Besvaret November 9, 2015 Jeg har længe haft følelsen af ikke at være god nok, ikke slå ordentlig til og i dag besluttede jeg mig for at finde ud hvad det er som gør at jeg har det sådan. Jeg fandt egentlig lidt frem til at jeg jo faktisk kun har venner som er 6+ år ældre end mig, hvilket har betydet at jeg jo har følt mig lidt som en fiasko over at jeg stadig ikke er færdiguddannet. Fiasko over at vi ikke har fundet pengene til et hus endnu, at vi først nu skal have en baby og fiasko over at jeg ikke er ligeså dygtig som mine kollegaer som har været i faget i flere år end mig! Det er jo fuldstændig fjollet! Jeg har faktisk opnået en hel masse ift MIN alder. Jeg ER i fuld gang med min uddannelse, vi skal have en baby og vi har faktisk udsigter til et hus om nogle år -og jeg skal giftes! Jeg er ikke en fiasko tværtimod! Lidt fighter-mode her til aften -jeg er god nok! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 9, 2015 Jeg har længe haft følelsen af ikke at være god nok, ikke slå ordentlig til og i dag besluttede jeg mig for at finde ud hvad det er som gør at jeg har det sådan. Jeg fandt egentlig lidt frem til at jeg jo faktisk kun har venner som er 6+ år ældre end mig, hvilket har betydet at jeg jo har følt mig lidt som en fiasko over at jeg stadig ikke er færdiguddannet. Fiasko over at vi ikke har fundet pengene til et hus endnu, at vi først nu skal have en baby og fiasko over at jeg ikke er ligeså dygtig som mine kollegaer som har været i faget i flere år end mig! Det er jo fuldstændig fjollet! Jeg har faktisk opnået en hel masse ift MIN alder. Jeg ER i fuld gang med min uddannelse, vi skal have en baby og vi har faktisk udsigter til et hus om nogle år -og jeg skal giftes! Jeg er ikke en fiasko tværtimod! Lidt fighter-mode her til aften -jeg er god nok! Du er mere end god nok, du er super sej! :kram2 Jeg var 28 da jeg blev færdiguddannet, og blev gift samme år.. Jeg var 30 da jeg fødte vores første barn, og 31 da vi købte hus.. Jeg tror du er godt med! ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 9, 2015 Tak for jeres bekræftelse :kram2 Det betyder også rigtig meget at se at andre er enige :kiss Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 9, 2015 NS hvor gammel er det, du er? :unsure Men uanset alder, så er du supersej og helt sikkert god nok :kiss Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2015 Tak for jeres bekræftelse :kram2 Det betyder også rigtig meget at se at andre er enige :kissJeg var 26 da jeg blev færdiguddannet og kæreste med Søren, 28 da jeg blev gift, 30 da vi købte hus og hhv 30 og 34, da jeg fik børn. Du har masser af tid og du ER god nok! :kiss Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2015 IdeMøbler har sagt, at vores sofa, som vi bestilte sidste weekend (!), bliver leveret i dag... Det er jeg godt nok spændt på om den gør! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2015 Jeg har længe haft følelsen af ikke at være god nok, ikke slå ordentlig til og i dag besluttede jeg mig for at finde ud hvad det er som gør at jeg har det sådan. Jeg fandt egentlig lidt frem til at jeg jo faktisk kun har venner som er 6+ år ældre end mig, hvilket har betydet at jeg jo har følt mig lidt som en fiasko over at jeg stadig ikke er færdiguddannet. Fiasko over at vi ikke har fundet pengene til et hus endnu, at vi først nu skal have en baby og fiasko over at jeg ikke er ligeså dygtig som mine kollegaer som har været i faget i flere år end mig! Det er jo fuldstændig fjollet! Jeg har faktisk opnået en hel masse ift MIN alder. Jeg ER i fuld gang med min uddannelse, vi skal have en baby og vi har faktisk udsigter til et hus om nogle år -og jeg skal giftes! Jeg er ikke en fiasko tværtimod! Lidt fighter-mode her til aften -jeg er god nok! :kram Kan SÅ godt genkende følelsen af at være bagud og alle andre når alting før mig og jeg aldrig når det :( Jeg har ikke en forklaring i ældre venner men jeg kan da konstatere at jeg nu har opnået alt det jeg drømte om og som de andre har. Godt nok har jeg "kun" været sammen med min mand i knap 8 år, gift i 5 1/2 år, boet i hus i 1 1/2 og mine børn er blandt de yngste. MEN jeg har alt det jeg drømte om som 36-årig ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2015 Drømte jeg var gravid og fik veer. Synes det er lidt snyd, at der så ikke var en baby her til morgen ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2015 Jeg kommer nok ikke til at have "det hele" før jeg er halvt eller helt igennem 30'erne :) Og jeg kommer til at have su-lån til jeg er 45 :rolleyes Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2015 Jeg har længe haft følelsen af ikke at være god nok, ikke slå ordentlig til og i dag besluttede jeg mig for at finde ud hvad det er som gør at jeg har det sådan. Jeg fandt egentlig lidt frem til at jeg jo faktisk kun har venner som er 6+ år ældre end mig, hvilket har betydet at jeg jo har følt mig lidt som en fiasko over at jeg stadig ikke er færdiguddannet. Fiasko over at vi ikke har fundet pengene til et hus endnu, at vi først nu skal have en baby og fiasko over at jeg ikke er ligeså dygtig som mine kollegaer som har været i faget i flere år end mig! Det er jo fuldstændig fjollet! Jeg har faktisk opnået en hel masse ift MIN alder. Jeg ER i fuld gang med min uddannelse, vi skal have en baby og vi har faktisk udsigter til et hus om nogle år -og jeg skal giftes! Jeg er ikke en fiasko tværtimod! Lidt fighter-mode her til aften -jeg er god nok! Du er helt bestemt god nok og du har da opnået rigtig meget! Jeg kender godt følelsen af at være bagud, jeg har haft den så ofte når jeg har mødt andre på min egen alder (og yngre) som er nået længere end mig. Nogle gange tager de rigtige ting bare tid og nogle gange gør de ikke. Uanset hvad er du præcis hvor du skal være :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2015 Jeg har længe haft følelsen af ikke at være god nok, ikke slå ordentlig til og i dag besluttede jeg mig for at finde ud hvad det er som gør at jeg har det sådan. Jeg fandt egentlig lidt frem til at jeg jo faktisk kun har venner som er 6+ år ældre end mig, hvilket har betydet at jeg jo har følt mig lidt som en fiasko over at jeg stadig ikke er færdiguddannet. Fiasko over at vi ikke har fundet pengene til et hus endnu, at vi først nu skal have en baby og fiasko over at jeg ikke er ligeså dygtig som mine kollegaer som har været i faget i flere år end mig! Det er jo fuldstændig fjollet! Jeg har faktisk opnået en hel masse ift MIN alder. Jeg ER i fuld gang med min uddannelse, vi skal have en baby og vi har faktisk udsigter til et hus om nogle år -og jeg skal giftes! Jeg er ikke en fiasko tværtimod! Lidt fighter-mode her til aften -jeg er god nok! Kender det godt. Har også primært venner, der er ældre end mig, og nogle gange skal jeg lige minde mig selv om, at det faktisk går ret godt for os, selv om vi "stadig" er på SU, og ikke kan rejse og har arbejde og hus som alle andre. Min alder taget i betragtning har jeg alligevel nået en del :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2015 :LOL SU-lån betaler jeg også troligt af på, og kommer til det lææææænge endnu!! Det bliver nok også til jeg er de der 45 :LOL :LOL Og det er grunden til, at man ikke skal tage en halv universitetsuddannelse, for derefter at tage en mellemlang uddannelse. Det giver nemlig maaaange år på SU, og behov for slutlån det sidste år, fordi man ikke har mere SU :LOL :LOL Her tog jeg den mellemlange først (altså noget af den) og så den lange inkl en barsel. Det kan også give pænt meget lån. :lol Men jeg er da glad for, at det ikke kun er mig :D Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2015 Men hvad er det hele? Er det ikke noget vi selv bestemmer? Og handler det egentlig ikke mere om at vi skal finde os til rette i det, vi har? Jeg har selv kæmpet meget med den der. Og det er skide svært. Men hvor er det også bare ærgerligt at vi føler os nødsaget til at hænge os op i de der helt klassiske værdier, istedet for at kigge på os selv og vores forskelle. Jeg er gift, har hus og barn nummer to på vej. Jeg er 33 og jeg har livet foran mig. Jeg bliver ved med at forme mit liv som jeg ønsker og drømmer om. Jeg er arbejdsløs men har gennemført to uddannelser. Jeg drømmer om at sælge huset, rykke teltpælene op, gøre noget vanvittigt, flytte til udlandet, starte eget firma og blive hjemmegående. Noget af det skal nok blive til noget :) Jeg er langt fra færdig med at forme mit liv og bliver det heller aldrig. Beklager for rablen. Jeg kæmper selv med det der selvværd konstant og forstår i den grad de tanker med at være med. Jeg synes bare, det er så uendelig trist at det er sådan vi vælger at anskue vores liv og præstationer, som om der kun er en rigtig måde at gøre det på Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2015 Jeg tænker ikke, at der kun er én rigtig måde at leve på, det er (mere eller mindre tilfældigvis) bare sådan, at det er de klassiske ting, jeg ønsker mig :) Men synes nu ikke, det påvirker mit selvværd, hvor "langt" jeg er. Men det gør mig tryg og glad at jeg har fået en god del af det, der er lykke i mine øjne "raget til mig". Jeg føler mig nok ikke mere vellykket af den grund, men mere rig og heldig. Og så tænker jeg, at hvis jeg får det hele, så har jeg vundet jackpot :biglove Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2015 Ej, jeg vidste jo godt at jeg skyldte mange penge da jeg blev færdig, men jeg må indrømme at det gav et sug i maven da jeg skulle begynde at betale tilbage og så den samlede saldo.... Av! Det er nu ikke noget der sådan tynger vores økonomi voldsomt, eftersom det jo betales af over rigtig mange år, men alligevel... Jeg kunne ikke have undværet SU-lån, bla fordi jeg boede alene, ikke kunne få en kollegielejlighed tæt ved uni, og fordi de studier jeg gik på, enten havde været under så store forandringer eller fået ny studieordninger så der var stort set ingen brugte bøger. Det var godt nok mange penge! Bare med husleje i Århus, buskort til centrum, bøger var mere end SU... Og da jeg læste de første år var grænsen for hvor meget man måtte tjene jo noget lavere end nu, så selv med job og SU var der ikke penge bare til husleje, bus og bøger :LOL og et eller andet skulle jeg jo leve af! Good point :lol Jeg kunne rent praktisk godt have fået et kollegieværelse, men af forskellige årsager havde jeg brug for noget, der føltes mere privat og mere "mit" og mindre "fællesskab". Jeg tvivler på, at jeg havde kunnet magte at tage min uddannelse, hvis ikke jeg havde haft vores lejlighed... Men jeg kunne godt have haft mindre lån. Jeg var bare ikke særlig fornuftig :rolleyes Og samtidig var jeg nok lidt for god til at udstråle at være fornuftig, så der var lissom ikke nogen, der rev mig i armen og sagde "Hey!". Men pyt. Jeg sveder ikke over mit su-lån, jeg har råd til det nu, og betragter det bare som endnu en kedelig men nødvendig udgift i kategori med deodorant og strømper :lolhit Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2015 Jeg tænker ikke, at der kun er én rigtig måde at leve på, det er (mere eller mindre tilfældigvis) bare sådan, at det er de klassiske ting, jeg ønsker mig :) Men synes nu ikke, det påvirker mit selvværd, hvor "langt" jeg er. Men det gør mig tryg og glad at jeg har fået en god del af det, der er lykke i mine øjne "raget til mig". Jeg føler mig nok ikke mere vellykket af den grund, men mere rig og heldig. Og så tænker jeg, at hvis jeg får det hele, så har jeg vundet jackpot :biglove Meget enig! Jeg er den heldige vinder af det meste af det vigtigste for mig, mangler lige et par unger men der er jo leveringstid (den stresser J så over, han vil ikke være ældre end 35 når vi laver den sidste!). Men nogle gange kommer jeg da også til at sidde og sukke, når andre fremviser billeder fra Thailand, deres nye designer møbler, nye tøj og deres konstante restaurantbesøg. Så må mig og J lige minde os om vores prioriteringer, for godt nok ville de ting være skønne, men de er ikke de vigtigste for os. Og vi har altså kun råd til at prioritere de ting der er mest vigtige, hvor 2. og 3. række så må vente til senere i livet eller et helt andet liv :P Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2015 Meget enig! Jeg er den heldige vinder af det meste af det vigtigste for mig, mangler lige et par unger men der er jo leveringstid (den stresser J så over, han vil ikke være ældre end 35 når vi laver den sidste!). Men nogle gange kommer jeg da også til at sidde og sukke, når andre fremviser billeder fra Thailand, deres nye designer møbler, nye tøj og deres konstante restaurantbesøg. Så må mig og J lige minde os om vores prioriteringer, for godt nok ville de ting være skønne, men de er ikke de vigtigste for os. Og vi har altså kun råd til at prioritere de ting der er mest vigtige, hvor 2. og 3. række så må vente til senere i livet eller et helt andet liv :P Og det er lige præcis den der prioritering og hvilen i at man er hvor man vil være, jeg tænker på. Og ikke det med hvad der er rigtigt eller forkert i andres øjne. Det var egentlig nok bare det jeg opponerede imod. Hvis vi bare alle kunne træffe de valg, der er rigtige for lige og være lykkelig i det, istedet for at føle sig tvunget til noget udfra en misforstået samfundsnorm, så ville verden være et meget bedre sted, er jeg sikker på Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2015 Det kan også være en ulempe at være "foran". Jeg kan i hvert fald godt nogen gange føle mig lidt "ensom", fordi ingen i min omgangskreds er, hvor jeg er. Ingen af mine gamle veninder er i nærheden af at få hus og børn. Jeg var 24, da jeg fik første barn og 28 da jeg købte hus, blev færdiguddannet, fik fast job OG får barn nr. 2. Ja der er sket pænt meget her i mit 28. år :D Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2015 Og det er grunden til, at man ikke skal tage en halv universitetsuddannelse, for derefter at tage en mellemlang uddannelse. Det giver nemlig maaaange år på SU, og behov for slutlån det sidste år, fordi man ikke har mere SU :LOL :LOL Jeg lavede samme nummer Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2015 Kan man ikke Max betale tilbage over 10 år? Altså, jeg har da ikke været hurtig på den front og jeg er færdig ved udgangen af 2018, når jeg er 37 år :chin: Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2015 Kan man ikke Max betale tilbage over 10 år? Altså, jeg har da ikke været hurtig på den front og jeg er færdig ved udgangen af 2018, når jeg er 37 år :chin: Så vidt jeg husker er det noget med hvor stort beløbet er, hvor længe man har til at betale tilbage i :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2015 Well, jeg er 24 år, har en datter på 3,5, bonusdatter på 4, lige købt hus med min forlovede.... En uddannelse, men desværre intet job. Det hele ved jeg ikke om jeg har, men jeg er ret heldig og glad for/i mit liv :-) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2015 Er der nogen af jer, der har været inde og tjekke jeres forskudsopgørelse? Jeg havde ellers lige taget mig sammen, men så kan man ikke komme på, fordi der er for meget aktivitet :rolleyes Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2015 Arrjjj,jeg er altså i tvivl! For igår rettede jeg min kærestes forskudsopgørelse fordi han ikke længere kører så langt til job hver dag, men er i tvivl om jeg har gjort det korrekt... Nogle der kan hjælpe? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2015 Det kan også være en ulempe at være "foran". Jeg kan i hvert fald godt nogen gange føle mig lidt "ensom", fordi ingen i min omgangskreds er, hvor jeg er. Ingen af mine gamle veninder er i nærheden af at få hus og børn. Jeg var 24, da jeg fik første barn og 28 da jeg købte hus, blev færdiguddannet, fik fast job OG får barn nr. 2. Ja der er sket pænt meget her i mit 28. år :D Ja at være "foran" er heller ikke altid lykken. :p :lol Her har det dog ikke handlet så meget om venner/veninder, men da jeg tilbage ved nytår blev fastansat havde jeg liiiidt krise. For hvis jeg pludselig kunne stå som 24-årig og være godt gift, have barn, eget hus, uddannelse og fast arbejde, hvor hurtigt kunne noget af det så ikke også forsvinde igen, og var der nu noget af det, der var gået FOR hurtigt?Anyways, jeg er glad for at du, NSE, trods alt godt kan se du allerede har opnået meget :kram2 Jeg er helt personligt sådan én, der er træls at måle sig med. Jeg var 21 da jeg blev gift med stort bryllup, fik mit første barn som 22-årig, blev færdiguddannet, købte hus og fik fast arbejde som 24-årig, og jeg er nu 25 og får snart mit andet barn. Det ser jo vildt ud, når det bliver stillet op sådan, og jeg er også rigtig glad for alt det jeg har, men det er ikke ren ekstase, og den historie hører også med - mit liv er ikke et glansbillede. Vi blev gift da vi gjorde, fordi min mand skulle til Afghanistan. Det er ikke min drømmeuddannelse jeg har, og mit ellers rigtig dejlige faste job hænger desværre ikke så godt sammen med mit helbred. Huset vi købte var med køkken fra 1967, gamle badeværelser og masser af nikotingule vægge - nu får vi det så for alvor gjort lækkert, men det er kun pga. penge vi har fordi min svigermor fornyligt døde. Jeg er så glad for alt det jeg har, og jeg kunne sagtens holde mig til glansbilledet, men det er sgu også næsten for kedeligt. Det er godt med noget udviklingspotentiale ;) :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
.thumb.jpg.7c59ad97db19e2bac31958d8049b520c.jpg)
