Oprettet April 16, 2013 Hej piger, undskyld hvis emnet har været oppe men jeg er altså forvirret og nysgerrig på, hvad forskellen på privat og kommunal DP er og hvad fordele/ulemper de har ifht VS? Hvorfor har I valgt som I har? :balloons Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 20, 2013 Vi har valgt privat DP. Vi har valgt DP, fordi et hvert barn de første par år, ikke har behov for så mange relationer at forholde sig til, som der er i en VS. Derudover kan jeg godt lide idéen om, at der er én person, der ved, hvad min datter har foretaget sig hele dagen - i stedet for at jeg skal høre det fra tre forskellige pædagoger. De første 2-3 år har mit barn brug for omsorg og tryghed og derved en tryg base at udvikle sig på, hvilket jeg føler, bliver opfyldt hos en DP. Jo mere jeg har tænkt over det, jo værre mavefornemmelse har jeg omkring VS og mavefornemmelsen i sig selv, ville være nok for mig til at træffe en beslutning - så længe man beslutter det, som forældrene er allermest trygge ved, så bliver barnet helt sikkert også trygt! Vi har valgt en privat DP, da der for det første er mangel på DP'ere i Århus kommune, så vi ville gerne være sikre på en plads og snart have svar og derudover kan vi selv vælge DP i stedet for at få tildelt en af kommunen. En privat driver nærmest sin egen forretning, og min teori er derfor, at hun på et eller andet punkt, går lidt mere op i det - det skal ikke misforstås, der er HELT sikkert mange super gode kommunal DP'ere! Men jeg tænker i forhold til sygdom f.eks., så er der statistisk set nok ikke så mange mandags og fredags sygedag hos en privat (det er min teori, ikke facts jeg har!!) - derfor ser jeg det heller ikke som noget problem, at der ikke er gæste DP ved sygdom. Ved DP sygdom kan min mand arbejde hjemmefra og vi har tre hold bedsteforældre indenfor en radius af 6 km., så det vil ikke blive et problem uanset hvad.. Sat lidt på en spids, så tror jeg, at der er mere kvalitet hos en privat, da hun selv skal "skaffe" børnene og ikke får dem tildelt af kommunen og derfor er ekstra nødsaget til at have et godt ry overfor forældrene - igen, ikke facts, men min teori :) Derudover skulle vi også være sikre på, at vi ikke fik DP langt væk fra hjemmet, da det primært er mig der skal hente og ikke har en bil :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 23, 2013 Vi undersøgte alle muligheder, da vi startede ud med at lede efter plads til A. Vi udelukkede institutioner, da vi ønskede et lidt mere stille miljø med færre voksne og børn :) Da stod jeg tilbage med kdp (kommunal dagplejer) eller pdp (privat dagplejer) - min mor er kdp, så der igennem kender jeg en masse til de retningslinier de arbejder indenfor. Da jeg også vidste at jeg ikke kunne besøge/finde ud af noget om de kdp i RØnde kommune, blev jeg automatisk draget af de pdp. Jeg fandt en hjemmeside, hvor de alle de pdp havde en hjemmeside. Især to fangede min interesse. Dem skrev jeg til selvom der var venteliste til ultimo 2014! Jeg blev samtidig skrevet op til kdp efter beliggenhed. Vi blev tilbudt en kommunal plads for et par uger siden. Samtidig skrev en pdp til mig, at hun havde fået en plads ledig pr. 1 juli. Jeg besøgte først den kdp, men følte ikke rigtig hun brændte for sit job. Hun havde lige været ude og rejse og fortalte at hun skulle igen i efteråret 14 osv. Jeg fik lidt en fornemmelse af, at hun havde været dp for længe :unsure Fornemmelsen var en helt anden da jeg besøgte den pdp. Hun levede så at sige for sit arbejde og havde været kommunal, men havde egne idéer og tanker omkring det at være dagplejer. Jeg havde jo læst en masse på hendes hjemmeside, men generelt var hendes og min synspunkter på børn meget ens, og det er jo altafgørende for et godt samarbejde. :) Hun har en "passer", som er ved at uddanne sig til pædagog, som tager børnene såfremt hun bliver syg (hun har haft 1 sygedag på 5 år), ellers hvis der opstår en situation, hvor hun SKAL ud af huset (hendes hund blev fx engang syg). Vi er heldigvis så priviligerede, at E kan arbejde hjemme i sådanne tilfælde - og skulle han være ude at rejse, må Anna komme i gæstepleje hos min mor eller blive passet af oldemor eller farmor. Og det er jo et faktum at private har færre sygedage end kommunal ansatte, som Kamilla også nævner. Der er en anden tilgang til arbejdet. Man "brænder" for dét fordi det kører efter egne interesser og spilleregler, og der er som sådan ikke råd til at være syg. Jeg kan jo genkende det fra min mand og fra mig selv. De pdp har større muligheder for at komme ud med børnene. De fastlægger selv deres arbejdstider og deres ferier, hvilket ofte er en fordel for forældrene. Men jeg vil sige det sådan, at her kom det primært an på dagplejerens personlighed og om hvorvidt vedkommende "klikker" med E og jeg og ikke mindst Anna. Det er svært at sige endnu, om vi har taget et godt valg, men det er min fornemmelse baseret ud fra hvad jeg så dén dag. :) VI har valgt at køre 6 km hver dag for at få den dp istedet for "i baghaven" hos den kdp. Det eneste der betyder noget for mig, er at vi er trygge ved hende der skal passe vores øjesten. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 23, 2013 Gaaah... havde lige lavet et laaangt indlæg og så trykkede Lina på mit tastatur og væk var det! Skriver et nyt senere eller imorgen... Lina går i vuggestue i en integreret institution, så det er noget helt andet end de andre der har kommenteret indtil videre :-) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 24, 2013 Vi undersøgte alle muligheder, da vi startede ud med at lede efter plads til A. Vi udelukkede institutioner, da vi ønskede et lidt mere stille miljø med færre voksne og børn :) Da stod jeg tilbage med kdp (kommunal dagplejer) eller pdp (privat dagplejer) - min mor er kdp, så der igennem kender jeg en masse til de retningslinier de arbejder indenfor. Da jeg også vidste at jeg ikke kunne besøge/finde ud af noget om de kdp i RØnde kommune, blev jeg automatisk draget af de pdp. Jeg fandt en hjemmeside, hvor de alle de pdp havde en hjemmeside. Især to fangede min interesse. Dem skrev jeg til selvom der var venteliste til ultimo 2014! Jeg blev samtidig skrevet op til kdp efter beliggenhed. Vi blev tilbudt en kommunal plads for et par uger siden. Samtidig skrev en pdp til mig, at hun havde fået en plads ledig pr. 1 juli. Jeg besøgte først den kdp, men følte ikke rigtig hun brændte for sit job. Hun havde lige været ude og rejse og fortalte at hun skulle igen i efteråret 14 osv. Jeg fik lidt en fornemmelse af, at hun havde været dp for længe :unsure Fornemmelsen var en helt anden da jeg besøgte den pdp. Hun levede så at sige for sit arbejde og havde været kommunal, men havde egne idéer og tanker omkring det at være dagplejer. Jeg havde jo læst en masse på hendes hjemmeside, men generelt var hendes og min synspunkter på børn meget ens, og det er jo altafgørende for et godt samarbejde. :) Hun har en "passer", som er ved at uddanne sig til pædagog, som tager børnene såfremt hun bliver syg (hun har haft 1 sygedag på 5 år), ellers hvis der opstår en situation, hvor hun SKAL ud af huset (hendes hund blev fx engang syg). Vi er heldigvis så priviligerede, at E kan arbejde hjemme i sådanne tilfælde - og skulle han være ude at rejse, må Anna komme i gæstepleje hos min mor eller blive passet af oldemor eller farmor. Og det er jo et faktum at private har færre sygedage end kommunal ansatte, som Kamilla også nævner. Der er en anden tilgang til arbejdet. Man "brænder" for dét fordi det kører efter egne interesser og spilleregler, og der er som sådan ikke råd til at være syg. Jeg kan jo genkende det fra min mand og fra mig selv. De pdp har større muligheder for at komme ud med børnene. De fastlægger selv deres arbejdstider og deres ferier, hvilket ofte er en fordel for forældrene. Men jeg vil sige det sådan, at her kom det primært an på dagplejerens personlighed og om hvorvidt vedkommende "klikker" med E og jeg og ikke mindst Anna. Det er svært at sige endnu, om vi har taget et godt valg, men det er min fornemmelse baseret ud fra hvad jeg så dén dag. :) VI har valgt at køre 6 km hver dag for at få den dp istedet for "i baghaven" hos den kdp. Det eneste der betyder noget for mig, er at vi er trygge ved hende der skal passe vores øjesten. Vi undersøgte alle muligheder, da vi startede ud med at lede efter plads til A. Vi udelukkede institutioner, da vi ønskede et lidt mere stille miljø med færre voksne og børn :) Da stod jeg tilbage med kdp (kommunal dagplejer) eller pdp (privat dagplejer) - min mor er kdp, så der igennem kender jeg en masse til de retningslinier de arbejder indenfor. Da jeg også vidste at jeg ikke kunne besøge/finde ud af noget om de kdp i RØnde kommune, blev jeg automatisk draget af de pdp. Jeg fandt en hjemmeside, hvor de alle de pdp havde en hjemmeside. Især to fangede min interesse. Dem skrev jeg til selvom der var venteliste til ultimo 2014! Jeg blev samtidig skrevet op til kdp efter beliggenhed. Vi blev tilbudt en kommunal plads for et par uger siden. Samtidig skrev en pdp til mig, at hun havde fået en plads ledig pr. 1 juli. Jeg besøgte først den kdp, men følte ikke rigtig hun brændte for sit job. Hun havde lige været ude og rejse og fortalte at hun skulle igen i efteråret 14 osv. Jeg fik lidt en fornemmelse af, at hun havde været dp for længe :unsure Fornemmelsen var en helt anden da jeg besøgte den pdp. Hun levede så at sige for sit arbejde og havde været kommunal, men havde egne idéer og tanker omkring det at være dagplejer. Jeg havde jo læst en masse på hendes hjemmeside, men generelt var hendes og min synspunkter på børn meget ens, og det er jo altafgørende for et godt samarbejde. :) Hun har en "passer", som er ved at uddanne sig til pædagog, som tager børnene såfremt hun bliver syg (hun har haft 1 sygedag på 5 år), ellers hvis der opstår en situation, hvor hun SKAL ud af huset (hendes hund blev fx engang syg). Vi er heldigvis så priviligerede, at E kan arbejde hjemme i sådanne tilfælde - og skulle han være ude at rejse, må Anna komme i gæstepleje hos min mor eller blive passet af oldemor eller farmor. Og det er jo et faktum at private har færre sygedage end kommunal ansatte, som Kamilla også nævner. Der er en anden tilgang til arbejdet. Man "brænder" for dét fordi det kører efter egne interesser og spilleregler, og der er som sådan ikke råd til at være syg. Jeg kan jo genkende det fra min mand og fra mig selv. De pdp har større muligheder for at komme ud med børnene. De fastlægger selv deres arbejdstider og deres ferier, hvilket ofte er en fordel for forældrene. Men jeg vil sige det sådan, at her kom det primært an på dagplejerens personlighed og om hvorvidt vedkommende "klikker" med E og jeg og ikke mindst Anna. Det er svært at sige endnu, om vi har taget et godt valg, men det er min fornemmelse baseret ud fra hvad jeg så dén dag. :) VI har valgt at køre 6 km hver dag for at få den dp istedet for "i baghaven" hos den kdp. Det eneste der betyder noget for mig, er at vi er trygge ved hende der skal passe vores øjesten. Hvad hed den hjemmeside ? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 24, 2013 Sådan, Nuller sover stadig, så jeg har ikke ekstra hænder på tasterne ^_^ Vi har valgt en integreret institution fordi jeg/vi godt kan lide trygheden i at der er flere voksne, så der altid er mindst en der kan aktivere børnene; Lina er nemlig en værre en :loveshower Vi synes også det er rart at det er personale som er uddannede pædagoger, selvom det nu ikke er det vigtigste for os; man behøver jo ikke en uddannelse for at være god til børn ;) I vores institution har de et samarbejde med biblioteket, så der bliver fra tidligt af sat fokus på bøger, plus de laver dialogisk læsning med fokusord, så børnene også får snakket om det de hører og vist skulle få et større ordforråd tidligt (Lina er så ikke stor nok til at komme med endnu, da hun hverken snakker eller går) Det gode ved en integreret institution er også trygheden i at det er samme sted hver dag; også når de rykker over i børnehavedelen, og da alle børnene samles hver fredag til fællessamling med sanglege og generel hygge kender de hinanden og bliver trygge i større forsamlinger. Det er vigtigt for os, da hverken min mand eller jeg er specielt gode socialt - han lukker af og jeg sætter en glad smilende facade op og er ikke helt mig selv. Det problem vil vi ikke have at Lina får; så derfor ønskede vi at hun skulle være et sted med flere børn end der er hos en dp. Til hverdag er hun på en stue med max 12 børn; når de har åbne døre i vuggestuedelen er der max 36 børn, og jeg tror at de egentlig kun leger på gangen når der max er ca. 20 børn (om eftermiddagen), og så fordeler pædagogerne sig efter børnene, og en går igang med at ordne stuerne så de er klar til næste dag. Jeg er vist bare glad for Kildespring :blush så det er stedet der overbeviste mig... da vi var nede og se stedet så vi en mandlig pædagog der krammede og trøstede et af børnene :wub det var bare fantastisk at stedet ikke er mærket af alle de der pædofili-regler med at mænd ikke må have børn på skødet, ikke må skifte osv. Nåja... vigtigst af alt: De skifter gerne Linas stofbleer!!!!!! :glad :glad :glad Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 24, 2013 Spændende at høre hvilke tanker der ligger bag. Og så fik jeg lige opklaret lidt om privat/kommunal dp. Jeg tror selv jeg ville vælge anderledes, jeg syns at afstanden er ret afgørende for at man kan få en hverdag til at fungere godt. Jeg hælder kraftigt mod at vælge VS/integreret, fordi jeg syns at rammerne også er vigtige og at det ikke gør så meget at der er flere voksne i kontakt med mit barn, det kommer mere an på deres indstilling og professionalitet. Jeg føler mig nok bare mere tryg ved en institution, og hvis jeg kan vælge vil jeg helst ha en integreret, fordi det gør børnehave starten rigtig meget lettere når den tid kommer. Lidt om mine erfaringer: Alexander blev passet hos min nabo som var på barsel og i min mødregruppe et par timer om ugen fra han var 8 mdr. Men ellers var han hjemme indtil han kom i børnehave som 2 årig (vi var heldige at der fandtes en 2-6 år institution i området) Melissa kom derimod i dagpleje da hun var 7 mdr og det syns jeg var hårdt, både at hun var så lille og jeg ikke følte mig klar, men også at den søde dp mor var meget ældre end mig og havde et meget anderledes syn på en masse ting. Hun var god til børn og gjorde det godt, men jeg blev alligevel aldrig glad for stedet og var glad da Melissa også kunne komme i børnehave som 2 årig. Mathilde kom i en integreret institution da hun var 10 mdr og havde en god start, den lå faktisk på den anden side af vejen så det var også let for mig. Det var en idrætsinstitution og de havde flere gange projekter med pædagog studerende som kom og lavede ting med de små mm. Da jeg flyttede da hun var 1½ blev afstanden for stor - 20 min på cykel i al slags vejr, det mente jeg først sagtens kunne fungere, men det kom aldrig til at fungere for mig. Så hun kom i en ny vuggestue i gå afstand og den var vi glade for, den lå ved siden af en børnehave som hun flere gange besøgte inden hun startede der, så det gik rimelig let. Jeg tror jeg syns det er meget lettere at sige det i en institution hvis der er noget som man ikke er helt tilfreds med, end hos en dp mor, fordi det let kommer til at virke personligt. Men det kommer måske an på hvad det er for en person man har som dp, og jeg kan godt forstå jer som vælger privat for selv bedre at kunne vælge. Jeg er i øvrigt helt enig i at man ikke behøver en uddannelse for at være god til børn. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 24, 2013 Jeg tror, du har helt ret i, at man skal være god til at kommunikere på en måde hvor DP ikke føler sig "ramt" og samtidig kan det ikke nytte noget at gå og gemme på sagerne. Det gælder jo barnets trivsel. Jeg håber, jeg kan bibeholde en kombination af distance og samtidig et godt kendskab til min DP, sådan at det aldrig er blevet for personligt til at sige hvad man føler. Jeg er også enig i, at det er meget praktisk og kan være nemmere for barnet at gå i en integreret institution, når det skal i børnehave :) Men der findes også mange succeshistorier fra dagpleje til børnehave :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites