Amning i DK-traaden

[Pumpkins]

Jeg har bare aldrig oplevet, at hverken jeg selv eller mine ammende veninder er blever forbudt at amme på en bænk i centrum af en by eller nogen som helst andre steder for den sags skyld, og det er derfor jeg synes debatten kører på et lidt tyndt grundlag...

fJeg har, i den korte tid jeg ammede, måtte droppe en offentlig amning og give flaske i stedet. Jeg sad på en cafe uden for, og havde en løs bluse på, som jeg ville dække hende med. Men da folk så, at jeg lagde hende i amme-position, vendte de sig om og gloede, og der var enda en midaldrende mand, der stirrede intenst på mig, selv om hans kone/kæreste sad overfor ham og prøvede at få hans opmærksomhed. Han stoppede ikke med at stirre, før jeg stoppede mit forsøg på at amme. Det var SÅ krænkende, den måde jeg bare blev stirret ned på - selv folk der gik forbi vente hoveder af mig, og det var nok til at jeg virkelig ikke havde lyst til at lægge hende til.

Set i bagklogskabens lys skulle jeg have ignoreret alle blikkene og ladet det prelle af mig og have været komplet ligeglad. Jeg gjorde jo ikke noget forkert, og der var intet af hverken mit bryst eller min mave for den sags skyld der var blottet, men jeg følte mig alligevel yders afklædt. Og på det tidspunkt var amningen i forvejen kørt næsten helt af sporet, så der skulle ikke meget til at prikke til min usikkerhed og blufærdighed.

Jeg kender ikke til nogle kvinder, der har fået at vide, at de ikke må amme et offentligt sted, og det er nu engang ikke ulovligt. Billedet er til for at illustrere den holdning, der er om at amning er noget, der bør foregå i det private hjem og ikke hvor andre kan se ens halv-blottede bryst, hvor det på samme side er helt i orden, at der kører busser rundt med reklamer for brystoperationer, der viser et helt bart brystparti. Og at det er helt ok med lingeri-reklamer alle vegne.

Jeg siger ikke, at reklamerne er usmagelige eller krænkende eller noget i den stil, men et bryst er da et bryst, om det sidder på en ammende mor eller en lingerimodel.

[Barbamama]

Synes den passer meget godt til debatten her. For når man tænker over det, skal man ikke befinde sig i centrum af en dansk storby ret længe, før man støder ind i halv-bar bryster et eller andet sted.

Haha, hvor er den rammende! :D Smukke modeller må flashe det hele, men mælkebryster? Nej fy føj da :rolleyes

Jeg synes dog egentlig, at det er rimeligt, at visse restauratører frabeder sig amning på deres cafeer og lignende. Deres bygning, deres regler og så spiser jeg bare et andet sted :)

Tilgengæld kan jeg godt blive ked af vendingen "bare de dækker sig lidt til" (som jeg har hørt MANGE gange) for ligesom det ikke er alle der har lyst til at amme, der rent faktisk KAN amme, så er det heller ikke alle, der har børn, der vil finde sig i at være dækket til. Valdemar har altid nægtet at have en klud over, så det er vi sprunget over, og det er da ikke fordi jeg gerne vil vise frem :unsure

Mht. til det med at kunne amme, så tror jeg at LANGT de fleste KAN amme, men at det der skal til for at kunne amme, nogle gange er så urimeligt overfor mor og/eller barn, at det kan være et bedre valg at lade være. Jeg havde selv en hård ammestart, hvor min søn tabte sig en del, fik mad i næsesonde og hvor jeg brugte laaaaaang tid med malkeapparat på bekostning af søvn og hyggetid. For mig var det det værd, fordi jeg (og min søn) har haft så mange gode ammestunder sidenhen. Men jeg ville aldrig se skævt til den mor, der står i den situation, som jeg stod i og istedet sagde "Pyt med antistoffer, mit barn skal ikke have sonde og jeg skal bruge min tid på søvn og kærlighed istedet for på maskine". Jeg er ellers VARM fortaler for amning og også for at give det en ihærdig chance, men jeg tror på, at den enkelte mor må mærke, hvad der er bedst :)

[Annemb]

fJeg har, i den korte tid jeg ammede, måtte droppe en offentlig amning og give flaske i stedet. Jeg sad på en cafe uden for, og havde en løs bluse på, som jeg ville dække hende med. Men da folk så, at jeg lagde hende i amme-position, vendte de sig om og gloede, og der var enda en midaldrende mand, der stirrede intenst på mig, selv om hans kone/kæreste sad overfor ham og prøvede at få hans opmærksomhed. Han stoppede ikke med at stirre, før jeg stoppede mit forsøg på at amme. Det var SÅ krænkende, den måde jeg bare blev stirret ned på - selv folk der gik forbi vente hoveder af mig, og det var nok til at jeg virkelig ikke havde lyst til at lægge hende til.

Set i bagklogskabens lys skulle jeg have ignoreret alle blikkene og ladet det prelle af mig og have været komplet ligeglad. Jeg gjorde jo ikke noget forkert, og der var intet af hverken mit bryst eller min mave for den sags skyld der var blottet, men jeg følte mig alligevel yders afklædt. Og på det tidspunkt var amningen i forvejen kørt næsten helt af sporet, så der skulle ikke meget til at prikke til min usikkerhed og blufærdighed.

Jeg kender ikke til nogle kvinder, der har fået at vide, at de ikke må amme et offentligt sted, og det er nu engang ikke ulovligt. Billedet er til for at illustrere den holdning, der er om at amning er noget, der bør foregå i det private hjem og ikke hvor andre kan se ens halv-blottede bryst, hvor det på samme side er helt i orden, at der kører busser rundt med reklamer for brystoperationer, der viser et helt bart brystparti. Og at det er helt ok med lingeri-reklamer alle vegne.

Jeg siger ikke, at reklamerne er usmagelige eller krænkende eller noget i den stil, men et bryst er da et bryst, om det sidder på en ammende mor eller en lingerimodel.

Det lyder da også ret ubehageligt at blive overbegloet på den måde. Jeg synes bare ikke, jeg selv har oplevet det samme, og blikkene er måske ikke nødvendigvis udtryk for forargelse. Det håber jeg da ikke! Jo mere blufærdig man selv er, jo mere opmærksom er man måske også på blikkene..?

Jeg er helt med på budskabet i billedet, og jeg kan sagtens se det sjove/ironiske i det :-). Det er bare ikke min opfattelse, at der er en holdning om, at amning hører til bag lukkede døre og nedrullede gardiner, og derfor synes jeg ikke helt at billedet giver mening - bortset fra på den håndfuld cafeer/restauranter, der har valgt at de ikke vil acceptere ammende kvinder. Der giver det så til gengæld også meget god mening.

[Annemb]

Haha, hvor er den rammende! :D Smukke modeller må flashe det hele, men mælkebryster? Nej fy føj da :rolleyes

Jeg synes dog egentlig, at det er rimeligt, at visse restauratører frabeder sig amning på deres cafeer og lignende. Deres bygning, deres regler og så spiser jeg bare et andet sted :)

Tilgengæld kan jeg godt blive ked af vendingen "bare de dækker sig lidt til" (som jeg har hørt MANGE gange) for ligesom det ikke er alle der har lyst til at amme, der rent faktisk KAN amme, så er det heller ikke alle, der har børn, der vil finde sig i at være dækket til. Valdemar har altid nægtet at have en klud over, så det er vi sprunget over, og det er da ikke fordi jeg gerne vil vise frem :unsure

Mht. til det med at kunne amme, så tror jeg at LANGT de fleste KAN amme, men at det der skal til for at kunne amme, nogle gange er så urimeligt overfor mor og/eller barn, at det kan være et bedre valg at lade være. Jeg havde selv en hård ammestart, hvor min søn tabte sig en del, fik mad i næsesonde og hvor jeg brugte laaaaaang tid med malkeapparat på bekostning af søvn og hyggetid. For mig var det det værd, fordi jeg (og min søn) har haft så mange gode ammestunder sidenhen. Men jeg ville aldrig se skævt til den mor, der står i den situation, som jeg stod i og istedet sagde "Pyt med antistoffer, mit barn skal ikke have sonde og jeg skal bruge min tid på søvn og kærlighed istedet for på maskine". Jeg er ellers VARM fortaler for amning og også for at give det en ihærdig chance, men jeg tror på, at den enkelte mor må mærke, hvad der er bedst :)

Altså når jeg snakker om diskret amning, mener jeg ikke nødvendigvis at det skal foregå bag et kæmpe tørklæde, for det er da nok ikke alle børn, der synes det er lige sjovt. Men jeg synes, der er stor forskel på at have en ammetop på, hvor man ruller ned ovenfra og dermed blotter hele sit bryst, mens man ammer :hophop , og så på at have en trøje/top på, som man løfter op, så barnet ikke er dækket til, men brystet ikke er fuldstændig blottet - i hvert fald lige når man befinder sig på et meget offentligt sted :)

[Camillat]

Majs, jeg goer det lige saadan her :-)

"

Klart er amning godt for en baby. Det har det danske ammeparadigme jo gjort klart for laengst og det er jo den noegne sandhed. Men som du skriver, saa er der ringe oplysning om modermaelkserstatning og flaske - og amning er ikke for alle. Eller maake er amning som i ML's tilfaelde for en periode.

Det var også for en periode for mig, jeg har det rigtig svært med næste gang - inderst inde vil jeg jo gerne - omvendt mener jeg ikke det på nogen måde skal komme til en kamp. Kører det ikke efter 4-6 uger så er det slut med det samme - det er for mig ikke kampen værd og jeg opgiver ingen ting, jeg vælger at mit forhold til mit barn er vigtigere end antistoffer. (kan stadig få ondt i maven over at skulle igennem det igen, og når jeg bliver gravid igen skal den del bearbejdes grundigt - måske vælger jeg det helt fra fra start).

Jeg kangodt forstaa, hvis du fravaelger amning fra start naeste gang, MEN jeg oensker og haaber for dig, at du kan faa en succes, hvis du vaelger at amme!

Det er slet ikke selve oplysningen fra andre flaskemoedre, jeg er aergerlig over, som jeg er aergerlig over noedvendigheden af den. Hvorfor er den der ikke i forvejen?

HELT enig!

:lovebk

Og saa den sort/hvide naermest diskussion, der kan dukke op af noget ganske simpelt. Jeg synes, der ogsaa kan komme saadanne skarpe bemaerkninger af og til og nogle der maaske foeler sig traadte paa, hvis jeg f.eks. skriver at amning er det bedste eller nogen skriver det samme om flaske med MME.

Jeg tror det er følelserne omkring situationen - man bliver konfronteret med noget der gør en usikker. Når du fx skriver at amning er det bedste taler du jo egentlig om dig selv - fordi det er det bedste valg for dig og Noa (ja det er bedst ernæringsmæssigt der er vi enige, men det syntes jeg for tankeeksperimentets skyld at vi skal se bort fra) - men det kommer jo til at lyde sådan her i en usikker mors hovede "amning er det bedste, så det du gør er forkert" - ikke fordi det er det du mener, men hvis jeg sagde flaske er det bedste uden at skrive "for Mie og mig" bagefter ville du jo straks tænke "hallo - måske er det det bedste for dig, men (og så alle dine gode ammeargumenter)"

Ej jeg ved ikke om du forstår hvor jeg vil hen? det jeg tror jeg prøver på at sige er at det ikke på nogen måde er nogen herindes skyld at det er sådan, men at en lille bemærkning om noget der er SÅ svært kan sætte en bølge af følelser igang, og det kan hurtigt munde ud i ukonstruktive debatter/bemærkninger/mudderkastning.

Ingen flaskemor vælger flasken fordi det er det letteste valg, de vælger det sværeste fordi det har konsekvenser man gerne ville være foruden.

Jeg kan godt forstaa, hvor du vil hen. Og om det saa var nogen herinde, der skulle have skylden eller hele omverdenen eller bare noget. Jeg forstaar, at en lille bemaerkning giver mange foelelser og at det kan vaere svaert at skulle laese/hoere.

Jeg vil gerne finde videnskab, som understoetter, at amning er sundere rent fysisk for et barn, end flaske er. Det ER min mening, at det er bedre end flaske. Men det skal ikke lyde som en bebrejdelse over at nogen fravaelger amningen! Det er det langtfra og at begynde at diske op med videnskab gavner ikke denne traad, som er ment som noget meget mere empatisk end det. At du skriver, at jeg boer skrive "for mig og Noah" giver jo netop den oev, jeg taenker paa - for saa foeler JEG mig misforstaaet. Jeg siger det jo ikke med pegen fingre og det er DET jeg synes er saa aergerligt. At jeg ikke kan sige tingene, som de er, uden at det lyder som en bebrejdelse af den enkelte. jeg synes jo at det er OK at du tilvaelger flaske.

Omvendt finder jeg som Saga og Fister, at den rette information, hjaelp og ro til at amme boer kunne gives med det ammeparadigme, der findes. Det er saa modsatrettet ammeparadigmet, at mange(det ER da mange herinde, f.esk. synes jeg) har ammeproblemer og overgaar til flaske. Det overrasker mig faktisk, at det virker mere almindeligt end som saa.... :unsure

Jeg har forstaaet, at det ikke er et nemt valg, tvaertimod, men jeg er ogsaa overrasket over at laese om det pres fra barselsdelen af de foerste dage som mor :o :o :o Hernede oplevede jeg faktisk den ro og taalmodighed fra gaeve og gode jordemoedre. Gav den ene op med dette mor og barn, saa kom der en anden, men det var som en slags trappe af den ene bedre end den anden til at faa det til at fungere. Maaske derfor, jeg bare ammede...

Jeg ved godt, at der kan vaere staerke foelelser forbundet med baade amning og flaske og nej, jeg har jo ikke staaet i en situation som din. Men jeg kan godt have empati for dig alligevel, ikke? Jeg kan godt sige, at jeg synes der burde vaere et mere afslappet amme-/flaskeparadigme For alles skyld og for det indbyrdes forhold mellem eksempelvis os to herinde(bare et eksempel, ikke at vi har noget udestaaende, haaber jeg da ikke ;) ), saa vi ikke har foelelsen af at skulle forklare eller forsvare vores valg. :)

Jeg har intet udestående med nogen herinde :P og da slet ikke over flasken. Du har helt ret, flaske debatten bør være mere "ok det er det bedste for jer" - frem for "HAR du nu prøvet alt?" i ordlyden. Når man når frem til beslutningen omkring flasken så er det fordi man ikke længere magter kampen og alternativet derfor er bedre.

Det var godt - men det var ogsaa kun et tilfaeldigt eksempel :)

Jeg undrer mig over at laese flere steder i traaden, at der traeffes en beslutning, og saa oplever flere at helvede bryder loes. Hvad kan det goere godt for - det aendrer jo ikke paa noget, andet end at goere en mor ked af det, maaske....Saa skal man jo ikke stille spoergsmaalstegn ved det, naar beslutningen er taget.

Jeg langtidsammer, hvis man kan kalde 1+ aar det, maaske op til 2 aar - det kan vel ogsaa stilles til debat i Danmark - det glemte jeg vist at tage med i foerste indlaeg :)

Ja det er kontroversielt - jeg tror dog det er mere og mere normalt. Men det ville være noget man skal have sine argumenter i orden overfor, for der vil blive sat MANGE spørgsmålstegn ved det. Jeg er ikke så vild med det, men det ville slet ikke være mit lod at blande mig i - det er ikke mit barn. Min holdning er jo nok også som den er fordi vores ammmeforløb var så skidt.

Det er nemlig kontroversielt. Men sjovt nok hoerer jeg ikke noget negativt hernede i Italien.

Og til den diskussion om offentlig amning, saa tror jeg ikke, den stopper snart - i hvert fald ikke uden at dukke op igen. En kvinde er jo blevet bortvist for at amme med en virkelig ubehoevlet attitude og en lov er undervejs, som tillader den slags. Tror du virkelig, det er saa forbigaaende? :unsure

Så længe der er babyer vil diskussionen være der, men det er noget der har nyheds værdi lige nu - Det handler om ganske ganske få episoder men det er lagt op som om hele DK er et ammefordømmende land. Virkeligheden er jo bare en anden! Altså 51% af verdens befolkning er kvinder (hvilket jeg går udfra også passer meget godt med kønsfordelingen i DK), så skal vi så se på hvor mange der er eller har været ammende mødre, hvor mange fædre til børn i alderen 0-80 år der er jo ikke nogen (eller i hvert fald særligt mange) af dem af dem der finder amning ulækkert. Nej det er altså ikke så slemt som internettet og medierne får det til at lyde!

jeg ved ikke, om det behover vaere ulaekkerthed, der skaber en distance til amning. Almindelig kvinder kan jo ogsaa mene, at amning boer foregaa diskret. Hvad er diskret amning? Mit barn vil ikke finde sig i at spise under et stykke stof... Men jo jo, jeg klarer det hurtigt med at knappe Bh-klappen og ham af og paa :)

[Forunderligt]

Der var en i min mødregruppe som havde det her ammeklæde: http://www.shop2kids.dk/Udstyr/Amning/Liv+Collection+Ammekl%C3%A6de+-+Bl%C3%A5.html fordi hun var genert, jeg syns det så rigtig smart ud fordi det netop ikke ligger over barnet men man stadig har øjen kontakt pga "bøjlen". Jeg ved nu ikke om alle børn ville acceptere det?

Egentlig syns jeg også debatten om offentlig amning er kørt lidt for højt op, jeg kan godt blive lidt fortørnet over at man ligefrem laver forbud men som andre siger, så går jeg da bare andre steder hen. Jeg tror simpelthen ikke på problemet er så stort. Jeg har selv ammet mange steder og foretrak de mere rolige steder af hensyn til børnene.

[Camillat]

Haha, hvor er den rammende! :D Smukke modeller må flashe det hele, men mælkebryster? Nej fy føj da :rolleyes

Jeg synes dog egentlig, at det er rimeligt, at visse restauratører frabeder sig amning på deres cafeer og lignende. Deres bygning, deres regler og så spiser jeg bare et andet sted :)

Tilgengæld kan jeg godt blive ked af vendingen "bare de dækker sig lidt til" (som jeg har hørt MANGE gange) for ligesom det ikke er alle der har lyst til at amme, der rent faktisk KAN amme, så er det heller ikke alle, der har børn, der vil finde sig i at være dækket til. Valdemar har altid nægtet at have en klud over, så det er vi sprunget over, og det er da ikke fordi jeg gerne vil vise frem :unsure

Mht. til det med at kunne amme, så tror jeg at LANGT de fleste KAN amme, men at det der skal til for at kunne amme, nogle gange er så urimeligt overfor mor og/eller barn, at det kan være et bedre valg at lade være. Jeg havde selv en hård ammestart, hvor min søn tabte sig en del, fik mad i næsesonde og hvor jeg brugte laaaaaang tid med malkeapparat på bekostning af søvn og hyggetid. For mig var det det værd, fordi jeg (og min søn) har haft så mange gode ammestunder sidenhen. Men jeg ville aldrig se skævt til den mor, der står i den situation, som jeg stod i og istedet sagde "Pyt med antistoffer, mit barn skal ikke have sonde og jeg skal bruge min tid på søvn og kærlighed istedet for på maskine". Jeg er ellers VARM fortaler for amning og også for at give det en ihærdig chance, men jeg tror på, at den enkelte mor må mærke, hvad der er bedst :)

Jeg synes overhovedet ikke, det er rimeligt, at nogen afviser ammende gaester. Men jeg violle bare gaa og aldrig saette mine ben der igen og jeg ville tale grimt om stedet. Saa ris til egen :klap

Det med at daekke sig til er just my point! Noah vil heller ikke finde sig i at skulle spise tildaekket. Og det synes jeg mangt en ammetildaekningsfortaler skulle proeve at goere - spise tildaekket :huh :D Det faar mig ogsaa til at taenkte paa de muslimske kvinder, der skal daekke sig til. Jeg ved godt, at de ikke som alternativ flasher deres bryster i 1-10 sekunder, men det er saadan en holdning, jeg tror er udbredt i Danmark. Desvaerre.

Jeg faar lyst til at kramme dig lidt for din ammestart :kram2

[Camillat]

fJeg har, i den korte tid jeg ammede, måtte droppe en offentlig amning og give flaske i stedet. Jeg sad på en cafe uden for, og havde en løs bluse på, som jeg ville dække hende med. Men da folk så, at jeg lagde hende i amme-position, vendte de sig om og gloede, og der var enda en midaldrende mand, der stirrede intenst på mig, selv om hans kone/kæreste sad overfor ham og prøvede at få hans opmærksomhed. Han stoppede ikke med at stirre, før jeg stoppede mit forsøg på at amme. Det var SÅ krænkende, den måde jeg bare blev stirret ned på - selv folk der gik forbi vente hoveder af mig, og det var nok til at jeg virkelig ikke havde lyst til at lægge hende til.

Set i bagklogskabens lys skulle jeg have ignoreret alle blikkene og ladet det prelle af mig og have været komplet ligeglad. Jeg gjorde jo ikke noget forkert, og der var intet af hverken mit bryst eller min mave for den sags skyld der var blottet, men jeg følte mig alligevel yders afklædt. Og på det tidspunkt var amningen i forvejen kørt næsten helt af sporet, så der skulle ikke meget til at prikke til min usikkerhed og blufærdighed.

Jeg kender ikke til nogle kvinder, der har fået at vide, at de ikke må amme et offentligt sted, og det er nu engang ikke ulovligt. Billedet er til for at illustrere den holdning, der er om at amning er noget, der bør foregå i det private hjem og ikke hvor andre kan se ens halv-blottede bryst, hvor det på samme side er helt i orden, at der kører busser rundt med reklamer for brystoperationer, der viser et helt bart brystparti. Og at det er helt ok med lingeri-reklamer alle vegne.

Jeg siger ikke, at reklamerne er usmagelige eller krænkende eller noget i den stil, men et bryst er da et bryst, om det sidder på en ammende mor eller en lingerimodel.

Aj. hvor klamt! Foej, jeg havde ogsaa pakket sydfrugterne :kiss

Det er den slags, der undrer mig meget, at man hoerer om fra Danmark! Paa en maade havde jeg forventet den slags i Italien og ikke i Danmark. Ligesom alt det i den offentlige amningsdebat, men det er bare ikke et issue hernede... Det er meget maerkeligt.... -_-

Enig i at et bryst er et bryst! men saa er der nogle, der emner at ammebryster er ulaekre... det skulle saa vaere argumentet :huh

[Camillat]

Der var en i min mødregruppe som havde det her ammeklæde: http://www.shop2kids...-+Bl%C3%A5.html fordi hun var genert, jeg syns det så rigtig smart ud fordi det netop ikke ligger over barnet men man stadig har øjen kontakt pga "bøjlen". Jeg ved nu ikke om alle børn ville acceptere det?

Egentlig syns jeg også debatten om offentlig amning er kørt lidt for højt op, jeg kan godt blive lidt fortørnet over at man ligefrem laver forbud men som andre siger, så går jeg da bare andre steder hen. Jeg tror simpelthen ikke på problemet er så stort. Jeg har selv ammet mange steder og foretrak de mere rolige steder af hensyn til børnene.

Jeg ville ikke kunne bruge det til Noah - jo maaske de foerste maaneder. Men siden ville han ikke laengere finde sig i stofklud over sig og kan stadig vifte dyne vaek, hvis den er for naergaaende ;)

Jeg tror da heller ikke problemet egentlig er saa stort i det virkelige liv. Men mediedebatten er til gengaeld virkelig loco. Jeg ville ogsaa gaa et andet sted hen, men jeg ville nok ikke kunne undlade at videgive min oplevelse til andre.

[Pumpkins]

Omvendt finder jeg som Saga og Fister, at den rette information, hjaelp og ro til at amme boer kunne gives med det ammeparadigme, der findes. Det er saa modsatrettet ammeparadigmet, at mange(det ER da mange herinde, f.esk. synes jeg) har ammeproblemer og overgaar til flaske. Det overrasker mig faktisk, at det virker mere almindeligt end som saa.... :unsure

Jeg har forstaaet, at det ikke er et nemt valg, tvaertimod, men jeg er ogsaa overrasket over at laese om det pres fra barselsdelen af de foerste dage som mor :o :o :o Hernede oplevede jeg faktisk den ro og taalmodighed fra gaeve og gode jordemoedre. Gav den ene op med dette mor og barn, saa kom der en anden, men det var som en slags trappe af den ene bedre end den anden til at faa det til at fungere. Maaske derfor, jeg bare ammede...

Jeg er 100 % sikker på, at jeg ville have fået en bedre ammestart, hvis der havde været mere ro omkring det. Hvis jeg ikke havde sygeplejersker, sundhedsplejersker og generelt mennesker omkring mig, der hele tiden kom med det ene gode råd efter det andet. Jeg følte ofte, at jeg havde gang i ufatteligt mange "få amningen igang"-projekter, og jeg var desperat efter at få det til at virke. Først prøvede man det ene, virkede ikke, så det andet, virkede heller ikke, men da det 3., 4., 5., osv råd ikke virkede blev presset større og større, for hver gang var det en lille fiasko, en lille kamp man tabte. Og efter at have tabt en del kampe, røg min "ammeselvtillid" helt ned i kulkælderen.

Jeg vil enormt gerne amme næste gang, og jeg vil gerne give det et ihærdigt forsøg. Men jeg vil ikke stresse over at skulle drikke fæl hvidtøl eller om det ene eller andet nu vil virke. Jeg vil gøre mit bedste for at slappe helt af, nyde min baby, og ikke tænke på omgivelsernes kommentarer omkring amningen, som jo helt sikkert har været ment på den bedste måde.

Meget af den information, der endte med at forvirre mig, var noget jeg selv havde opsøgt. Jeg var desperat og spurgte om gode råd i øst og i vest. Alle gode tricks blev afprøvet, men jeg fik aldrig rigtig tid og rum til bare at slappe af helt ned i maven.

Jeg ved ikke, om det ville have gjort en forskel i sidste ende, om det ville have fået min mælk til at løbe til, for jeg prøvede da at slappe af, dog uden det store held.

Når det er sagt, synes jeg dog at kommentarer som "LANGT de fleste KAN amme" og "der ER en vej til amning for de fleste" rammer ret hårdt, selv om jeg godt ved, at det ikke er meningen. Jeg er klar over, at hvis der ikke fandtes et alternativ som flasken, ville mange flere amme, men jeg synes lidt, at det lugter lidt af "normale mødre kan amme" eller "de fleste kan amme - hvis de kæmper hårdt nok" - og så føler jeg mig lidt stemplet som at jeg har givet op for tidligt, på bekostning af mit barn.

Jeg føler ikke selv, at jeg har givet op for tidligt, når jeg tænker over det rationelt, men det at være mor hænger ikke altid sammen med det at tænke rationelt. Og når amningen var sådan en indre kamp for mit vedkommende, er det lidt som at hælde benzin på en næsten slukket ild. Jeg fortæller mig selv, at mit valg var det rigtige, men sådan nogle kommentarer får mig til at føle, at andre ikke er enige i mit valg, og i det skjulte dømmer mig.

[Pumpkins]

Enig i at et bryst er et bryst! men saa er der nogle, der emner at ammebryster er ulaekre... det skulle saa vaere argumentet :huh

Jeg tror at der hvor problemet ligger er, at brystet ikke er ulækkert, men at det for dem er noget, man bare ikke viser frem. De ville ikke blotte deres bryster på et offentligt sted, så hvorfor er det ok, at andre gør det? -Det tror jeg er tanken.

Jeg tror også for mange er brystmælk en kropsvæske, som de ikke har lyst til at konfronteres med, og det er noget uappetitligt noget. Jeg synes da også, at det var noget freaky noget, at der kom noget ud af mine bryster, men det var ikke ulækkert. Jeg tror bare ikke, at det er alle, der tænker sådan.

[Barbamama]

Jeg synes overhovedet ikke, det er rimeligt, at nogen afviser ammende gaester. Men jeg violle bare gaa og aldrig saette mine ben der igen og jeg ville tale grimt om stedet. Saa ris til egen :klap

Det med at daekke sig til er just my point! Noah vil heller ikke finde sig i at skulle spise tildaekket. Og det synes jeg mangt en ammetildaekningsfortaler skulle proeve at goere - spise tildaekket :huh :D Det faar mig ogsaa til at taenkte paa de muslimske kvinder, der skal daekke sig til. Jeg ved godt, at de ikke som alternativ flasher deres bryster i 1-10 sekunder, men det er saadan en holdning, jeg tror er udbredt i Danmark. Desvaerre.

Jeg faar lyst til at kramme dig lidt for din ammestart :kram2

Tak :kiss Får faktisk også næsten lidt våde øjne af at tænke på det igen selvom det snart er et år siden :blush Men det endte jo lykkeligt og ingen kom til skade eller noget. Og jeg er glad for at jeg holdt fast i, at jeg ville amme. :) Men jeg ville bestemt have forstået en mor, der valgte flasken.

[Fister]

Jeg er 100 % sikker på, at jeg ville have fået en bedre ammestart, hvis der havde været mere ro omkring det. Hvis jeg ikke havde sygeplejersker, sundhedsplejersker og generelt mennesker omkring mig, der hele tiden kom med det ene gode råd efter det andet. Jeg følte ofte, at jeg havde gang i ufatteligt mange "få amningen igang"-projekter, og jeg var desperat efter at få det til at virke. Først prøvede man det ene, virkede ikke, så det andet, virkede heller ikke, men da det 3., 4., 5., osv råd ikke virkede blev presset større og større, for hver gang var det en lille fiasko, en lille kamp man tabte. Og efter at have tabt en del kampe, røg min "ammeselvtillid" helt ned i kulkælderen.

Jeg vil enormt gerne amme næste gang, og jeg vil gerne give det et ihærdigt forsøg. Men jeg vil ikke stresse over at skulle drikke fæl hvidtøl eller om det ene eller andet nu vil virke. Jeg vil gøre mit bedste for at slappe helt af, nyde min baby, og ikke tænke på omgivelsernes kommentarer omkring amningen, som jo helt sikkert har været ment på den bedste må. [/font][/color]

D I T T O

Jeg kan også mærke at jeg får sådan et lille stik, når der bliver slynget rundt med ordet "valg", for jeg ER egentlig en af de dér irriterende typer, som altid synes man har et valg. Men altså, hvad er alternativet? Bottomline: min baby skal ha' noget mad!! Derfor synes jeg også at jeg traf et både klogt og kompetent valg.

Mærkelig modsætning egentlig: Moderen kan mærke hvad der er bedst for barnet (siger de kloge)....UNDTAGEN når det kommer til amning (eller hvad?).

[Pumpkins]

D I T T O

Jeg kan også mærke at jeg får sådan et lille stik, når der bliver slynget rundt med ordet "valg", for jeg ER egentlig en af de dér irriterende typer, som altid synes man har et valg. Men altså, hvad er alternativet? Bottomline: min baby skal ha' noget mad!! Derfor synes jeg også at jeg traf et både klogt og kompetent valg.

Mærkelig modsætning egentlig: Moderen kan mærke hvad der er bedst for barnet (siger de kloge)....UNDTAGEN når det kommer til amning (eller hvad?).

Lige præcist! Når man er nået til det punkt, hvor man ikke føler, at man har andre muligheder end flasken, kan det være ret provokerende, når folk mener, at man har VALGT at gå over på flasken. Hvis "valget" stod mellem en baby, der fik INTET at spise, eller en baby på flaske, så synes jeg ikke at der er noget valg.

Havde vi ikke haft flasken, så var hun lyn hurtigt blevet underernæret og dehydreret, og det kan godt provokere mig, at ammefortalere mener, at jeg bare skulle have givet det mere tid, slappet mere af, etc. Havde jeg gjort det, havde jeg sat mit barn i fare for hendes sunhed, men måske var amningen lykkedes senere? Men til hvilken pris? At hun skulle mangle næring de første uger af sit liv?

[Guest]

Om amningen for os kunne være blevet reddet ved jeg ikke... Blodtab, infektion for den lille, en hård fødsel for begge hvor han ikke kunne tåle at sulte er bare ting som INGEN kan kontrollere. Næste gang kan man forsøge at undgå fx infektionen, men det andet er jo reelt set noget som godt kunne gentage sig, og dermed igen give fare for at ødelægge amning.

Der hvor jeg tænker at man i DK let kan ødelægge det for - måske især - førstegangsfødende, er med de ambulante fødsler. Jeg mener, det er da 100 % sikkert at 24 timer er fødslen af Aron havde jeg IKKE styr på amning - overhovedet! Han havde endnu ikke haft sådan ordenlig fat! Og det er da også et af de steder jeg vil forsøge at tage fat næste gang - simpelthen forsøge at overbevise JM om, at hvis jeg skal have en chance for at amme nr 2 når den tid kommer, så skal jeg ikke sendes hjem så snart ungen er kommet ud - selvom jeg har født før. For så kommet det til at gå galt!

Jeg tror tit at vi i DK i det offentlige har en så stor fokus på effektivitet, på nulvækst, på at skulle være individualister og på at skulle klare os selv, at vi nogle gange glemmer at det bare ikke er alle som føler sig klar, men man tør ikke sige fra. Jeg er absolut IKKE tilhænger af skattelettelser for derefter at spare i sundhedsvæsenet... Det er for mig fint at man ser på om man ved andre arbejdsgange og andre leverandører af kontorartikler osv kan spare penge... men jeg synes efterhånden at vi har nået et niveau hvor servicen i det danske sundhedsvæsen er pinligt...

Jeg gad egentlig godt have noget statestik på hvor mange mødre der af den ene eller anden grund ikke kommer til at amme trods ønske om det, hvor en af faktorerne er mangel på praktisk hjælp til HVORDAN man lægger barnet til, ser om det sutter rigtigt osv fra sygehuset lige efter fødslen? Hvor mange børn bliver genindlagt hvor det kunne være undgået hvis de ikke havde født ambulant?

Jeg synes det er tankevækkende at hvis Aron var blevet født ambulant og sendt hjem indenfor 24 timer som normalt, så kunne infektionen have været meget alvorlig, og i sjældne tilfælde dødelig... Han var jo objektivt sund og rask, havde 10 fingre og tæer, og skreg i vilden sky... Det var jo "bare" fordi neonatal synes han så noget sammenbidt ud, at han blev testet for infektion... kun fordi neonatal har en fast procedure om at alle børn som kommer i deres hænder skal tjekkes i alle ender og kanter. Og skønt!!!

Men hvorfor skal et barn være sygt før man tjekker det? Hvorfor skal man vente til 5 ugers undersøgelse før man undersøger om et barn er som det skal være?

Vil bare indskyde at det er ikke alle steder man sendes hjem inden for 24 timer som førstegangs. Vi kom først hjem 48 timer efter og de havde sikret sig at amningen kørte.

Jeg tror at hvis man siger at man meget gerne vil ha amningen til at køre og hjælp dertil, så sender de ikk bare førstegangs mødrene hjem. Det er min erfaring. Men det er jo forskelligt fra sted til sted, hvordan deres ammepolitik er.

[Fister]

Vil bare indskyde at det er ikke alle steder man sendes hjem inden for 24 timer som førstegangs. Vi kom først hjem 48 timer efter og de havde sikret sig at amningen kørte.

Jeg tror at hvis man siger at man meget gerne vil ha amningen til at køre og hjælp dertil, så sender de ikk bare førstegangs mødrene hjem. Det er min erfaring. Men det er jo forskelligt fra sted til sted, hvordan deres ammepolitik er.

Min søn var noget mindre end gennemsnittet, så vi var på patienthotellet i 3 dage. Lægen sagde at vi ikke måtte blive sendt hjem før mælken var løbet til og amningen kørte. Jeg troede derfor at amningen gik som den skulle, og at min mælk var løbet til, da de sendte os hjem på tredjedagen. Men det var ikke tilfældet. Min søn fik aldrig nok mælk, jeg fik dybe sår (men det er jo HELT almindeligt blev der sagt) som ikke helede før flere uger efter jeg stoppede amningen, jeg fik brystbetændelse (men det er jo meningen at brysterne skal føles spændte, blev der sagt) og svampen gjorde at jeg skreg - eller bed i en klud - af smerte ved hver amning (men det SKAL jo gøre ondt at amme, var holdningen). Jeg troede jo, at min amning gik fint, men kunne ikke forstå at det skulle være SÅ meget op ad bakke og at jeg skulle ligge med koldsved i dagevis. Og min lille søn tabte sig. Det er åbenbart ikke normalt, at man kun kan malke 40 ml tilsammen, man skal åbenbart kunne mærke at mælken løber til, og man skal kunne mærke at babyen tager fra. Det vidste jeg jo bare ikke - jo jeg havde læst om det, men på sygehuset havde de så travlt med at få os ud af døren, at de bare sagde det var normalt, det jeg oplevede. I øvrigt kom 7 forskellige sygeplejesker med 7 forskellige fremgangsmåder, så set i bagklogskabens lys anede jeg ikke, hvad jeg lavede, men jeg var jo så pokkers fokuseret på min søn og at amning var så herligt naturligt.

Så jeg ville da have ønsket, at de i det mindste ikke havde sagt, at de ville hjælpe os, når de ikke havde tænkt sig det. Så kunne jeg have søgt hjælp andre steder. Nogen gange ønsker jeg, at jeg var blevet sendt hjem med det samme i stedet for, selvom jeg principielt synes det er hul i hovedet.

Ved mit næste barn aner jeg ikke hvordan man ammer. Men jeg er jo andengangsmor, så det er nok bare mit problem. Min erfaring med en ny jordemoder til hver konsultation, 7 forskellige sygeplejersker og en hospital som dårligt ville tilse mig da jeg skulle føde (og immervæk var 8 cm åben, da de gad tjekke), så har jeg sgu ikke den store tiltro til noget af det, der bliver sagt. Og det gør mig bitter (hvilket nok fremgår ret tydeligt:) ). Mange flinke mennesker jeg mødte, men det var virkelig et fåtal jeg kunne bruge til noget. Defor synes jeg grundlæggende, at der er noget helt galt med ammemafiaen i Danmark.

Ps. Lad os nu sige at jeg boede i et land, hvor jeg ikke lige kunne have givet mme. Så havde jeg da skreget mig igennem 8 amninger dagligt i 6-12 måneder. Det er jo min søn! Om han ville have klaret den fysisk, kan jeg ikke vide, men jeg tror ikke, det ville have været godt for ham. Han var ligeså ulykkelig som jeg var. Han var sulten og træt og kunne ikke finde ud af hvad der skete. Thank God for at vi havde den anden mulighed: flasken med glimrende mme.

[TroldeMor]

Jeg har læst med i den her tråd, og undret mig over alle historierne omkring at blive set ned på som flaskemor. Jeg har ALDRIG oplevet at blive set ned på, ej heller har jeg skullet forklare mig for alle mulige. Jeg er aldrig blevet spurgt af venner, familie eller fremmede, om mit barn blev ammet. Sundhedsvæsnet har ikke sat spørgsmålstegn ved min moderevne, eller påduttet mig noget jeg ikke ville. Generelt har jeg aldrig oplevet at skulle forklare mig ifht. mit valg om at lade mine spæde drenge opfostre på MME.

Og jeg krummer tæer når jeg hører de historier! For det er simpelthen ikke fair... alle mødre gør jo alt for at deres børn skal have det så godt som overhovedet muligt, og at nogle stiller spørgsmålstegn ved om man gør det rette, når man giver sit barn flaske, det er simpelthen over grænsen! Det burde være en selvfølge at man har gjort det der fungerer bedst, og som giver familien ro, uden man skal ud i lange forklaringer omkring de bagved liggende grunde, hvad de så end måtte være!

Mit udgangspunkt var: Jeg vil gerne amme! Men ikke for enhver pris! , og allerede der har jeg jo fravalg kampen. Jeg ville amme, hvis det kom (forholdsvist) naturligt, men ikke trække pinen, hvis det viste sig at være mere svært end som så. Efter en lille uge, med smerter, malke(ko)maskine og sultent barn, valgte jeg at sige stop, det er ikke noget for os! Jeg opgav ikke amningen, jeg valgte den fra! Jeg kunne nemlig godt have gjort mere, kæmpet hårdere og strakt mig længere.... Men jeg valgte at lade være, fordi jeg var/er overbevist om at flasken var det bedste valg for os som familie, sådan som situationen var.

Og jeg har det ikke spor dårligt over det......

Jeg er hverken pro amning eller pro flaske.... Jeg er til gengæld for at man skal have ret og frihed (både ydre og indre) til at vælge/gøre hvad der virker bedst for den enkelte familie!

[Tumlepigen]

Jeg er 100 % sikker på, at jeg ville have fået en bedre ammestart, hvis der havde været mere ro omkring det. Hvis jeg ikke havde sygeplejersker, sundhedsplejersker og generelt mennesker omkring mig, der hele tiden kom med det ene gode råd efter det andet. Jeg følte ofte, at jeg havde gang i ufatteligt mange "få amningen igang"-projekter, og jeg var desperat efter at få det til at virke. Først prøvede man det ene, virkede ikke, så det andet, virkede heller ikke, men da det 3., 4., 5., osv råd ikke virkede blev presset større og større, for hver gang var det en lille fiasko, en lille kamp man tabte. Og efter at have tabt en del kampe, røg min "ammeselvtillid" helt ned i kulkælderen.

Jeg vil enormt gerne amme næste gang, og jeg vil gerne give det et ihærdigt forsøg. Men jeg vil ikke stresse over at skulle drikke fæl hvidtøl eller om det ene eller andet nu vil virke. Jeg vil gøre mit bedste for at slappe helt af, nyde min baby, og ikke tænke på omgivelsernes kommentarer omkring amningen, som jo helt sikkert har været ment på den bedste måde.

Meget af den information, der endte med at forvirre mig, var noget jeg selv havde opsøgt. Jeg var desperat og spurgte om gode råd i øst og i vest. Alle gode tricks blev afprøvet, men jeg fik aldrig rigtig tid og rum til bare at slappe af helt ned i maven.

Jeg ved ikke, om det ville have gjort en forskel i sidste ende, om det ville have fået min mælk til at løbe til, for jeg prøvede da at slappe af, dog uden det store held.

Når det er sagt, synes jeg dog at kommentarer som "LANGT de fleste KAN amme" og "der ER en vej til amning for de fleste" rammer ret hårdt, selv om jeg godt ved, at det ikke er meningen. Jeg er klar over, at hvis der ikke fandtes et alternativ som flasken, ville mange flere amme, men jeg synes lidt, at det lugter lidt af "normale mødre kan amme" eller "de fleste kan amme - hvis de kæmper hårdt nok" - og så føler jeg mig lidt stemplet som at jeg har givet op for tidligt, på bekostning af mit barn.

Jeg føler ikke selv, at jeg har givet op for tidligt, når jeg tænker over det rationelt, men det at være mor hænger ikke altid sammen med det at tænke rationelt. Og når amningen var sådan en indre kamp for mit vedkommende, er det lidt som at hælde benzin på en næsten slukket ild. Jeg fortæller mig selv, at mit valg var det rigtige, men sådan nogle kommentarer får mig til at føle, at andre ikke er enige i mit valg, og i det skjulte dømmer mig.

Sådan rammer det også mig! I bund og grund har det nok langt mere med mig som person og mit forhold til amning/flaske at gøre end det har med den generelle debat. For jeg VED godt med min fornuft, at det ikke er ment sådan, men mine følelser bliver alligevel lidt sårede - "du kunne have prøvet lidt mere, så var det nok lykkes".

Sundhedsmæssigt er der ingen tvivl om, at amning er det bedste - sådan har naturen indrettet det. MEN som allerede skrevet er MME i dag så godt skruet sammen, at det er et reelt og sundhedsmæssigt forsvarligt alternativ. Jeg er selv flaskebarn og mener, at jeg er forholdsvis velfungerende (unden allergier mv.) ;)

[Guest]

Jeg tror tit at vi i DK i det offentlige har en så stor fokus på effektivitet, på nulvækst, på at skulle være individualister og på at skulle klare os selv, at vi nogle gange glemmer at det bare ikke er alle som føler sig klar, men man tør ikke sige fra. Jeg er absolut IKKE tilhænger af skattelettelser for derefter at spare i sundhedsvæsenet... Det er for mig fint at man ser på om man ved andre arbejdsgange og andre leverandører af kontorartikler osv kan spare penge... men jeg synes efterhånden at vi har nået et niveau hvor servicen i det danske sundhedsvæsen er pinligt...

Jeg er helt og aldeles enig i, at servicen er pinlig i det danske sundhedsvæsen, jeg vil dog også tilføje kvaliteten.

Jeg er dog ikke enig i, at det behøver at have noget som helst at gøre med skattelettelser. Det har mere at gøre med, hvordan man forvalter de penge man har, der skal selvfølgelig være et rimeligt antal kroner og øre, så borgerne kan få den korrekte service og behandling, men man tager absolut heller ikke skade af at se på, om tingene kunne gøres på en anden måde.

Vi flyttede til Tyskland for 1½ år siden. Da vi boede i DK, betalte min mand topskat, han betalte nogle og 50 % i skat, jeg selv betalte nogle og 40 % i skat, vi var ret utilfredse med det sundhedsvæsen vi mødte. Vi bor som sagt nu i Tyskland, jeg går hjemme og betaler derfor ikke skat, min mand er i en af de højeste skattegrupper og betaler 32 % i skat, det er inkl. sundhedsforikring for os alle 4, som betales igennem skatten. Vi har en offentlig sundhedsforsikring,. Skulle min mand midste arbejdet og vi ikke kunne betale, vil staten betale, så vi vil altså ikke stå med håret i postkassen.

Sundhedsvæsnet her er så helt igennem meget meget meget bedre end det vi har mødt i Danmark. I Danmark blev vi udskrevet efter kejsersnit efter 2 dage, alle måber her når vi siger det, her er man indlagt mindst 5 dage og gerne mere så man kan få ro til at få det hele til at fungerer.

Her har vi børnelæge til børnene - det er helt naturligt at have. Vi har børnehospitaler hvor der er lægevagt og skadestuen kun til at varetage børn, alt er selvfølgelig i børnehøjde. Vi skal ikke ringe og bede om lov til at komme, vi dukker bare op med et sygt barn. Vi har været der 2 gange og har måtte vente 2 og 15 min på meget kompetent behandling.

Vi selv har skulle bruge speciellæger og har været i kontakt med hudlæge, næsekirug og endokrionolog, alle 3 gange er vi kommet til samme dag som vi har kontaktet specieallægen og har fået korrekt behandling og er kommet videre.

Jeg har en kronisk sygdom, i Danmark er der 2 præparater til at hjælpe mig, her har jeg en bred vifte af medicin at vælge i mellem. Jeg har fået kompetent vejliedning fået ny medicin og har aldrig haft det så godt i 22 år. Den mulighed havde jeg ikke haft i Danmark, for lægemiddelstyrelsen har bestemt at den medicin skal jeg og mange 1000 andre ikke have adgang til.

Vi oplever altså et meget meget bedre sundhedsvæsen, men betaler langt mindre i skat her og her fungerer det altså og det er ikke kun sundhedsvæsnet jeg kan tale lovprisende om her i forhold til hvordan tingene fungerer i Danmark som jo har den højeste skatteprocent i verden. Så de 2 ting hænger ikke nødvendigvis sammen.

[Tumlepigen]

Jeg har læst med i den her tråd, og undret mig over alle historierne omkring at blive set ned på som flaskemor. Jeg har ALDRIG oplevet at blive set ned på, ej heller har jeg skullet forklare mig for alle mulige. Jeg er aldrig blevet spurgt af venner, familie eller fremmede, om mit barn blev ammet. Sundhedsvæsnet har ikke sat spørgsmålstegn ved min moderevne, eller påduttet mig noget jeg ikke ville. Generelt har jeg aldrig oplevet at skulle forklare mig ifht. mit valg om at lade mine spæde drenge opfostre på MME.

Og jeg krummer tæer når jeg hører de historier! For det er simpelthen ikke fair... alle mødre gør jo alt for at deres børn skal have det så godt som overhovedet muligt, og at nogle stiller spørgsmålstegn ved om man gør det rette, når man giver sit barn flaske, det er simpelthen over grænsen! Det burde være en selvfølge at man har gjort det der fungerer bedst, og som giver familien ro, uden man skal ud i lange forklaringer omkring de bagved liggende grunde, hvad de så end måtte være!

Mit udgangspunkt var: Jeg vil gerne amme! Men ikke for enhver pris! , og allerede der har jeg jo fravalg kampen. Jeg ville amme, hvis det kom (forholdsvist) naturligt, men ikke trække pinen, hvis det viste sig at være mere svært end som så. Efter en lille uge, med smerter, malke(ko)maskine og sultent barn, valgte jeg at sige stop, det er ikke noget for os! Jeg opgav ikke amningen, jeg valgte den fra! Jeg kunne nemlig godt have gjort mere, kæmpet hårdere og strakt mig længere.... Men jeg valgte at lade være, fordi jeg var/er overbevist om at flasken var det bedste valg for os som familie, sådan som situationen var.

Og jeg har det ikke spor dårligt over det......

Jeg er hverken pro amning eller pro flaske.... Jeg er til gengæld for at man skal have ret og frihed (både ydre og indre) til at vælge/gøre hvad der virker bedst for den enkelte familie!

Du har været heldig!!! Aldrig at skulle svare på spørgsmålet om amning. Jeg har prøvet det en del gange. Det var nogle gange nærmest det første der blev spurgt om, efter den første 'dikkedikke' - "ammer du?" :blink "Øh, nej det gør jeg ikke". Jeg havde heldigvis haft en lignende historie tæt på og var derfor hurtigt afklaret med, at jeg ikke gad komme med lange forklaringer. "Nej, jeg ammer ikke." Slut!

Til det med fed: Enig! Hvorfor er det egentlig noget (nogle) folk går så meget op i, at de spørger? :chin: Det kan vel være ligemeget for alle andre end den pågældende mor og barn (og far, selvfølgelig)?

Jeg håber, at debatten i Danmark kan blive så nuanceret, at mødre fremover møder holdningen om, at de har gjort det bedste for sig selv og deres barn.

[Tumlepigen]

Jeg er helt og aldeles enig i, at servicen er pinlig i det danske sundhedsvæsen, jeg vil dog også tilføje kvaliteten.

Jeg er dog ikke enig i, at det behøver at have noget som helst at gøre med skattelettelser. Det har mere at gøre med, hvordan man forvalter de penge man har, der skal selvfølgelig være et rimeligt antal kroner og øre, så borgerne kan få den korrekte service og behandling, men man tager absolut heller ikke skade af at se på, om tingene kunne gøres på en anden måde.

Vi flyttede til Tyskland for 1½ år siden. Da vi boede i DK, betalte min mand topskat, han betalte nogle og 50 % i skat, jeg selv betalte nogle og 40 % i skat, vi var ret utilfredse med det sundhedsvæsen vi mødte. Vi bor som sagt nu i Tyskland, jeg går hjemme og betaler derfor ikke skat, min mand er i en af de højeste skattegrupper og betaler 32 % i skat, det er inkl. sundhedsforikring for os alle 4, som betales igennem skatten. Vi har en offentlig sundhedsforsikring,. Skulle min mand midste arbejdet og vi ikke kunne betale, vil staten betale, så vi vil altså ikke stå med håret i postkassen.

Sundhedsvæsnet her er så helt igennem meget meget meget bedre end det vi har mødt i Danmark. I Danmark blev vi udskrevet efter kejsersnit efter 2 dage, alle måber her når vi siger det, her er man indlagt mindst 5 dage og gerne mere så man kan få ro til at få det hele til at fungerer.

Her har vi børnelæge til børnene - det er helt naturligt at have. Vi har børnehospitaler hvor der er lægevagt og skadestuen kun til at varetage børn, alt er selvfølgelig i børnehøjde. Vi skal ikke ringe og bede om lov til at komme, vi dukker bare op med et sygt barn. Vi har været der 2 gange og har måtte vente 2 og 15 min på meget kompetent behandling.

Vi selv har skulle bruge speciellæger og har været i kontakt med hudlæge, næsekirug og endokrionolog, alle 3 gange er vi kommet til samme dag som vi har kontaktet specieallægen og har fået korrekt behandling og er kommet videre.

Jeg har en kronisk sygdom, i Danmark er der 2 præparater til at hjælpe mig, her har jeg en bred vifte af medicin at vælge i mellem. Jeg har fået kompetent vejliedning fået ny medicin og har aldrig haft det så godt i 22 år. Den mulighed havde jeg ikke haft i Danmark, for lægemiddelstyrelsen har bestemt at den medicin skal jeg og mange 1000 andre ikke have adgang til.

Vi oplever altså et meget meget bedre sundhedsvæsen, men betaler langt mindre i skat her og her fungerer det altså og det er ikke kun sundhedsvæsnet jeg kan tale lovprisende om her i forhold til hvordan tingene fungerer i Danmark som jo har den højeste skatteprocent i verden. Så de 2 ting hænger ikke nødvendigvis sammen.

Hvor er det vildt at høre!! :o

Jeg fatter ikke, at der kan være så lidt sammenhæng mellem pris og kvalitet!

Det lyder til, at I bliver i Tyskland noget tid endnu ;)

[Guest]

Hvor er det vildt at høre!! :o

Jeg fatter ikke, at der kan være så lidt sammenhæng mellem pris og kvalitet!

Det lyder til, at I bliver i Tyskland noget tid endnu ;)

Jeps, vi har absolut ingen planer om at vende tilbage til Danmark ;)

[Pumpkins]

Du har været heldig!!! Aldrig at skulle svare på spørgsmålet om amning. Jeg har prøvet det en del gange. Det var nogle gange nærmest det første der blev spurgt om, efter den første 'dikkedikke' - "ammer du?" :blink "Øh, nej det gør jeg ikke". Jeg havde heldigvis haft en lignende historie tæt på og var derfor hurtigt afklaret med, at jeg ikke gad komme med lange forklaringer. "Nej, jeg ammer ikke." Slut!

Til det med fed: Enig! Hvorfor er det egentlig noget (nogle) folk går så meget op i, at de spørger? :chin: Det kan vel være ligemeget for alle andre end den pågældende mor og barn (og far, selvfølgelig)?

Jeg håber, at debatten i Danmark kan blive så nuanceret, at mødre fremover møder holdningen om, at de har gjort det bedste for sig selv og deres barn.

Jeg er også blevet spurgt en del gange, og når jeg har sagt nej, er det de fleste gange blevet accepteret. Men der har også været nogle, der har stilt mere nærgående spørgsmål som "havde du ikke nok mælk" etc. Især C's mormor, der efterhånden ikke har den bedste hukommelse spurgte mig flere gange om hvorfor jeg ikke kunne amme, og til sidst blev det en ret stor irritation. Jeg ville da aldrig sige til en ammende mor "nåh, ville hun ikke tage flasken?" eller "så mme var altså ikke lige noget for jer" - hvorfor er det så helt legitimt den anden vej.

Jeg har også haft veninder, der har haft en oprigtig interesse i mig, som har spurgt ind til det, og der har det været helt ok. Men når folk, som man ikke engang kunne finde på at give et farvelkram begynder at spørge ind til ens ammeforløb, bliver det ret grænseoverskridende.

[Guest]

Nu er der jo nogle andre forskelle på den danske velfærdsmodel og den tyske... Jeg har for længst glemt min samfundsvidenskab fra studiet, men man kan sige at ifølge de kloge hoveder, så har den tyske velfærdsmodel den konsekvens, at det er noget sværre at skifte arbejde og kan have noget større konsekvenser end i Danmark. Hvor i Danmark går man op i fleksibilitet således folk kan skifte arbejde let og uden større konsekvenser. Derudover dækker skatten jo meget andet end bare sundhedsvæsenet. Jeg kender slet ikke tyskland nok til at gå i detaljer, men eks. går Danmark jo meget op i lige uddannelse for alle (dvs ingen brugerbetaling), og ingen brugerbetaling på veje, skoler, sundhedsvæsen osv. Jo jo, jeg er godt klar over at brugerbetaling er på vej ind, men vores skat går jo langt fra kun til sundhedsvæsenet.

Enig i at det handler om fordeling af penge - hvilket nok er en anden snak - men jeg HAR set et sundhedsvæsen som er afhængig af sundhedsforsikringer... (USA). Jeg har prøvet at skulle hjælpe en ung pige med at komme til tandlæge som ikke havde penge eller forsikring. Det tog 2 dage af 12 timer, vi skulle løbe gennem hospitalet som fans til en koncert for at HÅBE på at blive blandt de 10 første i køen som havde håb om at komme til, hvorefter vi så pænt kunne vente de der 12 timer på at se om vi kom til - for hvis man forlod sygehuset mistede man sin plads i køen...

Jeg er STOR modstander af behov for sundhedsforsikringer på nogen måde!

- Min mand har skiftet arbejde 1 gang, det var nemt. I hans kontrakt stod, at han havde 3 mdrs opsigelse, han fik det forhandlet ned til 1. Alle har 3 mdr. opsigelse, alle er lige på det område. Han havde 6 mdr.s prøvetid mod 3 i DK, men ikke noget vi har oplevet problematisk.

- Arbejdsløsheden i Bayern er 2 komma et eller andet %, ikke svært at finde nyt arbejde og ikke svært at skifte.

- Mister man sit arbejde er der dagpenge efter hvor længe du har arbjedet. Min mand vil nu kunne få 80 % af sin løn udbetalt 1 år. I DK ville det havde været dagpenge som ikke havde været 10 potter pis værd når man har en høj indtjening.

- I Tyskland er den offentlige skole betalt over skatten (som i DK) og god. I DK ville vi have haft vores børn på privatskole her er kvaliteten så høj på den offentlige skole at vores børn skal gå der.

- Der har været uddannelsesgebyr (brugerbetaling) på videregående uddannelser det er dog fjernet ihvertfald her i Bayern. Der er dog ingen SU.

- Veje er der ingen brugerbetaling på.

Sundhedsforsikring er på ingen måde lig med USA. Det bliver altid brugt som skræmmebillede og der er ingen sammenligning med det jeg oplever her.

Alle skal have en sundhedsforsikring, det er lovbestemt, kan du ikke selv betale betaler staten. Ingen bliver afvist for behandling - det har jeg ihvertfald aldrig hørt om. Vi skal ikke spørge sundhedsforsikringen om lov til at gå til lægen.

Formelt betaler vi til en forsikring, som sagt er den betalt over skatten, vi viser vores forsikringskort som man i Danmark viser sit sundhedskort. Forskellen idet er faktisk ikke stor, men det er forskellen i behandling.

edit : - Hov glemte lige, at forsikringen også dækker en stor del af tandlæge. Der er lidt brugerbetaling på nogle behandlinger, men størstedelen dækker forsikringen. Igen vi har en offentlig forsikring som alle kan få, vi er på ingen måde bedre dækket en én med en lavere indkomst.

Mange af grundtankerne i den Danske velfærdsmodel, stammer fra den tyske. Så de er ikke så forskellige, i DK har den bare efter min mening taget gevaldigt overhånd og bliver derfor dyr.

Jeg går så heller ikke ind for moderstat ved bedst, jeg går i den grad indfor at individet ved hvad der er bedst for det og derfor har jeg på ingen måde noget imod sundhedsforsikringer så længe det er gjort klogt, så alle får adgang til samme behandling.

[Guest]

Tråden er løbet lidt fra mig kan jeg se :) nå men for at svare på dit spørgsmål Camilla om hvad diskret amning er, så vil jeg sige at det ikke betyder st man bærer burka eller pakker sit barn ind i stofbleer. For mig handler der om at man evt vender ryggen ud mod lokalet eller drejer sig lidt. Det betyder også at man ikke lufttører babserne eller blotter brystet totalt. Mange bærer en top med løs hals og en bluse over, så trækker de blusen op og toppen ned og så er det ikke meget tilbage at se. Man kan også ligge en stofble over skulderen (altså ikke over babyen) og dække den nøgne hud over brystet, en amme bluse/top blotter også kun det nødvendige, så der ef mange muligheder. Nu ammede jeg i 3 måneder så ved hvor lidt der skal til. Jeg havde nogle løse cardigans som jeg lige kunne svinge over albuen og skærme med når jeg var ude.

Jeg kunne også godt tænke mig mere amme vejledning - min introduktion da jeg sagde "jeg syntes det er svært, det er som om hun ikke kan få ved" var - "jamen så skal du da have nogle ammebrikker" - thats it, hun så ikke engang på ammestillingen eller hvordan hun tog fat!

Og jeg har ofte tænkt på om jeg med den rette vejledning ville kunne have nydt amningen.

Jeg er meget enig når andre herinde skriver at ammedebatten er ude af proportioner i forhold til virkeligheden. Her i Jylland har jeg endnu ikke mødt ammefjendskhed.

langt de fleste foretrækker alligevel ro under amningen og skærmer eller benytter ammerum så ærligt så er problemet nok begrænset til de popsmarte steder hvor jeg under normale omstændigheder ikke ville tage børn med alligevel.