Camillat

post-amme-nedture - den er god nok!

12 indlæg i dette emne

Hej darlings.

Jeg har skrevet om det i flere traade, fordi det har hfat relevans og selv oplevet det i forbindelse med at gaa fra 3 amninger til 1 amning i doegnet. En underlig tilstand af soergmodighed og tudeture. Jeg fandt lettelse i at laese en artikel, som beskrev en to maaneder lang depression, som en real life mor fik efter ammestop. Det var lidt derhenad, bare kortere tid, jeg havde noget af det samme. Det er et hormonelt dyk, som tricker det.

Nu deler jeg det lige her i baby 0-1 aar, selvom Noah f.eks. er over 1 aar og stadig mit lille ammebarn. For det staar ikke skrevet i boegerne, ej heller noget man taler om, hoerer om fra jordemoedre etc. Men det er tilsyneladende noget flere herinde har oplevet ved ammenedtrapning/ammestop og noget flere givetvis vil komme til at opleve. Saa er det rart at vide, at det er en aegte tilstand, at det er ok og noget, der gaar over.

Laes her paa denne blog:

http://joannagoddard.blogspot.com.au/2012/02/motherhood-depression-and-weaning.html

:balloons

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hvor er du god Camilla!!

Jeg vil blot tilføje, at jeg i en vis udstrækning oplevede det, da jeg kom ned på 1 amning i døgnet! Var trist, sur og let pirrelig i en periode, fra den ene dag til den anden var det ovre og alt var "normalt" igen - virkelig en underlig oplevelse, som jeg godt gad have kendt til på forhånd. For halvanden uge siden stoppede amningen helt og jeg er spændt på, om der kommer en reaktion igen. Denne gang er jeg dog opmærksom på det og har lidt at "arbejde" med :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Rart at vide, at det er normalt :)

Jeg ammer stadig, nat, tidlig morgen, eftermiddag og aften (sengetid), men specielt ved aftenamningen vil hun ikke have ret meget, og jeg supplerer derfor med flaske, så det lakker nok mod enden. Men da hun begyndte at få mad og vi kom op på to måltider om dagen (morgen + frokost), havde jeg det sådan i en periode, at når vi havde overstået frokost, tænkte jeg "yes, nu er det amning resten af dagen" a055.gif

Derfor er jeg også bange for/opmærksom på, at der kan komme en reaktion, når amning engang stopper helt, men er samtidig også opmærksom på at nyde, når vi f.eks. putter sammen, altså de stunder, hvor vi er næsten ligeså tætte, som ved amningen, og så håber jeg, det kan hjælpe på det.

... ok kan pludselig mærke, at jeg vist ikke er helt så afklaret med et kommende ammestop, som jeg lige troede, for nu sidder jeg sgu og tuder :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Godt initiativ Camilla :super

Nogle ting bør ikke gemmes sådan væk som det bliver. Fx syntes jeg efterfødsels reaktionen som langt de fleste oplever bliver bageteliseret og det gør det KUN værre. Forestiller mig at det er præcist samme isue med amnestop! Så frem i lyset med tabuerne, det er rart at vide at man ikke er unormal og at der er en ende på det.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Godt initiativ, Camilla! :super :kiss

Hvor er du god Camilla!!

Jeg vil blot tilføje, at jeg i en vis udstrækning oplevede det, da jeg kom ned på 1 amning i døgnet! Var trist, sur og let pirrelig i en periode, fra den ene dag til den anden var det ovre og alt var "normalt" igen - virkelig en underlig oplevelse, som jeg godt gad have kendt til på forhånd. For halvanden uge siden stoppede amningen helt og jeg er spændt på, om der kommer en reaktion igen. Denne gang er jeg dog opmærksom på det og har lidt at "arbejde" med :)

:ditto - Jeg venter bare stadig på, at det pludselig forsvinder <_< Og frygter lidt, at det bliver endnu værre, når jeg stopper helt :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I er vel nok soede :lovebk

Jeg synes ogsaa det er yderst relevant og vigtigt ikke at tabubelaegge det. Men mest af alt at fortaelle om det, saa moedre ikke gaar og foeler sig maerkelige i det, de staar i.

Det er ogsaa rart ikke at vaere den eneste, der har vaeret der/er der, selvom jeg ikke haaber det for andre, naturligvis! Det er bare lidt nemmere for mig, naar jeg ved, at andre ogsaa tuder efter at vaere trappet kraftigt ned paa amningen eller at vaere stoppet. Og det med at bare tanken om ammestop ogsaa kan slaa andre helt ud... ja, det er ogsaa rart at foele sig mindre alene med de foelelser.

Jeg er virkelig ambivalent omkring det endelige ammestop. Det skal gerne vaere Noah, der stopper det, men det ved jeg jo ikke, hvornaar han vil goere...Og tanken om, at det ikke vil ske mere en dag... den er baade det ene og det andet, men lige idag kan jeg i det mindste skrive om det uden at faa tudetur ;)

Godt initiativ, Camilla! :super :kiss

:ditto - Jeg venter bare stadig på, at det pludselig forsvinder <_< Og frygter lidt, at det bliver endnu værre, når jeg stopper helt :(

:kiss :kiss Det er slet ikke sjovt, men det skal nok forsvinde . :kiss :kiss

Jeg har ogsaa taenkt over, om jeg saa skal igennem det igen, naar Noah eller jeg en dag siger stop... Det maa tiden vise, men jeg er glad for at have en ide om, hvad det kan vaere, hvis jeg sidder der med taarer og dystre tanker -_-

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej darlings.

Jeg har skrevet om det i flere traade, fordi det har hfat relevans og selv oplevet det i forbindelse med at gaa fra 3 amninger til 1 amning i doegnet. En underlig tilstand af soergmodighed og tudeture. Jeg fandt lettelse i at laese en artikel, som beskrev en to maaneder lang depression, som en real life mor fik efter ammestop. Det var lidt derhenad, bare kortere tid, jeg havde noget af det samme. Det er et hormonelt dyk, som tricker det.

Nu deler jeg det lige her i baby 0-1 aar, selvom Noah f.eks. er over 1 aar og stadig mit lille ammebarn. For det staar ikke skrevet i boegerne, ej heller noget man taler om, hoerer om fra jordemoedre etc. Men det er tilsyneladende noget flere herinde har oplevet ved ammenedtrapning/ammestop og noget flere givetvis vil komme til at opleve. Saa er det rart at vide, at det er en aegte tilstand, at det er ok og noget, der gaar over.

Laes her paa denne blog:

http://joannagoddard.blogspot.com.au/2012/02/motherhood-depression-and-weaning.html

:balloons

Ih hvor er det fedt lige at falde over dit indlæg det vidste jeg ikke fandtes - men har kæart oplevet det har ellers været så glad for at ungen ikke gider amme mere for jeg har altid syntes det var noget bøvl.nu ammer jeg kun om morgenen i ca 10 min så det kan jeg overkomme :) men har haft en periode præcis som du beskriver og har faktisk overvejet om jeg var på vej ud i depression eller hvad men syntes samtidig ikke jeg havde nogen grund. Nu ved jeg det! TAK

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej darlings.

Jeg har skrevet om det i flere traade, fordi det har hfat relevans og selv oplevet det i forbindelse med at gaa fra 3 amninger til 1 amning i doegnet. En underlig tilstand af soergmodighed og tudeture. Jeg fandt lettelse i at laese en artikel, som beskrev en to maaneder lang depression, som en real life mor fik efter ammestop. Det var lidt derhenad, bare kortere tid, jeg havde noget af det samme. Det er et hormonelt dyk, som tricker det.

Nu deler jeg det lige her i baby 0-1 aar, selvom Noah f.eks. er over 1 aar og stadig mit lille ammebarn. For det staar ikke skrevet i boegerne, ej heller noget man taler om, hoerer om fra jordemoedre etc. Men det er tilsyneladende noget flere herinde har oplevet ved ammenedtrapning/ammestop og noget flere givetvis vil komme til at opleve. Saa er det rart at vide, at det er en aegte tilstand, at det er ok og noget, der gaar over.

Laes her paa denne blog:

http://joannagoddard...nd-weaning.html

:balloons

Tak, det er godt at have i baghovedet når man nu står til at skulle skære ned i amningen (havde slet ikke ventet at være så følsom omkring det) :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nu er Noah stoppet med at ville ammes og den gode nyhed er, at jeg ikke har det paa samme maade en gang til :)

Yes, det er noget at give slip paa og :bye , men jeg tuder ikke og nyder derimod at Noah gerne vil sidde og putte lidt hos mig, inden han puttes i sengen :7himmel

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nu er Noah stoppet med at ville ammes og den gode nyhed er, at jeg ikke har det paa samme maade en gang til :)

Yes, det er noget at give slip paa og :bye , men jeg tuder ikke og nyder derimod at Noah gerne vil sidde og putte lidt hos mig, inden han puttes i sengen :7himmel

Dejligt, at han selv er stoppet, omend det er lidt trist for mama ;)

Jeg havde faktisk tænkt at skrive herinde, men har glemt det!

Da jeg stoppede helt med at amme oplevede jeg overhovedet heller ikke det samme, som da vi skar ned på antal.

Men det må også være en større hormon forskel at gå fra 6 til 1-2 amninger end det er fra 1 til 0, så i mit hovede er det logisk nok :)

Ps. Dejligt, at Noah vil putte.! :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor er jeg glad for denne tråd, og hvor er det også dejligt at læse, at selvom man fik nedtur ved nedtrapning, så får man det ikke nødvendigvis når man stopper helt.

Valdemar sagde fra både igår og i forgårs, så jeg er spændt på om han "spørger" idag. Hvis ikke, så betragter vi det som helt slut.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Dejligt, at han selv er stoppet, omend det er lidt trist for mama ;)

Jeg havde faktisk tænkt at skrive herinde, men har glemt det!

Da jeg stoppede helt med at amme oplevede jeg overhovedet heller ikke det samme, som da vi skar ned på antal.

Men det må også være en større hormon forskel at gå fra 6 til 1-2 amninger end det er fra 1 til 0, så i mit hovede er det logisk nok :)

Ps. Dejligt, at Noah vil putte.! :)

Det er saa fedt, at han selv har fundet sin vej :) og ja, :bye :blush

Men mindst ligesaa fint, at jeg igen kan bruge mine BH'er, ikke skal bekymre mig om alkoholindtag, lakridser og hvad har vi. Nu kan jeg ogsaa detoxe og faa styr paa mine hormoner igen :yay

Det er nemlig logik, at en amning mindre goer en mindre hormonel forskel end flere amninger mindre paa en gang. Og Noah trappede ligesom ud af det, saa jeg tror det var hormonbabysteps over tid :rolleyes

Hvor er jeg glad for denne tråd, og hvor er det også dejligt at læse, at selvom man fik nedtur ved nedtrapning, så får man det ikke nødvendigvis når man stopper helt.

Valdemar sagde fra både igår og i forgårs, så jeg er spændt på om han "spørger" idag. Hvis ikke, så betragter vi det som helt slut.

Jeg var virkelig spaendt paa det, men var heldigvis mentalt forberedt paa lidt af hvert. At der saa ikke kom nogen reaktion, det er bare dejligt :7himmel

Spaendende om I har naaet samme... men altsaa, Noah havde et par gange, hvor han sprang over og saa alligevel gerne ville ammes. Jeg lod ham styre det og kunne maaske ogsaa have tilbudt ham det og stadig have ammet. Hvem ved. Men nu "vandt" ammstoppet i min ambivalente ammemorsjael -_-

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Please sign in to comment

You will be able to leave a comment after signing in



LOG IND HER