Projekt lillebrøster - tanker, erfaringer og gode råd søges

[Guest]

Vi er så småt begyndt at tale om en lillebrøster, hvis jeg får et vikar job på et år (hvilket jeg med stor sandsynlighed gør) vil vi forsøge at planlægge det til at jeg skal på barsel engang kort derefter (2015)

Men der er mange "hvisser" og alt skal falde i hak før det bliver relevant (shhh... Alle jer der kender mig IRL)

Hvad gjorde/gør i jer af tanker?

Er der noget der er kommet bag på jer?

Mie vil jo blive 3 år den sensommer, dvs hun er en smule selvhjulpen og startet i børnehave - hvad tænker i om det at bliver storesøster som 3 årig?

Hvordan forberedte i den store på at der kom en mere? Hvordan inddragede i den store?

Lignede jeres graviditeter hinanden?

Andet?

Andre der går med tanker om en lillebrøster skal være velkommen til at stille spørgsmål.

[Barbamama]

Vi har ingen erfaringer men har også snakket lidt om en lille ny i sommeren 15 og ville elske at følges med dig igen :D

Det er jo svært at generalisere med søskendealdre, men hvis man alligevel må tillade sig at prøve, så har jeg selv tænkt at tre års mellemrum vil være helt perfekt :) Som du siger er førstfødte ret selvhjulpen, måske endda færdig med bleer, der er i forvejen et "nu er du stor"-skift i form af børnehave (omvendt kan det måske også blive voldsomt med to så store ting oven i hinanden?), og det passer måske nogenlunde med at den store er færdig med at bruge nogle ting, som den lille så kan arve (tremmesengen f.eks). Jeg tænker også at tre års aldrsforskel giver gode odds for mindre jalousi end hvis aldersforskellen var mindre, samtidig med at aldersforskellen ikke er så stor at børnene får sværere ved at lege sammen. :)

Men ja, svært at sige noget generelt. Der er 6 år mellem min bror og jeg og vi har haft meget glæde af hinanden, og omvendt tænker jeg på sådan en som Troldemor, som IMO er et prima eksempel på en lykkelig pseudotvillingefamilie. Min mand har 3 år mellem sin søster og ham og de er også meget tætte. Min niece og nevø har også 3 år imellem sig og det er mit indtryk, at forældrene er meget glade for den aldersforskel.

Omvendt igen har jeg en veninde med pseudotvillinger, der siger, at hendes børn måske godt måtte have kommet med lidt mere mellemrum, og min mand har en storebror, som er 8 år ældre end ham og de havde ikke meget gavn af hinanden før de blev voksne. Men altså eksempler har vi vel alle :) Men personligt har jeg kun positive eksempler på netop 3 års aldersforskel :)

[MariaPiesen]

Har ingen erfaringer overhovedet - men vi går også og snakker om PB2..

Vi er blevet enige om at 3 år er en god aldersforskel, som du siger er førstfødte ret selvhjulpen

Den førstefødte har en kan nok nemmere forstå hvorfor mor og far ikke lige kan være der med det samme, når lillebrøster kommer.

Der er 6 år mellem mig og min bror, og det er først her nu hvor vi er "voksne" vi rigtigt har fået noget ud af hinanden, så har altid sagt at så længe skal der ikke være mellem mine børn..

[Barbamama]

Mht at forberede/inddrage, så har jeg ikke tænkt vildt meget over det endnu, men et par ting:

- Jeg har luret lidt på bogen "Mor har en baby i maven"

- Storebrorgaver/lillebrøstergsver. Min niece fik "lillebrorarmbånd" som hun var meget stolt af. Måske skal Valdemar have en fed storebrorbil eller hvad han nu interesserer sig for

- Jeg vil gerne have en kønsscanning, så vi tidligt kan sige "lillebror" eller "lillesøster", så Mar forhåbentlig hurtigere kan forholde sig til maven

- af samme grund kunne vi måske beslutte navn tidligere

- Måske vil jeg kigge Valdemars "Mine første år" og alt vores andet "Valdemar memorabilia" igennem med ham, så han kan se, at selvom der måske bliver snakket rigtig meget om lillebrøster nu, så har der også været kæmpe fokus på ham

- jeg vil gerne have sat ord på, overfor Valdemar, at ligemeget hvor mange babyer, der kommer så elsker jeg ham akkurat lige så højt. Måske ikke med en lang tung snak, men bare små bemærkninger mens vi krammer i sofaen a la "Nu må vi se, om mor skal til at have to ynglingssønner, eller om hun skal have én yndlingssøn og én undlingsdatter. Vidste du godt at man kan have flere yndlings? Måske har du også flere yndlings af noget?" Eller et eller andet. Jeg ved ikke lige hvad, men han skal vide, at når jeg sikkert en dag kommer til at omtale lillebrøster som "verdens dejligste baby" o. lign. så elsker jeg stadig ham lige så højt som altid og lige så højt som den nye baby.

Hehe det blev vist en lang smøre :blush

[Guest M's mor]

Jeg har ikke nogen erfaring. Men vi snakker også om at det skal være når Madison er 3.

Jeg har madison og en dreng i dp der skal i børnehave april 2015 og det er meget vigtigt for mig at få dem afsted inden der kommer en lille sådan at de ikke skal rykkes i anden dp.

Men synes at 3 år er fint imellem. Tror at år de bliver lidt større vil få meget glæde af hinanden. Og netop den store vil være mere selvhjulpen

[Nitzen1987]

Her påtænker vi også projekt lillebrøster - ret snart faktisk. Vi satser på 2¹/₄ - 2½ års aldersforskel, så vi går i gang her i efteråret :yay Jeg vil gerne at mine børn skal få stor glæde af hinanden, mens de er børn :) Har ingen decideret erfaring med 2 års mellemrum mellem søskende. Men ved at mine søskendes drenge, der er 3 års aldersforskel på, ikke har haft det bedste forhold til hinanden i deres barndom. Den store har været meget jaloux på den yngste og har været en stor drillepind. Omvendt har min anden søsters børn, hvor der er 4 års forskel i mellem heller aldrig rigtig haft glæde af hinanden. Derimod har jeg indtryk at, at min svoger og svigerindes børn, hvor der er 16½ måneds aldersforskel på, har haft og har rigtig meget glæde af hinanden - de er nu 4½ og 6 år gamle :)

Men tror at en stor del af det afhænger af, hvordan forældrene håndterer det :)

[Kathinka]

Vi har lillebror på vej og storebror er knap tre, når lillebror kommer.

Vi ville gerne have ca tre år i mellem. For at storebror kunne nå at blive "stor", men stadig ikke være så langt fra hinanden i alder. Jeg håber de kan få glæde af hinanden, bygge togbanen, få læst de samme bøger højt mm. Men det er jo svært at spå om!! Tror at børnenes personlighed spiller meget ind og den kan forældrene jo ikke lave om på.

Forberedelse... Hm Vores knægt fatter ikke dn brik. Hans jævnaldrende kusine har en lillesøster på 12 uger. Og han forstår ikke at han også skal have sådan en. Jeg tror ikke det ligger inde for hans forestillingsevne, at der kan komme flere til. Så lige meget hvad bliver det et chok for ham. Det vil aldrig være nemt at dele mor og far, når man tror man er verdens midtpunkt.

Men jeg er nu sikker på, at han nok skal blive en stolt storebror, når han er kommet sig over det værste chok.

Det er vildt svært at planlægge alt og tage højde for alting. Man kan gøre sig sine tanker og overvejelser. Lige meget hvad, gør man jo sit bedste. Og der er fordele og ulrmper ved både det ene og det andet.

[MLM]

Jeg tror det kommer an på håndteringen fra forældre om børn får noget ud af hinanden.

Hvem bestemmer hvordan/ hvad de for ud af hinanden.

Vi har 3.5 år imellem vores den store og mellemste. Og de fik så meget ud af hinanden de 5 mdr vi havde lillesøster.

August er nu 5 og Alma 3 mdr. Og de knuselsker hinanden. Jeg er sikker på at de får et forhold til hinanden.

Og hvis ikke er det vel helt ok fordi de er forskellige som individer.

Vi har bare fortalt at der var baby i maven og ikke mere der.

Vi overvejede det ikke så nøje, men det er en del af livet og tog tingene som de kommer.

Mht at inddrage har vi ikke gjort noget, han har set billeder af baby i maven og et var det.

Vores forløb er lidt anderledes men vi har snakket meget og død, sorg og glæde

Ellers får August små opgaver hente en Stofklyd passe baby imens jeg laver flaske er på wc osv opgave han kan bære og han føler han bidrager til familien. Han elsker det og vokser hver gang han hjælper mig.

Men jeg annerkender og rod ham rigtig meget

[Guest]

Hvad gjorde/gør i jer af tanker?

Vi gjorde os mange tanker om, hvordan Sebastian ville være som storebror.

Vi gjorde os derudover mange tanker om den aldersforskel vi ønskede mellem vores børn. For min mand var det essientielt at de ikke blev pseudotvillinger. Han er selv pseudotvilling med 13 mdr. mellem ham og hans lillebror. Det har aldrig været lykken for ham, de har ikke haft noget ud af hinanden hverken som børn eller voksne og idag er der så godt som ingen kontakt - kun ved store komsamner i familen. De er som nat og dag både deres udseende og personlighed og det spiller nok rigtig meget ind.

Man tager jo nok det gode og det dårlige med fra sit eget liv og det var en ting han på ingen måde ønskede for sine børn. Min mand ønskede 5 år mellem børnene, jeg ønskede 3 år, vi er kompromis familien, så vi endte med at aftale at vi startede når der ville være 4 år imellem dem. Der blev 4 år og næsten 3 mdr. imellem.

Er der noget der er kommet bag på jer?

Vi har absolut ingen jalouxi oplevet fra Sebastians side, men Cassandra kan godt af og til være lidt hård ved Sebastian hvis han sidder hos mig. Så forsøger hun at få ham væk. Der havde jeg nok troet det anderledes.

Ellers har vi kun oplevet det positivt. Mange har jo forskellige holdninger til hvor mange år der skal være imellem og vi havde da også fået at vide der var alt for mange år imellem til, at de kan få noget ud af hinanden.

Det passer på ingen måde i Sebastian og Cassandra's tilfælde. De får utrolig meget ud af hinanden og leger meget sammen. Sebastian siger tit og ofte, at Cassandra er hans bedste ven :) Han har en madras på hendes værelse, hvor han efterhånden sover hver nat, så de er sammen. De sover endnu i hver deres seng, men han glæder sig til hun kommer ned på madrassen til ham og de kan sove sammen, han har allerede gjordt plads til hende :) Cassandra elsker også Sebastian utrolig højt, hun kalder tit på ham og spørger efter ham hvis han ikke er der. Når han skal hentes i børnehaven er det lykken og hun griner højlydt når vi ankommer til børnehaven, over glæde over at se ham. Jeg er slet ikke i tvivl om de har utrolig stor glæde af hinanden og vil blive ved med det.

Mie vil jo blive 3 år den sensommer, dvs hun er en smule selvhjulpen og startet i børnehave - hvad tænker i om det at bliver storesøster som 3 årig?

Det tænker jeg kun positivt omkring.

Nogen nævner at der kan ske mange ting, med overgang til børnehave og det kan være en stor mundfuld både få en lille ny og skulle starte i børnehave.

Det afhænger nok af barnet. Sebastians overgang til børnehave var ikke rigtig noget der overvældede ham. Han gik så også i intergreret institution så skiftet kom meget glidende og han var stadig i vante rammer. Der kan det nok være sværre når man kommer fra DP - der er mere nyt at vende sig til.

Vi fik Cassandra på et tidspunkt hvor der skete mange overvældende ting i Sebastians liv. Vores hus var solgt og vi flyttede ud af det, da Cassandra var 1-1½ mdr. Vi flyttede til et nyt land derefter og Sebastian skulle vende sig til en dagligdag hvor han nogle mdr. var hjemme hos mig og den lille i en ny lejlighed i et nyt land, senere ny børnehave, ny flytning til vores nye hus og nyt sprog. Det håndterede han sååååå flot, men igen der er forskel fra barn til barn hvordan de håndterer tingene. Sebastian er et følsomt gemyt men klarede det flot.

Hvordan forberedte i den store på at der kom en mere? Hvordan inddragede i den store?

- Vi fortalte det til Sebastian efter NF skanning, vi ville ikke fortælle noget før vi vidste alt var ok. Hans umiddelbare reaktion var ikke overvældende positiv. Det var sådan lidt nåh og hvorfor så det. Vi lod ham være lidt og senere samme dag bragte han selv emnet på banen, vi fik talt godt om det og så var han positiv og har været det lige siden.

- Vi købte en tidlig kønsscanning, hvor Sebastian var med. Han syntes det var sjovt at se, men ikke i overvældende lang tid. Da vi fik at vide det var en pige, som Sebastian havde ønsket sig, spurgte jeg om han havde hørt det og han sagde " det vidste jeg da godt, det havde hun (Cassandra ) jo sagt til mig".

- Derefter inddrog vi ham så godt vi kunne i de ting der skete, fortalte ham når vi skulle til undersøgelser. Fortalte ham hvordan han selv var kommet ud af maven på mig (aks) og fortalte at lillesøster skulle ud enten af tissekonen eller maven. Da vi var sikre på hun kom med pks, fortalte vi ham om det i børnehøjde, men så han fik informationerne så det ikke skulle vokse sig stort i hans hoved.

- Han var med ude og vælge tøjet hun skulle med hjem fra hospitalet med.

- Han blev inddraget i valg af navn, men ikke som at han havde bestemmelsesret, men var inddraget.

- Han fik storebror gave - en voksen dyne da han nu var stor.

- Det var vigtigt for os, han var den første der så hende da hun var født og at han vidste han var den første. Det tog så lidt længere tid end planlagt, da vi endte på neo og vi ønskede hun var fri for slanger m.m. når han så hende første gange, så han ikke blev bange. Han var den første der så hende og han var meget stolt :)

- Han fik storebror gaver af alle venner og familie der kom. Han synes det var dejligt, men havde slet ikke forventet at han ville få noget og var meget overrasket over det.

- Han var med til at give flaske.

- Han var med til at pusle så meget om hende som muligt og vi prøvede at inddrage ham så meget som muligt og som han ville i de daglige gøremål.

Lignede jeres graviditeter hinanden?

Ja tildels. Dog var 2 graviditet værre end nr. 1.

Jeg er rigtig dårlig til at være gravid. Med nr. 1 blev jeg sygemeldt i uge 16, pga. bækkenløsning og plukkeveer. Slut i graviditeten gik min puls amok og jeg blev indlagt. Jeg fik flere "anfald" som lægerne kaldte det, med en hvilepuls på 150 og nogle gange højere så højt at blodtryksapparatet ikke kunne måle det. Det var virkeligt ubehageligt. Jeg blev sat igang pga det i uge 39.

Nr. 2 graviditet blev jeg sygemeldt allerede i uge 8, det var så "sent" da jeg havde ferie fra jeg var i uge 5. Men allerede på min ferie gik mit bækken helt bananas og jeg kunne nærmest ikke gå. Jeg fik i denne graviditet anfald med høj hvilepuls allerede fra uge 8, de havde tiltaget og varede længere tid ikke under 2 timer og ikke over 7 timer og de kom oftere og det trættede helt enormt flere dage efter. Jeg fik hjertemåler på og denne viste at jeg led af tharkyardi og arytmi - altså hjertebøvl. Mit bækken var som sagt gået bananas og jeg havde igen rigtig mange plukkeveer og min ryg gjorde i denne graviditet virkelig ondt og det bøvler jeg stadig med.

.

Jeg havde det elendigt i 2 graviditet og er glad for det ikke var 1 der var helt så slem, for så er jeg ikke sikker på vi havde fået 1 til .

Andet?

Jeg tror det er meget individuelt og meget afhængigt af de smås personlighed, hvornår aldersforskellen er mest optimal.

Som sagt har vi rigtig dårlige erfaringer med kort imellem. I min familie der er vi i den modsatte grøft og har mange år imellem søskende. Min fætter og kusine er der 10 år imellem og de er helt utrolig tætte, både som børn, men også nu som voksne.

Min søster og jeg er der 18 år imellem ! og ingen andre søskende. Vi er tætte, vi har det utrolig godt sammen og hun er nærmest en halvsøster for mine børn. Vi har samme forældre og de har på nuværende tidspunkt haft hjemmeboende børn i 34 år :o

Så for mig at se kan man få meget ud af hinanden eller intet, men det er ikke alderen der behøver at være det der har den største betydning. Personlighed og forældres håndtering tror jeg har mere at sige.

[Forunderligt]

Jeg vil altså også sige det kommer an på børnenes personlighed hvordan forholdet mellem søskende bliver. Men først og fremmest mener jeg at det er en gave for børn at få søskende, forstået på den måde, at jeg faktisk mener det er sundt at de skal dele opmærksomheden og samtidig får de en person som de deler livssituation med, så at sige. Mine to ældste er der knap 2 år imellem, og jeg vil sige Alexander fattede nada af vores forsøg på at fortælle om at der var baby i maven, han måtte vænne sig da hun kom til at livet blev anderledes, og han syns det var svært i starten. Men indenfor det første år begyndte de at lege sammen og det gjorde de utroligt meget helt op til teenage årene, hvor de til dels havde fælles venner de kom hos sammen osv. JEG syns det var hårdt at få dem så tæt på hinanden, men deres forhold har bare været det værd, og det til trods for at de er utroligt forskellige af personlighed. Jeg tror meget det skyldes Melissa at de har leget så godt, at hun har villet ham så meget, i det hele taget ville hun alt hvad de lidt større børn gør, jeg har fx aldrig set et barn så stædigt lære at køre på 2hjulet cykel som knap 4 årig. I dag er de dog ret langt fra hinanden, de tænker forskelligt og har forskellige interesser og personlighed.

Med de næste børn er der meget større aldersforskel, det syns jeg har været lettere for mig, men de får selvfølgelig aldrig samme legekammerat forhold til hinanden som de første. Der har vi til gengæld taget snakkene om baby i maven, og jeg har altid lagt vægt på at der er ting som man må i en vis alder og ting man ikke må endnu fordi man er for lille, ting vi kan gøre sammen som baby ikke er med til osv. Og så selvfølgelig det her med at hjælpe til, at "passe" den lille, fx sidder Mathilde lige nu og bygger duplo tårn som Lilly syns det er sjovt at vælte.

Jeg tror ikke rigtig på der er en alder som er "bedst" at blive storebror/søster i. Fra naturens side tænker jeg at vi kvinder er designet til at få en unge ca hver 2. år (gudskelov for vi selv kan bestemme om vi vil eller ej!)

Mine graviditeter har sådan set ikke lignet hinanden, de bedste har været når jeg har spist meget sundt undervejs og styrketrænet op til jeg blev gravid, det har gjort det lettere mht vægt og bækkensmerter.

[SmukMor]

Vi snakker også om PB2 og vil gerne have, at der er ca tre år imellem også :)

Jeg har selv en lillesøster, der kun er 18 mdr. yngre end mig, og vi var jo nærmest pseudotvillinger (hvilket børnebillederne vidner om = ens outfits)

Det vil jeg gerne at mine børn undgår.

[Tinkerbell]

Tror der er så meget forskel fra søskende til søskendeat man ikke kan sige noget generelt om hvor langt i mellem de to børn der er bedst. Så tag og gør det i føler for. Der er 3,5 år mellem min mand og hans søster og de kom stort set i puberteten samtidig hvilket var en meget hård tid. Så han siger der minimum skal gå 3,5 år i mellem, gerne mere. Men igen, det er jo bare hans erfaring...

Hvis vi skal have en til, hvilket vi jo nok skal ;) :kuller , så tror jeg vi begynder når J er 3 år ca så er der forhåbentlig en lillebrøster inden han er 4 år.

[Caddie]

Vi begynder nu :) Så vi kan risikere 2 år imellem dem. VI har en virkelig nem datter, og jeg er sikker på at så længe mor og far har lyst - og er klar - til en baby mere, så skal det nok komme til at gå. Selvfølgelig kan jeg ind imellem tvivle på hvordan der skal være tid til en baby, når vi også har Dicte, men jeg tror det kommer helt naturligt når baby først er her.

Vi gør det nu fordi vi har lyst nu, og så tror jeg alligevel timingen er meget god mht Dicte og børnehave start. Så kommer hun (forhåbentlig) til at gå et godt stykke tid i dagpleje mens baby er lille, så der ikke sker alt for store omvæltninger i hendes liv på en gang. Vi er forberedt på Dicte ikke syntes om baby, hun bliver så jaloux når jeg holder andre børn. Men når jeg engang er gravid, så må vi finde en løsning på det, så vi kan øve lidt på forhånd.

I min søskende flok er vi 4 børn med 10 år mellem yngste og ældste. Jeg har 2,5 år til min lillebror, 3,2 år til min søster og 7 år til min storebror, og vi har alle et tæt forhold, så ud fra min egen erfaring betyder aldersfordelingen mellem søskendende ikke at have den store betydning.