Forlovelse - hvad synes I om det?

[Guest Samantha]

I næste uge skal vi giftes, og jeg er tidligere blevet mødt af folk der synes det var underligt vi ikke var forlovet nu vi skulle giftes. Ja Rasmus har stadig ikke været på knæ, men det betyder ikke så meget for mig.

For nogen år siden var det sådan at unge forlovede sig for et godt ord. Folk der havde kendt hinanden kort tid blev forlovet og gik efterfølgende fra hinanden. Og det synes jeg ødelagde betydningen af en forlovelse. For man forbinder det med det. Eller jeg gør. Og synes det er synd for er jo en smuk ting.

Nu er min søster så blevet forlovet med hendes kæreste, og hun var den der havde meget lidt til overs for dem der var vildt unge og forlovede sig hurtigt. Så det er lidt sjovt hun så selv er blevet det nu (de har dog været sammen i 4 år).

Men jeg tænker lidt hvad er jeres holdning til forlovelse, især dem som kan huske folk der blev set efter kort tid og så gik fra hinanden.

[Fru-Nielsen]

I min verden er man forlovet når man har planer om at gifte sig. Frieri eller ej. Ikke sådan noget "vi skal giftes en gang", men at man rent faktisk har planer om at gøre det inden for en overskuelig fremtid.

Jeg kender en del som kalder/har kaldt dig forlovede, fordi de gerne vil være noget mere end "bare" kærester. Og det synes jeg er noget fis.

I min verden er I forlovede. :)

[Mette]

I min verden er man forlovet når man har planer om at gifte sig. Frieri eller ej. Ikke sådan noget "vi skal giftes en gang", men at man rent faktisk har planer om at gøre det inden for en overskuelig fremtid.

Jeg kender en del som kalder/har kaldt dig forlovede, fordi de gerne vil være noget mere end "bare" kærester. Og det synes jeg er noget fis.

I min verden er I forlovede. :)

Fuldstændig samme holdning her :)

[Miss_matilde]

En forlovelse er det der "er" når man er blev et enige om at skal giftes... et frieri eller ej.

Men alle de der ungdoms/evigheds forlovelser syntes jeg er mærkeligt.

En rigtig forlovelse er ikke mere end ca 1 år.

[Guest]

Jeg er enig med de andre. Forlovelse betydet for mig, at man skal giftes indenfor et år

[Guest]

I min verden er man forlovet når man har planer om at gifte sig. Frieri eller ej. Ikke sådan noget "vi skal giftes en gang", men at man rent faktisk har planer om at gøre det inden for en overskuelig fremtid.

Jeg kender en del som kalder/har kaldt dig forlovede, fordi de gerne vil være noget mere end "bare" kærester. Og det synes jeg er noget fis.

I min verden er I forlovede. :)

What she said! :)

[Guest]

En forlovelse er det der "er" når man er blev et enige om at skal giftes... et frieri eller ej.

Men alle de der ungdoms/evigheds forlovelser syntes jeg er mærkeligt.

En rigtig forlovelse er ikke mere end ca 1 år.

Enig bortset fra det med 1 år jeg var forlovet i 13 mdr og min søster i 19. Min veninde når også at være forlovet i halvandet og og vores ven og hans kæreste det samme. For mig handler det om at når man bliver forlovet starter man planlægningen af brylluppet, altså begynder at tænke på en dato osv.

At andre har evigheds forlovelser ødelægger det ikke for mig. Ekstremt kan jeg jo sige at det at folk vælger skilsmisse ikke ødelægger betydningen af ægteskabet for mig. (Ikke et ondt ord om skilsmisser syntes det er ganske fornuftigt i 99,9% af tilfældene, men håber i forstår pointen)

[Glossi]

Enig med de andre. Forlovelse er ikke noget, man bør springe hovedløst ud i, når man kun har kendt hinanden i meget kort tid - for det betyder faktisk, at man lover hinanden, at man skal giftes indenfor et års tid. Så man skal virkelig mene det!

Jeg synes egentlig, det er plat, alle de 15-16 årige, der forlover sig for et godt ord, og så går fra hinanden efter et halvt år. Hvorfor så gøre det? Det betyder, at man lover hinanden at tilbringe resten af livet sammen...

[MLM]

En forlovelse er når man skal giftes.

Jeg tænker lidt når man er 15-16 år og bliver forlovet er det fordi man er forelsket helt op til månen og ikke kan forstille sig et liv uden den anden.

Har du ikke været forelsket som 15? Det har jeg op til flere gange på et år ;)

Hvorfor undre det dig at din søster er blevet forlovet. Hun er vel ikke 15 som forargede hende.

Det kan jeg ikke se noget forkert i

[Guest Samantha]

I min verden er man forlovet når man har planer om at gifte sig. Frieri eller ej. Ikke sådan noget "vi skal giftes en gang", men at man rent faktisk har planer om at gøre det inden for en overskuelig fremtid.

Jeg kender en del som kalder/har kaldt dig forlovede, fordi de gerne vil være noget mere end "bare" kærester. Og det synes jeg er noget fis.

I min verden er I forlovede. :)

Ja sådan ser jeg det nemlig ikke ;)

Men ja har nemlig også oplevet folk som forlovede sig fordi de ville være mere end kærester. Og det ødelægger bare betydningen når de gør det.

[Guest Samantha]

En forlovelse er det der "er" når man er blev et enige om at skal giftes... et frieri eller ej.

Men alle de der ungdoms/evigheds forlovelser syntes jeg er mærkeligt.

En rigtig forlovelse er ikke mere end ca 1 år.

Så har vi været forlovet i to år for satte en dato for to år siden, men jeg havde jo så ikke set det som en forlovelse.

Ja de er altså underlige. Det var som om det en overgang var en trend at blive forlovet

[Guest Samantha]

Enig bortset fra det med 1 år jeg var forlovet i 13 mdr og min søster i 19. Min veninde når også at være forlovet i halvandet og og vores ven og hans kæreste det samme. For mig handler det om at når man bliver forlovet starter man planlægningen af brylluppet, altså begynder at tænke på en dato osv.

At andre har evigheds forlovelser ødelægger det ikke for mig. Ekstremt kan jeg jo sige at det at folk vælger skilsmisse ikke ødelægger betydningen af ægteskabet for mig. (Ikke et ondt ord om skilsmisser syntes det er ganske fornuftigt i 99,9% af tilfældene, men håber i forstår pointen)

Vi har planlagt i to år. Vi var enige om at skulle giftes men Rasmus kunne ikke melde ud hvornår så jeg fastsætte en dato ;) men jeg har ikke på noget tidspunkt set det som en forlovelse. Men det er så fordi jeg synes der skal være et frieri og man skal giftes inden for feks et år.

[Guest Samantha]

Enig med de andre. Forlovelse er ikke noget, man bør springe hovedløst ud i, når man kun har kendt hinanden i meget kort tid - for det betyder faktisk, at man lover hinanden, at man skal giftes indenfor et års tid. Så man skal virkelig mene det!

Jeg synes egentlig, det er plat, alle de 15-16 årige, der forlover sig for et godt ord, og så går fra hinanden efter et halvt år. Hvorfor så gøre det? Det betyder, at man lover hinanden at tilbringe resten af livet sammen...

Kunne ikke være mere enig.

[Guest Samantha]

En forlovelse er når man skal giftes.

Jeg tænker lidt når man er 15-16 år og bliver forlovet er det fordi man er forelsket helt op til månen og ikke kan forstille sig et liv uden den anden.

Har du ikke været forelsket som 15? Det har jeg op til flere gange på et år ;)

Hvorfor undre det dig at din søster er blevet forlovet. Hun er vel ikke 15 som forargede hende.

Det kan jeg ikke se noget forkert i

Åh jo kunne godt være forelsket i den alder. Havde dog en som jeg var vild med i rigtig mange år men det blev aldrig til mere end en forelskelse,

Fra jeg var 15 til 18 havde jeg fast kæreste, men aldrig en jeg kunne drømme om at gifte mig med. Var nok egentlig ikke særlig glad for ham.

Min søster har altid haft en meget stærk holdning omkring forlovelse, og det skulle hun aldrig fordi alle de 15 årlige havde ødelagt betydningen pga de blev forlovet i et væk. Så hun har altid lagt afstand til det. Så var overrasket da hun skrev det. Men er da kun dejligt for hende.

Vi står ikke nogen steder som forlovet og kalder os også kun kærester. Vi er enge om herhjemme at for at blive forlovet skal man fries til og det er ikke sket, og han skal være hurtig hvis han skal nå det. Men det er ikke noget der betyder noget for mig, for jeg ved jo ham gerne vil giftes med mig.

[tazdiginez]

J og jeg forlovede os ganske kort tid efter vi var blevet kærester, med oprindelige planer om at blive gift og ha' villa, vovse og volvo.

Nu har vi Maliva og den lille ny på vej, så bryllup er igen blevet udskudt. Vi er et af de par der indtil videre er "evigheds-forlovede", men det regner vi med at det ændre sig, hvis forsørgerpligten ændre sig næste år.

Så kan vi lige så godt smutte på rådhuset :) Så kan det store kirke-bryllup vente til vi har pengene til det.

EDIT: i min verden er man også forlovede, når man har reelle planer om at gifte sig.

Om det er en inden for en overskuelig fremtid eller ej, er mig ligegyldigt.

Nu er J og jeg ringforlovede, men jeg kender da nogle som ikke har ringene til at symboliserer en forlovelse og som ikke har giftet sig inden for et år eller været tæt på det,

Jeg mener personligt at de gamle traditioner med at, har manden været på knæ har du et år til at planlægge og gifte dig; er lidt noget vås i vore dage.

Der kan være gode og realistiske grunde til at man venter med at gifte sig, da omstændighederne i dag er MEGET anderledes end de var for f.eks. 50-70 år siden.

[Susanne79]

Jeg er helt enige i hvad alle jer har skrevet.

[Guest Samantha]

J og jeg forlovede os ganske kort tid efter vi var blevet kærester, med oprindelige planer om at blive gift og ha' villa, vovse og volvo.

Nu har vi Maliva og den lille ny på vej, så bryllup er igen blevet udskudt. Vi er et af de par der indtil videre er "evigheds-forlovede", men det regner vi med at det ændre sig, hvis forsørgerpligten ændre sig næste år.

Så kan vi lige så godt smutte på rådhuset :) Så kan det store kirke-bryllup vente til vi har pengene til det.

EDIT: i min verden er man også forlovede, når man har reelle planer om at gifte sig.

Om det er en inden for en overskuelig fremtid eller ej, er mig ligegyldigt.

Nu er J og jeg ringforlovede, men jeg kender da nogle som ikke har ringene til at symboliserer en forlovelse og som ikke har giftet sig inden for et år eller været tæt på det,

Jeg mener personligt at de gamle traditioner med at, har manden været på knæ har du et år til at planlægge og gifte dig; er lidt noget vås i vore dage.

Der kan være gode og realistiske grunde til at man venter med at gifte sig, da omstændighederne i dag er MEGET anderledes end de var for f.eks. 50-70 år siden.

Nu går jeg ikke synderligt op i at der skal gå et år, men synes bare det er en sød tradition.

Min mormor og morfar var trolovede (ved ikke lige hvad forskel det gør fra forlovede). Min morfar havde gjort min mormor gravid da hun var 16 så de skulle søge Kongebrev for at få lov til at blive gift. Selv om det ikke lige var de bedste omstændigheder så synes jeg det er smukt. Men det er jo noget gammelt noget ;)

Vi har ikke ringe, men skulle vi forloves eller Rasmus friede så skulle der altså være en ring i min verden ;)

Synes altså også der kan være noget smukt over at blive gift to gange. Har et vennpar der blev gift på rådhuset sidste år bare de to alene. Om to år skal de så i kirken.

[Miss_matilde]

Enig bortset fra det med 1 år jeg var forlovet i 13 mdr og min søster i 19. Min veninde når også at være forlovet i halvandet og og vores ven og hans kæreste det samme. For mig handler det om at når man bliver forlovet starter man planlægningen af brylluppet, altså begynder at tænke på en dato osv.

At andre har evigheds forlovelser ødelægger det ikke for mig. Ekstremt kan jeg jo sige at det at folk vælger skilsmisse ikke ødelægger betydningen af ægteskabet for mig. (Ikke et ondt ord om skilsmisser syntes det er ganske fornuftigt i 99,9% af tilfældene, men håber i forstår pointen)

Nu skrev jeg også ca et år ;) Da man jo den dag man bliver forlovet/friet til - sammen skal finde en dato.. og så er det jo afhængigt af dato, årstid osv.. ;)

[Guest Samantha]

Nu skrev jeg også ca et år ;) Da man jo den dag man bliver forlovet/friet til - sammen skal finde en dato.. og så er det jo afhængigt af dato, årstid osv.. ;)

Nu spørger jeg dumt. Plejer man at finde en dato på den dag man bliver forlovet? Det var jeg ikke klar over. Men er da en sød ting:)

[ki schou]

Der gik 3 måneder fra vi aftalte at vi skulle giftes til vi blev gift. Jeg betragtede ikke os som forlovede i den periode.

I min verden er man forlovet, når man får en forlovelsesring - og om man så sætter en dato med det samme eller aftaler, at det bliver engang ude i tiden spiller ikke den store rolle for.

Sjovt der er så stor opfattelse af det begreb.

[Pumpkins]

C friede til mig, da vi havde været sammen i godt et år. Vi blev gift efter at have været sammen i over 4 år.

For mig handlede det om, at jeg ville være helt sikker på, at jeg vidste hvad jeg sagde ja til. Derudover var jeg ret ung, så jeg ville gerne vente til jeg havde modenheden til det. Men det afholdt os ikke fra at hygge-snakke om det, og småplanlægge

Vi begyndte for alvor at planlægge, da der var næsten 1 år til, og vi satte datoen i januar og blev gift i oktober. Først da datoen var på plads, begyndte jeg at omtale C som min forlovede.

For mig er en forlovelse en betegnelse man bruger, når man ved, at man skal giftes. Så kan man godt være forlovet i 2-3 år, hvis det er det der skal til, men hvis man ikke ved, om man skal giftes, synes jeg ikke man kan kalde sig forlovede..

1-årsreglen har jeg aldrig givet meget for, men det er da en sød tradition :)

[Guest Samantha]

Der gik 3 måneder fra vi aftalte at vi skulle giftes til vi blev gift. Jeg betragtede ikke os som forlovede i den periode.

I min verden er man forlovet, når man får en forlovelsesring - og om man så sætter en dato med det samme eller aftaler, at det bliver engang ude i tiden spiller ikke den store rolle for.

Sjovt der er så stor opfattelse af det begreb.

Jeg deler vist din opfattelse. :)

[Guest Samantha]

C friede til mig, da vi havde været sammen i godt et år. Vi blev gift efter at have været sammen i over 4 år.

For mig handlede det om, at jeg ville være helt sikker på, at jeg vidste hvad jeg sagde ja til. Derudover var jeg ret ung, så jeg ville gerne vente til jeg havde modenheden til det. Men det afholdt os ikke fra at hygge-snakke om det, og småplanlægge

Vi begyndte for alvor at planlægge, da der var næsten 1 år til, og vi satte datoen i januar og blev gift i oktober. Først da datoen var på plads, begyndte jeg at omtale C som min forlovede.

For mig er en forlovelse en betegnelse man bruger, når man ved, at man skal giftes. Så kan man godt være forlovet i 2-3 år, hvis det er det der skal til, men hvis man ikke ved, om man skal giftes, synes jeg ikke man kan kalde sig forlovede..

1-årsreglen har jeg aldrig givet meget for, men det er da en sød tradition :)

Der er altså også et eller andet hyggeligt ved at kunne gå og små snakke om det i en længere periode. Så kan man også nå at få en masser ideer til hvad man gerne vil have :)

[MissingLink]

Vi blev forlovet godt 13 måneder efter vi mødte hinanden. Manden friede en aften på restaurant hvor vi var ude at spise. Med et fotoalbum og 10 grunde til, hvorfor han blev nødt til at fri til mig. Toppede med en fin rød plastikring :D Gift på rådhuset 1,5 måned efter i brudekjole og fine nye ringe. Spørg lige om damen i brudekjoleforretningen gjorde store øjne, da jeg sagde jeg skulle bruge kjolen om en måned. Men jeg prøvede en kjole, der bare passede uden tilretning, så jeg fik den med med det samme- perfekt :) Manden fik lov at vælge dato, så ham selv kunne huske det ;)

Jeg ved ikke om jeg har en holdning til forlovelser, andet end de teenage forlovelser nok ikke er så alvorlige i det ;) Synes det er fint din søster har ændret holdning, så hun kunne blive friet til og få "hele pakken" :)

[Guest Samantha]

Vi blev forlovet godt 13 måneder efter vi mødte hinanden. Manden friede en aften på restaurant hvor vi var ude at spise. Med et fotoalbum og 10 grunde til, hvorfor han blev nødt til at fri til mig. Toppede med en fin rød plastikring :D Gift på rådhuset 1,5 måned efter i brudekjole og fine nye ringe. Spørg lige om damen i brudekjoleforretningen gjorde store øjne, da jeg sagde jeg skulle bruge kjolen om en måned. Men jeg prøvede en kjole, der bare passede uden tilretning, så jeg fik den med med det samme- perfekt :) Manden fik lov at vælge dato, så ham selv kunne huske det ;)

Jeg ved ikke om jeg har en holdning til forlovelser, andet end de teenage forlovelser nok ikke er så alvorlige i det ;) Synes det er fint din søster har ændret holdning, så hun kunne blive friet til og få "hele pakken" :)

Ej hvor et sødt frieri. Det glemmer man ikke sådan lige, og er sjovt at kunne fortælle sine børn når de bliver gamle nok :)

Uha ja kunne godt forestille mig hvordan hun havde set ud, men det havde hun jo så slet ikke behøvet. Det kunne jo nemt lade sig gøre :)