Graviditet udenfor livmoderen

[FutteG]

Hej piger

Jeg har haft et par turbulente døgn, som jeg lige vil dele med jer.

I sidste uge begyndte jeg jo at få lidt smerter i maven, men i starten var det bare lidt stikkende, og jeg fik at vide at det var meget normalt i starten af en graviditet. Jeg havde et par gode dage i weekenden, hvor jeg ikke havde så ondt, men så tirsdag blev det helt uudholdeligt. Jeg har aldrig nogensinde prøvet noget, der gjorde så ondt! Så efter et par helt forfærdelige timer tirsdag aften fik vi fat i lægevagten og blev sendt direkte på sygehuset. Da de hørte jeg var gravid, blev jeg meget hurtigt sendt op på gynækologisk afdeling og blev scannet med det samme. Der kunne vi se et fint lille foster i livmoderen, det havde den perfekte størrelse i forhold til hvor langt jeg er henne, og der var en fin hjerterytme.

Men det viste sig også at der var en graviditet udenfor livmoderen, eller der sad resterne af et foster i den ene æggeleder, som til gengæld var fuld af blod og meget opsvulmet. Desuden var der en blodsamling i livmoderen, meget tæt på fosteret. Lægerne var meget bekymret, for de ser utrolig sjældent at man er gravid både indeni og udenfor livmoderen, så de var bange for at blodet kom fra den "gode" graviditet og at der derfor var noget helt galt med den.

Derfor fik jeg onsdag formiddag lavet en kikkertoperation, hvor de fjernede den dårlige æggeleder. Det viste sig heldigvis at blodet i livmoderen kom fra æggelederen, og at fosteret havde det rigtig fint! Det er utrolig imponerende hvad de kan klare gennem tre små snit i maven! De kunne se at æggelederen har været dårlig og defekt i længere tid, så de tror at det er den primære grund til at vi har haft så svært ved at blive gravide, og at vi får det meget nemmere næste gang vi vil forsøge at blive gravide. Men det bliver ikke lige foreløbig, for jeg er stadig gravid!!

Jeg er lidt oppe at køre over at jeg faktisk stadig har et sundt og rask foster i min livmoder, da de begyndte at snakke om graviditet udenfor livmoderen havde vi jo nærmest opgivet håbet helt med det samme. Selvfølgelig er der også en større risiko for at jeg mister det i løbet af den næste uges tid, fordi de nu har rodet så meget rundt i mit underliv, men foreløbig har det det rigtig fint, og de var meget fokuseret på at passe på fosteret, så forhåbentlig sker der ikke noget.

Jeg skulle have været scannet på fertilitetsklinikken i onsdags, men nu har vi fået en ny tid til på onsdag, så vi glæder os til at se at alt forhåbentlig stadig er som det skal være!

Efter omstændighederne har jeg det faktisk rigtig fint, jeg fik lov til at komme hjem fra sygehuset i går eftermiddags, og jeg mærker faktisk stort set kun noget til det når jeg skal ned at ligge eller op at stå, og det er primært fordi det trækker i sårerne. Så det går virkelig hurtigt fremad, så det er dejligt!

Nå, jeg ville bare lige dele hele denne oplevelse med jer, det var lidt af en forskrækkelse og et par forfærdelige døgn, med heldigvis også med en meget positiv del af historien! Nu krydser vi bare fingre for at vi klarer det fint til 12. uge uden flere problemer!

[Forunderligt]

Utrolig historie, hvor lyder det bare godt at der stadig er en sund lille spire i maven. Krydser fingre for den har det godt og vokser sig stor og smuk.

:stork

[Mynthe]

Hold da op, det lyder helt utroligt. Fantastisk at de kan lave det indgreb uden at forstyrre barnet i livmoderen. Krydser fingre for dig!

[FutteG]

Så blev jeg scannet i onsdags, og babyen har det heldigvis rigtig godt! Det ser ud til at den udvikler sig som den skal, den har en rigtig fin og tydelig hjerterytme og så er den lidt over en centimeter lang. Min læge mente jeg var en dag længere fremme end jeg selv mente, hvilket jeg ikke helt forstår når vi nu ved præcis hvilken dag ægget er blevet befrugtet på grund af inseminering. Men hvad dælen, en enkelt dag gør jo ingenting, det vigtigste for os er jo bare at den har det rigtig godt, og at alt ser fint ud på trods af alt vi har været igennem.

Jeg har det heldigvis allerede 100% godt igen, allerede da jeg kom hjem fra sygehuset var smerterne væk, og nu er sårene efterhånden også groet helt sammen. Psykisk hjalp det rigtig meget med scanningen, det har været så svært at tro på at noget godt kunne komme ud af hele den omgang, men nu tør vi endelig tro på det igen!

De tilbød selv at scanne mig igen efter yderligere to uger for en sikkerheds skyld, så jeg skal scannes igen næste tirsdag. Det er virkelig rart at føle at de tager sig godt af en.

[Forunderligt]

:yay

[millivanilli]

Uha, sikke noget at skulle gå igennem! Jeg er så glad for, at der var et sundt foster, og at du har det godt nu, men hold da op en omgang! Fik i noget at vide, om hvor længe graviditeten udenfor livmoderen har været der? Knus herfra!

[FutteG]

Millivanilli, graviditeten udenfor har været der lige så længe som det gode foster, der var ikke noget at se da jeg blev insemineret så det er et ekstra æg der er blevet løsnet cirka samtidig med det andet, og så bare har sat sig fast i æggelederen. Hvis det nu var kommet helt ned i livmoderen, så havde jeg i stedet været gravid med tvillinger! Hvilket jeg i øvrigt har drømt en del gange at jeg var de sidste par måneder inden operationen, lidt spooky...

[millivanilli]

Wow, du kunne have fået tvillinger! Det er spooky, at du har drømt det... Synes det er godt at du trods alt glæder dig over, at der er et levende foster derinde. Det bliver spændende at følges, du har termin kun 6 dage efter mig :)

[Friday]

Så dejligt at det hele gik godt og tak fordi du delt!

[FutteG]

Millivanilli, vi synes faktisk slet ikke det er så svært at glæde os over den ene gode i stedet for at sørge over den mistede. Da de først begyndte at snakke om graviditet udenfor livmoderen nåede vi jo at indstille os på at det så ikke ville lykkes denne gang. Så det var en meget positiv overraskelse at der faktisk også var et levende og velfungerende foster!

Og så ville den i æggelederen alligevel aldrig være blevet til noget, når den sætter sig fast der får den ingen næring og udvikler sig derfor ikke overhovedet. Det var jo heller ikke et levende foster de fjernede, men resterne af et dødt foster, og derfor primært blod og væske. Det lyder måske lidt hårdt, men derfor synes vi ikke at det er så slemt nu at vi teoretisk set har "mistet" et foster, for det var aldrig blevet til en baby, og vi føler os så utrolige heldige fordi jeg faktisk stadig er gravid! Giver det mening?

Af samme grund har vi efterhånden også fortalt alle omkring os at jeg stadig er gravid, jeg synes det var så ubehageligt i længden at man altid var nødt til nærmest at lyve når folk bekymrede spurgte ind til hvor hårdt det havde været, for egentlig er vi jo bare rigtig glade!