Ny putterutine søges.

[Pumpkins]

Jeg er ved at være temmeligt frustreret, og har brug for nogle indput.

Karla er stadig ikke der, hvor vi kan ligge hende når hun bliver træt, sige godnat, og gå ud af rummet.

Vi har en skøn datter i løbet af dagen, men lige så snart det bliver aften og hun bliver træt, skal vi tage kampen.

Det eneste der virker nogenlunde er, at lade hende falde i søvn i vores arme, og bære hende i seng, og krydse fingre for at det holder. Nogle gange går det, andre gange vågner hun og er ked.

Jeg kunne enormt godt tænke mig, at vi kunne putte hende i hendes egen seng, og at hun lærte at falde i søvn der. Men jeg ved virkeligt ikke, hvordan jeg skal gribe situationen an.

I går begyndte vi putningen omkring kl. 7, da hun viste træthedstegn. Hun legede på gulvet, men kom selv hen og puttede sig ind til mig, og var tydeligvis træt. Hun fik nattøj på, børstet tænder, og vi sagde godnat til far, og gik ind og puttede. Hun fik flaske mens jeg sang og talte helt stille og roligt. Hun faldt næsten i søvn, men da flasken var tom, vågnede hun helt op igen. Jeg gav hende sutten, men lige så hurtigt som hun havde fået sutten havde hun vendt sig og sat sig op.

Jeg lagde hende ned igen mens jeg sagde "godnat skat, kan du sove godt", men før jeg havde givet hende dynen på, var hun oppe igen. Jeg gjorde det et par gange, men besluttede at gå ud af rummet et øjeblik.

Efter 1 minuts tid gik jeg ind til hende igen, puttede hende igen, men lige så hurtigt som jeg havde lagt hende, var hun oppe igen. Hver gang jeg puttede hende var det med blid stemme og nusserier, men det ændrede ikke ved, at hun var oppe lige så hurtigt som jeg havde lagt hende. Hver gang hun rejste sig gik jeg ud af rummet.

Da klokken blev ca. halv 9 begyndte hun at blive rigtig træt, og blev ked af det, hver gang jeg gik. Kl. 9 var hun så ked af det, at jeg var nødt til at tage hende op, og der gik ikke længe, før hun faldt i søvn i C's arme.

Jeg lagde hende i seng, og efter ca 45 minutter vågnede hun igen, og eg lagde hende og nussede, men som en fjeder var hun oppe med det samme. Dette gentog sig et stykke tid, men så blev hun igen ked af det, og jeg besluttede at blive i rummet. ved 11-tiden var hun så træt, at hun opgav at blive ved med at rejse sig, men det ændrede dog ikke på, at hun hvert 2. minut ca vågnede og var ked, også selv om jeg sad ved hende, nussede, sang og talte stille og roligt og fik hende til at sove igen.

En halv time i midnat gav jeg op og tog hende med ind i sengen, hvor hun sov med det samme hele natten.

Når jeg vælger at gå ud af rummet i stedet for at blive hos hende er det fordi det er enormt frustrerende, når hun hele tiden rejser sig. Jeg når knap at lægge hende, før hun sidder oppe igen, og det bliver svært for mig at blive ved med at være beroligende og positiv ved putningen, hvis jeg skal blive ved med at lægge hende uden pause. Det er vigtigt for mig at putningen bliver så positiv som muligt, og det betyder, at jeg er nødt til at gå ud, når hun rejser sig.

Jeg er ikke ude i mere end 1-2 minutter, og ikke hvis hun er ked af det. Men hun må godt brokke sig lidt.

Jeg gør alt hvad jeg kan for at gøre det hyggeligt, og vi putter hende først, når hun bliver så træt, at hun putter sig ind til os, gnidder sig i øjene, gaber og generelt viser træthedstegn.

Det er ikke standart at hun kommer ind i vores seng og sover, men når klokken nærmer sig midnat og hun stadig ikke sover, og bare virkelig har brug for søvn, tager vi hende med ind.

Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at vi kunne putte hende på en rigtig hyggelig måde, og at hun ville falde i søvn af sig selv. Men jeg kan ikke se, hvordan vi skal komme herfra og dertil.

Er der nogle af jer, der har nogle gode råd? Jeg er helt på bar bund.

[Pumpkins]

Tak for det gode, lange svar!

Hun er ikke ked, når hun sætter sig op - tvært imod. Hun vil helst gerne stå op, og hoppe i sengen, og når det sker går hun fra "mega træt" til "lysvågen" på et sekund. Hun vil gerne lege i sengen med bamser mm, men det er ikke en leg, hvor hun ligger og nulrer, det er en leg, hvor hun kaster med dem, kravler rundt på dem og er meget aktiv.

Jeg har endnu ikke oplevet, at hun har lagt sig ned for at sove selv. Ikke engang sat sig ned. Så jeg tror mest af alt bare, at hun vil blive stående til hun bliver utilfreds, og så vil hun begynde at græde til vi kommer og trøster hende. Det er i hvert fald det, der er sket de gange vi har ladet hende være lidt for sig selv.

Hvis vi er i rummet vil hun tages op, og hvis jeg går ud af rummet, men hvor hun stadig kan se os, bliver hun sur over ikke at være "med" hvor vi er.

Jeg har prøvet den teknik, hvor jeg sidder på værelset ved siden og bare lader hende være, men hun kan ikke forstå det, og bliver bare sur og til sidst ked over den manglende kontakt. Hvis jeg bare er i rummet, men fx lægger tøj på plads, virker det som om, det bare ikke signalerer "sovetid" for hende, for så søger hun kontakten og vil op.

Jeg kan lige indskyde, at vi sjældent har nogle problemer om dagen. Der ligger vi hende i barnevognen, og så falder hun selv i søvn i mere end 9 ud af 10 tilfælde.

Hun virker ikke til at være utryg i sin seng. Hvis hun får lov til at være der i løbet af dagen hygger hun sig bare med det legetøj hun nu har med, og der er ingen sure miner.

Det virker som om, at der hvor skoen trykker er, at hun har svært ved at give slip på dagen, og at hun ikke vil sove for natten. For det er lige så snart hun indser, at hun skal puttes i hendes seng, at hun stritter imod. Hun kan sagtens døse hen og falde i søvn hos os mens vi fx sidder i sofaen, eller hun kan falde i søvn i vores seng, hvis C ligger med hende og ser en video eller lignende.

[Camillat]

Hmm, jeg kan lige fortaelle, hvordan vi goer.

Siden Noah var 6 mdr. har han faaet aftensmad kl. 18, bad kl. 18:30 og er blevet puttet kl. 19. Vi startede med bad hver dag for ligesom at faa rutinen lagt helt fast og det virkede godt paa den maade. Nu er det saa ikke bad hver dag, men i hvert fald hver anden pt.

I starten af de 6+ ammede jeg og sad saa med ham til han sov, hvorefter jeg kunne komme ham ned i sin seng.

Siden ammede jeg, sad med ham til han naesten sov og saa lagde jeg ham og blev hos ham til at sov som en sten.

Saa stoppede jeg med at amme i forbindelse med putning(ammer stadig om dagen), men sad satdig med ham til ahn naesten sov. Altsaa der, hvor han er ret godt paa vej, men naar at registrere at blive lagt.

For nylig begyndte Noah at vende sig om og klappe, ville underholde og pille mig i ansigtet, saa jeg begyndte at overveje at gaa ud af vaerelset. Efter flere naetter, hvor M havde siddet inde hos ham i op til en time/halvanden, fordi han var vaagen, kaldte jeg manden ind i seng og vi lod Noah vaere selv om at vaere vaagen. Bum, saa faldt han i soevn! Derefter gjorde jeg det samme om dagen ved de to lure - altsaa puttede ham vaagen i sengen og sagde sov godt, gik saa ud. En aften sad jeg ved siden af hans seng istedet for at staa over den, men Noah rejste sig og graed, fordi jeg ikke var taet paa ham. Dagen efter gjorde jeg derfor det samme om aftenen, som om dagen istedet, for det virkede ikke at vaere inde paa hans vaerelse.

Han begyndte at graede lidt de foerste to aftener, men faldt altsaa ret kort tid derefter selv i soevn. Den foerste aften var jeg derinde to gange, hvor jeg uden at fortraekke en mine, blidt puttede ham igen og sagde "du skal sove, Noah". Saa gik jeg ud. Jeg lod ham altsaa graede lidt tid, for det var ikke alvorsgraad - eller... det var raseri-du-skal-ikke-gaa-fra-mig-graad. Der gik virkelig kun nogle dage, saa faldt han selv i soevn uden graad. Han rejste sig ogsaa op, men fandt ud af at saette sig og laegge sig og saa falde i soevn. Ikke uden at snakke (eller raabe) og ikke uden at banke paa gavlen med sine foedder. Jeg reagerer ikke paa andet end decideret ked-af-det-graad, men kan godt sige det samme igen inde fra stuen: "Du skal sove, Noah", hvis jeg hoerer, at han ikke falder til ro.

Nu kan jeg putte paa no time(pt!) - han finder selv ud af det. Han faar en masse naerhed ved puslebadeputtetid og lidt inde i stolen paa vaerelset. Saa putter jeg ham efter at have sagt noget i retning af "tak for idag, mor elsker dig og er her for dig". Naar jeg laegger ham, siger jeg "aah, dejlig sove", kommer dynen paa ham og giver ham et fingerkys i panden. Ciao, ciao, bambino, mor er i stuen :)

Jeg ville ikke rende inde hos Karla for at laegge hende ned igen og igen. Hun finder jo ud af, at det er en maade at faa jer til at gaa ind til hende paa... de er snu ;)

Men jeg ved omvendt ikke, om I er klar til at proeve "min" metode et par dage. Det havde ikke fungeret for hverken mig eller Noah foer nu, men da han begyndte paa underholdning og leg, der vidste jeg, at nu var vi begge klar.

[Charlotte - mig og mine]

Sofia vil også gerne sætte sig op eller rejse sig så snart jeg lægger hende i sengen. Vi gør det at vi holder en hånd på hendes mave, lidt fast, men ikke mere fast end hun egentlig godt kunne komme op. Så karter hun som regel et øjeblik, men bliver liggende. I starten holdt vi hånden på indtil hun sov, og det var tydeligt at hun fandt tryghed ved det. Nu er vi begyndt at øve at vi tar hånden op når vi kan se hun begynder at glippe med øjnene. Så sætter vi os med siden til og kigget væk fra sengen indtil hun sover. På den måde har det som regel taget 10-30 min at få hende til at sove. Det er planen at vi langsomt vil vænne hende af med at skulle have hånd på når hun skal falde til ro, og senere at hun skal falde i søvn uden vi er på værelset. Men jeg har faktisk ikke nogen ambitioner om at det sker før om et par måneder. Hun har tydeligt brug for den tryghed det giver at vi er der, og så længe det ikke tager mere end maks en halv time, så er det helt ok.

[Camillat]

Jeg proevede den Jo Frost-teknik med at sidde ved siden af, som jeg skrev, men Noah kunne slet ikke finde ud af det og gik helt i spaaner. Det virkede bedre at gaa ud og pusle rundt, saa han kunne hoere, at jeg eksisterede, og ikke var paa vaerelset uden at vaere tilgaengelig :)

[Pumpkins]

igen: tusinde tak for indlægene, de giver virkelig stof til eftertanke.

Den med hånden på maven virker slet, slet ikke. Desværre. Hun spænder bare imod som en flitsbue og bliver rasende.

Når vi putter og går ud bliver hun som regel rigtig sur efter 1 minuts tid. Bliver vi i rummet, hopper hun bare rundt og leger og har en regulær fest.

Jeg er ret splittet mellem at hun ikke skal græde sig selv i søvn, men på den anden side skal hun jo lære det på en eller anden måde. Og rent søvn og rutinemæssigt er det jo klart bedre, at hun falder i søvn når hun viser træthedstegn og er blevet puttet, end at hun holder sig vågen 3-4 timer, på trods af, at hun er mega træt. Men det føles bare så forkert, at hun skal være utryg og alene, når hun falder i søvn. Men måske gør vi hende en bjørnetjeneste :unsure

[Malouski]

Vi gør meget som camillat.

Da Mads fandt ud af, at han kunne rejse sig i tremmesengen begyndte et cirkus ved puttetid. Ej, det var frustrerende. Han rejste sig konstant og lige så snart, jeg havde lagt ham. Til sidst var han så opkørt og overtræt, at han bare skreg og skreg. Til sidst gik jeg ud af hans værelse for at trække vejret... og to minutter efter var han faldet i søvn af sig selv :blink

Siden da har det bare ikke fungeret at være hos ham og vusse ham i søvn. Han skal have ro og være sig selv, når han skal sove. Mit selskab forstyrrer ham og opfordrer til sjov. Og det er jo ikke helt meningen.

Vores puttemetode:

1) Bad

2) Børste tænder og få nattøj på

3) Sidde på skødet af os i hans værelse og få læst historie i hyggelys

4) Jeg tænder for hans "får" (Cloud B lydmaskine med bølgeskvulplyd)

5) Amning (når det er mig, der putter, men det er det kun lige for tiden pga. Ms ryg, der gør, at han ikke må løfte, ej heller sænke Mads ned i sengen)

6) En tår vand (også selvom han bliver ammet, god måde at sikre, at han stadig er vågen, når han bliver lagt)

7) Jeg lægger ham i seng og siger godnat, tak for en dejlig dag, jeg glæder mig til en ny med dig i morgen, sov godt min skat

8) Mads sover

De første uger protesterede han, da vi nåede til punkt 7, men vi gik altså alligevel. Vi satte en timer på 3 minutter på. Hvis han stadig græd efter de 3 minutter, gik vi ind og trøstede og gentog fra punkt 6. Men 9 ud af10 gange falder han altså i søvn selv nu og sover HELE natten, gerne 13-14 timer af gangen og er glad og udhvilet dagen efter. De er mere snu, end vi lige tror, og Mads har helt sikkert testet os. Men nu virker det til, at han accepterer.

[Pumpkins]

Prøver at være lidt mere kontant. Synes det lyder som en god ide med timeren. Har netop puttet hende, og har sat timeren til 2 minutter nu. Hun har smidt sutten, men virker nu mere sur end ked. Men giver det en chance.

[stilletten]

Hmm, jeg kan lige fortaelle, hvordan vi goer.

Siden Noah var 6 mdr. har han faaet aftensmad kl. 18, bad kl. 18:30 og er blevet puttet kl. 19. Vi startede med bad hver dag for ligesom at faa rutinen lagt helt fast og det virkede godt paa den maade. Nu er det saa ikke bad hver dag, men i hvert fald hver anden pt.

I starten af de 6+ ammede jeg og sad saa med ham til han sov, hvorefter jeg kunne komme ham ned i sin seng.

Siden ammede jeg, sad med ham til han naesten sov og saa lagde jeg ham og blev hos ham til at sov som en sten.

Saa stoppede jeg med at amme i forbindelse med putning(ammer stadig om dagen), men sad satdig med ham til ahn naesten sov. Altsaa der, hvor han er ret godt paa vej, men naar at registrere at blive lagt.

For nylig begyndte Noah at vende sig om og klappe, ville underholde og pille mig i ansigtet, saa jeg begyndte at overveje at gaa ud af vaerelset. Efter flere naetter, hvor M havde siddet inde hos ham i op til en time/halvanden, fordi han var vaagen, kaldte jeg manden ind i seng og vi lod Noah vaere selv om at vaere vaagen. Bum, saa faldt han i soevn! Derefter gjorde jeg det samme om dagen ved de to lure - altsaa puttede ham vaagen i sengen og sagde sov godt, gik saa ud. En aften sad jeg ved siden af hans seng istedet for at staa over den, men Noah rejste sig og graed, fordi jeg ikke var taet paa ham. Dagen efter gjorde jeg derfor det samme om aftenen, som om dagen istedet, for det virkede ikke at vaere inde paa hans vaerelse.

Han begyndte at graede lidt de foerste to aftener, men faldt altsaa ret kort tid derefter selv i soevn. Den foerste aften var jeg derinde to gange, hvor jeg uden at fortraekke en mine, blidt puttede ham igen og sagde "du skal sove, Noah". Saa gik jeg ud. Jeg lod ham altsaa graede lidt tid, for det var ikke alvorsgraad - eller... det var raseri-du-skal-ikke-gaa-fra-mig-graad. Der gik virkelig kun nogle dage, saa faldt han selv i soevn uden graad. Han rejste sig ogsaa op, men fandt ud af at saette sig og laegge sig og saa falde i soevn. Ikke uden at snakke (eller raabe) og ikke uden at banke paa gavlen med sine foedder. Jeg reagerer ikke paa andet end decideret ked-af-det-graad, men kan godt sige det samme igen inde fra stuen: "Du skal sove, Noah", hvis jeg hoerer, at han ikke falder til ro.

Nu kan jeg putte paa no time(pt!) - han finder selv ud af det. Han faar en masse naerhed ved puslebadeputtetid og lidt inde i stolen paa vaerelset. Saa putter jeg ham efter at have sagt noget i retning af "tak for idag, mor elsker dig og er her for dig". Naar jeg laegger ham, siger jeg "aah, dejlig sove", kommer dynen paa ham og giver ham et fingerkys i panden. Ciao, ciao, bambino, mor er i stuen :)

Jeg ville ikke rende inde hos Karla for at laegge hende ned igen og igen. Hun finder jo ud af, at det er en maade at faa jer til at gaa ind til hende paa... de er snu ;)

Men jeg ved omvendt ikke, om I er klar til at proeve "min" metode et par dage. Det havde ikke fungeret for hverken mig eller Noah foer nu, men da han begyndte paa underholdning og leg, der vidste jeg, at nu var vi begge klar.

det her er essensen af hvad der virkede for min datter for mange år siden.

Det handlede om at bringe serviceniveauet ned, ingen lys, ingen overflødig hyggesnak osv. bare det der skal til, et kort men rart putteritual, hyggen ud af soverummet og hen ti puslepladsen, en rolig, fattet og ubekymret voksen, der har overskud til at være vedholdende og ikke blive frustreret, og så et par dage med meget ens rutine i den retning I ønsker det.

det skal nok lykkes! Bare aftal hvordan I vil have putteritualet til at se ud, og hvordan I begge skal forholde jer, så I ikke pludselig bukker under for gråd (der i øvrigt kan lyde hjerteskærende selv om det er pyller mere end reel gråd).

[Pumpkins]

Nu har C taget lidt over, og går ind til hende hvert 2. Minut, putter hende stille og roligt, synger et vers af "elefantens vuggevise", og går igen. Han er lige gået ind til hende for 8. Gang. Hun er ked af det, så synes det er temmeligt hårdt. Men det skal nok blive bedre! Det skal det bare!

[Camillat]

Det er haardt, hvis Karla er utilfreds. I skal bare bevare fatningen. Der er ikke noget mere utrygt end at skulle sove, naar voksen ikke har styr paa det - eller ikke tror paa det.

Graeder hun? Og synge... bum, jeg ville bare putte hende kaerligt med bestemt og og gaa igen.

Men altsaa, det er fordi, jo laengere jeg er inde hos Noah, jo mindre hensigtsmaessigt virker det.

:kiss

[Guest]

Det ser ud som om i har fundet en måde at prøve på....

Vil bare lige fortælle at Silas også er rigtig slem til at gå frem rigtig træt til lysvågen efter flasken, og han stiller sig også op 1000 gange.... I starten gik jeg ind og lagde ham ned hver gang... Nu lægger jeg ham, siger godnat og sov godt, og går ud, med lader døren stå på klem, så han kan høre os i stuen. Nogle gange kan der tage en halv time inden der er ro derindefra... og jeg kikker ind jævnligt.. pludselig sover han, så går jeg ind og får dynen lagt over ham, og sikrer mig at han ligger godt... Det er sjældent han bliver ked af det, når jeg lader ham være til at han sover... jeg ved ikke om det hjælper jer noget, men nu har jeg fortalt om vores putning ;)

Rigtig meget held og lykke med projekt putning, jeg håber i vejen frem for jer :kram

[Guest]

Det er haardt, hvis Karla er utilfreds. I skal bare bevare fatningen. Der er ikke noget mere utrygt end at skulle sove, naar voksen ikke har styr paa det - eller ikke tror paa det.

Graeder hun? Og synge... bum, jeg ville bare putte hende kaerligt med bestemt og og gaa igen.

Men altsaa, det er fordi, jo laengere jeg er inde hos Noah, jo mindre hensigtsmaessigt virker det.

:kiss

:ditto

Jeg vil give Camilla ret også i det med sangen.

Vi gør meget ud af at når der først er blevet sagt godnat, så taler vi ikke mere til hende.

Vi er ind ved C ca.3-4 gange med 5-10 minutters mellemrum inden hun falder i søvn. Hver gang ligger vi hende nede og giver hende hendes nussekanin, og går - så er det sådan set lige gyldigt at hun rejser sig eller sætter sig op næsten inden vi er nået ud af døren, det er mere princippet i at hun forstår at hun skal sove. (vi har oplevet at komme ind og finde en pige der sad op og sov i sengen med dynen i ryggen :D)

Da vi startede ud med at indføre putteritualet, var det hvert 3.min eller når hun blev ked af det.

Når vi oplever situationer hvor hun bliver ked af det, så går jeg ind og ligger hende, siger shh shh og sætter mig med ryggen til tremmesengen, men så hun kan rører mig. Så går der et par minutter og så begynder hun at lege med mit hår, så rejser jeg mig, ligger hende, giver hende hendes nussekanin og går. (Far bruger til gengæld lidt let leg med hendes kanin som et middel til at gøre hende glad igen)

(men selvfølgelig har vi også helt slemme dage hvor hun bare ikke vil falde ned og så må vi tage hende op)

[Pumpkins]

C er derinde for 15. Gang nu. Hun græder luge så snart hun fornemmer, at vi går igen, kan godt stoppe med det et par sekunder, men begynder igen lige efter.

Vi gør helt det samme, når vi lægger hende, og vi er beroligende men bestemte.

Sangen virker rigtig beroligende på hende. Hun er sur over at skulle være alene, og sangen får hende til at slappe af. Lige så snart vi rykker os lidt tilbage fra sengen, begynder hun at græde. Hun græder ikke så meget mere, så det går da den rigtige vej. Men puha, det er hårdt at sidde her og høre hende græde, når vi ved, at hvis vi tager hende op og putter med hende, vil hun falde i søvn med det samme.

Men der er en lille fremgang synes jeg. Nu græder hun kun 2/3 af tiden..

[Camillat]

C er derinde for 15. Gang nu. Hun græder luge så snart hun fornemmer, at vi går igen, kan godt stoppe med det et par sekunder, men begynder igen lige efter.

Vi gør helt det samme, når vi lægger hende, og vi er beroligende men bestemte.

Sangen virker rigtig beroligende på hende. Hun er sur over at skulle være alene, og sangen får hende til at slappe af. Lige så snart vi rykker os lidt tilbage fra sengen, begynder hun at græde. Hun græder ikke så meget mere, så det går da den rigtige vej. Men puha, det er hårdt at sidde her og høre hende græde, når vi ved, at hvis vi tager hende op og putter med hende, vil hun falde i søvn med det samme.

Men der er en lille fremgang synes jeg. Nu græder hun kun 2/3 af tiden..

Det var det, jeg slet ikke kunne klare med Noah - at han graed, naar jeg trak mig vaek fra tremmesengen. M kunne heller ikke, saa vi sad med ham indtil der, hvor jeg beskrev for dig. Det er nok kun 3-4 uger siden nu. Han graed som sagt de foerste to aftener og derefter stadig lidt, men det var mere lidt kort klynkeri og saa blev det saadan noget wannabe-graad.

Jeg brugte forresten ogsaa at "holde Noah fast" med dynen foer det. Ligesom at spaende den lidt over hans skuldre, saa han ikke kartede rundt. Saa ligesaa stille kunne jeg traekke mine haender tilbage, men stod stadig ind over tremmesengen. Men det er jo ogsaa haardt at staa der og man er paa en maade lige vidt.

Hvis du skal have en gevinst at vide, saa er det, at Noah ofte sover igennem nu efter han selv kan falde i soevn :)

[Pumpkins]

1000 tak for opbakningen piger. Efter 20. Gang blev C derinde. Vi havde ellers besluttet at være standhaftige, men når hun er så ked, så kan det ikke lade sig gøre. Nu virker hun til at sove derinde. Der er i hvert fald helt stille.

Ved sgu ikke helt med i morgen. Det er bare så skude hårdt at hun græder sådan..

Nu er han kommet ind, og hun sover!

[Guest]

Nu har C taget lidt over, og går ind til hende hvert 2. Minut, putter hende stille og roligt, synger et vers af "elefantens vuggevise", og går igen. Han er lige gået ind til hende for 8. Gang. Hun er ked af det, så synes det er temmeligt hårdt. Men det skal nok blive bedre! Det skal det bare!

Det gør det HELT sikkert også! Lige for tiden har vi også et problem herhjemme og det er første gang i 5 mdr at det sker, kan så meget nikke genkendende til det med fjederen. Vi har virkelig ikke haft problemer siden Mie var 5 mdr har vi bare kunne ligge hende vågen og sige "godnat jeg glæder mig til at se dig imorgen" og gå og så hører vi stort set ALDRIG fra hende før en evt flaske, men også den var ved at forsvinde helt. De sidste 14 dage har så været putte helvede og især den sidste uge har været grum med op mod 4 natflasker, vågen en gang i timen og flere ture op i stuen for at bryde den der hysteriske gråd. I går og i dag har det dog været bedre og i nat var vi tilbage på 1 flaske kl. 5 imorges.

Her virker det heller ikke at være i rummet, faktisk tværtimod - og vi skal VIRKELIG være sikker på at det er alvorligt før vi går derind for ofte bliver det meget være af det, og ofte kan hun selv finde ro. MEN det hjælper jo ikke dig at vide hvordan Mie reagerer for det er et andet barn i en anden situation med andre behov og et andet temperament.

Jeg syntes i har fået gode bud og jeg aner ikke hvad i skal gøre anderledes.

Vores nye putte ritual:

Nogle dage får hun et bad

Så er det pusle, nattøj og tandbørstning

Så har vi lige indført hyggetid på fars kontor inden vi putter. Der er sådan en dejlig blød stol og computeren summer så fredfyldt og værelset er KUN forbundet med noget positivt. Ingen fjernsyn, ingen legetøj kun fysisk kontakt og en bog som vi snakker om billeder i eller også synger vi lidt sange.

Derefter siger vi godnat til far/mor katte, skildpadder og alt hvad vi lige kommer forbi.

Så er det en flaske i amme stolen på værelset sammen med nusse dyret og så siger vi godnat og går vores vej.

Men som sagt har det været en strid periode nu her, mon Karla er i samme situation? For så tror jeg vi kan hoppe og danse akt vi vil uden positivt resultat.

[Pumpkins]

Det kan godt være, at det er en strid periode lige nu, det lyder i hvert fald som om der er flere herinde, der har stået med samme dilema omkring denne alder.

Jeg tror da helt sikkert på, at det har en længerevarende effekt, at vi får lært hende at sove af sig selv. Også selv om vi er igang med en strid periode.

Update: Efter C gik ind til hende sidste gang var hun helt udkørt, så han blev hos hende, og hun faldt hurtigt i søvn. Et par minutter senere kunne han gå ud, og hun sov igennem hele natten.

[Pumpkins]

update på nat 2:

Metoden med at putte og gå og lade hende græde i 3 minutter alene gav bagslag i dag.

Da jeg skulle putte hende, panikkede hun fuldstændigt, da jeg satte hende i sengen, og hun var bare bund ulykkelig. Men fik givet hende natflasken, læst lidt historie, sagt godnat, og så gik jeg.

Med det samme jeg rejste mig begyndte hun at græde rigtig meget. Men jeg holdt fast ved rutinen, og gik ud, og ventede 3 minutter, selv om hun bare grad og grad. Efter 1/2 time, hvor jeg hver gang kom ind til en pige, der var helt ved siden af sig selv og havde grædt så meget at hendes tøj var blevet vådt, blev jeg hos hende. Satte mig ved siden af hende, lagde en hård på hendes mave, og da hun havde fundet ud af, at jeg ikke gik, stoppede hun med at græde og slappede helt af, hvorefter hun ret hurtigt faldt i søvn.

Metoden med at vente 3 minutter synes jeg er rigtig god til børn, der har behov for at tumle lidt rund eller være lidt alene, men Karlas tryghedsbehov er alt for stort, og der er forskel på om hun græder, fordi hun kalder på os og er sur, eller om hun græder helt ulykkeligt fordi hun føler sig forladt. Og at skulle vente uden for hendes dør, med tårer i øjnene, mens jeg venter på at tiden er gået, så jeg kan trøste mit meget grædende barn, for derefter at forlade hende igen og gøre hende helt ulykkelig igen, 20 gange i træk, går bare helt imod mit moderinstinkt.

Jeg tror det eneste, der hjælper er at give hende den tryghed, hun har brug for. At være hos hende, når hun skal sove, men at forholde mig passivt til at hun står op eller tumler rundt. Det må blive en metode ala Jo Frost vi følger, for 3-minutters-metoden fungerer bare ikke...

[Camillat]

Noah har hfat brug for at have os hos sig indtil for kort tid siden - det har vi saa gjort og lige pludselig var han saa der, hvor han var klar til at vi var i stuen og ikke inde hos ham. I skal nok naa dertil, men nok ikke i denne omgang. Jeg vil sige Pyt med det, for I skal jo alle tre have det godt med at putte hende.

Jeg har heller ikke brugt tid, saa meget som jeg har brugt at maerke efter, saa det med tid... ja, det er ikke noget, jeg har erfaringer med.

Noah havde i nat brug for at vi sad med ham, for at han kunne sove videre. Saa det gjorde vi. Det er IMO det vigtigste, at mit barn er trygt :)

[Pumpkins]

Noah har hfat brug for at have os hos sig indtil for kort tid siden - det har vi saa gjort og lige pludselig var han saa der, hvor han var klar til at vi var i stuen og ikke inde hos ham. I skal nok naa dertil, men nok ikke i denne omgang. Jeg vil sige Pyt med det, for I skal jo alle tre have det godt med at putte hende.

Jeg har heller ikke brugt tid, saa meget som jeg har brugt at maerke efter, saa det med tid... ja, det er ikke noget, jeg har erfaringer med.

Noah havde i nat brug for at vi sad med ham, for at han kunne sove videre. Saa det gjorde vi. Det er IMO det vigtigste, at mit barn er trygt :)

Tryghed er helt klar også en kæmpe prioritet i vores hverdag. Og hun er bare ikke der, hvor det er ok at være alene ved sovetid.

Efter jeg skrev sidste indlæg vågnede hun, og var rigtig ked. Jeg puttede hende igen, fik hende til at slappe af, men lige så snart jeg rykkede mig i stolen vågnede hun og skreg. Så kunne jeg putte hende igen, men uanset om jeg lod der gå kort eller lang tid inden jeg rykkede mig, vågnede hun hver gang grædende op, når jeg rykkede mig det mindste. Efter 4 timers putning gav jeg op. Nu sover hun på mig. Årh, hvor er det frustrerende!

[Camillat]

Tryghed er helt klar også en kæmpe prioritet i vores hverdag. Og hun er bare ikke der, hvor det er ok at være alene ved sovetid.

Efter jeg skrev sidste indlæg vågnede hun, og var rigtig ked. Jeg puttede hende igen, fik hende til at slappe af, men lige så snart jeg rykkede mig i stolen vågnede hun og skreg. Så kunne jeg putte hende igen, men uanset om jeg lod der gå kort eller lang tid inden jeg rykkede mig, vågnede hun hver gang grædende op, når jeg rykkede mig det mindste. Efter 4 timers putning gav jeg op. Nu sover hun på mig. Årh, hvor er det frustrerende!

Det skal nok blive bedre. Jeg sad jo med Noah i lang tid og stod derefter boejet over tremmesengen i lang tid. Du har min fulde empati :kiss

[Pumpkins]

Det skal nok blive bedre. Jeg sad jo med Noah i lang tid og stod derefter boejet over tremmesengen i lang tid. Du har min fulde empati :kiss

Tak :kiss

[Susanne]

Jeg synes det er godt du lytter til dit moderinstinkt! Jeg tror simpelthen ikke på det er godt/sundt for nogen, at lade sit barn græde på den måde! De må gerne brokke sig og være utilfredse, men som du beskriver det, så var Karla bundulykkelig, bange og utryg og DET kommer man ikke nogen vegne med - ikke på den gode måde, i hvert fald.

Som Camilla beskriver, så sad vi også længe hos Anna når hun skulle sove, indtil det en dag var tydeligt, at det ikke længere var det hun havde brug for og så kunne vi gå ud og hun fladt meget bedre i søvn selv. Men det var altså også efter hun var blevet 1 år, tror jeg. Eller lige omkring 1 år i hvert fald.Hun kan stadig have dage hvor hun gerne vil have vi bliver - jeg kan sagtens høre forskel på hendes gråd og når hun beder mig blive, så bliver jeg. Også selvom jeg hellere ville lave noget andet og synes det er vildt træls!

Lyt til din mavefornemmelse - man kan få inspiration og gode idéer herinde, men fordi det har virket for andre, betyder det ikke, at det virker for Jer! :kiss

[Susanne]

Tryghed er helt klar også en kæmpe prioritet i vores hverdag. Og hun er bare ikke der, hvor det er ok at være alene ved sovetid.

Efter jeg skrev sidste indlæg vågnede hun, og var rigtig ked. Jeg puttede hende igen, fik hende til at slappe af, men lige så snart jeg rykkede mig i stolen vågnede hun og skreg. Så kunne jeg putte hende igen, men uanset om jeg lod der gå kort eller lang tid inden jeg rykkede mig, vågnede hun hver gang grædende op, når jeg rykkede mig det mindste. Efter 4 timers putning gav jeg op. Nu sover hun på mig. Årh, hvor er det frustrerende!

Præcis sådan en nat havde vi for et par uger siden. Det var ren utryghed - måske havde hun drømt, jeg ved ved ikke - men efter ½ time i mørket midt om natten gav jeg op og tog hende med ind til mig og hun lagde sig bare ned, sukkede lettet, lagde sig til at sove med sin hånd i min og sov uden en lyd til næste morgen. Det var en engangsforestilling og jeg tror bare det er så vigtigt, at give dem trygheden og nærheden, når de beder om den.

Men jeg kan GODT forstå du synes det er frustrerende! :kram2