Brokke-tråden.

[Vinnus]

Jeg synes virkelig det er synd for dig du skal så langt ud- men har du overvejet om det forhold du er i kan fortsætte på den måde? Sorry hvis det gør dig ked af det, men hvis du er ved at drukne og der ingen hjælp er at hente fra din kæreste- igen og igen, så skal der jo ske noget for at du ikke går helt under?

Og jeg forstår godt din kæreste har det hårdt personligt også, men det er bare stadig ikke godt nok. Sådan skal man IKKE have det i et forhold i lang tid!

Du har også skrevet at han feks har serie aftener hver uge men du kan aldrig få 15 min i fred for at slappe af etc. Det skal der gøres noget ved- kan i få hjælp af feks psykolog eller parterapeut sammen? Fordi det lyder ikke til i kommer nogle vejne men du bare får det værre og værre :(

Husk at hvis du går ned med flaget kan du ikke være noget for nogen!

Kæmpe kram

Tusinder Tak for kram og dine ord :kiss

Ja jeg har tænkt tanken masser af gange. Men hver gang er jeg også nødt til at analysere om det er min angst der siger FLYGT når noget gør ondt. For det gør den.

Det er mildt sagt pisse svært at være i et forhold når man både har angst og intet selvværd, så der kan jeg godt følge min kæreste. Men forskellen mellem ham og mig er at jeg kæmper uanset om jeg tror på mig Selv eller ej.

Personligt tror jeg at han er fanget i den tanke fælde med Nå Ja jeg går jo bare hjemme...

Jeg er ikke den nemmeste at bo sammen med, og han gør ting for mig, hvor jeg ved at det er utrolig få mænd som ville opgive den del for at kunne give deres kæreste en smule ro i sindet.

Men jeg har tænkt at vi skulle måske i parterapi hvis han ikke vil forsøge at lytte og huske mine bønner

[Vinnus]

Vinnus, i bliver nødt til at snakke sammen. Og du bliver nødt til at kræve hans hjælp! Hvis ikke han gør det af sig selv, bliver du nødt til kærligt at minde ham om hans del af arbejdet. Et parforhold er et ligeligt samarbejde, og man skal hjælpe og støtte hinanden. Altid. Og du skal lade være med at påtage dig al ansvaret. Sig til ham at hvis han vil have vasket tøj, må han selv gøre det fx. Bed ham sødt men kontant om at udføre hans del af arbejdet. Forklar ham at hvis han vil have en glad og kærlig kæreste med smil og overskud, må han altså hjælpe til, for ellers kan du ikke holde dig oven vande. Og kommer han med den sætning om at han ikke dur til noget, så sig "jo det gør du. Ellers havde jeg ikke bedt om din hjælp."

Hvor er det godt skrevet :) Tak for dine ord.

Vi har haft den snak flere gange om at vi skal hjælpes ad, men ender altid med at jeg skal sidde og opmuntre ham i at han er god nok som den han er.

[Girl Next Door]

Hvor er det godt skrevet :) Tak for dine ord.

Vi har haft den snak flere gange om at vi skal hjælpes ad, men ender altid med at jeg skal sidde og opmuntre ham i at han er god nok som den han er.

Så må du gøre det indtil han indser at han er god nok og gør tingene lidt mere af sig selv.

Herhjemme siger jeg blot "vi trænger til at få støvsuget", og så ved L godt at det er hans job at støvsuge. Er det mere nu og her, spørger jeg blot om han ikke lige vil svinge støvsugeren. Ligeledes spørger han pænt mig, hvis han synes jeg roder eller ikke lige får sat tingene i opvaskemaskinen.

[MamatilJ&M]

Hvor er det super hyggeligt at være i sommerhus, når jeg er nødt til at ligge mig i soveværelset, fordi vi skal diskutere om 29 grader er ok eller for varmt.... Jeg koger så det er lige til at blive skidt af....

[MamatilJ&M]

:kram :kram

Øv, i sådanne diskussioner bør den gravide bare altid have ret!!!

Åbenbart ikke når man er gennemfroset, fordi man har stået et par timer i blæst på molen og fisket... Overvejer at springe aftensmaden over. Magter simpelthen ikke den varme...

[Vinnus]

Så må du gøre det indtil han indser at han er god nok og gør tingene lidt mere af sig selv.

Herhjemme siger jeg blot "vi trænger til at få støvsuget", og så ved L godt at det er hans job at støvsuge. Er det mere nu og her, spørger jeg blot om han ikke lige vil svinge støvsugeren. Ligeledes spørger han pænt mig, hvis han synes jeg roder eller ikke lige får sat tingene i opvaskemaskinen.

Kom lige til at grine af den sætning :D Den har jeg godt nok brugt tit og håbet på at han ville fatte et vink med en vognstang :) Han siger bare nå, og sætter sig ved computeren :P

Men hans mor siger også tit at da han boede alene, vaskede hun hans tøj og hans lejlighed lignede et bombet lokum. :)

[Girl Next Door]

Kom lige til at grine af den sætning :D Den har jeg godt nok brugt tit og håbet på at han ville fatte et vink med en vognstang :) Han siger bare nå, og sætter sig ved computeren :P

Men hans mor siger også tit at da han boede alene, vaskede hun hans tøj og hans lejlighed lignede et bombet lokum. :)

I starten var det også kun sætningen "er du sød at støvsuge" jeg brugte, men nu er vi bare enige om at det er hans lod herhjemme.

[Fister]

Hvor er det godt skrevet :) Tak for dine ord.

Vi har haft den snak flere gange om at vi skal hjælpes ad, men ender altid med at jeg skal sidde og opmuntre ham i at han er god nok som den han er.

 

Ej altså. Vinnus! Jeg har fuld respekt for angst og følelsen af utilstrækkelighed og dårlig selvværd - believe me. Men det er altså også ok at du siger:

- DENNE gang vil jeg ikke diskutere om du er god nok. For det ER du! Jeg elsker dig, og jeg er sammen med dig, fordi du er en dejlig mand.

- MEN jeg har brug for din hjælp. Hver eneste dag. Nogle dage mere end andre. Og hvis du ikke kan overskue særligt meget, så må vi aftale, HVAD du kan overskue.

- Det handler om at vi har et fælles ansvar, men ligeså meget om at du skal mærke at du duer til en hel masse. Dine succes'er er også mine succes'er, og du er simpelthen nødt til at mande dig op nu, og tage bare små skridt i den rigtige retning. Så skal vi nok finde tempoet sammen.

- Jeg kan IKKE leve med, at du ikke kan tømme kattebakken, men at du kan spille computer til langt ud på natten, når vi ellers har familietid. Det går ikke!

- Men jeg kan GODT leve med, at du har brug for pauser, for det har jeg også indimellem. Og så må vi finde dem sammen. 

 

Hvis han bliver ved med at have brug for at du siger, at han ikke er uduelig, så må du sige til ham: "det er fint at du bliver ked af det, jeg ved godt du kæmper med det, men nu får du lige en halv time til at få det igennem kroppen og så taler vi videre. Du SKAL vide nu, at jeg elsker dig og respekterer dig, men denne gang vil jeg ikke sidde og holde dig i hånden, for vi skal simpelthen videre. Nu går jeg ud i køkkenet, og så kommer jeg tilbage om en halv time. Hvis du har lyst til at tale med mig inden da, så kommer du bare ud - jeg vil dig rigtigt gerne". 

 

Det er i hvert fald mit indspark, og jeg lyder nok hård. Men jeg tror på, at når man har prøvet med overbærenhed i tilstrækkelig lang tid, så må man gerne prøve med lidt tough love, hvor mødte forventninger også bliver til små succeser.

[Tinakp]

Ej altså. Vinnus! Jeg har fuld respekt for angst og følelsen af utilstrækkelighed og dårlig selvværd - believe me. Men det er altså også ok at du siger:

- DENNE gang vil jeg ikke diskutere om du er god nok. For det ER du! Jeg elsker dig, og jeg er sammen med dig, fordi du er en dejlig mand.

- MEN jeg har brug for din hjælp. Hver eneste dag. Nogle dage mere end andre. Og hvis du ikke kan overskue særligt meget, så må vi aftale, HVAD du kan overskue.

- Det handler om at vi har et fælles ansvar, men ligeså meget om at du skal mærke at du duer til en hel masse. Dine succes'er er også mine succes'er, og du er simpelthen nødt til at mande dig op nu, og tage bare små skridt i den rigtige retning. Så skal vi nok finde tempoet sammen.

- Jeg kan IKKE leve med, at du ikke kan tømme kattebakken, men at du kan spille computer til langt ud på natten, når vi ellers har familietid. Det går ikke!

- Men jeg kan GODT leve med, at du har brug for pauser, for det har jeg også indimellem. Og så må vi finde dem sammen. 

 

Hvis han bliver ved med at have brug for at du siger, at han ikke er uduelig, så må du sige til ham: "det er fint at du bliver ked af det, jeg ved godt du kæmper med det, men nu får du lige en halv time til at få det igennem kroppen og så taler vi videre. Du SKAL vide nu, at jeg elsker dig og respekterer dig, men denne gang vil jeg ikke sidde og holde dig i hånden, for vi skal simpelthen videre. Nu går jeg ud i køkkenet, og så kommer jeg tilbage om en halv time. Hvis du har lyst til at tale med mig inden da, så kommer du bare ud - jeg vil dig rigtigt gerne". 

 

Det er i hvert fald mit indspark, og jeg lyder nok hård. Men jeg tror på, at når man har prøvet med overbærenhed i tilstrækkelig lang tid, så må man gerne prøve med lidt tough love, hvor mødte forventninger også bliver til små succeser.

Jamen det er så godt skrevet det her! Og jeg tror det er så rigtigt det du skriver!

[Tinakp]

:kram :kram

Øv, i sådanne diskussioner bør den gravide bare altid have ret!!!

Haha lige præcis!! :kram2 til dig Anita! Hvem er det du er i sommerhus med, der er så tåbelige?

[Barbamama]

Ej altså. Vinnus! Jeg har fuld respekt for angst og følelsen af utilstrækkelighed og dårlig selvværd - believe me. Men det er altså også ok at du siger:

- DENNE gang vil jeg ikke diskutere om du er god nok. For det ER du! Jeg elsker dig, og jeg er sammen med dig, fordi du er en dejlig mand.

- MEN jeg har brug for din hjælp. Hver eneste dag. Nogle dage mere end andre. Og hvis du ikke kan overskue særligt meget, så må vi aftale, HVAD du kan overskue.

- Det handler om at vi har et fælles ansvar, men ligeså meget om at du skal mærke at du duer til en hel masse. Dine succes'er er også mine succes'er, og du er simpelthen nødt til at mande dig op nu, og tage bare små skridt i den rigtige retning. Så skal vi nok finde tempoet sammen.

- Jeg kan IKKE leve med, at du ikke kan tømme kattebakken, men at du kan spille computer til langt ud på natten, når vi ellers har familietid. Det går ikke!

- Men jeg kan GODT leve med, at du har brug for pauser, for det har jeg også indimellem. Og så må vi finde dem sammen.

Hvis han bliver ved med at have brug for at du siger, at han ikke er uduelig, så må du sige til ham: "det er fint at du bliver ked af det, jeg ved godt du kæmper med det, men nu får du lige en halv time til at få det igennem kroppen og så taler vi videre. Du SKAL vide nu, at jeg elsker dig og respekterer dig, men denne gang vil jeg ikke sidde og holde dig i hånden, for vi skal simpelthen videre. Nu går jeg ud i køkkenet, og så kommer jeg tilbage om en halv time. Hvis du har lyst til at tale med mig inden da, så kommer du bare ud - jeg vil dig rigtigt gerne".

Det er i hvert fald mit indspark, og jeg lyder nok hård. Men jeg tror på, at når man har prøvet med overbærenhed i tilstrækkelig lang tid, så må man gerne prøve med lidt tough love, hvor mødte forventninger også bliver til små succeser.

Det var lige præcis det, jeg mente! Godt skrevet! :super

[Guest]

Hvis brysterne ser ud på en bestemt måde, og man har problemer med amning, kan det være det.

Og hvordan ser de så ud, når det er den bestemte måde?

[Pigemor]

Er bare så ked, og glæder mig virkelig til at den her ferie er slut. :boo

[Susanne]

Er bare så ked, og glæder mig virkelig til at den her ferie er slut. :boo

Hvorfor? :unsure

:kram :kram :kram

[Tinakp]

Er bare så ked, og glæder mig virkelig til at den her ferie er slut. :boo

Hvorfor? Hvad er der dog sket? Uanset så får du lige en :kram !!!

[Pigemor]

Hvorfor? :unsure

:kram :kram :kram

Hvorfor? Hvad er der dog sket? Uanset så får du lige en :kram !!!

Lang historie kort. Dumt skænderi, der bare var meget sårende.

Måske jeg bare er for nærtagende, men jeg blev og er stadigvæk bare ked.

Jeg vil bare hjem nu, der er alt for lang tid til i morgen :boo

[Vinnus]

Lang historie kort. Dumt skænderi, der bare var meget sårende.

Måske jeg bare er for nærtagende, men jeg blev og er stadigvæk bare ked.

Jeg vil bare hjem nu, der er alt for lang tid til i morgen :boo

Masser af :kram til dig.

Uanset om du er nærtagende eller ej, så er følelser jo stadig følelser

[Vinnus]

Ej altså. Vinnus! Jeg har fuld respekt for angst og følelsen af utilstrækkelighed og dårlig selvværd - believe me. Men det er altså også ok at du siger:

- DENNE gang vil jeg ikke diskutere om du er god nok. For det ER du! Jeg elsker dig, og jeg er sammen med dig, fordi du er en dejlig mand.

- MEN jeg har brug for din hjælp. Hver eneste dag. Nogle dage mere end andre. Og hvis du ikke kan overskue særligt meget, så må vi aftale, HVAD du kan overskue.

- Det handler om at vi har et fælles ansvar, men ligeså meget om at du skal mærke at du duer til en hel masse. Dine succes'er er også mine succes'er, og du er simpelthen nødt til at mande dig op nu, og tage bare små skridt i den rigtige retning. Så skal vi nok finde tempoet sammen.

- Jeg kan IKKE leve med, at du ikke kan tømme kattebakken, men at du kan spille computer til langt ud på natten, når vi ellers har familietid. Det går ikke!

- Men jeg kan GODT leve med, at du har brug for pauser, for det har jeg også indimellem. Og så må vi finde dem sammen.

Hvis han bliver ved med at have brug for at du siger, at han ikke er uduelig, så må du sige til ham: "det er fint at du bliver ked af det, jeg ved godt du kæmper med det, men nu får du lige en halv time til at få det igennem kroppen og så taler vi videre. Du SKAL vide nu, at jeg elsker dig og respekterer dig, men denne gang vil jeg ikke sidde og holde dig i hånden, for vi skal simpelthen videre. Nu går jeg ud i køkkenet, og så kommer jeg tilbage om en halv time. Hvis du har lyst til at tale med mig inden da, så kommer du bare ud - jeg vil dig rigtigt gerne".

Det er i hvert fald mit indspark, og jeg lyder nok hård. Men jeg tror på, at når man har prøvet med overbærenhed i tilstrækkelig lang tid, så må man gerne prøve med lidt tough love, hvor mødte forventninger også bliver til små succeser.

Puh du fik mig lige til at tude der, men på den gode måde.

Jeg har jo selv angst og kender alt for godt til følelsen af at ikke være god nok, men ved også godt at det ikke duer at svømme rundt i det.

Jeg har kopieret dine ord ind i min memo blok, for de kan virkelig bruges.

Vi har faktisk haft en snak her til aften, hvor jeg fik sagt at af og til har jeg brug for at han er den stærke, den ansvarlige. For det nytter virkelig ikke at der ikke engang er rum til at jeg kan blive syg. Selv når jeg har migræne, står jeg for alt, fordi han ikke ved hvad der skal gøres.

Som jeg sagde, så kan jeg ikke være stærk for os begge hele tiden.

[Guest]

Puh du fik mig lige til at tude der, men på den gode måde.

Jeg har jo selv angst og kender alt for godt til følelsen af at ikke være god nok, men ved også godt at det ikke duer at svømme rundt i det.

Jeg har kopieret dine ord ind i min memo blok, for de kan virkelig bruges.

Vi har faktisk haft en snak her til aften, hvor jeg fik sagt at af og til har jeg brug for at han er den stærke, den ansvarlige. For det nytter virkelig ikke at der ikke engang er rum til at jeg kan blive syg. Selv når jeg har migræne, står jeg for alt, fordi han ikke ved hvad der skal gøres.

Som jeg sagde, så kan jeg ikke være stærk for os begge hele tiden.

Det er sejt du tager snakken - selvom det er en nødvendighed er det ikke nødvendigvis nemt at åbne for posen!!!

Og du har ret! Det nytter ikke at svømme rundt i en pool fuld af lavt selvværd med svømmevinger fordi man ikke kan svømme. Man BLIVER nød til LÆRE at svømme. Og lige nu bruger han dig som badering og han trækker dig altså ned.

Måske det der computer spil skulle på pause!!! Min erfaring er at det kan åbne øjnene for verden omkring en, for det er et tilflugtssted og selvom det er rart så kommer man jo ikke videre ved at gemme sig. (Bk er mit tilflugtssted og det er jo helt ok til en hvis grænse og så pauser jeg så jeg lige kommer tilbage på sporet).

Den 30 maj er der Vinni tid! Den oase får du!!! Basta!!!!

[Barbamama]

Bah. Det er kun maj måned, og vi kan allerede diskutere jul <_<

[Fister]

Puh du fik mig lige til at tude der, men på den gode måde.

Jeg har jo selv angst og kender alt for godt til følelsen af at ikke være god nok, men ved også godt at det ikke duer at svømme rundt i det.

Jeg har kopieret dine ord ind i min memo blok, for de kan virkelig bruges.

Vi har faktisk haft en snak her til aften, hvor jeg fik sagt at af og til har jeg brug for at han er den stærke, den ansvarlige. For det nytter virkelig ikke at der ikke engang er rum til at jeg kan blive syg. Selv når jeg har migræne, står jeg for alt, fordi han ikke ved hvad der skal gøres.

Som jeg sagde, så kan jeg ikke være stærk for os begge hele tiden.

Godt du ka bruge det :) hold nu fast og held og lykke med at I kommer i den rigtige retning. Det er jo ikke et overgreb, det er hjælp til selvhjælp og DET er både stærkt, modigt og kærligt.

[Fru-Nielsen]

Bah. Det er kun maj måned, og vi kan allerede diskutere jul <_<

Åh øv.. :kram2 Hvad går diskussionen ud på?

[Guest]

Bah. Det er kun maj måned, og vi kan allerede diskutere jul <_<

Hvad diskuterer i?

[Barbamama]

Tak for kram. Det er 1. juledag, der er til diskussion.

Jeg vil gerne have, at det er fast tradition, at den dag er reserveret til at far, mor og børn går hjemme i nattøj og leger med det nye legetøj, som ungerne har fået i julegave. For at få lidt ro i en ellers travl juletid, for at minimere rytme-bøvl og stress og udkørthed, og fordi jeg synes at børnene skal have lov at lege med det nye legetøj og ikke vente flere dage. Det synes Brian også lyder hyggeligt nok, og det vil han som udgangspunkt gerne.

Men hvor jeg gerne vil holde dagen "hellig", synes han, at vi skal til julefrokost ved hans familie (min kunne aldrig drømme om at holde noget der...), hvis "det ikke kan blive en anden dag". Og det synes jeg er noget mega fis, for det kan da ikke være rigtigt, at der kun er EN dag, man kan holde julefrokost i :rolleyes

Jeg kan godt gennemskue, at det måske kan være lettest for Brians familie at holde det første juledag, da hans storebror + familie kører herop til juleaften D. 24. og at så er det måske lettest at rykke det sammen-agtigt, så de ikke skal køre to gange (De bor omkring Viborg, så der er da en vis køretur, men omvendt ikke en dagsrejse IMO). Men jeg kunne bare se sidste år (hvor vi havde aftalt at holde 1. juledag fri, hvilket B så ignorerede <_<), at selvom Valdemar selvfølgelig syntes, det var sjovt at lege med sine fætre, så var det dæleme hårdt for ham, at være så meget på, dagen efter juleaften. Han var virkelig pylret og hans rytme var mega fucked. Og B og jeg var i øvrigt også helt smadrede, så vi var ikke så tålmodige som vi kunne have været :rolleyes Og det bliver jo nok næppe nemmere til næste jul, når der er en baby, tænker jeg...

Vi kan jo være "heldige", at det slet ikke bliver aktuelt, fordi det passer resten af Bs familie bedre at holde det en anden dag. Jeg så bare gerne, at vi lige så stille meldte det ud, så der allerede nu var en mulighed for at planlægge udenom, og så det ikke blev noget, vi skulle halvskændes over i julen. Og så ville jeg gerne at behovet/hensynet i vores lille kernefamilie (til vores børn) vægtede højere, end hvad der passer i Brians søskendes kernefamilier...

Det er overhovedet ikke, fordi jeg ikke vil til julefrokost ved hans familie. Det vil jeg MEGET gerne. Men jeg synes, det er vigtigere, at vi har den ro.

"Kompromiset" lige nu, er vist, at hvis de holder julefrokost 1. juledag, så bliver jeg hjemme med børnene og B tager afsted. Og det kan jeg jo ikke sige så frygtelig meget til. Men jeg er stadig ikke tilfreds. Fordi:

1. Jeg synes også, at børnene skal have deres far den dag

2. Hvis han tager afsted, "risikerer" de at få valget, om de vil med, og det synes jeg egentlig ikke, at de skal belemre deres små hoveder med

3. Ungerne er jo nok overtrætte, og så ville det sgu være rart at være to voksne om dem

Nå ups, det blev vist en længere klagesang :oops

Edit: Når jeg skriver, at jeg gerne vil have at hensynet til vores kernefamilie vægter højere end de andres, så mener jeg selvfølgelig kun det hensyn som vi selv tager ;) Altså jeg forventer ikke, at resten af familien laver om. Jeg vil bare gerne, at vi vælger ud fra, hvad vores børn kan overskue (hvilket så desværre kan indebære at sige nej tak) istedet for ud fra, hvornår en af de voksne i familien fx skal arbejde (hvilket - tilsyneladende - kan betyde at de kun kan 1. juledag). Håber, det giver mening :)

[Ihpets-mortilto]

BBM:

Vi har præcis den aftale at 1. juledag er VORES fridag. Og jeg elsker det og J elsker det og det var tydeligt sidste år at W elsker det.

Men vi er så også så konsekvente omkring det, at vi sidste år, da aftalen i min familie var ved at blive ændret, sagde at så måtte vi bare blive hjemme og at det var ok.

I år er vi usikre på om vi overhovedet vil holde jul sammen med nogle, fordi min termin er i december og jeg bestemt tror at jeg går over tid. Den er jeg godt nok spændt på at fremlægge for familien.