MP <3

baby blues

11 indlæg i dette emne

Hej alle.

Jeg var så heldig at blive mor i søndags til en skøn skøn prinsesse.

Lige siden har jeg været meget følsom og har let til tårer. Jeg går også let i panik når der er mange mennesker, og jeg kan ikke helt overskue besøg.

Det gør Det jo heller ikke bedre at søvn ikke er noget der er meget af ;-)

Er dette helt normalt og er der andre der har haft det lige sådan?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det lyder fuldkommen normalt, og jeg lover dig at det bliver bedre :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Da jeg kom hjem fra sygehuset med vores første, græd jeg hver gang vi havde haft barselsbesøg..... Jeg ved stadig ikke helt hvorfor, men jeg blev bare dybt ulykkelig!

Og generelt græd jeg rigtig meget i starten, og følte mig fuldstændig alene i verden, selv om jeg var tættere på et menneske end jeg nogensinde før havde prøvet.....

Men det går over, og det er hormonerne der driller..... Der er IKKE noget galt med dig! :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sådan havde jeg det også! Var helt overvældet af følelser og hormoner og ja.. Jeg tudede en heeel del, orkede slet ikke besøg og bare tanken om at skulle uden for lejligheden kunne få panikken til at stige til uanede højder. Men det bliver altså bedre, man skal bare liiiige give sig selv tiden :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hov, glemte lige; Begræns evt alle besøgene, baby løber ingen steder så folk skal nok nå at se hende :) Jeg ville ønske, at jeg havde været bedre til at sige fra, for følte mig ærlig talt kørt lidt over.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg var også utroligt følsom (og er stadig ret følsom, dog ikke i samme grad som lige efter fødslen, men mere end førhen) og græd meget let - nogen gange uden nogen åbenlys grund. Jeg synes du lyder fuldstændig normal, men selvfølgelig skal du få det bedre indenfor en overskuelig fremtid - ellers kan det være at du skal have en snak med din SP om en mulig fødselsdepression (som også er helt normalt, men som der skal gøres noget ved).

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sådan havde jeg det også og især 4,5,6 og 7 dagen var slem. Folk skulle bare sige Hej og så tudbrøle jeg. Så det er helt normalt.

Og vil sige der gik længe før jeg kunne kigge på min datter og hvis hun så sendte mig det dejligste smil så kunne jeg få tårer i øjenene.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er helt normalt :) her begyndte det allerede dagen efter fødslen og jeg følte mig flov. Men en sygeplejerske sagde at jeg sku ikke holde det tilbage og at det ville blive bedre efterhånden.

Kroppen er jo fuld af hormoner, adrenalin osv efter sådan en oplevelse.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sådan havde jeg det også og især 4,5,6 og 7 dagen var slem. Folk skulle bare sige Hej og så tudbrøle jeg. Så det er helt normalt.

Og vil sige der gik længe før jeg kunne kigge på min datter og hvis hun så sendte mig det dejligste smil så kunne jeg få tårer i øjenene.

Haha ja der gik mega lang tid (ca. 6 måneder tror jeg) førend jeg holdt op med at tude hver gang jeg kiggede på min datter når hun fx lå og sov, smilte eller grinte/pludrede. Men de tårer er jo så af den gode slags, for de kom sig af ren lykke og stolthed over det man havde skabt :biglove

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg havde det meget slemt den første uge, følte mig ked af det på en uhyggelig alt overskyggende måde, den anden uge gik bedre og så gik det stille i sig selv. Det er SÅ normalt søde ven. Mit bedste råd er at bruge mandens brede skuldre og få kram og trøst. Hold det IKKE tilbage. Det er en KÆMPE omvæltning og dit hjerte skal lige vokse sig stort nok til at rumme alt. Verden er bare ikke den samme lige nu men den skal nok finde på plads igen.

Måske er du blevet lidt væk i alt det her mor noget, men det er kun for en stund, du skal bare give det hele tid og melde dig lidt ud af samfundet for en stund. Begræns barsels besøg - det er ikke for babys eller din skyld og så må man godt være egoistisk og sige at man tager hele dage uden besøg af nogen art, for i skal lige finde hinanden som familie.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tusind tak for alle jeres besvarelser!

Det er så dejligt at vide at jeg ikke er den eneste der har/havde det sådan.

Vi prøvede at gå en tur med barnevognen igår og jeg blev så skræmt af alle de mennesker, og troede helt seriøst at der ville ske mit barn noget. Og jeg græd og græd.

Jeg har en fantastisk mand med nogle fantastiske skuldre. Så det skal nok gå og nok blive bedre.

Men Puha før en omvæltning alt det her med at blive mor er! Men en skøn omvæltning :-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Please sign in to comment

You will be able to leave a comment after signing in



LOG IND HER