Oprettet June 17, 2013 Hej piger, I morges vågnede jeg til radioens "there's a limit to your love". Dejlig sang og meget passende, da jeg havde drømt, at jeg havde født. En stille og harmonisk fødsel og en fantastisk lille pige (hmmm!). Dejlig drøm. Nå! Hvorom alting er - hele morgenen har jeg haft sådan en "mental klarhed". Nu er jeg klar til at være gravid. Måske på tide, når jeg er i uge 17 - men mit spørgsmål er: Hvornår var I med - mentalt? Kh Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 17, 2013 Det blev jeg da vi var til kønsscanning, det at jeg ventede en dreng i stedet for bare en baby - gjorde at jeg indså det. Men altså, tror lidt det forsvandt igen sådan helt til sidst. Da jeg havde 3-4-5 uger tilbage (mener jeg det var) kunne jeg slet ikke fatte at jeg skulle have en baby, og jeg fik også en periode hvor jeg ville fortryde (og ikke pga skræk for fødslen) fordi jeg var bange for at jeg ikke ville være god nok og at det ville ændre mit liv. Nogle gange kan jeg godt kigge på William og tænke "f*ck hvor er det vildt at jeg har lavet ham" og at jeg nogle gange stadig ikke helt kan begribe at han er min baby. Og han bliver altså 3 måneder i morgen. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 17, 2013 Mit "vendepunkt" var da jeg sad højgravid på Rigshospitalets neonatalafd. med min niece, der vist var 1 eller 2 dage gammel. Hun var født 6 uger for tidligt og var mindre end babyen i min mave... rimeligt heldigt at jeg fik det sidste skub eftersom jeg fødte ca 14 dage efter :blush Men nu var hun også første barn i min familie siden mig, hvis man ser bort fra bonus nevøen som min svigerinde kom med som 4 årig, da hun fandt sammen med min bror :wub Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 17, 2013 Jeg venter stadig.. :lol Ej, nogle dage føler jeg at de kun kan gå for langsomt, andre dage går jeg nærmest i panik, og føler mig på ingen måde klar til at få et barn.. ;) Så jeg har besluttet at tage det som det kommer, og det har faktisk hjulpet synes jeg. :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 17, 2013 Jeg har efterhånden været mentalt klar aaaaaalt for længe ;) Er 7+3 idag... men har været klar i i hvert fald 6 mdr :P Vi har været igennem behandlingsforløb i de sidste 9 mdr (så har levet som en gravid i det der svare til en hel graviditet)... Men har også ønsket, håbet og tænkt hver gang vi har fået æg sat op :) Måske der er derfor.. Men tænkte så sent som i går, gid jeg skulle føde imorgen.. glæder mig som et lille barn til juleaften! Og glæder mig både til fødsel og livet efter.. se den lille vokse op og danne sin egen personlighed! Men glæder mig da bestemt også til selve graviditeten... ;) Lige nu er den præget af ingen synlige tegn men fysiske tegn i hobe tal.. måske derfor jeg glæder mig så meget til fødsel og den lille ;) :P Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 19, 2013 Well nu er det jo min anden omgang og jeg er stadig ikke helt mentalt der endnu - det er nok mest fordi det er så surrealistisk for mig, at jeg venter en pige, det kan jeg virkelig ikke rigtig forstå eftersom vores familiehistorie taler for, at det skulle være en dreng... Ingen tvivl om, at jeg er glad, men det der med at der rent faktisk kommer en pige ud i den anden ende, det tror jeg altså ikke lige jeg bliver klar til før jeg står med hende i armene ;) Det bliver så fantastisk!!! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 19, 2013 Hehe det tror jeg faktisk aldrig rigtig, jeg blev med Mads. Altså jo, klar til at være gravid var jeg ret hurtigt... men ikke helt mentalt klar til at være MOR! Det kom først et stykke hen ad vejen, da jeg lærte ham at kende. (Åh men klar til begge dele er jeg til gengæld nu, hvor jeg går og drømmer om numero dos :7himmel Og han skal være nøjagtig ligesom Mads :kuller ) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 24, 2013 Hej piger og tak for jeres indput :kram2 Den mentale klarhed knytter sig mest til selve det, at være gravid. At se mig selv med mave på m.v. Jeg er stadig skrækslagen for at skulle have barnet ;) men mon ikke også den klarhed kommer på et tidspunkt? Om ikke andet så, når jeg begynder at mærke junior :wub Del dette indlæg Link to post Share on other sites