Se til metoden - hvordan bruger man den i praksis?

[Nitzen1987]

Maja græder fortvivlet når jeg forlader soveværelset, når hun skal sove. Men med det samme jeg viser mig i døren stopper hun med at græde og fortsætter med sin rumlen rundt i sengen, hvorefter jeg går ud igen og scenariet gentager sig... Forsøger at bruge Helen's Se-til-metode med at gå frem og tilbage og hun anbefaler at man maks lader barnet være alene i 3 minutter... Gør man også det hvis barnet græder? Der kan let gå en halv time inden Maja overgiver sig ved at blive nusset lidt på ryggen.... :help

[tazdiginez]

Altså... Nu er jeg måske lidt gammeldags, men jeg mener altså at intet barn er død af at græde lidt. Og 3 minutter er INGEN tid jo.

Hvis hun kun skal ligge 3 minutter og være lidt ked af det, så længe hun ikke græder sig i søvn, så kan du jo gøre det sådan at du står der 3 minutter og går 3 minutter.

Så lære hun at mor altid er lige i nærheden.

Ved Maliva skulle man dog ikke gå ind på værelset eller snakke til hende, da det forstyrrede hende. Trøsten for hende var at man stod der og nogle gange var det nok, andre gange ikke.. Men hun fandt hurtigt ro og i dag kan hun puttes uden noget som helst og hun sover uden problemer og hele natten.

[Solvej99]

Metoden virkede for os. Vi afprøvede den så da han var omkring 6 mdr. mener jeg. Og vil nok tro at det bliver sværere og sværere jo mere bevidste de er blevet.

I modsætning til Taz, så synes jeg at 3 minutter er meget lang tid at lade hende græde :( Det kommer selvfølgelig også an på hvilken type gråd, der er tale om (klynk, brok eller desperat).

Jeg ville nok personligt vente maks 1 minut, gå ind og så gå ud igen. Lige pludselig virker det :)

Edit: Det tog en uge, så var han vænnet til at falde i søvn selv og har gjort det lige siden.

Held og lykke.

[Susanne]

Jeg ville aldrig gå fra mit grædende barn - heller ikke 'bare' 1minut. Hun må gerne brokke sig, men hun må ikke græde, som i 'du må ikke gå fra mig mor, jeg bliver ked af det og utryg'.

Anna har også haft perioder hvor vi skulle være der mens hun faldt i søvn, men det er gået over af sig selv og så har vi kunne gå igen. I de perioder hvor hun tydeligt har bedt om vi ikke går fra hende, er vi blevet. Vi har prøvet at gå og så sige uden for døren, at vi stadig er der og hun skal sove, men hvis det ikke hjælper og hun bliver ved med at græde, så går vi ind igen med det samme.

Vi har haft perioder hvor det har taget op til halvanden time at putte og andre perioder, hvor vi bare kunne lægge hende og gå.

[Nitzen1987]

Jeg sidder også ved hende normalt... men synes bare det er så irriterende (hvis jeg må sige det) når hun bare tumler rundt i sengen og bliver ved og ved :(

[tazdiginez]

Nu mente jeg jo også at hvis pigebarnet græd, som i "Jeg vil ha' dig NU mor", så ville jeg selvfølgeligt ikke lade barnet ligge og græde i 3 minutter, men er det klynk eller brok, kan jeg virkeligt ikke se det farlige i det.

Jeg går da ikke ind for at barnet skal ligge og græde alene i mørket :P

- der er jo forskel på gråd som LilleMi skriver...

Nu er Maliva en klynker og klynker eller brokker sig for det meste ved sengetid, høre jeg decideret gråd går jeg selvfølgeligt derind, men ellers ikke. For som jeg skrev tidligere, forstyrrer det hende og hun tror at hun skal op.

[Susanne]

Nu mente jeg jo også at hvis pigebarnet græd, som i "Jeg vil ha' dig NU mor", så ville jeg selvfølgeligt ikke lade barnet ligge og græde i 3 minutter, men er det klynk eller brok, kan jeg virkeligt ikke se det farlige i det.

Jeg går da ikke ind for at barnet skal ligge og græde alene i mørket :P

- der er jo forskel på gråd som LilleMi skriver...

Nu er Maliva en klynker og klynker eller brokker sig for det meste ved sengetid, høre jeg decideret gråd går jeg selvfølgeligt derind, men ellers ikke. For som jeg skrev tidligere, forstyrrer det hende og hun tror at hun skal op.

Jamen, vi er helt enige i at hun gerne må brokke sig og være utilfreds, men jeg tog bare udgangspunkt i at Anita skrev Maja græd fortvivlet og det er i min verden sådan en gråd man skal gå tilbage til :)

[Susanne]

Jeg sidder også ved hende normalt... men synes bare det er så irriterende (hvis jeg må sige det) når hun bare tumler rundt i sengen og bliver ved og ved :(

Det må man godt sige - jeg synes også det er mega træls og frustrerende!

Det bliver bedre, det lover jeg :kiss

[Guest]

Jeg ville aldrig gå fra mit grædende barn - heller ikke 'bare' 1minut. Hun må gerne brokke sig, men hun må ikke græde, som i 'du må ikke gå fra mig mor, jeg bliver ked af det og utryg'.

Anna har også haft perioder hvor vi skulle være der mens hun faldt i søvn, men det er gået over af sig selv og så har vi kunne gå igen. I de perioder hvor hun tydeligt har bedt om vi ikke går fra hende, er vi blevet. Vi har prøvet at gå og så sige uden for døren, at vi stadig er der og hun skal sove, men hvis det ikke hjælper og hun bliver ved med at græde, så går vi ind igen med det samme.

Vi har haft perioder hvor det har taget op til halvanden time at putte og andre perioder, hvor vi bare kunne lægge hende og gå.

:ditto

[Kamillawn]

Sophia har siden hun var fire måneder altid selv kunne falde i søvn (efter vi lærte hende det, faktisk med den metode du skriver - vidste ikke det var Helens :D ) Hun sov stadig i soveværelset på det tidspunkt, så jeg lå bare i min egen seng lige ved siden af. Puttede hende, ventede et minut, hvis hun var ked, puttede jeg igen. Og fortsatte sådan. Hun kunne ikke se mig pga sengerand og sengehimlen :)

Hun havde heller ikke problemer med at falde i søvn selv, da vi rykkede hende på eget værelse. Men de sidste par uger er hun pludselig blevet meget hårdt ramt af seperationsangsten, og jeg kan ikke gå uden hun bliver helt hysterisk ked af det. Jeg tror på det "bare" er en fase, så jeg bliver hos hende.

Du er ikke alene :kram

[Unknown]

Jeg sidder også ved hende normalt... men synes bare det er så irriterende (hvis jeg må sige det) når hun bare tumler rundt i sengen og bliver ved og ved :(

Vi kan ikke forlade værelset, for så bliver zoey så hysterisk/ked at hun begynder at hyperventilere og vi faktisk bliver nød til at give hende astmamedicin for hun kan få vejret :( Jeg bliver også frustreret når hun leger, men læste i en bog man skal vise barnet man gerne vil være der når hun har brug for hjælp til at sove, men man ikke vil sidde og kigge på hun leger. så når hun går i legemode rejser jeg mig og begynder at rydde op på værelset - finde tøj frem osv. kan godt finde på at gå ud fra værelset for at smide noget i skraldespanden og komme tilbage med det samme. jævnligt går jeg hen og prøver at putte igen. og lige pludselig er hun klar til at blive puttet. så sidder jeg ved siden af de 5-10 min det tager at falde i søvn. måske det kunne være en mulighed at prøve den metode ?

[Susanne]

Meget apropos, var der en af mine bekendte på Facebook, der linkede til denne artikel i går aftes

Små børn tager skade af at græde sig i søvn

Det er godt nok en ældre artikel (februar 2012), men det er uden tvivl udtalelser fra to af Danmarks førende specialister når det kommer til små børn!