Hørelsen og ballade....

[tinapingvin]

Hejsa herinde,

Det er ved at være lang tid siden jeg har været aktiv sådan rigtig herinde, men jeg har brug for råd.

Jeg har 2 stks børn uden hørelse - dermed ikke sagt de er døve, men de har godt nok en selektiv hørelse for tiden. Det DRÆNER mig.

Jeg skal sige til dem 1000 gange "lad nu være med det", "det der må du ikke" "nej, kom ned derfra" "ikke så vildt" med mere. MEN de hører bare ikke efter. Jeg ved ikke om dette er en fase eller hvad det er (eller måske en efter reaktion på flytning langt væk fra deres far) men jeg har virkelig behov for at vide hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe dem i dette og "redde" mig selv også.

Det har været en stor omvæltning for dem at flytte, men inden for de sidste 3 uger er de blevet nogle være banditter. De råber af mig, siger dumme mor, slår efter mig, stamper i jorden og er generelt bare meget hidsige. Mila sagde igår hun hellere ville være hos far da han aldrig sagde nej til noget :( Synes ikke der er mange dage hvor vi ikke har konflikter.

Jeg vil så gerne hjælpe dem, gøre deres og min hverdag nemmere. Jeg vil gerne lytte og forklare, men føler ikke jeg kan få lov. Jeg vil gerne være overskuds mor igen, og ikke føle "åhhhh skal de ikke snart i seng" :( for det er sådan jeg har det.

Vi tager ud og laver ting i weekenden, hygger før og efter aftensmad, men jeg føler bare ikke det er nok da de bliver ved med at lave ballade. Og det skal siges at jeg også sætter grænser for dem så det ved hvad de har at forholde sig til - men de går over grænsen hver dag. Og jeg ved ikke om det er fordi min x ikke sætter de grænser som aftalt, men lader dem gøre hvad de vil og derfor denne reaktion?

Åhhh langt og rodet - men jeg vil bare gerne have lidt hjælp til at håndtere dem. Gode råd modtages med kyshånd!

[Forunderligt]

Åh det er krævende ind i mellem. Mit bedste råd er, pas på ikke at stå og råbe, gå hen og kom i børnehøjde, få øjenkontakt og tal direkte til dem hver gang. Det skal ikke være med forklaringer, men måske med spørgsmål til dem, så du møder dem hvor de er.

[tinapingvin]

Åh det er krævende ind i mellem. Mit bedste råd er, pas på ikke at stå og råbe, gå hen og kom i børnehøjde, få øjenkontakt og tal direkte til dem hver gang. Det skal ikke være med forklaringer, men måske med spørgsmål til dem, så du møder dem hvor de er.

Jeg ved det godt med hensyn til at sætte sig i børnehøjde, og det forsøger jeg også hele tiden, men det er bare ikke altid jeg når det, og hvis den lille er sur så får jeg bare et slag i stedet når jeg prøver at tale med ham. Måske fordi han ikke kan udtrykke sig selv, men åhhh vil så gerne hjælpe.

Jeg skal prøve at se om jeg kan gøre det endnu mere, men svært er det.

[Guest]

Sebastian har også selektiv hørelse, han er på alder med Mila (vi var i mødregruppe sammen på det gamle bk :) ) Her er det grænsesætning der hjælper. Han kan have nogle dage hvor vi konstant sætter grænser, men når han har afprøvet dem nogle dage, vi giver os ikke en meter, så ved han det er sådan og så kan der gå et godt stykke tid igen før vi skal igennem det samme igen. Det er hårdt de dage vi skal være meget hårde i hvad han får lov til, men det er godt givet ud.

Når han har sit grænsesætningsflip, så bliver grænserne sat, men vi forsøger også at nå ind til ham om hvad der nager ham, det kan godt tage lidt tid at komme dertil, men han finder som regel ud af hvad det er og så taler vi om det.

Jeg tror altså det er meget normalt for alderen, men ikke desto mindre dræner det energi. Mon ikke Anton ser hvad storesøster gør og lærer lidt af det, udover han selvfølgelig også har en alder hvor han sætter grænser.

Jeg tror så godt du kan være ekstra udfordret hvis din eks ikke sætter grænser, for så skal du vel nærmest starte forfra når de har været hos ham ? og selvfølgelig er det sjovere at være barn hvor man må alt, men det er jo ingen hjælp for børnene. Er der nogen mulighed for at tale med din eks om nogle rammer og hvad i vil accepterer?

[tinapingvin]

Sebastian har også selektiv hørelse, han er på alder med Mila (vi var i mødregruppe sammen på det gamle bk :) ) Her er det grænsesætning der hjælper. Han kan have nogle dage hvor vi konstant sætter grænser, men når han har afprøvet dem nogle dage, vi giver os ikke en meter, så ved han det er sådan og så kan der gå et godt stykke tid igen før vi skal igennem det samme igen. Det er hårdt de dage vi skal være meget hårde i hvad han får lov til, men det er godt givet ud.

Når han har sit grænsesætningsflip, så bliver grænserne sat, men vi forsøger også at nå ind til ham om hvad der nager ham, det kan godt tage lidt tid at komme dertil, men han finder som regel ud af hvad det er og så taler vi om det.

Jeg tror altså det er meget normalt for alderen, men ikke desto mindre dræner det energi. Mon ikke Anton ser hvad storesøster gør og lærer lidt af det, udover han selvfølgelig også har en alder hvor han sætter grænser.

Jeg tror så godt du kan være ekstra udfordret hvis din eks ikke sætter grænser, for så skal du vel nærmest starte forfra når de har været hos ham ? og selvfølgelig er det sjovere at være barn hvor man må alt, men det er jo ingen hjælp for børnene. Er der nogen mulighed for at tale med din eks om nogle rammer og hvad i vil accepterer?

Guuud er i flyttet til Tyskland - og dejligt at se dig :)

Men du har fuldstændig ret i det er vigtigt at holde fast i grænserne, men det er SÅ svært når man har 2 banditter, for du har ret i at lillebror aber efter Mila og så starter det hele forfra.

Det er vigtigt for mig at forstå hvad der foregår i Mila's hovede, synes det er synd for hende hun skal have det sådan, men hun er en sensitiv pige og der kan sagtens være mange ting der nager hende. Det er vigtig for mig at få sat disse grænser, og Mila har sine flip - virkelig hysteriske flip - og så bliver hun sendt på værelset. Når hun er faldet til ro tager jeg snakken med hende og prøver at finde ud af hvad der nager hende, men det kommer ikke altid ud :( Og Anton, ja begge to, er bare normale i deres vækst. De følger det der står skrevet på diverse hjemme sider, og ud fra dette kan jeg konkludere de er begge i en selvstændigheds fase hvor der skal sættes grænser, men også hvor der skal gives masser af kærelighed og omsorg - puuuuh det er bare hårdt :(

Jeg har sat de rammer som jeg gerne vil have overfor min x, men selvom han siger han følger dem, så kan vi, som du også skriver, starte forfra hver 14 dag! Børn har brug for grænser - men ærligt - så tror jeg at når først børnene har brokket sig længe nok - så får de deres vilje. Selvom han kun ser dem hver 14 dag, så hanr han ikke overskud til deres pylderi!

Jeg tror det er vigtigt at pointere overfor ham at det er vigtig for vores børn at vi gør det på samme måde. Det gør sq ondt på mig når de siger de hellere vil være hos far for der må de det hele.

[Guest]

Guuud er i flyttet til Tyskland - og dejligt at se dig :)

Men du har fuldstændig ret i det er vigtigt at holde fast i grænserne, men det er SÅ svært når man har 2 banditter, for du har ret i at lillebror aber efter Mila og så starter det hele forfra.

Det er vigtigt for mig at forstå hvad der foregår i Mila's hovede, synes det er synd for hende hun skal have det sådan, men hun er en sensitiv pige og der kan sagtens være mange ting der nager hende. Det er vigtig for mig at få sat disse grænser, og Mila har sine flip - virkelig hysteriske flip - og så bliver hun sendt på værelset. Når hun er faldet til ro tager jeg snakken med hende og prøver at finde ud af hvad der nager hende, men det kommer ikke altid ud :( Og Anton, ja begge to, er bare normale i deres vækst. De følger det der står skrevet på diverse hjemme sider, og ud fra dette kan jeg konkludere de er begge i en selvstændigheds fase hvor der skal sættes grænser, men også hvor der skal gives masser af kærelighed og omsorg - puuuuh det er bare hårdt :(

Jeg har sat de rammer som jeg gerne vil have overfor min x, men selvom han siger han følger dem, så kan vi, som du også skriver, starte forfra hver 14 dag! Børn har brug for grænser - men ærligt - så tror jeg at når først børnene har brokket sig længe nok - så får de deres vilje. Selvom han kun ser dem hver 14 dag, så hanr han ikke overskud til deres pylderi!

Jeg tror det er vigtigt at pointere overfor ham at det er vigtig for vores børn at vi gør det på samme måde. Det gør sq ondt på mig når de siger de hellere vil være hos far for der må de det hele.

Jaja, her har vi boet et år og Sebastian er blevet storebror ;) så lidt er der sket.

Jeg forstår godt det er hårdt når Mila siger hun hellere vil bo hos far, men det er jo også en måde hun kan forsøge at hyle dig lidt ud af den og så kan det jo være du giver dig, for det er jo ikke rart at være den man ikke vil bo hos. Mila er jo ikke dum, så den har hun nok gennemskuet ;)

Jeg forstår nu også godt din eks, at han ikke vil bruge den tid han har med dem på at slås med dem, men det gavner dem bare ikke i den lange ende. Forstår godt det er hårdt :kram2

[Bolsin]

Nu ved jeg ikke om det kan bruges til noget, men kan komme med min erfaring (eller måske nærmere min mors ;) ) fra da jeg var ca. 6 år.

Jeg havde et enormt temperament, og kunne på ingen måde finde ud af at håndtere det. Dagligt havde vi store konflikter derhjemme, som endte ud med at jeg blev rigtig gal, og selvfølgelig også ked af det, for efterfølgende at gå på mit værelse og køle ned en times tid. Efterfølgende kom jeg så ud og var meget ked af det der var sket.

Det var ikke kun et problem derhjemme, men også i skolen, og skolepsykologen blev taget med på råd. Hun gav min mor besked på at gøre følgende:

Når jeg begyndte at hidse mig op, skulle hun sige stop, og fortælle mig, at vi var på vej til at blive uvenner, og jeg selv havde valget til at stoppe det - det var helt mit valg. MEN jeg skulle huske hvor ked af det jeg altid blev bag efter, og at det ville blive konsekvensen, hvis ikke jeg faldt til ro igen. Derefter talte hun langsomt ned fra 3, og når hun når hun nåede 1, skulle jeg træffe mit valg. Jeg valgte stort set altid at hidse mig ned igen, og så kunne vi tage snakken i stedet for at blive uvenner :)

Som sagt ved jeg ikke om det kan bruges, men håber det hjælper lidt :)