Besvaret September 28, 2015 :kram Det lyder ikke helt godt, men kan godt huske at være i samme sindsstemning da M var en 4-5 måneder, der gad jeg godt nok heller ikke mere og troede alenemor var vejen frem. Håber det vender :kiss :kiss Det skal nok vende :) Tak for kram! :) Jeg håber, det vender meget snart. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Jeg orker næsten ikke at brokke mig mere over min mand. Men hvor føles det dog bare, som om livet ville være nemmere, hvis jeg var alene med A. :blush Er ked af at høre at det er så meget op ad bakke med det for tiden søde. Nu aner jeg ikke hvad det drejer sig om, men er det ikke noget som du kan tage en snak med ham om? Eller er det en af de der situationer, hvor man bare taler for døve øren? Du får under alle omstændigheder lige et stort kram med på vejen i hvert fald :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Det er jeg ked af søde.. kram Tak søde. Det værste var, at hun faktisk viste sig ikke at være død. Det troede jeg ved første øjekast, for da jeg tog hende ud af buret var hun helt gennemkold og slap og livløs. Hun lå med åbne øjne uden nogen form for blinkerefleks, ingen reaktion ved lys, berøring osv. Så selvom hun ikke var blevet stiv endnu, så troede jeg at hun lige var død. Men det viste sig altså at hun stadig trak vejret meget ujævnt og hendes lille krop nægtede bare at give helt op, så vi endte med at måtte aflive hende selv. Det var ikke særlig behageligt og jeg håber og tror bare, at hun ikke har været ved bevidsthed siden jeg fandt hende :boo Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Er ked af at høre at det er så meget op ad bakke med det for tiden søde. Nu aner jeg ikke hvad det drejer sig om, men er det ikke noget som du kan tage en snak med ham om? Eller er det en af de der situationer, hvor man bare taler for døve øren? Du får under alle omstændigheder lige et stort kram med på vejen i hvert fald :kram Tak, søde. Vi taler og taler og taler.... Eller jeg gør. Og så lader han som om han lytter, og jeg tror, vi har haft en god og konstruktiv snak, og så finder jeg ud af bagefter, at det kun er mig., der tror, vi har lavet nogle aftaler. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Tak, søde. Vi taler og taler og taler.... Eller jeg gør. Og så lader han som om han lytter, og jeg tror, vi har haft en god og konstruktiv snak, og så finder jeg ud af bagefter, at det kun er mig., der tror, vi har lavet nogle aftaler. Ahh, det lyder lidt som noget der også kunne ske herhjemme ind i mellem <_< Vi havde i hvert fald en periode for nogle år tilbage, hvor det i høj grad var tilfældet og kan godt huske, hvor hamrende frustrerende det var. Håber at du kan få ham råbt op :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Tak, søde. Vi taler og taler og taler.... Eller jeg gør. Og så lader han som om han lytter, og jeg tror, vi har haft en god og konstruktiv snak, og så finder jeg ud af bagefter, at det kun er mig., der tror, vi har lavet nogle aftaler. Vi blev simpelthen nødt til at skrive dem ned på papir. Så alt var forventningsafstemt og så vi havde noget at holde hinanden op på. Samt et ugentligt evalueringsmøde hvor vi gav ros og forbedrings foreslag under rolige omstændigheder. Og når den ene havde sagt noget skulle den anden gentage hvad personen havde hørt. Ofte bliver ting forstået anderledes end ønsket. Og så lige flere :kram og :kys Det er så modbydeligt at have de gnidninger og føle man glider fra hinanden. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Orker ikke mere sygdom! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Ahh, det lyder lidt som noget der også kunne ske herhjemme ind i mellem <_< Vi havde i hvert fald en periode for nogle år tilbage, hvor det i høj grad var tilfældet og kan godt huske, hvor hamrende frustrerende det var. Håber at du kan få ham råbt op :kram2 Jeg har opgivet. Jeg er kommet dertil, hvor jeg ikke gider kampene mere. Jeg gør de praktiske ting selv, bruger kun af mine lommepenge og lader alle andre konti være, stopper med at forvente noget, og planlægger som om jeg var alene = igen gnidninger. Jeg vil muligvis blive frustreret, men det må jeg så lukke ud herinde, for jeg gider simpelthen ikke diskutere og blive ked af det mere. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Vi blev simpelthen nødt til at skrive dem ned på papir. Så alt var forventningsafstemt og så vi havde noget at holde hinanden op på. Samt et ugentligt evalueringsmøde hvor vi gav ros og forbedrings foreslag under rolige omstændigheder. Og når den ene havde sagt noget skulle den anden gentage hvad personen havde hørt. Ofte bliver ting forstået anderledes end ønsket. Og så lige flere :kram og :kys Det er så modbydeligt at have de gnidninger og føle man glider fra hinanden. Vi har prøvet med skriftlige aftaler, ugentlige par-snakke osv, men det hjælper intet. Som skrevet til Alura, har keg givet op. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Vi har prøvet med skriftlige aftaler, ugentlige par-snakke osv, men det hjælper intet. Som skrevet til Alura, har keg givet op. Tror du trænger til verdens største kram :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Tror du trænger til verdens største kram :kram2 Uha nej, det kan jeg ikke tåle :boo Men tak alligevel ;) Du er sød, selvom jeg slet ikke kan holde tårerne tilbage ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Er helt smadret efter at have været til afhøring. Havde aldrig i min fantasi troede at det ville tage så meget energi at komme igennem. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Tak søde. Det værste var, at hun faktisk viste sig ikke at være død. Det troede jeg ved første øjekast, for da jeg tog hende ud af buret var hun helt gennemkold og slap og livløs. Hun lå med åbne øjne uden nogen form for blinkerefleks, ingen reaktion ved lys, berøring osv. Så selvom hun ikke var blevet stiv endnu, så troede jeg at hun lige var død. Men det viste sig altså at hun stadig trak vejret meget ujævnt og hendes lille krop nægtede bare at give helt op, så vi endte med at måtte aflive hende selv. Det var ikke særlig behageligt og jeg håber og tror bare, at hun ikke har været ved bevidsthed siden jeg fandt hende :boo :kram det lyder modbydeligt!!! Dyrene er jo en del af ens liv og hverdag og det er ægte sorg. Måske knap så dyb alt efter hvilken relation man har haft, og noget man hurtigere kommer over (end menneskelige relationer) men det gør jo ikke følelsen mindre reel i nuet! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Uha nej, det kan jeg ikke tåle :boo Men tak alligevel ;) Du er sød, selvom jeg slet ikke kan holde tårerne tilbage ;) Jeg vil altså også sende dig et kram :kram2 Jeg var også der (vidst omkring samme tidspunkt i Ws liv) hvor jeg synes at det eneste jeg fik ud af J, var hans klamme strømper og underbukser at vaske = mere arbejde! Og så ville jeg sku hellere være fri! Jeg kan faktisk ikke huske hvad der gjorde at vi kom på den anden side. Men jeg tror at vi kan takke tiden, for vi gjorde ikke noget aktivt for det. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 :kram det lyder modbydeligt!!! Dyrene er jo en del af ens liv og hverdag og det er ægte sorg. Måske knap så dyb alt efter hvilken relation man har haft, og noget man hurtigere kommer over (end menneskelige relationer) men det gør jo ikke følelsen mindre reel i nuet! Tak for kram søde :kram2 Nej, det var ikke særlig rart. Jeg har nok et tættere forhold til mine dyr end de fleste og det er heartbreak hver gang jeg skal sige farvel til et af dem. Livet er hårdt på den måde, uanset om det er mennesker eller dyr der er tale om; at man udsætter sig selv for en masse potentiel sorg, hver gang man lukker nogen ind i sit liv og elsker nogen. Men det kan vi jo ikke rigtig ændre på. Men øv hvor jeg savner hende allerede. Hun plejede altid at holde mig med selskab, mens jeg løb på crosstraineren. Så kom hun ud og løb i sit hjul imens, det var altså hyggeligt. Nu har vi lige begravet hende ude i haven og så må jeg løbe alene i dag :( Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Jeg har opgivet. Jeg er kommet dertil, hvor jeg ikke gider kampene mere. Jeg gør de praktiske ting selv, bruger kun af mine lommepenge og lader alle andre konti være, stopper med at forvente noget, og planlægger som om jeg var alene = igen gnidninger. Jeg vil muligvis blive frustreret, men det må jeg så lukke ud herinde, for jeg gider simpelthen ikke diskutere og blive ked af det mere. Det lyder sørme ikke som et sundt forhold :( :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Jeg har opgivet. Jeg er kommet dertil, hvor jeg ikke gider kampene mere. Jeg gør de praktiske ting selv, bruger kun af mine lommepenge og lader alle andre konti være, stopper med at forvente noget, og planlægger som om jeg var alene = igen gnidninger. Jeg vil muligvis blive frustreret, men det må jeg så lukke ud herinde, for jeg gider simpelthen ikke diskutere og blive ked af det mere. Øv, det lyder altså rigtig træls søde :( Jeg kan godt forstå trangen, fordi man bare ikke orker mere. Hvorfor blive ved, hvis man alligevel altid bare får samme resultat? Jeg håber dog alligevel for jer, at I må kunne finde en eller anden indgangsvinkel, der kan løse lidt op for det hele. Det bliver måske ikke i lige i dag eller i næste uge for den sags skyld, men jeg håber at det kommer. Og så får du altså også lige et af mig :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Er nedlagt af sygdom for 3. gang på fire uger! Kom nu ind i kampen immunforsvar!!! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Fru mor: de andre piger har skrevet så meget, men jeg blir også lige nødt til at komme med et par ord... Eller et kram :kram For har ingen kloge ord, men jeg tror på at det vender - hæng i og tro på at med tiden skal det nok blive nemmere og dermed også med forholdet. Medmindre han virkelig er en klaphat der ik fatter noget.. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Uha nej, det kan jeg ikke tåle :boo Men tak alligevel ;) Du er sød, selvom jeg slet ikke kan holde tårerne tilbage ;) Og er man så mega hormonella preggy, når man så selv får tårer i øjnene, fordi du gør? :blush :D Som du kan læse, så er vi mange der har været der. Jeg har også i et eller andet omfang, og det var virkelig ikke sjovt. Aksel var noget ældre end din A. Min mand havde sindssygt travlt og var presset - fair nok, men han håndterede det virkelig dårligt. Og jeg gik hjemme og kæmpede for at få det hele til at fungere med en mand på sidelinien, som var sur og tvær og konstant gik og sukkede dybt og havde den største medlidenhed med sig selv. Han var helt umulig at komme ind på livet af, så vi fik ikke engang nogle gode snakke om det eller noget. Det var en frygtelig periode. Jeg begyndte at drømme om livet som alenemor, hvor langt ude det end lyder. Og faktisk troede jeg at kærligheden var forsvundet. Jeg var faktisk overbevist om at jeg ikke elskede min mand i en periode. Hvad ændrede det så? Tid. Jeg tog (heldigivs i mit tilfælde) ingen drastiske beslutninger og fik snakket en masse med famlie om det. Og heldigvis havde hans travlhed en deadline, så efter den begyndte det hele at løsne lidt op, og vi fik endelig snakket om det. Faktisk fortalte jeg ham, hvordan jeg havde haft det med kærligheden og skilsmisse, og det tror jeg var et chok for ham. Vi kom ud på den anden side, og jeg genfandt kærligheden, som aldrig nogensinde havde været væk - den var bare godt begravet i frustrationer. Vores situationer er forskellige - det ved jeg - men du er ikke alene. Brug os herinde til dine frustrationer, hvis du ønsker. Vi er mange der kan sætte os ind i mange af dine følelser. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Det lyder sørme ikke som et sundt forhold :( :kram Puh, det gjorde lidt ondt at læse. Jeg synes ikke, vores forhold er usundt. Jeg har nok bare besluttet, at jeg ikke gider "være hans mor". Jeg kunne sagtens sige tusind gange om dagen, at han skal gøre ditten og datten, men det gider jeg simpelthen ikke. Den beslutning traf jeg længe før vi mødtes. Han er en god mand på mange måder, og på andre måder er han nok som mænd er flest ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Tusind tak for alle jeres inputs, piger! :biglove Jeg håber, det hele bare er en fase. Det lyder som om mange af jer andre har været nogenlunde samme sted, da jeres børn var på A's alder, så det trøster mig lidt :) :lovebk Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Vi har prøvet med skriftlige aftaler, ugentlige par-snakke osv, men det hjælper intet. Som skrevet til Alura, har keg givet op. :boo :kram ved han at du har givet op? For dét åbnede virkelig øjnene hos manden herhjemme. Håber det bedste for jer :kram2 :kiss Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 :boo :kram ved han at du har givet op? For dét åbnede virkelig øjnene hos manden herhjemme. Håber det bedste for jer :kram2 :kiss Jeg tror i hvert fald ikke, han har forstået det. Men jeg har sagt det flere gange. Dog har jeg nok ikke ment det så meget som nu :chin: Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 28, 2015 Jeg tror i hvert fald ikke, han har forstået det. Men jeg har sagt det flere gange. Dog har jeg nok ikke ment det så meget som nu :chin: A han forstod det først da jeg selv var så langt ude at jeg kiggede på lejligheder, skilsmisse og læste om at være alene mor - der fik jeg det sagt med så meget ro og afklarethed at han fattede jeg mente det. Og jeg var klar til at give op, men gav ham og os en sidste chance. Og heldigvis vendte det. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
.thumb.jpg.7c59ad97db19e2bac31958d8049b520c.jpg)