Oprettet July 28, 2013 Jeg har lige læst SST's anbefalinger og er lidt måløs. Jeg venter en lillebror til november og syntes i forhold til de erfaringer jeg har med storebror, at det er helt urealistisk at følge SST's anbefalinger. Jeg syntes i forvejen at det var svært at følge de anbefalinger der var. Så jeg er lidt nysgerrig efter at vide, hvor mange der følger dem og ikke sover med baby i sengen. Og hvordan mor får sovet samtidig m baby sover. Har haft en baby der kun sov tæt ved mig, de første 3-4 mdr og skulle jeg have flyttet ham i egen seng (eller bare 1/2 m væk på madrassen), så havde hverken jeg eller baby fået meget søvn. Jeg forsøgte jævnligt at flytte ham, da jeg sov dårligt. Men to bad baby sov kun i mors armhule. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 28, 2013 Vores børn har ikke sovet i vores seng, hvorvidt det er SST anbefaling aner jeg ikke. Vi har aldrig haft dem i sengen, før en hvis alder, da vi simpelthen ikke har turdet. Vi har været rigtig bange for, at en af os kom til at ligge på dem. Det har aldrig været et problem, de har sovet fint i deres egen seng/lift. De er ofte faldet i søvn mellem os i vores seng mens vi har været vågne og så er de blevet flyttet. Er de vågnet om natten, så har det som regel været mig der er stået op med dem og har puttet med dem i stuen og derefter lagt dem tilbage i deres egen seng. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 28, 2013 Camille sov i liften, som stod i vores seng de første mange uger.. Dernæst sov hun en periode i liften i hendes tremmeseng, som stod for fodenden af vores seng.. Hun har kun sovet i vores seng, når hun behøvede tryghed om natten, eller hvis hun var syg. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 28, 2013 Jeg er stadig gravid med den første, men her kommer baby helt sikkert ikke til at sove i vores seng! Jeg har haft retsmedicin gennem mit studie og hørt om baggrunden (at baby kan dø grundet den overophedning der sker når h*n ligger mellem 2 voksen + multiple dyner) så jeg tør simpelthen ikke tage chancen, trods at det jo går rigtig fint for langt de fleste :) Men sådan er vi jo heldigvis forskellige allesammen (og ja jeg er nok typen der overtænker tingene :) ) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 28, 2013 Valdemar har sovet i samme seng som mig fra første nat ;) Ikke nødvendigvis hele natten, og ikke hver nat, men MANGE nattetimer. For mig er det bare helt naturligt og jeg var/er ikke bange ved det. Jeg ved godt at SST anbefaler noget andet, men min mave har hele tiden sagt mig, at det var bedst for os at gøre sådan. Da vi var indlagt på neo, var der en ældre og erfaren sygeplejerske, der gjorde mig opmærksom på, at man havde fundet ud af at det var farligt at sove i samme seng som sit barn, hvorefter hun blinkede til mig og tilføjede "Det vidste man heldigvis ikke, da jeg fik mine børn" ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 28, 2013 Her har Mie sovet i lift fra dag 1, men mangen en natte time sov hun i sengen med mig efter amning. Dog kun under egen dyne. Efter en måneds tid stod jeg op og ammede i stuen og derfra sov hun i egen seng, hun KAN faktisk ikke falde i søvn i vores seng længere. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 28, 2013 Ditto - vi har ogsaa samsovet med Noah en del af nattetimerne, fordi han og jeg faldt i soevn ved amning. Siden for trygheden og soevnens skyld. Indtil det blev noget natteroderi, saa stoppede det brat :) Jeg er floejtende ligeglad med SST og har givet min baby sut meget tidligt, han faar ikke 1/2 liter maelk og sikkert alt muligt andet... :rolleyes Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 28, 2013 Ditto - vi har ogsaa samsovet med Noah en del af nattetimerne, fordi han og jeg faldt i soevn ved amning. Siden for trygheden og soevnens skyld. Indtil det blev noget natteroderi, saa stoppede det brat :) Jeg er floejtende ligeglad med SST og har givet min baby sut meget tidligt, han faar ikke 1/2 liter maelk og sikkert alt muligt andet... :rolleyes :ditto Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 28, 2013 Ditto - vi har ogsaa samsovet med Noah en del af nattetimerne, fordi han og jeg faldt i soevn ved amning. Siden for trygheden og soevnens skyld. Indtil det blev noget natteroderi, saa stoppede det brat :)Jeg er floejtende ligeglad med SST og har givet min baby sut meget tidligt, han faar ikke 1/2 liter maelk og sikkert alt muligt andet... :rolleyes Enig! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 28, 2013 Jeg er floejtende ligeglad med SST og har givet min baby sut meget tidligt, han faar ikke 1/2 liter maelk og sikkert alt muligt andet... :rolleyes :ditto Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 28, 2013 Ja det er vist allerede sagt :rolleyes Jeg vil bare lige gøre opmærksom på en ting jeg syns er smart kaldet babynest, som er en lille "kattekurv" til baby som kan stå midt i sengen og kan være en tryg løsning for den lille. Jeg har ikke set den i DK men min finske svigerinde har købt sin i sverige, og min mor har selv syet et par stykker til barselsgaver, så det kan også lade sig gøre. http://babynest.se/ Her i huset er det stadig fars arm som er yndlingssovestedet. Han kalder hende "lille bamse" ^_^ Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 28, 2013 Dejligt at høre hvor alle jeres babyer sover :-) tænker at tage SST med et gran salt. Syntes bare det er skørt. Planen m Ferdinand var også at han skulle sove i egen seng, så jeg kunne sove i fred. Men han sov altså kun m næsen i min armhule ellers divan ikke. Nogle gange sov han også mellem vores hovedpuder. Men det var stort set umuligt at putte ham i lift eller seng, før han var ca 4 mdr. Men nu må vi se. Lillebror må i hvert fald gerne sove selv - hvis han vil :-) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 28, 2013 Altså nu er jeg ikke mor endnu (kom ud baby), men til min fødselsforberedelse, sagde JM også, at det var rigtig svært., For ja, det er mest sikrest, at barnet sover for sig selv, eller hvis det er i forældrenes seng, skal h*n have ligeså meget plads som hvis det var i egen seng/lift.. Dog anbefaler de også hud-til-hud så meget som muligt og fri amning mv, og de to ting modsiger lidt hinanden. Jeg tror jeg kommer til at lave en mellemting. Lige nu tænker jeg, at jeg ikke tør falde i søvn med babyen i sengen (og jeg må jo ikke selv sove, hvis barnet sover på maven på min mave), men hvordan det bliver, når jeg først har født, er jo noget helt andet.. Det jeg ville sige, var bare, at jeg godt kan forstå, hvis det er forvirrende, for forskningen modsiger sig selv :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 28, 2013 Theo sov hos mig i hospitalssengen de første to nætter (på sygeplejerskens anbefaling). Da vi kom hjem sov han i vugge ved siden af vores seng. Han har aldrig sovet i vores seng. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 28, 2013 Vigga sover i vugge lige ved sengen. Et par enkelte gange har hun sovet i sengen et par timer efter en amning men så er det altid ved siden af mig så jeg ligger i midten og hun sover i siden med egen dyne. Vuggen er så trukket helt op til sengekanten så hun ikke kan trille ud. Det sagde både hospital og SP var helt i orden :) Følger generelt de fleste anbefalinger når det kommer til søvn så her ligger hun aldrig i midten, sover ikke på os når vi sover (dog sket kort et par gange efter amning) og ligger altid på ryggen med drejet hoved :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 28, 2013 Karla har sovet meget sammen med os. Både for tryghed og for hygge. Da hun var mindre havde hun en vane med at vågne ved 5-6tiden, og så kom hun ind til os og puttede videre. Da hun var helt lille var jeg lidt betænksom ved det, da hun også var mere sårbar, men min største frygt var at C ville lægge sig på hende i løbet af natten. Men jeg havde en god føling med dem begge, og vågnede altid lidt op, hvis han rumsterede. Karla har stadig nætter, hvor hun sover hos os. Det sker måske en eller 2 nætter om ugen, næsten altid hvis hun er syg. Nogle nætter kan hun bare ikke falde ordentligt i søvn i sin egen seng, vågner hele tiden, og hvis det sker, kommer hun ind og sover med også. Jeg tror på, at hun nogle gange har brug for trygheden, og selv om hun fylder lidt, og det ikke giver meget rum til at være mand og kone, men det er hyggeligt alligevel, så der trodser vi altså SST. Det er ho bare anbefalinger :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 28, 2013 C har aldrig sovet i vores seng - kun hvis vi har været vågne og to gange hvor jeg faldt i søvn under amning (men det var 20-30 min inden far puffede til mig). Hun har altid lagt i vuggen ved siden af sengen og det har aldrig været et problem og hun har altid været rigtig god til at sove om natten. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 28, 2013 Her sover P i vores seng, og har gjort det fra start af. Så vi følger ikke anbefalingerne som sådan, men hun ligger mellem mig og væggen og da sengen er 2 m bred har hun rigelig plads. Hun ligger så på en stofble, så jeg kan flytte lidt på hende uden hun vågner. For os/mig har det været et spørgsmål om hvad der fungerer og giver bedst mulig søvn for alle parter, og det er altså den løsning der virker for os :) jeg duer ikke til at skulle op af sengen og putte hende i egen seng, da jeg har svært ved at falde i søvn igen. Det har været lige sådan med vores to ældre børn og det har fungeret fint :) når de ikke blev ammet om natten længere, kom de i egen seng i vores soveværelse, og det er også planen denne gang :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 29, 2013 Her har mine også altid sovet i sengen. Vi har bare nogle 'regler'. Baby sover altid under egen dyne og som regel med god afstand til os. Sengen delt i tre og en til hver :-) tremmeseng står helt op af min side af sengen og alle revner er stoppet til så baby ikke falder ned i klemme nogen steder eller ud af sengen. Og er ekstra forsigtig hvis far fx har været beruset el syg for så er han naturligt ikke så opmærksom på baby. Og så er baby altid så vidt muligt blevet puttet i egen seng om aftenen og så kommet over i vores seng når de vågner om natten. Det er fantastisk at bare lægge bebs til og så amme halv-/helsovende. Har vågnet mange gange fordi jeg frøs på brystet :-) men jeg er absolut ikke god til at være vågen om natten og den her måde gør at baby og jeg bliver vækket mindst muligt og hurtigt sover videre. Jeg tænker også at man jo i sidste ende må læse anbefalingerne og så træffe informerede valg om hvad der passer ens familie bedst. Der er selvfølgelig en risiko for overophedning hvis man ikke passer på, men jeg tænker at det i lige så høj grad er stimulerede for babyen at mor ligger lige ved siden af og kan høres og bevæger sig hvilket vel nedsætter risiko for vuggedød. Og det giver tryghed til et urolig barn, stimulerer amningen osv. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 1, 2013 Jeg har sovet sammen med mine børn fra Day one, synes det var så hyggeligt og dejligt nemt at amme om natten :-) Det skal så lige siges at x-manden min kun var hjemme i weekenden, så der var jo masser af plads til mig og ungerne :-) Men jeg må nok indrømme at da Owen blev født, og jeg så havde en 3 årig, en 18 måneder og en nyfødt i sengen, så var der ikke så meget plads tilbage... Hehe! Idag sover de 3 mindste i seng sammen om natten, og det synes jeg bare er så hyggeligt :-) Når den lille ny kommer, så skal han også sove i vores seng <3 Del dette indlæg Link to post Share on other sites