tazdiginez

Brokke-tråden.

19,339 indlæg i dette emne

:LOL de har lange fingre, de kære små!

Det må man sige :D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

At Elliot ikke har taget på siden 5/11. Det var ikke aftalen! :klap

:kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

At alle planer om hvad Mie skal efter jul i forhold til dagpleje er ude på et skråplan! Øv - vil bare beholde vores dejlige DP vil jeg!!! Men hvis Mie er hendes ENESTE barn så er det altså synd!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

At Elliot ikke har taget på siden 5/11. Det var ikke aftalen! :klap

:kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

At alle planer om hvad Mie skal efter jul i forhold til dagpleje er ude på et skråplan! Øv - vil bare beholde vores dejlige DP vil jeg!!! Men hvis Mie er hendes ENESTE barn så er det altså synd!

:kram :kram :kram det er bare så frustrerende for jer at stå i

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

At mine forældre igen, ikke inkluderer mig i vigtige ting.

De har nu for 3. gang været i Skejby (5 minutter fra os), for at tjekke op på min mors resterende ben.

I dag sad de ude i Skejby i flere timer, uden at informerer mig og først da de kommer hjem. får jeg oplysning om at min mor har en åben indlæggelse og at hun skal afsted igen imorgen, fordi de skal ha' svar på en CT scanning.

Det korte af det lange er; hun skal under kniven igen og det skal ske snarest, ellers ryger der resterende ben. 

Noget de har vidst i et stykke tid, men ikke har ville belemre mig med :rolleyes 

 

Jeg vil så gerne inkluderes, jeg bekymre mig mere når de ikke fortæller mig tingene som de er, fremfor når de rent faktisk er ærlige...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Vil gerne brokke mig over vores rådne skodkasse af en bil.

Der er hele tiden noget i vejen med den. Nu er den begyndt at gå i stå bare sådan lige pludselig, hvis man kører under 50. Ikke så smart, hr mazda!!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg vil gerne brokke mig over at man som småbørnemor ikke længere har behov som er vigtige... Der er altid noget som er vigtigere... Enten skal man passe et eller flere børn, ellers skal man tage sig af sin mand, ellers er der praktiske opgaver i hjemmet som skal ordnes (madlavning, indkøb, rengøring, oprydning osv osv osv), så noget så basalt som søvn, mad, bad er ting man må passe ind når / hvis man får tid. 

 

Man gør det jo gerne for sine elskede, men derfor kan det godt nogle gange være nederen ENDELIG at få tingene arrangeret så der er lidt mulighed for at dække mors behov for at se andre mennesker og komme lidt ud, og så blive ringet hjem fra børnehaven at den store har feber... Havde VIRKELIG sådan glædet mig til at skulle i babybio med Diden... :(

:kram

Vi kender det! Håber snart du kan få en ny mulighed for at komme lidt ud.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

At hele familien brækker sig. Der er 57 timer i det her døgn....(føles det som)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

At hele familien brækker sig. Der er 57 timer i det her døgn....(føles det som)

:kram Bræk sucks :prik

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vil gerne brokke mig over, at jeg har så svært ved at finde ud af, hvad min mand skal have i julegave :rolleyes Nu var jeg LIGE blevet enig med mig selv om, hvad han skal have, og så nævner han lige noget, han ønsker sig, og så bliver jeg totalt i tvivl, om han skal have dét eller det jeg lige havde tænkt :rolleyes

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ondt i halsen igen - nu gik det lige bedre! :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er ærlig talt skide træt af nogle folk i min familie - både nær og mere fjern - og deres forhold til sygdom!

 

Hvorfor skal man skrive på facebook om at man skal på sygehuset, og det er ihh og åhh så forfærdeligt, og man er SÅÅÅ nervøs - kryds fingre og tæer. Og så handler det om en skide stofskifte-kontrol af et fuldstændig ukompliceret tilfældes af for højt stofskifte - ingen struma eller noget!

Fatter ikke hvordan man kan se det som en katastrofe, at skulle tage medicin resten af sit liv. Jeg ville sgu ønske jeg kunne tage medicin og så være symptomfri!

 

 

Dertil kommer så et andet familiemedlem, som i flere år måske har fejlet det ene og det andet og det tredje. Så har der været tid ved den ene speciallæge og så den anden. Og de mistænker altid alverdens ting, og vi får alle sammen sms'er og opringninger om hvad der skal ske, og nu er der henvist dertil, og så skal der MR-skannes osv. osv. Men sjovt nok hører vi aldrig mere. Der kommer aldrig nogen diagnose eller noget som helst.. Eller jo, B12 mangel blev det vist til på et tidspunkt..

Og når man så ikke selv kan fejle noget, så kan man jo forsøge om der er noget galt med børnene. Senest er den så galt med ægtefællen, hvilket da virker til at være reelt nok. Men alle de gange der er blevet råbt "ulven kommer", har bare fået mig til at tvivle hver gang det her cikus starter.

 

 

Jeg kan godt forholde mig til, at man har brug for opmærksomhed - det har jeg også selv! Og jeg har ind i mellem også brug for at fortælle, at jeg faktisk har det træls i en periode. Men FUCK hvor synes jeg bare det er tegn på, at man reelt ikke fejler noget voldsomt indgribende, når man har brug for at råbe SÅ højt og hele tiden..

Hvis de så gerne vil have noget at blive ynket over, så har jeg da en ulv de gerne må få! :( Jeg synes fandme det er en hån..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er ærlig talt skide træt af nogle folk i min familie - både nær og mere fjern - og deres forhold til sygdom!

 

Hvorfor skal man skrive på facebook om at man skal på sygehuset, og det er ihh og åhh så forfærdeligt, og man er SÅÅÅ nervøs - kryds fingre og tæer. Og så handler det om en skide stofskifte-kontrol af et fuldstændig ukompliceret tilfældes af for højt stofskifte - ingen struma eller noget!

Fatter ikke hvordan man kan se det som en katastrofe, at skulle tage medicin resten af sit liv. Jeg ville sgu ønske jeg kunne tage medicin og så være symptomfri!

 

 

Dertil kommer så et andet familiemedlem, som i flere år måske har fejlet det ene og det andet og det tredje. Så har der været tid ved den ene speciallæge og så den anden. Og de mistænker altid alverdens ting, og vi får alle sammen sms'er og opringninger om hvad der skal ske, og nu er der henvist dertil, og så skal der MR-skannes osv. osv. Men sjovt nok hører vi aldrig mere. Der kommer aldrig nogen diagnose eller noget som helst.. Eller jo, B12 mangel blev det vist til på et tidspunkt..

Og når man så ikke selv kan fejle noget, så kan man jo forsøge om der er noget galt med børnene. Senest er den så galt med ægtefællen, hvilket da virker til at være reelt nok. Men alle de gange der er blevet råbt "ulven kommer", har bare fået mig til at tvivle hver gang det her cikus starter.

 

 

Jeg kan godt forholde mig til, at man har brug for opmærksomhed - det har jeg også selv! Og jeg har ind i mellem også brug for at fortælle, at jeg faktisk har det træls i en periode. Men FUCK hvor synes jeg bare det er tegn på, at man reelt ikke fejler noget voldsomt indgribende, når man har brug for at råbe SÅ højt og hele tiden..

Hvis de så gerne vil have noget at blive ynket over, så har jeg da en ulv de gerne må få! :( Jeg synes fandme det er en hån..

 

Pyyhh.. Den havde jeg gået med længe! Det lettede..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Pyyhh.. Den havde jeg gået med længe! Det lettede..

Jeg forstår dig :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Pyyhh.. Den havde jeg gået med længe! Det lettede..

:kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

At min mors resterende ben ikke står til at redde længere.

Der er svær åreforkalkning i det og nu venter vi sådan set bare på at der går koldbrand i det  :boo

 

For helvede!!!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Pyyhh.. Den havde jeg gået med længe! Det lettede..

:kram

 

Selvom min situation slet ikke er i skala med din, så kan du tro at jeg kan sætte mig ind i det!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

At min mors resterende ben ikke står til at redde længere.

Der er svær åreforkalkning i det og nu venter vi sådan set bare på at der går koldbrand i det :boo

For helvede!!!

:kram

Øv, for en besked at få!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Pyyhh.. Den havde jeg gået med længe! Det lettede..

Kan vist kun sige 'ENIG!!!'.. :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Pyyhh.. Den havde jeg gået med længe! Det lettede..

:kram2 Kan sagtens forstå dig- kender så udemærket den slags mennesker du beskriver <_<

En lille ting jeg har overvejet: Måske man skulle overveje at tagge sig selv på sygehuset HVER DAG... Vi er jo nogle med en daglig gang på sygehuset :whistling Jeg har nemlig nogle der er ved Vagtlægen/Skadestuen i tide og utide og gerne tagger, og endda smider billeder op at skrammerne :huh

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

At der i går aftes luskede 2 mænd rund hos min mor :( Min søster opdagede det, men min mor blev bange og vi bekymrede, så hun blev "evakueret" hjem til os. Så sovet minimalt i nat, frygter om vi kommer op til et ryddet hus :(

Derudover har jeg også en latterlig, inerverende hoste der holde mig vågen sammen med forkølelse og ondt i halsen- godt der snart er weekend.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Pyyhh.. Den havde jeg gået med længe! Det lettede..

Åh hørt! Og man skal komme på besøg og spørge ind og tage hensyn og hele familien skal hele tiden planlægge efter det og høre på det. Jeg bliver lidt fanget af min dårlige samvittighed nogle gange, for pludselig kommer ulven jo, men så kommer jeg til at tænke på, at jeg faktisk også selv har haft et langt sygdomsforløb og at det måske viser sig at jeg aldrig kan blive rask, men at jeg aldrig bliver mødt med spørgsmål om, hvordan det går hos os. Hvis jeg drister mig til at fortælle om det, bliver jeg mødt med "det kender jeg godt, jeg har også bla bla bla".

Det ER nemlig fair nok at man bliver bange eller har brug for at tale om det, men den der sygeliggørelse af sig selv og sine nærmeste på facebook og til familiefesterne og i alle andre henseender forstår jeg ikke. Og jeg kan sgu heller ikke rumme det, og så må bare være sådan.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åh hørt! Og man skal komme på besøg og spørge ind og tage hensyn og hele familien skal hele tiden planlægge efter det og høre på det. Jeg bliver lidt fanget af min dårlige samvittighed nogle gange, for pludselig kommer ulven jo, men så kommer jeg til at tænke på, at jeg faktisk også selv har haft et langt sygdomsforløb og at det måske viser sig at jeg aldrig kan blive rask, men at jeg aldrig bliver mødt med spørgsmål om, hvordan det går hos os. Hvis jeg drister mig til at fortælle om det, bliver jeg mødt med "det kender jeg godt, jeg har også bla bla bla".

Det ER nemlig fair nok at man bliver bange eller har brug for at tale om det, men den der sygeliggørelse af sig selv og sine nærmeste på facebook og til familiefesterne og i alle andre henseender forstår jeg ikke. Og jeg kan sgu heller ikke rumme det, og så må bare være sådan.

Haha...det sidste indlæg jeg skrev handlede om opkast ;) vi er ok igen !

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites
Guest
This topic is now closed to further replies.