Oprettet May 27, 2013 Hvordan har i det med dem? Jeg synes jo man hører i tv, at de yngre mennesker ikke er nær så autoritetstro, som de ældre generationer er. Eksempelvis mine bedsteforældre, hvis lægen skulle komme ud til dem, så gjorde min mormor huset rent inden, om det var hende selv, som var syg eller ej. Man hører at de unge idag ikke har den samme respekt for politiet, lærerne osv. Jeg mødte en motorcykelbetjent på vej på arbejde, og når jeg ser skiltet POLITI, så bliver jeg helt febrilsk, og skal virkelig koncentrere mig for at køre bil, fordi jeg bliver så nervøs over at gøre noget forkert. Da jeg havde galdestensanfald og skulle have lægen ud, fordi jeg ikke selv kunne komme nogen steder, da jeg besvimede af smerte, ja så trods smerterne ryddet jeg op, for mit hjem skulle da se ordentligt ud. Og jeg kan nævne mange flere eksempler. Men er jeg alene om at være så autoritetstro?? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 28, 2013 Altså behøver jeg svare :) Jeg panikker totalt som mht politi osv men det er mest pga bøde. Læger, hmmm jeg respekter dem og så taler vi om resten ;) men det kommer nok af at have et så sygt barn som Astrid Lærer og andre behandler jeg som de behandler mig. Forhåbentlig med respekt :) Men ingen lukker munden og får mig til at gøre honnør og nikke Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 28, 2013 Jeg har stor respekt for autoriteter :) Jeg panikker ikke dog ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 28, 2013 Jeg kunne også finde på at gøre hele huset rent ;) Jeg har stor respekt for autoriteter men må indrømme st lige politiet har jeg mistet alt for. For år tilbage oplevede jeg et røveri af en smykkebutik. Det var midt om natten (kl 03) og jeg ringede til politiet. Ja han skulle lige se om han havde en bil i nærheden. Først kl 9 om morgen kom den. Og ikke nok med det så havde de sagt til lokal bladet at det var en overfor butikken der havde set det hele ske. Så jeg var rædselsslagen for at være alene hjemme efterfølgende. Det gjorðe udslaget, og jeg fik følelsen af at man ikke kan regne med dem. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 28, 2013 Jeg kunne aldrig drømme om at rydde op, mens jeg var syg, fordi lægen kom! :P Men normalt prøver jeg da, at have hjemmet pænt når der kommer nogen, om det er autoriteter eller ej :) Jeg bliver meget lille og forsigtig når jeg taler med politiet og får et sug i maven, når de kører forbi, men jeg tager det ikke for givet at de har ret, og kunne f.eks. sagtens finde på, at klage, hvis jeg følte mig forkert behandlet. Lærere ser jeg slet ikke som autoriteter. Vigtige personer i samfundet som skal behandles med respekt, helt bestemt, men ikke mere autoritet end pædagogen, sygeplejersken, frisøren eller forsikringsmanden, osv. :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 28, 2013 Jeg er nok mere respektfuld end autoritetstro. Ikke kun for autoriteter men eksempelvis også for mine elever. I mine timer er der få men klare regler, der skal overholdes. Ro og respekt er kernen der. Jeg synes egentlig, at det går fornuftigt med at opnå en fair mængde lærerautoritet, men jeg kunne jeg godt ønske mig, at børn og unge mødte skolen - og livet - med mere respekt. Forstået på den måde, at nogle glemmer eller ikke tager stilling til, hvad de skal bruge en uddannelse (og mange andre ting) til, og derfor har en ligegyldig tilgang til mange ting, og kan være med til at gøre det sværere for andre. Jeg vedhæfter lidt et billede, som vi er mange lærere, der trækker på smilebåndet over. It's funny because it's true.... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 28, 2013 Jeg kunne aldrig drømme om at rydde op, mens jeg var syg, fordi lægen kom! :P Men normalt prøver jeg da, at have hjemmet pænt når der kommer nogen, om det er autoriteter eller ej :) Jeg bliver meget lille og forsigtig når jeg taler med politiet og får et sug i maven, når de kører forbi, men jeg tager det ikke for givet at de har ret, og kunne f.eks. sagtens finde på, at klage, hvis jeg følte mig forkert behandlet. Lærere ser jeg slet ikke som autoriteter. Vigtige personer i samfundet som skal behandles med respekt, helt bestemt, men ikke mere autoritet end pædagogen, sygeplejersken, frisøren eller forsikringsmanden, osv. :) :ditto ! Jeg synes egentlig ikke det er manglende respekt overfor autoriteter der er problemet, men den totale mangel på respekt for andre mennesker generelt! I går cyklede jeg hjem fra arbejde og ved Lyngby station måtte jeg ringe af to unge mænd, der trådte LIGE ud på cykelstien for rødt, fordi de var lemminger der fulgte de andre og ikke så sig for og reaktionen på at jeg ringede af dem (forde DE gjorde noget ulovligt!) var et par ikke særlig pæne skældsord. Den indstilling kan gøre mig bekymret for hvordan det dog skal gå! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 28, 2013 Jeg er totalt autoritetstro. Jeg bliver også altid MEGET korrekt, når der er biler, der på 600 meters afstand kunne minde om en politibil. Og jeg forsøger at behandle lærere osv. med al den respekt, jeg kan mønstre. Alt andet synes jeg ikke hører hjemme nogen steder. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 28, 2013 :ditto ! Jeg synes egentlig ikke det er manglende respekt overfor autoriteter der er problemet, men den totale mangel på respekt for andre mennesker generelt! I går cyklede jeg hjem fra arbejde og ved Lyngby station måtte jeg ringe af to unge mænd, der trådte LIGE ud på cykelstien for rødt, fordi de var lemminger der fulgte de andre og ikke så sig for og reaktionen på at jeg ringede af dem (forde DE gjorde noget ulovligt!) var et par ikke særlig pæne skældsord. Den indstilling kan gøre mig bekymret for hvordan det dog skal gå! Enig. Jeg elsker Call Me's "tal pænt"-kampagne. :) Selvfølgelig kan man godt blive forskrækket, hvis man er ved at blive kørt ned, og i sådan en sammenhæng må jeg tilstå, at jeg et par gange har bandet af nogle bilister (hvis jeg har været ved at blive kørt ned af en bilist, der ikke orienterede sig men bare svingede mod højre), men det er utroligt så lidt der skal til, før mange mener, de er i deres gode ret til at tale grimt til andre i trafikken, til kassedamen og til andre, der "kommer i vejen" for dem :( Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 28, 2013 Jeg tænker ikke nødvendigvis politi og læger mm. som autoriteter, men jeg har stor respekt for dem. Jeg tager det som en selvfølge, at en læge ved mere om sygdomme end jeg gør, og jeg respekterer at det politiet siger, er det der gælder. Men jeg ved også, at de også er mennesker, og de kan tage fejl, så jeg ville ikke tøve med at søge en anden læge, hvis jeg vidste, at der var noget galt ligesom jeg også kunne finde på at klage over en uberettiget bøde. Min mand fik som barn forfærdeligt ond i maven en dag, og hans forældre tog ham til lægen, der mente, at han havde malaria. :blink De opsøgte med det samme en anden læge, som havde en forklaring, der også var helt hen i vejret. De endte med at tage på skadestuen, og der kunne de konstatere, at hans blindtarm var sprunget. Tænk, hvis de blind havde stolet på de første læger. At man har respekt for sine medmennesker synes jeg faktisk er noget andet - autoritet og respekt hænger ikke altid sammen i min verden. Respekt er noget af det aller vigtigste man kan vise over for andre! Jeg har en tante, der arbejder som leder i en kommunal parkeringsafdeling, og hun er utroligt ofte i retten for at støtte ansatte, der er blevet overfaldet på arbejdet. De har rigtig mange ansatte, der ikke kan klare at være i jobbet ret længe, fordi folk er nogle svin over for dem. Det kan godt være du bliver sur over at få en p-bøde, men det giver på ingen måde ret til at give p-vagten en knytnæve i hovedet eller kalde ham et "perkersvin" - men det er der mange, der ikke synes er så slemt, for det er jo en p-vagt. Det kan virkelig gøre mig harm! :angry Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 28, 2013 Jeg tænker ikke nødvendigvis politi og læger mm. som autoriteter, men jeg har stor respekt for dem. Jeg tager det som en selvfølge, at en læge ved mere om sygdomme end jeg gør, og jeg respekterer at det politiet siger, er det der gælder. Men jeg ved også, at de også er mennesker, og de kan tage fejl, så jeg ville ikke tøve med at søge en anden læge, hvis jeg vidste, at der var noget galt ligesom jeg også kunne finde på at klage over en uberettiget bøde. Min mand fik som barn forfærdeligt ond i maven en dag, og hans forældre tog ham til lægen, der mente, at han havde malaria. :blink De opsøgte med det samme en anden læge, som havde en forklaring, der også var helt hen i vejret. De endte med at tage på skadestuen, og der kunne de konstatere, at hans blindtarm var sprunget. Tænk, hvis de blind havde stolet på de første læger. At man har respekt for sine medmennesker synes jeg faktisk er noget andet - autoritet og respekt hænger ikke altid sammen i min verden. Respekt er noget af det aller vigtigste man kan vise over for andre! Jeg har en tante, der arbejder som leder i en kommunal parkeringsafdeling, og hun er utroligt ofte i retten for at støtte ansatte, der er blevet overfaldet på arbejdet. De har rigtig mange ansatte, der ikke kan klare at være i jobbet ret længe, fordi folk er nogle svin over for dem. Det kan godt være du bliver sur over at få en p-bøde, men det giver på ingen måde ret til at give p-vagten en knytnæve i hovedet eller kalde ham et "perkersvin" - men det er der mange, der ikke synes er så slemt, for det er jo en p-vagt. Det kan virkelig gøre mig harm! :angry Ja, man skal selvfølgelig bruge sin sunde fornuft og skepsis, hvor det er relevant. Enig mht. parkeringsvagter. Det er som om, at parkeringsvagter og togrevisorer er andenrangsmennesker. Det er langt ude :( Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 28, 2013 Hmm...jeg har respekt for folk som opfører sig ordentligt (og det er så mig der definerer "ordentligt" ;) ) og ikke for folk, som opfører sig rigtigt grimt. Hvis autoriteten er dygtig og fair - særligt hvis de også har hjerte, så har jeg stor respekt. Autoritet handler ofte om at tage ansvar, og hvis man har evnerne og sætter sig i en ansvarsfuld rolle og tager sit hjerte med, så er der dobbelt op på respekt herfra. Hvis man derimod sætter sit i en autoritær rolle og misbruger den, eller bruger den primært til egen vindings skyld, så har jeg nærmest foragt for det. Jeg har heller ikke den dér bange-respekt, som gør at jeg kryber væk. Tværtimod. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 29, 2013 Jeg ved ikke, om jeg vil kalde mig autoritetstro, jeg har nok nærmere respekt for mennesker, der ved, hvad de taler om (fx læger). Men jeg synes, at vi har et problem i vores samfund med manglende respekt for andre mennesker. Det kan være som det førnævnte eksempel med drengene, der går over for rødt, unge kaster brosten efter politiet, børn der mobber eller racister, der behandler andre mennesker uværdigt på grund af udseende. Det kan gøre mig enormt vred. Derfor er det utrolig vigtigt for mig, at min søn bliver opdraget til at lære at respektere andre mennesker uanset hvad. Man kan godt være uenig og man skal kunne sige fra, men man skal gøre det på en ordentlig måde. Der synes jeg virkelig vi som forældre har et ansvar for, at den negative udvikling ikke fortsætter. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 29, 2013 Apropos autoriteter: Et blogindlæg om forældres roller som autoriteter Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 29, 2013 Jeg er ikke særlig autoritetstro. Altså jeg stoler ikke på eller respekterer nogen FORDI de har en autoritets rolle. Jeg behandler generelt folk høfligt og pænt, men jeg stiller spørgsmål og retter mig ikke blindt efter hvad jeg får besked på. Det er især læger og "systemet" jeg har det sådan med, jeg har ikke som sådan haft noget med politiet at gøre hverken på den ene eller anden måde, og jeg har heller aldrig sat mig op imod mine lærere, men jeg har følt mig røvrendt af folk fra kommunen og psykiatrien og er blevet overhørt og fejlbehandlet at læger, så der er min skepsis for stor til at jeg stoler på hvad de siger. Jeg stoler ikke på sundhedsanbefalinger uden at prøve at forstå hvordan det hænger sammen, og jeg har ofte søgt en second opinion udenfor det etablerede system, fordi jeg havde behov for at høre modargumenter og alternative måder at håndtere ting på, så jeg selv kunne finde ud af hvor jeg stod. Det har gjort det besværligt for mig selv nogen gange, fordi jeg er blevet sådan en som automatisk siger "nej" først, når jeg møder noget nyt, fordi jeg altså har brug for tid til at finde ud af hvad der er det rigtige. Min mand har flere gange været dybt frustreret over den side af mig (måske fordi han mener han er en autoritetsperson? ;) ) Men jeg er ikke et får - jeg prøver i hvert fald på ikke at være et - jeg går ikke samme vej som alle de andre får uden at standse og spørge hvorfor. :balloons Del dette indlæg Link to post Share on other sites