Fra vores seng til barnets eget værelse/seng

[tinakaehne]

Vi har jordens dejligste pige på 1½ år som absolut ikke vil være andre steder end vores seng. Hun var syg i starten på sit liv, så hun sov mellem os. :help Nu vil vi gerne have lidt hjælp til at få hende til at blive glad for sit værelse og sove i sin egen seng. :bed

Er der nogle som har nogle gode råd???

Hilsen den trætte mor :zzz

[Guest]

Jeg skal i gang med samme projekt. Vores datter bliver dog puttet i egen seng på eget værelse, men hun kommer ind til os om natten, når hun græder.

Jeg har købt en madras og så har jeg tænkt mig at sove inde hos hende i stedet. Det gør hun forhåbentlig bliver helt tryg ved sin seng/værelse og dermed begynder at sove igennem derinde o stedet eller vi kan putte hende igen om natten derinde. Måske det er en mulighed :)

[Mette A.]

Ved ikke om det vil fungere for jer, da jeres datter er noget ældre end vores var, da vi flyttede hende på eget værelse - men det kan måske være i kan bruge noget af det. Vi sørgede for at Lise legede på sit værelse og i sin tremmeseng i løbet af dagen, så hun forbandt det med noget hyggeligt og positivt. Så startede jeg med at få hende til at falde i søvn sammen med mig oven på min egen seng. Vores babyalarm kan spille vuggeviser, så jeg har spillet de samme vuggeviser hver eneste aften, lagde hende oven på sin ene dyne og den anden dyne over hende (hun har 2 babydyner) og mig ved siden af, så hun kunne putte sig ind i dynen og ind til mig. Når hun så var faldet i søvn bar jeg hende ind i hendes egen seng, nogle gang skulle hun lige ligge lidt tid for at jeg var sikker på hun sov dybt nok. Så gik jeg over til at putte på samme måde inde i hendes egen seng - bare med mig stående ved siden af fremfor liggende. Jeg måtte tit måtte ligge en hånd ned ved hendes ansigt, så hun kunne kramme den og gnide ansigtet imod den. Ellers fik hun en bamse, som hun også kunne kramme. Så blev jeg derinde til hun sov og listede derefter ud. De første mange uger kunne det godt tage rigtig lang tid at få hende til at sove, hun græd og forsøgte konstant at rejse sig op i sengen, men jeg blev konsekvent ved med at lægge hende ned hver gang - det kunne godt være ret så hårdt for ryggen. Nu falder hun som regel i søvn inden for 5-10 min - nogle gange endda med det samme man ligger hende ned i sengen. Så ruller hun måske lidt rundt og putter sig ind i dynen og man kan liste ud og så falder hun selv i søvn. Nogle gange er jeg dog stadig nødt til at blive derinde og lægge hende ned, hvis hun rejser sig op.

[Annaperenna]

Beslut Jer for at flytte hende og vær konsekvent! Det skal ikke være græd og gråd - men det dutter ikke at een dag må hun godt sove hos Jer og een dag må hun ikke.

Carl kommer også ind til os men han bliver lagt tilbage i egen seng igen så han vågner i egen seng og får en success ud af det.

Jeg vill pers. ikke lægge mig til at sove i hendes værelse - men jeg ville tage de døgn det nu tog hvor I står udenfor værelset og går ind når hun græder, får beroliget hende og putter hende igen - det skal måske gøres 14.000 gange. Det har altid virket for os. (vi har det pt da han nu har fået juniorseng og kan stå ud)

[Guest]

Vi har været det samme igennem med vores søn. Nu sover han i hans egen seng, vil endda selv derop (tremmeseng) :) men næste punkt er han skal på sit eget værelse og sove i juniorseng, inden den lille ny kommer. Det er stadig ikke så længe siden han kom i sin egen seng (igen igen, da han fakisk har sovet der i perioder men gang på gang er blevet syg og røget tilbage i vores <_< ) han kommer over til os når han vågner, det er oftes først ud på morgenen så det er OK.

Vi forklarede ham egentlig bare hvad der skulle ske, og da han blev lidt hysterisk at det skulle han stoppe med, for det hjalp ikke. Og det accepterede han, og har egentlig bare lagt sig pænt ned og selv villet have sin dyne på :) Han har fået lov til at få en traktor med op i sengen og det har hjulpet at han måtte få et stykke legetøj med. Og ellers har han nogle bamser :)