Timeouts

[SmukMor]

Nu er H. slet ikke i en alder, hvor timeouts ville give mening.

Men jeg må da indrømme, at jeg har set det praktiseret og det er ikke noget for mig - umiddelbart. Men man kan jo ændre mening.

Jeg håber, at vi får opdraget H. på en måde, så det ikke vil blive nødvendigt.

[kejzer]

Her bruger vi også timeouts. 3. gang man ikke hører efter, så kommer man et smut hen på stolen der står i stuen, hvor vi befinder os, eller hen til væggen, hvis vi er ovenpå. Og det er ganske få min hun får lov til at sidde dér, hvorefter vi snakker og altid slutter af med et møz, kram og blive gode venner.

[Guest]

Jeg synes det er rigtig interessant at læse jeres forskellige synspunkter og meninger :lovebk Jeg startede også emnet fordi vi netop har haft en diskussion af begrebet timeouts og bruger af det i Jonas' familie og der var forskellige definitioner. En af definitionerne var bl.a. at sende barnet et sted hen for at falde ned og slappe af 5-10 min. for derefter at snakke om det, mens en anden var at sende helt væk hvor der ikke var andre i meget længere tid. Derfor jeg også synes det er fedt at læse jeres definitioner og holdninger :)

Jeg synes godt at selve ordet timeout kan være negativt ladet, men en "slap-af-stol" synes jeg er meget bedre :) Jeg er stadig i tvivl om jeg vil komme til at bruge en form for timeout/slap-af-stol selv senere. Jeg kan godt se ideen i lige at sætte barnet over og lade falde til ro i 2-10 min. men meget længere ville jeg nok ikke gøre. Det vigtige er også at huske at snakke med barnet efter så de forstår hvorfor de er blevet sat på stolen.

En "timeout" på 1-3 timer eller længere tid et sted hvor der ikke er andre synes jeg ikke er en timeout, men stuearrest eller hvad man vil kalde det i stedet og det koncept synes jeg ikke om. Det har jeg selv prøvet og jeg kan godt huske den følelse jeg havde mens jeg sad for mig selv og den er ikke sjov.

[Camillat]

Stuearrest, hi hi :-)

Det lyder godt nok heller ikke som min aand at isolere mit barn i mere end de minutter, der svarer til barnets alder... (som er den tid, jeg har set praktiseret i TV. Og da heller ikke vaek fra "crimescene", for saa synes jeg selv, at pointen gaar lidt af handlingen. Igen, saa ser jeg det som en sidste udvej og som noget, et barn vel vil finde ud af er alvor, saa advarslen forhaabentlig bliver tilstraekkelig. Men maaske er jeg optimist :D

[Guest]

Spændende tråd!

Først og fremmest tror jeg på at positiv opmærksomhed for alt det vi GERNE vil se hos barnet, også alt det vi bare tager som en selvfølge (jeg syntes det er så hyggeligt når vi sidder her ved bordet og spiser i ro og fred) fører meget længere end nogen konsekvens, jeg tror på at anerkendelse og benævnelse af følelser kan afværge rigtig meget, jeg tror på at afledning kan afhjælpe og jeg tror på at vælge sine kampe og ignorere noget er OK.

Hvis noget kører op i en spids er min klare holdning at man skal gøre et stort nummer ud af at det er HANDLINGEN og ikke barnet man ikke kan lide. Og så ved jeg at skyld kun kan bruges til at donke folk i hovedet med, i stedet skal fokus fremadrettes og snakken skal gå på hvad man kan gøre i fremtiden for at undgå samme situation (om så snakken skal op 5 gange om det samme - VI er de voksne VI kan hjælpe vores børn med at komme igennem det de har svært ved at tackle) Det kan også være OS der skal ændre noget - selvom barnet opfører sig urimeligt kan det være at det er vores handling der igang satte reaktionen fx at kagedåsen med de lækre kager står i øjenhøjde eller sådan noget.

Jeg syntes i princippet godt om time outs (som aller sidste udvej, i ganske kort tid, i samme rum som mig eller tæt på og altid efterfulgt af en snak) - timeout er en konsekvens, og en mild form som jeg kan stå inde for. Konsekvenser skal ikke være sjove så virker de ikke, men de skal heller ikke være onde, og for mig er timeouts at foretrække over andre konsekvenser jeg kan komme i tanke om. Børn har BRUG for grænser.

Time outs kan også være en hjælp! En hjælp til at komme væk fra en ubehagelig situation der er svær at rumme.