Oprettet July 27, 2013 Jeg har et dilemma, som jeg håber jeg kan få et par ideér til hvordan jeg skal løse - hvis det i det hele taget skal løses. For at starte ved begyndelsen så var jeg rigtig gode veninder med C i ca 1½ år. Vi mødtes ca 1 gang om ugen - nogen gange 1 gang hver 14. dag og hyggede os i 2-3 timer med tøsesnak og broderi. Lidt nørdet og gammeldags, men rigtig hyggeligt. Så blev jeg gravid lidt før sommerferien sidste år og min veninde C og hendes kæreste havde prøvet længe uden resultat. Men ca. 1 måned efter jeg var blevet gravid var hun nu også blevet gravid. FEDT tænkte jeg. Så kunne vi være gravide på samme tid. Men under det sidste besøg, som var hos mig i november sidste år, så virkede hun underlig og tavs. Hun ville ikke rigtig snakke om hendes graviditet, da hun var bange for at tabe det. Tror hun synes det var træls at jeg virkede glad - men jeg var da også bange for at tabe min baby selvom jeg var 1½ måned længere henne hen hende... Hun fortalte mig at hun ikke håbede at vi skulle i samme mødregruppe for det var da mere interessant med nogen man ikke kendte. Der blev jeg lidt mundlam for det kunne sku da være ligemeget... Hun kunne ikke forstå hvorfor vi havde barnevognen til at stå inde på vores drengs værelse - det bringer jo uheld... Vi sagde farvel og at vi snart skulle ses igen. Et par dage efter skulle jeg til misdannelsesscanningen og der fik vi af vide hvad køn det blev - en dreng. Jeg sendte alle en sms, men ikke hende for hun virkede ikke "normal". Men fortrød og sendte hende en sms at vi skulle have en dreng. Men hørte ikke fra hende og har stadigvæk ikke hørt noget fra hende. Er stadig "venner" med hende på facebook, men hverken hun eller jeg kommentere hinanden. Hvad skal jeg gøre... Hun var en god veninde..... Skal jeg prøve at skrive til hende og høre hvorfor hun ikke svarede dengang - eller skal jeg bare glemme hende???? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 27, 2013 Skriv til hende!! Hvis det var mig, ville jeg måske også lige undskylde for, at jeg ikke selv har kontaktet hende siden. Selvom du skrev til hende sidst uden svar, går manglende kommunikation over længere tid begge veje.. Så pas på med at "blame it" på hende, da hun i så fald slet ikke får lyst til at svare.. Har hun fået et barn? Eller endte hun evt med at miste og kunne ikke overskue en glad gravid veninde i situationen? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 27, 2013 Skriv til hende!! Hvis det var mig, ville jeg måske også lige undskylde for, at jeg ikke selv har kontaktet hende siden. Selvom du skrev til hende sidst uden svar, går manglende kommunikation over længere tid begge veje.. Så pas på med at "blame it" på hende, da hun i så fald slet ikke får lyst til at svare.. Har hun fået et barn? Eller endte hun evt med at miste og kunne ikke overskue en glad gravid veninde i situationen? Hun fødte en dreng i maj... Har måske også en smule dårlig samvittighed over ikke at have skrevet til hende noget før, men er bare så mange gange blevet brændt på den måde, at det nok er det som har holdt mig tilbage. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 27, 2013 Hun fødte en dreng i maj... Har måske også en smule dårlig samvittighed over ikke at have skrevet til hende noget før, men er bare så mange gange blevet brændt på den måde, at det nok er det som har holdt mig tilbage. Jeg synes, du skal skrive til hende med det samme. Så har du gjort noget for det og hvis hun aldrig svarer, skal du glemme hende! Og evt slette hende fra facebook, så du ikke tænker på det, når du ser en opdatering fra hende. Du har vel reelt set intet at miste.!? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 27, 2013 Skriv til hende :) om ikke andet, så for at få en afklaring :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 27, 2013 Jeg ville også "bare" lige skrive.. "hej hvordan går det" :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 27, 2013 Da du fødte skrev hun så tillykke eller likede på facebook? Jeg er i tvivl om jeg ville skrive, det kommer an på hvor vigtigt det er for dig. Jeg kender ret godt til "hvad FANDEN skete der lige" følelsen, for er det ikke den du står med nu? Altså følelsen af at du mistede en veninde som du egentlig regnede som en tæt veninde men som uden forklaring stoppede med at "ville" dig. Nu kommer jeg lige med mit eget eksempel og mine tanker og så kan du se om det er genkendeligt og sætter tanker i gang, eller om det er helt ved siden af så kan du bare glemme det igen. Jeg rejste i 2008 med en veninde, vi var afsted i 6 mdr og gik igennem en masse sammen, både godt og skidt og vi har grædt ud ved hinandens skuldre og grinet vores røv i laser sammen. Jeg betragtede hende som Så nær en veninde at hun skulle være brudepige til vores bryllup - i ugen op til brylluppet kunne jeg ikke få kontakt til hende, hun slettede sig selv på facebook og aftenen før brylluppet fik jeg en SMS om at hun ikke kom som planlagt om aftenenmen jeg ville få besked dagen efter - lørdag formiddag skrev hun at hun ikke kom, men hun håbede vi fik en god dag - det var den 22 januar 2011 og jeg har aldrig hørt fra hende siden! Jeg er ikke selv helt klar over hvad jeg vil gøre for jeg savner men føler mig samtidig svigtet af H-til den ene dag er jeg klar til at skrive et brev, den næste vil jeg bare Intet have med hende at gøre. Er jeg klar til en afvisning? Vil jeg egentlig høre hvad det var der gik galt? Hvad er det ved mig der åbenbart ikke gør mig værdig til at være hendes veninde, hvad har jeg gjort? Men samtidig har jeg også brug for i det mindste en afslutning, en forklaring, bare et eller andet der kan lukke "kapitlet". Jeg har været vred så tårerne stod ud af kraniet, jeg har været så ked af det at jeg har hulket, pg jeg har savnet (og savner stadig) den veninde som er så stor en del af den jeg er blevet. Det gør virkelig ondt. Hun var der ikke for mig da jeg havde brug for at dele glæden - så det vil hun helt sikkert heller ikke være den dag det er svært at være mig. Jeg vil ALDRIG kunne stole på hende igen. Så helt helt ærligt hvad skal jeg så bruge hende til? Og hvad kan JEG tilbyde hende? Hvor meget kan jeg tilbyde hende venskabs mæssigt? Vil jeg stille op til hendes bryllup når hun ikke var der til mit? Jeg er blevet valgt fra af en der VIRKELIG kendte mig! Er det ikke et eller andet sted hendes ret? Skal hun tvinges til at "trækkes" med mig hvis hun ikke har lyst? Måske var det hele en misforståelse i en dårlig periode i hendes liv, og så vil hun måske blive henrykt over at jeg tog kontakt, men hvad nu hvis det ikke er? Jeg ved som sagt stadig efter 2,5 år ikke hvad jeg bør gøre, men dilemmaet fylder vildt meget! Nå men altså så kan jeg ikke give dig et skråsikkert svar andet end at du skal finde ud af hvor vigtigt det er for dig. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 29, 2013 Skriv til hende :) om ikke andet, så for at få en afklaring :) Det har også været min plan, da jeg ikke har nogen som helst idé om hvorfor hun pludselig ikke svarede mig. Men har nok været nervøs for hvad svaret måtte være. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 29, 2013 Da du fødte skrev hun så tillykke eller likede på facebook? Jeg er i tvivl om jeg ville skrive, det kommer an på hvor vigtigt det er for dig. Jeg kender ret godt til "hvad FANDEN skete der lige" følelsen, for er det ikke den du står med nu? Altså følelsen af at du mistede en veninde som du egentlig regnede som en tæt veninde men som uden forklaring stoppede med at "ville" dig. Nu kommer jeg lige med mit eget eksempel og mine tanker og så kan du se om det er genkendeligt og sætter tanker i gang, eller om det er helt ved siden af så kan du bare glemme det igen. Jeg rejste i 2008 med en veninde, vi var afsted i 6 mdr og gik igennem en masse sammen, både godt og skidt og vi har grædt ud ved hinandens skuldre og grinet vores røv i laser sammen. Jeg betragtede hende som Så nær en veninde at hun skulle være brudepige til vores bryllup - i ugen op til brylluppet kunne jeg ikke få kontakt til hende, hun slettede sig selv på facebook og aftenen før brylluppet fik jeg en SMS om at hun ikke kom som planlagt om aftenenmen jeg ville få besked dagen efter - lørdag formiddag skrev hun at hun ikke kom, men hun håbede vi fik en god dag - det var den 22 januar 2011 og jeg har aldrig hørt fra hende siden! Jeg er ikke selv helt klar over hvad jeg vil gøre for jeg savner men føler mig samtidig svigtet af H-til den ene dag er jeg klar til at skrive et brev, den næste vil jeg bare Intet have med hende at gøre. Er jeg klar til en afvisning? Vil jeg egentlig høre hvad det var der gik galt? Hvad er det ved mig der åbenbart ikke gør mig værdig til at være hendes veninde, hvad har jeg gjort? Men samtidig har jeg også brug for i det mindste en afslutning, en forklaring, bare et eller andet der kan lukke "kapitlet". Jeg har været vred så tårerne stod ud af kraniet, jeg har været så ked af det at jeg har hulket, pg jeg har savnet (og savner stadig) den veninde som er så stor en del af den jeg er blevet. Det gør virkelig ondt. Hun var der ikke for mig da jeg havde brug for at dele glæden - så det vil hun helt sikkert heller ikke være den dag det er svært at være mig. Jeg vil ALDRIG kunne stole på hende igen. Så helt helt ærligt hvad skal jeg så bruge hende til? Og hvad kan JEG tilbyde hende? Hvor meget kan jeg tilbyde hende venskabs mæssigt? Vil jeg stille op til hendes bryllup når hun ikke var der til mit? Jeg er blevet valgt fra af en der VIRKELIG kendte mig! Er det ikke et eller andet sted hendes ret? Skal hun tvinges til at "trækkes" med mig hvis hun ikke har lyst? Måske var det hele en misforståelse i en dårlig periode i hendes liv, og så vil hun måske blive henrykt over at jeg tog kontakt, men hvad nu hvis det ikke er? Jeg ved som sagt stadig efter 2,5 år ikke hvad jeg bør gøre, men dilemmaet fylder vildt meget! Nå men altså så kan jeg ikke give dig et skråsikkert svar andet end at du skal finde ud af hvor vigtigt det er for dig. Nej hun har ikke kommenteret eller synes godt om, at jeg havde født en dreng. Din historie kan jeg godt sætte mig ind i. Jeg tror at jeg må få skrevet til min forhenværende veninde. I det mindste for at få en afklaring på hvad pokker der er sket dengang. For det spørgsmål fylder meget og gør mig også en smule ked af det. Tak for din historie. Det betyder meget at jeg ikke er den eneste, som står tilbage og ikke forstår hvad der er sket. Men din eks veninde og min eks veninde kunne da i det mindste lige have skrevet et par ord om hvorfor... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 29, 2013 Nej hun har ikke kommenteret eller synes godt om, at jeg havde født en dreng. Din historie kan jeg godt sætte mig ind i. Jeg tror at jeg må få skrevet til min forhenværende veninde. I det mindste for at få en afklaring på hvad pokker der er sket dengang. For det spørgsmål fylder meget og gør mig også en smule ked af det. Tak for din historie. Det betyder meget at jeg ikke er den eneste, som står tilbage og ikke forstår hvad der er sket. Men din eks veninde og min eks veninde kunne da i det mindste lige have skrevet et par ord om hvorfor... Jeg syntes også at man i det mindste kan give en forklaring. Jeg har selv "slået op" med en veninde og hun fik da en forklaring i et brev (selvom grunden var ret åbenlys). Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 29, 2013 jeg ville ikke skrive til hende, men simpelthen ringe og sige, ved du hvad? jeg savner dig. Håber i har det godt, og hvordan går det med jeres søn? er hun ikke særlig snaksaglig der, eller noget, jamen så ville jeg tage det som en afvisning, og sige, jamen okay, jeg kan forstå på dig, at du ikke ser vores venskab så tæt, som jeg troede vi var, og det er okay. (også selvom jeg jo egentlig ikke synes) og så lade hende være en, som jeg bare er facebookven med Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 29, 2013 jeg ville ikke skrive til hende, men simpelthen ringe og sige, ved du hvad? jeg savner dig. Håber i har det godt, og hvordan går det med jeres søn? er hun ikke særlig snaksaglig der, eller noget, jamen så ville jeg tage det som en afvisning, og sige, jamen okay, jeg kan forstå på dig, at du ikke ser vores venskab så tæt, som jeg troede vi var, og det er okay. (også selvom jeg jo egentlig ikke synes) og så lade hende være en, som jeg bare er facebookven med Det ville jeg ikke, der er ikke noget værre end at blive konfronteret off Guard med noget der er så kompliceret som sådan noget nu engang er, så hellere gøre plads til betænknings tid. Hvis man skriver kan der jo gå dage inden man får et svar, og det syntes jeg er ok. Og så lader man også muligheden for slet ikke at svare være åben. Det er også en slags afslutning - så ved man da i hvert fald at man ikke har mere sammen. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 30, 2013 Tak for alle jeres svar. Jeg tror jeg vil prøve at skrive en kort besked til hende og så se hvad der sker. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
.thumb.jpg.7c59ad97db19e2bac31958d8049b520c.jpg)