Oprettet April 12, 2013 Jeg frygter den dag jeg skal aflevere Mie i DP alle de ting jeg kommer til at gå glip af i min datters liv. Alle de timer en anden har glæde af hendes vidunderlige selskab. Jeg kan ikke lade være med at tænke at jeg føler jeg svigter hende lidt. Jeg VED godt at hun får det fantastisk men jeg syntes den indkøring er djævelens værk. Jeg har bestemt ikke lyst til at slippe hende endnu. Det ene øjeblik syntes jeg det er ok, det næste har jeg lyst til at tude over det. Jeg har virkelig brug for gode råd og gode historier Hvordan overlevede i det? Hvordan gik indkøringen? Hvordan har jeres barn det med DP? Hvordan har i det med DP? Nogen der kan berolige et ømt mor hjerte? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 12, 2013 Følger lige med, selvom der er et stykke tid til Ida skal afsted endnu - frygter jeg allerede dagen hun skal starte Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 12, 2013 Jeg gruede også lidt for at hun skulle starte i vuggestue, men det er gået over al forventning! Hun har gået der i 2 uger nu, er oppe på 5 - 5 1/2 time, og den eneste gang hun har brokket sig dernede, var fordi de havde glemt at give hende sutten, da hun skulle sove. Det er gået SÅ godt! Du kan læse om det i min mortråd, hvis du vil læse en positiv beretning om pasnings-start Og så kan jeg indskyde, at det handler rigtig meget om, hvordan forældrene tager indkøringen. I Karlas vuggestue er der en pige, der startede 1 uge før hende, og moderen er slet ikke klar til at give slip, og det smitter SÅ meget af på barnet. Vi havde fra starten en positiv indstilling til det hele, vi var der, men holdt os i baggrunden. Det var pædagogernes domæne, og vi lod dem om "opgaverne" - så selv om vi var der, var det dem der gav mad, underholdte mm. Det betød, at Karla fik knyttet sig til pædagogerne, mens vi var der, og ikke fordi hun ikke havde andet valg (giver det mening) Husk på, at de små aflæser os virkelig meget, så hvis du udviser ængstelse, og at du er ked af det, men at det er et nødvendigt onde, så vil barnet få det på samme måde. Men hvis du viser, at her er rart at være, og at du er helt tryg ved stedet, så tror jeg helt sikkert det kommer til at gå nemmere :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 12, 2013 Jeg syns også det handler meget om at man har en god mave fornemmelse for det sted man vælger, altså at man føler man kan stole fuldt ud på den/dem som skal passe ens barn. Så gå på besøg og tal med dp/vs, og hvis det er praktisk muligt så vær kræsen og vælg det sted som du/I har det bedst med. Det gør virkelig det hele meget lettere, også hvis man kan tale med dp/vs om at man har det lidt svært. De kender det jo og har prøvet det før. Så handler det også om at ha tid til at vænne sig til tanken og vide at dit barn får det rigtig godt på pasningsstedet og kommer hjem med gode oplevelser og stimulation ved at være sammen med jævnaldrende, som du ikke selv kan give. Jeg syns selv det er svært selv om jeg har gjort det flere gange før. Det er bare bedst hvis man er klar, og det er ikke altid det falder perfekt sammen med praktiske forhold. :kram2 Hvornår skal I ha Mie i dp? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 12, 2013 Jeg affandt mig med det som dagene gik og prøvede virkelig at styre mig selv i forhold til at vise over for Lasse at det er okay det der sker. Det er virkelig vigtigt, at du viser det og ikke viser at du er ængstelig og bekymret for det mærker de med det samme. Indkøringen gik rigtig fint - han tog det helt stille og roligt plus han jo nød alt det nye legetøj der ku leges med og nogle andre børn. Lasse er rigtig glad for sin dp og det har han været fra start - han har følt/føler tryghed ved hende og selvom han har grædt ved aflevering, så har hun ingen problemer ved at trøste ham. Jeg har det fint med dp, dog har jeg lige sku lære hende at kende. Jeg er ikke altid god til nye mennesker og jeg ska gerne føle mig tryg før jeg fører lidt længere samtaler end Hej og hvordan er dagen gået. Der er det været nemmest for min mand, da han er meget mere udadvendt. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 12, 2013 Vi har skrevet hende op til en lang indkøring fordi det falder så råddent sammen med ferien og syntes ikke hun skal kastes rundt lige i starten. Derfor starter hun "allerede" den 1/6 eller ca deromkring som det lige passer ind for jeg skal først melde mig ledig igen den 6/7 - og jeg bliver jo nok ikke sendt i jobpraktik fra dag 1. HVIS. Jeg skulle være så heldig at få arbejde inden så får Anders indkørings tjansen. Det vil faktisk også lette mit hjerte helt vildt meget at jeg sender hende afsted FORDI jeg skal på arbejde. Giver det mening? Jeg syntes det er så råddent at sende hende i DP når jeg kommer til at gå hjemme og savne helt vildt. Omvendt giver det også mulighed for at hente tidligt nogle dage. Og hun vil bestemt ikke blive en der er der fra åben til luk, kun lang tid nok til at hun får en rutine og knytter sig. Vil aldrig bruge det mere end højst nødvendigt. Det er jo lige præcis de tanker der gør at jeg er ok med det ind imellem - men hvor er det stadig råddent. Jeg ved godt at vi i dk er forkælede med lang barsel, pædagogiske institutioner, gode dagplejere og pasnings garanti, men det strider nu stadig mod den menneskelige natur at overlade sit barn til fremmede. Del dette indlæg Link to post Share on other sites