Pludselig bange for fremmede folk og nye steder...

[Hilde]

Kristine er nu knap 20 måneder gammel.

Hun er lige pludselig begyndt at blive meget utryg ved fremmede folk (også bekendte, som vi ikke ser så tit). Når de besøger os og kigger på hende, siger hun "nej" og begynder at græde.

Endnu værre er det, når vi kommer nye steder. Hun går fuldstændig i panik og kan græde en halv timer, hvor man virkelig kan mærke, hvor utryg hun er. Hun står ved døren og vil bar ud igen. Sidst hun gjorde det var i weekenden, da vi skulle til hendes kusines og fætters fødselsdag. Der var kun familie, som hun kender og egentlig er rimelig tryg ved, men hun var fuldstændig hysterisk :boo Det var en ny lejlighed.

Der gik rigtig lang tid, før hun begyndte at blive lidt nysgerrig, og hun skulle overtales til at komme ind til os med chokolade :blush

Vi kunne heller ikke få hende klippet ved frisøren i torsdags, for der var hun også mega utryg; især når frisøren kiggede på hende. Vi havde ingen chance for at berolige hende.

Når vi går væk fra de steder, er der ingenting mere...

Er der andre, der har prøvet det med deres børn? Hvad kan vi gøre? Vi kan ikke trøste hende :boo ligemeget hvor meget vi prøver!

Kristine plejer aldrig at være sådan...

[Guest]

Jeg har ikke oplevet det men du får lige et stort :kram :kram2

[Dorita]

Jeg kan desværre ikke komme med nogen gode råd, men kan forestille mig det er en fase nogen skal igennem? Nu kan jeg ikke huske om Kirstine går i vuggestue, men hvis hun gør, kan du evt prøve at spørge pædagogerne....

Håber det hurtigt går over :kram2

[Hilde]

Jeg har ikke oplevet det men du får lige et stort :kram :kram2

Tak for kram Lone :kiss

Det er virkelig hårdt, når hun har det på den måde. Det værste er, at hendes far begynder at skælde ud på hende efter noget tid :( Hun gør det jo ikke for at drille os, men fordi hun er utryg... Han mener, at hun er hysterisk :(

[Hilde]

Jeg kan desværre ikke komme med nogen gode råd, men kan forestille mig det er en fase nogen skal igennem? Nu kan jeg ikke huske om Kirstine går i vuggestue, men hvis hun gør, kan du evt prøve at spørge pædagogerne....

Håber det hurtigt går over :kram2

Tak for kram :kiss

Jeg håber, at det bare er en fase :unsure

Kristine er i dp, og hendes dp mor har ikke så meget klogt at sige :(

[Guest]

Nu ved jeg ikke hvordan i gør men har haft lidt lignende med William.

Nu skriver du Lars skælder hende ud, det er nok det modsatte man skal. Det er vigtigt at sige det er okay til barnet med den reaktion det er ok at være bange men at der ikke sker noget. og forklare hvad der skal ske.det er ikke for at gøre mig klog på det :) men bare hvad der har virket for os :)

Her skal William nogle gange være ved os lige i starten og se det an andre gange er der intet.

[Hilde]

Nu ved jeg ikke hvordan i gør men har haft lidt lignende med William.

Nu skriver du Lars skælder hende ud, det er nok det modsatte man skal. Det er vigtigt at sige det er okay til barnet med den reaktion det er ok at være bange men at der ikke sker noget. og forklare hvad der skal ske.det er ikke for at gøre mig klog på det :) men bare hvad der har virket for os :)

Her skal William nogle gange være ved os lige i starten og se det an andre gange er der intet.

Hun er jo først begyndt med det nu... Men jeg er helt enig i, at det er FULDSTÆNDIG forkert at skælde ud på hende, og vi diskuterer også om det hver gang, fordi jeg synes det er så synd for hende, at han gør det. Jeg prøver nemlig at snakke stille og rolig med hende, trøste hende og give hende den tid, hun har brug for, for at blive tryg ved situationen... Det bliver jo ikke bedre af at skælde hende ud :boo

Jeg håber virkelig, det bare er en fase, der skal overstås -_-