvilket jeg har rigtig svært ved at acceptere. Kort fortalt betyder det, at jeg indtil videre har en problemformulering, som jeg egentligt ikke er hooked på, og opgaven skal afleveres start januar.. Jeg har intet skrevet, så mangler jo så 60-80 sider... Min logik siger mig, at jeg bør udskyde opgaven, da det er urealistisk at blive færdig, men på den anden side, så frustrerer det mig helt vildt, at jeg ikke har fået lavet opgaven inden baby melder sin ankomst. Jeg får aldrig den tid jeg har nu - sygemeldt på fuldtid, og ingen baby. Jeg kan mærke, at jeg er dybt frustreret, og jeg har dage hvor tårerne bare triller, og jeg føler mig som.. Ja, verdens mest dovne menneske.. Er der nogen der har gode råd til hvordan kan jeg gribe det an? (den dårlige samvittighed/opgaven generelt) Og er der nogen der har skrevet opgave med en lille baby på sidelinjen? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 21, 2014 Hej piger. Jeg er ret ny i det der med at skrive herinde, så jeg håber, men jeg håber at jeg har ramt den rette tråd.. Jeg beklager, at det bliver lidt langt:) Jeg er lidt i vildrede, og jeg har brug for nogle inputs. Sagen er den, at jeg er gravid, med termin ultimo januar 2015, og samtidig er jeg i gang med den afsluttende opgave på HD2. Jeg går pt. sygemeldt med en svær bækkenløsning, så det med at sidde på en stol og skrive fungerer bare ikke. Derudover har mit overskud være ikke eksisterende, hvilket jeg har rigtig svært ved at acceptere. Kort fortalt betyder det, at jeg indtil videre har en problemformulering, som jeg egentligt ikke er hooked på, og opgaven skal afleveres start januar.. Jeg har intet skrevet, så mangler jo så 60-80 sider... Min logik siger mig, at jeg bør udskyde opgaven, da det er urealistisk at blive færdig, men på den anden side, så frustrerer det mig helt vildt, at jeg ikke har fået lavet opgaven inden baby melder sin ankomst. Jeg får aldrig den tid jeg har nu - sygemeldt på fuldtid, og ingen baby. Jeg kan mærke, at jeg er dybt frustreret, og jeg har dage hvor tårerne bare triller, og jeg føler mig som.. Ja, verdens mest dovne menneske.. Er der nogen der har gode råd til hvordan kan jeg gribe det an? (den dårlige samvittighed/opgaven generelt) Og er der nogen der har skrevet opgave med en lille baby på sidelinjen? Udsæt opgaven, nyd din tid i stedet for alt det pres - livet er SIMPELTHEN for kort! Din krop er i gang med at lave et MENNESKE! Og hvis det hjælper på din samvittighed så tænk på det som din største opgave! Bækkenløsning forsvinder jo ikke bare som dug for solen når baby er født, og hvis du skal være noget for dit barn så pas godt på dig selv :kiss Bækkenløsning er alvorligt - ikke bare en "gene" det er noget der kan give varige men. Når baby er her så er den skide opgave (pardon My french men det er sådan du får det) så uendelig ligegyldig og når baby skal i VS eller DP så er du klar til at begrave hovedet i bøger igen! Jeg tror at du lige nu er presset, men at tage beslutningen vil give dig ro! I kroppen, I hovedet! Og så er du IKKE doven! Det er bare en nødvendig beslutning for dig og spunken. Sæt forventningerne ned nu, når baby kommer er det rart at være i træning ;) så kan du bruge tiden på at læse om spædbørn og fødsler, se film og træne bækkenbunden ;) gå all in på projekt baby istedet for 50% opgave, 40% dårlig samvittighed og 10% baby (eller hvordan du fordeler det :D ) Lyder det jeg skriver HELT forkert så er den rette beslutning det modsatte ;) Lige meget hvad så skal du have et :kram for det er ikke et let dilemma :kiss Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 21, 2014 Hej piger. Jeg er ret ny i det der med at skrive herinde, så jeg håber, men jeg håber at jeg har ramt den rette tråd.. Jeg beklager, at det bliver lidt langt:) Jeg er lidt i vildrede, og jeg har brug for nogle inputs. Sagen er den, at jeg er gravid, med termin ultimo januar 2015, og samtidig er jeg i gang med den afsluttende opgave på HD2. Jeg går pt. sygemeldt med en svær bækkenløsning, så det med at sidde på en stol og skrive fungerer bare ikke. Derudover har mit overskud være ikke eksisterende, hvilket jeg har rigtig svært ved at acceptere. Kort fortalt betyder det, at jeg indtil videre har en problemformulering, som jeg egentligt ikke er hooked på, og opgaven skal afleveres start januar.. Jeg har intet skrevet, så mangler jo så 60-80 sider... Min logik siger mig, at jeg bør udskyde opgaven, da det er urealistisk at blive færdig, men på den anden side, så frustrerer det mig helt vildt, at jeg ikke har fået lavet opgaven inden baby melder sin ankomst. Jeg får aldrig den tid jeg har nu - sygemeldt på fuldtid, og ingen baby. Jeg kan mærke, at jeg er dybt frustreret, og jeg har dage hvor tårerne bare triller, og jeg føler mig som.. Ja, verdens mest dovne menneske.. Er der nogen der har gode råd til hvordan kan jeg gribe det an? (den dårlige samvittighed/opgaven generelt) Og er der nogen der har skrevet opgave med en lille baby på sidelinjen? Jeg skrev min HD-R afsluttende opgave i foråret - skrev den på 2 uger mens jeg lå og voldbrækkede mig op til 25 gange i døgnet - starten af min graviditet. Med det sagt så ville jeg bare have den ud ad verden, var heller ikke tilfreds med problemformulering og havde haft svært ved at komme i gang - da deadline nærmede sig - skrev og skrev jeg. Nåede ikke at rette den igennem inden aflevering og var så nervøs for om jeg overhovedet bestod den - fik 10 for den og at vide den lå lige på kanten til 12. Med det sagt ville jeg en anden gang hellere udsætte den så jeg skrev om et emne jeg var inde i og så jeg følte jeg gav min opgave den fokus den burde få. Jeg havde det mildest sagt elendigt og stressede og tuede over opgave og jeg er så nervøs for om al min stress og følelsesmæssige nedtur i starten af graviditeten (flere faktorer spillede ind og glædede mig faktisk først da jeg var halvvejs fordi stress var mit main fokus) har haft en negativ påvirkning på min datter nu hun kommer ud. Det er så vigtigt du passer på dig selv og baby - skriv evt din opgave i efteråret det er der altså mange af skolerne der tillader eller udskyd den et år og fokus på livet som mor ❤️ Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 23, 2014 Udsæt opgaven, nyd din tid i stedet for alt det pres - livet er SIMPELTHEN for kort! Din krop er i gang med at lave et MENNESKE! Og hvis det hjælper på din samvittighed så tænk på det som din største opgave! Bækkenløsning forsvinder jo ikke bare som dug for solen når baby er født, og hvis du skal være noget for dit barn så pas godt på dig selv :kiss Bækkenløsning er alvorligt - ikke bare en "gene" det er noget der kan give varige men. Når baby er her så er den skide opgave (pardon My french men det er sådan du får det) så uendelig ligegyldig og når baby skal i VS eller DP så er du klar til at begrave hovedet i bøger igen! Jeg tror at du lige nu er presset, men at tage beslutningen vil give dig ro! I kroppen, I hovedet! Og så er du IKKE doven! Det er bare en nødvendig beslutning for dig og spunken. Sæt forventningerne ned nu, når baby kommer er det rart at være i træning ;) så kan du bruge tiden på at læse om spædbørn og fødsler, se film og træne bækkenbunden ;) gå all in på projekt baby istedet for 50% opgave, 40% dårlig samvittighed og 10% baby (eller hvordan du fordeler det :D ) Lyder det jeg skriver HELT forkert så er den rette beslutning det modsatte ;) Lige meget hvad så skal du have et :kram for det er ikke et let dilemma :kiss Mange tak for dit svar :kiss Det giver rigtig god mening! Jeg føler mig helt sikkert presset - men jeg hører næsten også alene fra venner/familie, at det er dumt, jeg ikke tager mig sammen, og får afleveret opgaven. Jeg er ikke uenig, men det er med til at stresse yderligere. Og det kan godt ske, at der er mere overskud når baby er startet i vuggestue/dagpleje, men min "frygt" er lidt, at jeg da også er startet på job igen, og jeg derfor helt sikkert er flad når baby er puttet.. Men det nytter jo selvfølgelig heller ikke noget, at rende rundt og stresse mig selv (og baby) grundet opgaven.. SDB: Tak for svar! :kiss Jeg har talt med skolen, og jeg har fået OK til at udskyde opgaven, så alt det formelle er reelt set på plads - det er "bare" mit hoved, der skal følge med, og acceptere, at jeg så ikke er færdig med skolen inden baby melder sin ankomst... Jeg har svært ved at glæde mig rigtigt til babys ankomst, og det kan godt tænkes, og den glæde ikke indfinder sig før jeg træffer et valg, så mit hoved kan få opgaven væk... Jeg kan godt mærke, at jeg inderst inde helst vil fokusere på det fantastiske i, at jeg snart skal være mor, og så må opgaven skrives når det passer ind.. En graviditet kan man jo ikke gøre om, som man kan med en opgave.. Endnu en gang tak for Jeres svar! :kiss Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 23, 2014 Mange tak for dit svar :kiss Det giver rigtig god mening! Jeg føler mig helt sikkert presset - men jeg hører næsten også alene fra venner/familie, at det er dumt, jeg ikke tager mig sammen, og får afleveret opgaven. Jeg er ikke uenig, men det er med til at stresse yderligere. Og det kan godt ske, at der er mere overskud når baby er startet i vuggestue/dagpleje, men min "frygt" er lidt, at jeg da også er startet på job igen, og jeg derfor helt sikkert er flad når baby er puttet.. Men det nytter jo selvfølgelig heller ikke noget, at rende rundt og stresse mig selv (og baby) grundet opgaven.. SDB: Tak for svar! :kiss Jeg har talt med skolen, og jeg har fået OK til at udskyde opgaven, så alt det formelle er reelt set på plads - det er "bare" mit hoved, der skal følge med, og acceptere, at jeg så ikke er færdig med skolen inden baby melder sin ankomst... Jeg har svært ved at glæde mig rigtigt til babys ankomst, og det kan godt tænkes, og den glæde ikke indfinder sig før jeg træffer et valg, så mit hoved kan få opgaven væk... Jeg kan godt mærke, at jeg inderst inde helst vil fokusere på det fantastiske i, at jeg snart skal være mor, og så må opgaven skrives når det passer ind.. En graviditet kan man jo ikke gøre om, som man kan med en opgave.. Endnu en gang tak for Jeres svar! :kiss Den sidste tid på barsel kan vel godt udnyttes lidt praktisk med de indledende opgave opgaver? Mht venner og familier så er det ikke dem der bor i DIN krop lige nu! De ved ikke hvad smerter gør ved psyken så de har ingen forudsætning for at give dig det råd du har brug for at høre! Det kan du jo også mærke! Du føler dig presset af deres holdning, hvis du var enig med dem sådan helt oprigtigt så kæmpede du hårdere, så var det "nemmere" - ikke nemt, men du ville føle at du kunne komme igennem. Men det gør du ikke for det er FOR hårdt, FOR uoverskueligt! Ofret er større end fortjenesten!!! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 27, 2014 Jeg er på vej til skolen - sidste gang inden eksamen! Det er både mega fedt og mega skræmmende! Jeg skal til vejledning, som jeg håber bliver vildt givende. Og til midtvejsevaluering som jeg forventer bliver tidsspilde <_< Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 18, 2015 Her kommer et indlæg om karrierenykker... Det startede faktisk bare med at jeg ville fortælle, at jeg i nat drømte jeg var begyndt i gymnasiet igen :D Vel og mærke uden at jeg havde sagt mit job op og uden at jeg havde fortalt gymnasiet at jeg allerede havde gået der (samt taget en kandidatuddanelse!) Som om gymnasiet skulle give mig en højere titel :D Forklaring følger: Først lidt forhistorie: Jeg er uddannet cand.scient i kemi.Jeg havde faktisk under mit speciale aftalt med min vejleder at jeg skulle lave en phd afhandling (yderligere 3 års arbejde/studie) og jeg var så småt gået i gang med at formulere et emne og faktisk også samle prøver ind til det. Dog valgte jeg i sidste øjeblik phd'en fra, da jeg gerne ville bo i østjylland, og som phd uddanner du dig til forsker, hvilket betyder du stort set kun kan få arbejde på universiteterne eller de store forskningsinstitioner (RISØ, DMU osv). Da mit emne/felt ikke havde en afdeling på Århus Universitet og en nedadgående afdeling i Odense var det stort set kun på Sjælland jeg kunne få arbejde. Derfor valgte jeg phd'en fra og "nøjedes" med en kandidatuddannelse. Dette var desværre en fejloplysning <_< Jeg troede man som phd var for dyr til at blive ansat i det private - det har jeg erfaret efterfølgende at det er man åbenbart ikke <_< :( Jeg har nu titel "Chemist" på mit arbejde og qua hvor meget jeg egentlig har ansvaret for/hvor erfaren jeg er/hvor meget mit arbejde vil tabe ved at miste mig har jeg det sidste stykke tid gået og været lidt ærgelig over ikke at være "senior chemist". Jeg har udfordret min chef på det og hun indrømmer at jeg er lige på vippen til at blive det - men giver også udtryk for at jeg ikke skal forvente det kommer lige rundt om hjørnet (måske først om et års tid eller mere) Jeg går og savner anerkendelse på mit arbejde. Ikke af kollegerne, de ved godt hvor vigtig jeg er, men af ledelsen. Jeg savner en god omgang lønforhøjelse, en senior titel, et talentprogram, et eller andet... Og så går jeg og ærgrer mig over jeg ikke tog den phd :( Jeg overvejer faktisk om jeg stadig kan tage den - men tænker at jeg mister mit job på det, og det vil jeg jo heller ikke. Er glad for hvor jeg er og hvad jeg laver. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg ville med det her indlæg. Jeg har behov for at komme af med mine tanker og vil måske gerne også høre fra andre småbørnsfamilier, at karriere stadig også er vigtigt? :unsure (Jeg har ikke behov for at høre det modsatte <_<) Jeg har kæmpet meget de sidste par år med at sige til mig selv, at jeg skal sætte karrieren på ro og bare nyde at være mor. Men det kan jeg ikke! Jeg er ikke sådan en "der bare vil være sammen med mine børn". Jeg er sådan en, der ønsker en gang i mellem, at der ikke var nogen at komme hjem til, så jeg bare havde tid til at arbejde 10 timer i døgnet. Jeg ville elske hvis jeg kunne forsørge min mand, så han kunne være hjemmegående, men så skal jeg vist have en ordentlig lønforhøjelse, eller så skal vi sætte vores levestandard væsentlig ned... Misforstå mig ikke - jeg elsker at være mor og jeg glæder mig til at blive gravid og komme på barsel igen. Men jeg elsker også mit arbejde! Meget. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 18, 2015 Her kommer et indlæg om karrierenykker... Det startede faktisk bare med at jeg ville fortælle, at jeg i nat drømte jeg var begyndt i gymnasiet igen :D Vel og mærke uden at jeg havde sagt mit job op og uden at jeg havde fortalt gymnasiet at jeg allerede havde gået der (samt taget en kandidatuddanelse!) Som om gymnasiet skulle give mig en højere titel :D Forklaring følger: Først lidt forhistorie: Jeg er uddannet cand.scient i kemi.Jeg havde faktisk under mit speciale aftalt med min vejleder at jeg skulle lave en phd afhandling (yderligere 3 års arbejde/studie) og jeg var så småt gået i gang med at formulere et emne og faktisk også samle prøver ind til det. Dog valgte jeg i sidste øjeblik phd'en fra, da jeg gerne ville bo i østjylland, og som phd uddanner du dig til forsker, hvilket betyder du stort set kun kan få arbejde på universiteterne eller de store forskningsinstitioner (RISØ, DMU osv). Da mit emne/felt ikke havde en afdeling på Århus Universitet og en nedadgående afdeling i Odense var det stort set kun på Sjælland jeg kunne få arbejde. Derfor valgte jeg phd'en fra og "nøjedes" med en kandidatuddannelse. Dette var desværre en fejloplysning <_< Jeg troede man som phd var for dyr til at blive ansat i det private - det har jeg erfaret efterfølgende at det er man åbenbart ikke <_< :( Jeg har nu titel "Chemist" på mit arbejde og qua hvor meget jeg egentlig har ansvaret for/hvor erfaren jeg er/hvor meget mit arbejde vil tabe ved at miste mig har jeg det sidste stykke tid gået og været lidt ærgelig over ikke at være "senior chemist". Jeg har udfordret min chef på det og hun indrømmer at jeg er lige på vippen til at blive det - men giver også udtryk for at jeg ikke skal forvente det kommer lige rundt om hjørnet (måske først om et års tid eller mere) Jeg går og savner anerkendelse på mit arbejde. Ikke af kollegerne, de ved godt hvor vigtig jeg er, men af ledelsen. Jeg savner en god omgang lønforhøjelse, en senior titel, et talentprogram, et eller andet... Og så går jeg og ærgrer mig over jeg ikke tog den phd :( Jeg overvejer faktisk om jeg stadig kan tage den - men tænker at jeg mister mit job på det, og det vil jeg jo heller ikke. Er glad for hvor jeg er og hvad jeg laver. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg ville med det her indlæg. Jeg har behov for at komme af med mine tanker og vil måske gerne også høre fra andre småbørnsfamilier, at karriere stadig også er vigtigt? :unsure (Jeg har ikke behov for at høre det modsatte <_<) Jeg har kæmpet meget de sidste par år med at sige til mig selv, at jeg skal sætte karrieren på ro og bare nyde at være mor. Men det kan jeg ikke! Jeg er ikke sådan en "der bare vil være sammen med mine børn". Jeg er sådan en, der ønsker en gang i mellem, at der ikke var nogen at komme hjem til, så jeg bare havde tid til at arbejde 10 timer i døgnet. Jeg ville elske hvis jeg kunne forsørge min mand, så han kunne være hjemmegående, men så skal jeg vist have en ordentlig lønforhøjelse, eller så skal vi sætte vores levestandard væsentlig ned... Misforstå mig ikke - jeg elsker at være mor og jeg glæder mig til at blive gravid og komme på barsel igen. Men jeg elsker også mit arbejde! Meget. Helt kort så er jeg jurist, og selvom jeg prioriterer tid med min lille familie (og derfor ikke er advokat), så går jeg stadig rigtig meget op i mit arbejde. Jeg lever pt med "kun" at være specialkonsulent, fordi det er bekvemt for mig at blive på mit arbejde, når nu vi er i fertilitetsbehandling, men det næste job skal have potentiale til avancement. Jeg vil godt indstille mig på at sætte familien først (men ikke som det eneste), imens børnene er slå - men jeg vil også videre. Det er jeg ikke sikker på, at min mand sådan heeeeeeelt forstår, så jeg minder ham jævnligt om det, så han ikke luller sig ind i at bilde sig ind, at jeg har sagt ja til at prioritere hjemmet over karrieren for evigt... <_< Anyway, fuld forståelse herfra. Desværre ingen gode løsningsforslag - med mindre der er mulighed for en erhvervs-PhD på dit arbejde...? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
.thumb.jpg.7c59ad97db19e2bac31958d8049b520c.jpg)