Oprettet June 25, 2013 Mandens bedstemor sov ind i nat. Vi havde fået at vide det nok snart var, så han var i går taget derover en halv time. Da han kom tilbage spurgte han om han måtte tage madison med derover i fem min. Det måtte han selvfølgelig gerne. Bedstemoren kunne vist ikke rigtig snakke men hun vidste han var der med Madison. Hans mor kom så forbi i aftes efter en dims til at putte over nogle senge hos bedsteforældrene da der i dag skulle komme en hospitals seng til hende. Deres datter fra Tyskland havde fået en måneds plejeorlov og var kommet hjem i går til dem. Vi havde i aftes snakket om at nu burde hun snart få fred og det bedste ville være hvis hun kunne sove ind om natten så hun ikke skulle lide. Hun havde fået en sovepille til natten så hun kunne få sovet, men hun vågnede så ikke igen. Når det nu endelig skulle være så har det været en smuk måde at sove ind på. Derhjemme med hendes mand og børn., og hun nåede at se Madison en sidste gang. Og så betyder det meget for mig at hun oplevede at blive oldemor og hun oplevede vores bryllup. To ting hun ikke troede hun ville opleve. Manden ringede hjem og var meget ulykkelig. Har sagt at han bare kan komme hjem. Og ellers så må han også gerne tage ud til sin mor eller hvad han har brug for. Jeg skal nok klare det herhjemme. Det skal han ikke tænke på. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 25, 2013 Det lyder som en fin afslutning på et langt liv. På en gang utroligt trist at sige farvel, og samtidig er der noget ved det som virker rigtigt. Sådan ville jeg også gerne ende, stille og roligt og efter at ha sagt farvel til alle. Tanker til dig og din familie. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 25, 2013 Det lyder som en fin afslutning på et langt liv. På en gang utroligt trist at sige farvel, og samtidig er der noget ved det som virker rigtigt. Sådan ville jeg også gerne ende, stille og roligt og efter at ha sagt farvel til alle.Tanker til dig og din familie. Når det endelig skal være så er det også sådan jeg gerne vil herfra. Synes ikke der er nogen smukkere måde at komme herfra. Og hun fik lov at sove ind hjemme. Det synes jeg må være dejligt. Jeg er måske lidt overtroisk eller hvad man skal sige. Men jeg tror hun først var klar til at give slip da hun havde sagt farvel til nogle bestemte eller hvad man skal sige. At hendes døtre alle var der og det samme med hendes oldebarn. Tror det var det der gjorde hun kunne give slip. Men det er nok bare mig. Mange tak for det:) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 25, 2013 Det lyder som en god måde at ende livet på. Jeg tror helt bestemt, du har ret, når du siger at folk først kan give slip når de har fået sagt farvel til dem, der gerne vil. Sådan har jeg også oplevet det, de gange jeg har mistet. Og for at blive helt langhåret, så har de alle været forbi mig og sige farvel inden sjælen flyver væk. Jeg har i hvert fald kunne mærke når de fleste af mine afdøde familiemedlemmer er døde, også selvom det har været midt om natten eller jeg har siddet i skole, så har jeg vågnet eller fået en følelse. Godt, at hun havde sine døtre hos sig og havde set jer alle sammen :kram Tanker til jer alle sammen. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 25, 2013 Det lyder som den "rigtige" måde at komme herfra på - selvom det er hårdt så er det da unægtelig bedst at det bliver afsluttet så ingen står tilbage med en følelse af at der ikke blev sagt farvel. Og hun har helt sikkert holdt fast til alle havde sagt farvel, ingen tvivl - hun skulle lige være klar til at give slip. :kram2 til dig og din familie! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 25, 2013 Tusinde tak :) Det er aldrig sjovt når man mister en man holder af. Og det er lige hårdt om det er forventet eller ej. Jeg har snakket lidt med familien dertil og de er egentlig lidt lettede for hun havde brug for fred. Bedstefaren er lettet og ved godt mod. Men hvor må et være hårdt at en man altid har delt sit liv ikke er her mere, men han er en sej gammel mand. De forskellige er derovre nu kunne jeg se da jeg var ude og gå. Og Rasmus vil tage derover når han kommer hjem. Madison og jeg bliver hjemme, Rasmus synes ikke hun skal se ham ked af det. Og heller ikke de andre og den holdning deler jeg. Hun forstår jo ikke hvorfor hendes kære er kede af det, og hun vil selv ende med at blive ked og det skal hun ikke. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 25, 2013 Begravelsen er på lørdag og vi har valgt madison ikke skal med. Min søsters kæreste har sagt han nok skal passe hende. Bagefter vil der så være kaffe. Hvad gør i normalt efter en begravelse? For jeg er ikke vant til der er noget bagefter og har meget blandede følelser med det, bryder mig i forvejen ikke om noget med død og begravelse og for mig er det bare rarest at komme hjem og være selv med sorgen. Men har så sagt til min svoger at det ikke liver længe. Vi får gæster kl 17, og Rasmus har bestemt de skal komme til trods for begravelsen. Han har brug for man kan være glade senere. Rasmus skal så være med til at bære kisten. Nå ja og vi har bestemt vi ligger et billede med bedstemoren og madison i kisten så hun har hende med sig på den sidste rejse. Det betyder meget for Rasmus. Men øv vi går glip af vores første sommer by fest :( det har vi joket lidt med. Og vi var også blevet spurgt om vi skulle være med til at spille fodbold under sommer festen. Det er åbenbart noget de gør, men kan vi desværre ikke. Men der kommer andre sommer fester. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 25, 2013 Det er rigtig rart med det der bagefter, som om stemningen lige letter lidt og man snakker om minder på den gode måde, eller bare om hvad der nu lige kommer på tale fra hverdagen. Det er sådan lidt "lettende" - du ved lige som efter en tudetur hvor alt bare var sort med sort på, så når det er ovre har man sådan en følelse af at NU bliver det bedre, det værste er overstået... Ej jeg ved ikke om det giver mening??? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 26, 2013 Det er rigtig rart med det der bagefter, som om stemningen lige letter lidt og man snakker om minder på den gode måde, eller bare om hvad der nu lige kommer på tale fra hverdagen. Det er sådan lidt "lettende" - du ved lige som efter en tudetur hvor alt bare var sort med sort på, så når det er ovre har man sådan en følelse af at NU bliver det bedre, det værste er overstået... Ej jeg ved ikke om det giver mening??? Er helt med på hvad du mener. Vi har bare aldrig brugt det i min familie, så for mig er det meget mærkeligt og bestemt ikke noget jeg har lyst til. Og det ved Rasmus. Jeg har sagt jeg tager med men bliver ikke længe. For det er helt forkert sådan noget. Men igen er det jo hvad man er vant til og vokset op med. For Rasmus er det det mestnaturlige Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 26, 2013 Da min morfar blev begravet holdte min mormor lidt spisning i et fælleshus med smørrebrød og kaffe osv. Det var RIGTIG rart! At få snakket med folk, og grædt lidt ud. Og vi endte faktisk med at sidde og snakke og der blev også grint lidt og det var virkelig dejligt at afslutte det på den måde. Det fik mig til at sætte lidt mere pris på dem der stadig lever, og jeg gik derfra med en bedre følelse i kroppen. Jeg er sikker på at min morfar ville have ønsket det sådan :7himmel Så jeg synes ikke der er noget underligt i det overhovedet. Og det er jo ikke noget der varer længe. Folk går jo når de har lyst. Det er jo ikke en fest eller lign. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 26, 2013 Da min morfar blev begravet holdte min mormor lidt spisning i et fælleshus med smørrebrød og kaffe osv.Det var RIGTIG rart! At få snakket med folk, og grædt lidt ud. Og vi endte faktisk med at sidde og snakke og der blev også grint lidt og det var virkelig dejligt at afslutte det på den måde. Det fik mig til at sætte lidt mere pris på dem der stadig lever, og jeg gik derfra med en bedre følelse i kroppen. Jeg er sikker på at min morfar ville have ønsket det sådan :7himmel Så jeg synes ikke der er noget underligt i det overhovedet. Og det er jo ikke noget der varer længe. Folk går jo når de har lyst. Det er jo ikke en fest eller lign. Det er nok bare fordi jeg ikke er vant til at vi gør sådan i vores familie at det føles lidt underligt. Og at jeg er lidt utilpas ved at skulle gøre det. Men jeg ved også at folk er lettede. For hun havde virkelig brug for at få fred nu. Så det er måske også en helt anden stemning. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 26, 2013 Det er nok bare fordi jeg ikke er vant til at vi gør sådan i vores familie at det føles lidt underligt. Og at jeg er lidt utilpas ved at skulle gøre det. Men jeg ved også at folk er lettede. For hun havde virkelig brug for at få fred nu. Så det er måske også en helt anden stemning. Nu er jeg heldigvis ikke ekspert i begravelser men de gange jeg har været afsted har der altså ikke været en ubehagelig stemning, det er bare sådan en god måde lige at få brudt det at det er lidt akavet på en naturlig måde. Se hinanden i øjnene igen. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 26, 2013 Nu er jeg heldigvis ikke ekspert i begravelser men de gange jeg har været afsted har der altså ikke været en ubehagelig stemning, det er bare sådan en god måde lige at få brudt det at det er lidt akavet på en naturlig måde. Se hinanden i øjnene igen. Ja okay. Nu tager vi afsted så må jeg se hvad det er for noget. Det er måske nok også fordi jeg ikke er så god til at takle når folk er kede af det, at jeg ikke har det så godt med at skulle til det bagefter Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 30, 2013 Begravelsen var i går. Jeg havde fået min søsters kæreste til at passe madison og hun havde hygget sig helt vildt :) Begravelsen gik også godt. Og det var sådan en smuk tale præsten holdt. Og hun fik ind hvor glad hun havde været for børnebørn og oldebarn. Det var så smukt. Det stod ned i stænger da vi ankom til kirken men midt i en salme brød solen frem :) Det sværeste var da vi kom ud og skulle følge bilen et stykke, hun skal brændes. Der blev jeg godt nok ked af det. Det havde jeg faktisk ikke regnet med. Men det var pludselig virkeligt at hun var borte ig hendes lille mand nu var helt alene og skulle klare sig selv, og det gjorde så ondt inden i :( men hun fik en rigtig smuk afsked, Bagefter var vi så ude i et forsamlingshus og få lidt smøre brød. Jeg må indrømme at jeg stadig syes det er underligt. Jeg har svært ved at man lige har været ked af det og så sidder sammen og spiser og griner. Det virker så forkert på mig. Men er jo forskelligt hvordan man er som person. Del dette indlæg Link to post Share on other sites