Raseri/hysterisk anfald

[Barbamama]

:ditto

Som dp-mor har man vel tavshedspligt, som pædagogerne har i vuggestuen?

Umiddelbart tror jeg ikke, at tavshedspligten ville være "aktuel", når det er så "almindelig" en situation + hun ikke sætter navn på drengen. Men jeg ville heller ikke bryde mig om det, må jeg indrømme.

[Guest M's mor]

:ditto Jeg er så mor til sådan et barn, som fortsat har et tryghedsbehov, hvor vores DP måske ikke helt forstår det. Men det er en anden historie. M. Startede i DP midt april og vi har en kamp med at få hende tryg og tilpas i DP :(

De første 14 dage gik super- og siden har det så kørt op og ned med fremskridt, tilbagegang, fremskridt også igen tilbagegang.

Jeg synes egentlig han er faldet godt til her og er en glad dreng.

[Guest M's mor]

Er i øvrigt enig i tryghedsdelen. Mød barnet hvor det er og ikke hvor det "burde virke og hvor barnet burde forstå", må være mit bedste råd :)

Han var stadig ved bordet men rykket ud fra det. Og jeg prøvede stille og roligt at fortælle at han ikke kunne komme ned, at vi sidder og spiser og bliver siddende til alle er færdige. Ved godt det måske er begrænset hvad de forstår af det, men vidste ikke hvordan jeg ellers skulle håndtere den.

Jeg har brugt meget tid på at vise ham og de andre at det er et godt sted at være, og jeg er der for dem og hos dem både når de er glade men også kede af det. Ig er man ked af det så kommer man op og bliver trøstet. Men ikke under maden. For så har jeg madison der tror hun også skal sidde på skødet hele tiden.

[Guest M's mor]

Du skriver, at hvis du starter med at have ham hos dig, så bliver han ved, men er det sikkert? Med Valdemar har jeg det sådan, at han må ALTID hænge på mig, eller dvs. han bliver kun nægtet det, hvis jeg er nødt til at have hænderne fri til noget. Ellers må han sidde og putte hele dagen, hvis han har lyst. Jeg tror og håber på, at jeg kan "fylde ham med tryghed" så han selv har lyst til at lege og udforske selv (og det har han tit) istedet for at klæbe på mig :)

Jeg forstår egentlig heller ikke hvad problemet ville være i at de alle sad på dig og legede. Altså det skal ikke være sådan at du får ondt i ryggen, men min mor (som er dp) er (og var i min barndom) RIGTIG meget på gulvet, og så kan børnene kravle rundt og lege men de kan også sidde og putte på hende. Hvis hun "sidder" fast med børn på sig så synger de eller læser historie, det kræver ikke så meget bevægelsesfrihed :D

Det er heller ikke noget problem at jeg sidder på gulvet og leger med dem osv, men jeg døjer meget med min lænd så kan ikk så godt holde til det. Men jeg sidder med dem på gulvet og leger med dem hvor de sidder ved siden af mig, for så føler jeg de stadig kan mærke jeg er der hvis du forstår. Og har man brug for det så kommer man også op.

Jeg lagde mærke til da Rasmus var hjemme at han ville op til ham. Rasmus tog ham op men når han satte ham ned blev han ked af det og ville op igen, og sådan var det hele dagen.

Mine børn gider desværre ikke og sidde og læse bog ved mig. Og jeg synes ellers det kunne være hyggeligt, der skal ske noget, så det er enten de kravler/går rundt, men tir så er det mig de kravler på. Det kan godt være hårdt i lænden. Men de ved at de kan komme hvis der er behov for det. Jeg er nok bare mere striks når vi spiser. Der sidder vi på vores egne pladser.

[Guest M's mor]

Jeg er jo så af den overbevisning at man skal behandle forskelligt for at behandle ens. Med det mener jeg at børn er forskellige og skal derfor behandles forskelligt for at opfylde deres behov hver især. Hvad der virker på den ene virker måske ikke på den anden - og de har alle forskellige behov (tryghedsbehov osv).

Det er ikke nemt, og særligt ikke når det ikke er ens eget barn ;) Kan godt forstå du er usikker på om du gør det rigtige! :kram

Jeg er samtidig også så bange for at forældrene skal komme og sige at jeg behandler børnene forskelligt. Især nu hvor jeg har vores egen. Så gør alt hvad jeg kan for de behandles ens. Selvfølgelig har de forskellige behov, både barn til barn men også aldersmæssigt.

[Guest M's mor]

Btw, og jeg håber, at det er ok, at jeg siger det selvom det er lidt off-topic, og jeg ved godt at det er ordkløveri og måske er jeg den eneste, der har det sådan, MEN:

Jeg har det lidt svært ved vendingen "Han er sådan at..." Eller "Han er sådan en, der...". Det kan være sandt nok nogle gange, og også helt ok f.eks. at sige "Han er en rigtig charmetrold" eller andet positivt, men ellers synes jeg personligt at det der "Er sådan" let bliver et stempel, og det kunne jeg blive ret stødt af.

F.eks. ville jeg være rigtig ked af, hvis vores dp sagde "Valdemar er sådan en, der bider de andre børn", hvorimod jeg bedre ville kunne tage "Valdemar kan nogle gange finde på at bide de andre børn" eller måske det mindre bebrejdende "Valdemar kan nogle gange komme til at bide de andre børn".

Ved ikke om det er volapyk, men er faldet over "er sådan en, der..." flere gange i dine indlæg og har tænkt på at nævne det flere gange. Det kunne jo være, at nogle af dine dp-børns mødre var lige så sarte som mig :badgirl

Ej det havde jeg ikke tænkt over. Der er ikke ment noget dårligt med det hvis du forstår. Men er helt med på hvad du mener. Men har ikke tænkt over at det er blevet sagt/skrevet sådan. Det må jeg lige blive bedre til :)

[Guest M's mor]

Og når vi nu er igang med ordhalløjet og stødende ting, så ville jeg blive ret sur, hvis jeg opdagede at mine børns dp-mor skrev om dem i åben forum. I hvert fald når det gælder sådanne ting. Men jeg er nok bare sippet.

Ja det kan jeg godt se ikke er smart. Var bare i tvivl om hvor jeg lige kunne hente hjælp og synes heller ikke det var noget andre ikke kunne bruge. Nu madison jo kan være sådan også,

[Guest M's mor]

Jeg sletter lige det jeg skrev. Vil ikke støde nogen, gøre nogen sure eller ked af det. Skulle bare vide om jeg taklede det rigtigt eller kunne gøre noget anderledes. :)

[Guest M's mor]

Det skak lige siges at jeg er super glad for ungerne og elsker mit job :) bare så der ikke er tvivl om det.

Jeg arbejder ihærdigt med at forældrene ikke føler at jeg gør forskel på børnene nu jeg har madison. Så jeg gør alt hvad jeg kan for det er lige det jeg gør :)

[Solvej99]

Umiddelbart tror jeg ikke, at tavshedspligten ville være "aktuel", når det er så "almindelig" en situation + hun ikke sætter navn på drengen. Men jeg ville heller ikke bryde mig om det, må jeg indrømme.

Det ville da være nemt at regne ud...

M's mor: Er du ikke tilknyttet en pædagog, der kan rådgive dig?

[Guest M's mor]

Det ville da være nemt at regne ud...

M's mor: Er du ikke tilknyttet en pædagog, der kan rådgive dig?

Nej det er jeg ikke da jeg er privat. Så jeg kan ikke få nogen hjælp at hente nogen steder. Vi er overladt til os selv.