jeres kæreste/mand

[Kold]

Jeg kæmper en brav kamp herhjemme.

Jeg bliver færdiguddannet skolelærer lige om lidt, og skal en tur på madakademi fra August - December, så hvis vi starter et projekt baby herhjemme omkring december måned vil det passe mig fint - men kæresten er dog ikke lige med på den idé.

Jeg luftede emnet lidt for ham, han blev ret stille og sagde at han godt kunne forstå mig, men om vi ikke kan snakke om det igen til sommer, så han har haft lidt tid til at tænke det igennem.

Jeg krydser fingre og håber håber...

[Syfong]

Jeg kæmper en brav kamp herhjemme.

Jeg bliver færdiguddannet skolelærer lige om lidt, og skal en tur på madakademi fra August - December, så hvis vi starter et projekt baby herhjemme omkring december måned vil det passe mig fint - men kæresten er dog ikke lige med på den idé.

Jeg luftede emnet lidt for ham, han blev ret stille og sagde at han godt kunne forstå mig, men om vi ikke kan snakke om det igen til sommer, så han har haft lidt tid til at tænke det igennem.

Jeg krydser fingre og håber håber...

Kender godt den der stilhed der kommer efter man har bragt baby-emnet på banen :P Men som andre her på forum også siger, så skal mænd nogle gange bare have det i små doser ad gangen :D

[Kold]

Kender godt den der stilhed der kommer efter man har bragt baby-emnet på banen :P Men som andre her på forum også siger, så skal mænd nogle gange bare have det i små doser ad gangen :D

Jeg har godt læst nogle af dine beskeder herinde, og jeg tænkte, "Det minder meget om mig", det er så dejligt at læse om andre der har det ligesom en selv :)

[Misse23]

Jeg tror også mænd går og leger med tanken om baby mere emd vi kvinder lige går og tror. Dog tror jeg bare ikke de nævner det, og det er nok meget godt, for nævner min kæreste det mindste baby snak, så vil jeg gerne drøfte det videre, og det tror jeg ikke ligefrem han har behov for ;) hvis det giver mening ;)

[Syfong]

Jeg har godt læst nogle af dine beskeder herinde, og jeg tænkte, "Det minder meget om mig", det er så dejligt at læse om andre der har det ligesom en selv :)

Hehe, ja, så er man da ikek alene med sin skruk-hed :P

Jeg tror også mænd går og leger med tanken om baby mere emd vi kvinder lige går og tror. Dog tror jeg bare ikke de nævner det, og det er nok meget godt, for nævner min kæreste det mindste baby snak, så vil jeg gerne drøfte det videre, og det tror jeg ikke ligefrem han har behov for ;) hvis det giver mening ;)

Hehe, præcis :D

[SmukMor]

Vores søn var lidt af et tilfælde, for der var ingen af os, der lige havde planlagt, at vi skulle have et barn på det tidspunkt :blink

Min mand var slet ikke klar, men da han stod med ham i armene sagde han, at man som man nok aldrig helt kan forberede sig på det.

Jeg synes det er vigtigt, at man tager snakken sammen. Jeg har flere veninder, hvis mænd er vilde efter at få børn, jeg kender også andre, hvor de nærmest bliver presset ud i det. Den sidste løsning er jeg ikke meget for :)

[TiKon]

Jeg er ny bruger herinde, jeg har læst lidt med i et par måneder, og kan konstatere at der heldigvis findes andre ned mig hvor mændene ikke synes det er pisse fedt med baby lige NU.

Herhjemme er jeg bare indimellem ved at blive bange for at jeg er småtosset i hovedet. Kan faktisk sætte mig til at hyle hvis jeg tænker for meget på hvor klar jeg er til baby og hvor lidt klar min (kommende) mand er. Vi skal giftes til september og på bryllupsrejse i en måneds tid til USA. Jeg vil under ingen omstændigheder være gravid ligenu, for det passer af h.... til med bryllup. Jeg ville bare så gerne at han sagde at jeg bare kan smide pillerne når vi kommer hjem fra USA - og da jeg nævnte det for ham kunne hans ansigtskulør nemt have skiftet til grøn, med det fjæs han satte op. Han er på ingen måder klar og når han siger at han tror da i hvert fald han vil starte med at prøve inden han bliver 30 (han er 26) så er det lige ved at jeg an få et hysteri anfald og sparke og skumme - og til hvad nytte.

Nej jeg må forsøge at væbne mig med den tålmodighed jeg ikke har og håbe at det at hans lillesøster er gravid nu, kan sætte lidt skub til hans (manglende) babyplaner.

Har bare indimellem lyst til at trænge ham op i en krog og skrige: "HVORNÅR?!?!?", for pres har jo altid været fantastisk i et forhold - NOT... Ved snart ikke, jeg skal åbenbart på galeanstalten inden det her er ovre.

Åhhh giv mig styrke og tålmodighed...

[Kold]

TiKon: jeg kender godt den følelse du har, og jeg ved hvor svært det er at vente og vente og vente.. uden rigtig at vide hvor lang ventetiden skal vare... Det lyder som om at du, ligesom mig, har valgt at finde lidt "trøst" i det forum her. Jeg ved ikke om det hjælper dig, men det hjælper mig lidt at høre om hvordan der er mange der har det ligesom mig, og slås med de samme frustrationer.

Så jeg ved ikke om det hjælper dig lidt, men der i hvert fald er et par stykker der har det som dig, og som også kan finde på at gi' sig til at tude over frustrationerne. :kram

[TiKon]

TiKon: jeg kender godt den følelse du har, og jeg ved hvor svært det er at vente og vente og vente.. uden rigtig at vide hvor lang ventetiden skal vare... Det lyder som om at du, ligesom mig, har valgt at finde lidt "trøst" i det forum her. Jeg ved ikke om det hjælper dig, men det hjælper mig lidt at høre om hvordan der er mange der har det ligesom mig, og slås med de samme frustrationer.

Så jeg ved ikke om det hjælper dig lidt, men der i hvert fald er et par stykker der har det som dig, og som også kan finde på at gi' sig til at tude over frustrationerne. :kram

Lige præcis, for mig er det netop at høre at ikke alle bare var "klar samtidigt" og "helt enige om at smide pillerne", jeg bliver grøn af misundelse når andre piger fortæller det. Mine egne veninder har alle kærester der bare er MAX klar, og der er det dem der holder igen, så jeg føler mig lidt i ingenmands land i min venekreds i forhold til dette. Derfor gør det virkeligt meget at læse at der er et "vi" og ikke kun "mig" der har sådan en mand der ikke synes projekt baby er vildt fedt!

Jeg håber han snart kommer til fornuft - så jeg er fri for at være sådan en hystade.

Men dejligt I er her, så ved jeg der findes flere babytosser derude der også kan tude lidt når det bliver for meget og der igen er et scanningsbillede på facebook.

[Syfong]

Lige præcis, for mig er det netop at høre at ikke alle bare var "klar samtidigt" og "helt enige om at smide pillerne", jeg bliver grøn af misundelse når andre piger fortæller det. Mine egne veninder har alle kærester der bare er MAX klar, og der er det dem der holder igen, så jeg føler mig lidt i ingenmands land i min venekreds i forhold til dette. Derfor gør det virkeligt meget at læse at der er et "vi" og ikke kun "mig" der har sådan en mand der ikke synes projekt baby er vildt fedt!

Jeg håber han snart kommer til fornuft - så jeg er fri for at være sådan en hystade.

Men dejligt I er her, så ved jeg der findes flere babytosser derude der også kan tude lidt når det bliver for meget og der igen er et scanningsbillede på facebook.

You're not alone :kram

[NatC]

Herhjemme har det helt sikkert været mig der har været klar på baby længst. For bare et halvt år siden var jeg i præcis samme båd som jer.

Jeg har altid elsket børn og vidst at jeg gerne ville have mange af dem, så for mig handlede det bare om at der var nogle ting der skulle "klares" inden. En af de ting var at blive færdig med min bachelor, så ikke vi skulle leve alt for længe med en baby på SU. Vi har været gift i to år og sammen i næsten otte - så rent par-udviklingsmæssigt synes jeg jo i den grad at vi er klar og har været det længe. Min mand har til gengæld haft et meget anderledes syn på sagen. Han skulle godt nok ikke have børn nu og blev vi spurgt når vi var ude, så kunne han godt finde på at svare at han ikke vidste om han ville have børn overhovedet. :blink Det har han dog altid forsikret mig om at han gerne vil, så har ikke været rigtig bekymret.

Nå men :btopic Min mand er blevet klar på PB ved en blanding af at jeg har sørget for at vi har passet div. børn i familien, at han er blevet onkel og så et lille pres fra min side - som mest bestod i at jeg sagde "ihh hvor jeg glæder mig til at få børn med dig" eller "jeg tror du bliver en fantastisk far" .. Og er der sat dato på PB... vi har endda luftet ideen om at fremskynde det lidt.. :wub

[Syfong]

Herhjemme har det helt sikkert været mig der har været klar på baby længst. For bare et halvt år siden var jeg i præcis samme båd som jer.

Jeg har altid elsket børn og vidst at jeg gerne ville have mange af dem, så for mig handlede det bare om at der var nogle ting der skulle "klares" inden. En af de ting var at blive færdig med min bachelor, så ikke vi skulle leve alt for længe med en baby på SU. Vi har været gift i to år og sammen i næsten otte - så rent par-udviklingsmæssigt synes jeg jo i den grad at vi er klar og har været det længe. Min mand har til gengæld haft et meget anderledes syn på sagen. Han skulle godt nok ikke have børn nu og blev vi spurgt når vi var ude, så kunne han godt finde på at svare at han ikke vidste om han ville have børn overhovedet. :blink Det har han dog altid forsikret mig om at han gerne vil, så har ikke været rigtig bekymret.

Nå men :btopic Min mand er blevet klar på PB ved en blanding af at jeg har sørget for at vi har passet div. børn i familien, at han er blevet onkel og så et lille pres fra min side - som mest bestod i at jeg sagde "ihh hvor jeg glæder mig til at få børn med dig" eller "jeg tror du bliver en fantastisk far" .. Og er der sat dato på PB... vi har endda luftet ideen om at fremskynde det lidt.. :wub

Jeg vidste at det hjælper når de bliver onkler! :D Og meget smart af dig at rose hans potentielle fader-evner ;) har selv sagt til min kærestes at det jo er et kompliment til ham at jeg vil have børn med ham ;D

[Kold]

NatC : Sikke en fantastisk råd! Jeg har tit tænkt at han vil blive en god far, men jeg har ikke fået sagt det til ham :)

Jeg har fået lidt skub i tankerne herhjemme, særligt efter jeg indtrængende har forklaret ham at det virkelig fylder meget i mine tanker, og sammen fik vi snakket os frem til at vi begge to virkelig godt kunne tænke os et forårs eller efterårs-barn, når den tid kommer. Vi fik snakket om at det jo så kommer til at passe med at PB begynder omkring sommer eller jul 2014. Han har sit speciale der skal afleveres i februar 2014, så når det er afsluttet prøver jeg at snakke lige så stille med ham om det igen.

Men det at der nu er sat en tidshorisont, det hjælper helt utroligt meget.

:loveshower

[Kuller]

Jeg er ny bruger herinde, jeg har læst lidt med i et par måneder, og kan konstatere at der heldigvis findes andre ned mig hvor mændene ikke synes det er pisse fedt med baby lige NU.

Herhjemme er jeg bare indimellem ved at blive bange for at jeg er småtosset i hovedet. Kan faktisk sætte mig til at hyle hvis jeg tænker for meget på hvor klar jeg er til baby og hvor lidt klar min (kommende) mand er. Vi skal giftes til september og på bryllupsrejse i en måneds tid til USA. Jeg vil under ingen omstændigheder være gravid ligenu, for det passer af h.... til med bryllup. Jeg ville bare så gerne at han sagde at jeg bare kan smide pillerne når vi kommer hjem fra USA - og da jeg nævnte det for ham kunne hans ansigtskulør nemt have skiftet til grøn, med det fjæs han satte op. Han er på ingen måder klar og når han siger at han tror da i hvert fald han vil starte med at prøve inden han bliver 30 (han er 26) så er det lige ved at jeg an få et hysteri anfald og sparke og skumme - og til hvad nytte.

Nej jeg må forsøge at væbne mig med den tålmodighed jeg ikke har og håbe at det at hans lillesøster er gravid nu, kan sætte lidt skub til hans (manglende) babyplaner.

Har bare indimellem lyst til at trænge ham op i en krog og skrige: "HVORNÅR?!?!?", for pres har jo altid været fantastisk i et forhold - NOT... Ved snart ikke, jeg skal åbenbart på galeanstalten inden det her er ovre.

Åhhh giv mig styrke og tålmodighed...

Vi er mange i samme båd! Og hvert lille skridt manden tager må man glæde sig over :)

[Karwin]

Da min kæreste og jeg flyttede sammen sagde jeg til min svigerfader, at han ville blive bedstefar inden han fyldte 50 år - det gør han så iår - tiden gik stærkt og jeg følte mig ikke 100% klar i starten af dette årsskifte, men det er stille kommet snigene og det tror jeg også det er for min kæreste. Han har aldrig sagt fra, når vi pjattede med at skulle have børn inden hans far blev 50 år..

Næste skridt blev så, mit valg, at jeg ville være færdig med min uddannelse - Det bliver jeg nu her d. 30/8, så dette er heller ikke en hindring mere :)

Vi har det sidste års tid snakket meget omkring børn og "voksen" liv, med hus hund og volvo ;) .. Mine tætte veninder har alle fået børn og det sætte hurtigt gang i livmoderen med disse omkring sig.

Da det så for alvor skulle være, var det faktisk min kæreste som satte det igang - hvilket er en stor glæde for mig..

Vi var på ferie med hans familie, lå i sengen og skulle til at nyde hinanden - Jeg har igennem p-pilleskift haft utrolig mange bivirkninger, som min kæreste har været klar over - Jeg klager igen over kvalmen og hovedpinen, hvorefter han kigger på mig, smiler og siger - "Tror du ikke bare, at du skal stoppe med at tage de dumme piller!" - Han mente ikke det kunne passe jeg skulle gå med de dumme bivirkninger, hvis vi ikke får noget ud af dem :D

Så nu er p-pillerne smidt og jeg venter på min "rigtige" menstration kommer - nummer to efter stoppet.

Vi tager det stille og roligt og har slet ikke travlt. Vi tager en dag af gangen, uden teste og uden en masse planlægning :)

Efter vi er stoppet på p-pillerne er mine kæreste blevet mere stille omkring emnet børn og jeg frygtede at det var en for stor mundfuld for ham, men da vi den anden dag tog emnet op grundet min bekymring, sagde han noget jeg sagtens kunne følge ham i - Han fortalte at han havde svært ved at snakke om det, så længe han ikke havde noget fysisk i hånden! For ham er det en fantasi som først skal være virkelig - Barnet skal først være i maven før han 100% kan sætte sig ind i hvad det indebære. Han kan ikke på samme måde fantasere om at have barnet liggene på brystkassen..

[Milla92]

Det startede med at min kæreste og jeg afstemte forventninger/snakkede om vores drømme for fremtiden lige inden vi flyttede sammen. Her sagde han, at han gerne ville have 12 børn ... O.o ha, som om ;) det er ikke ham der skal føde dem.

Men her sagde jeg til ham jeg gerne ville have børn "tidligt"... Mumle mumle mumle....

Herefter har jeg engang imellem nævnt projekt baby tanken for ham.

Efter et besøg af min fabror og tante med deres små drenge (den yngste var på pågældende tidspunkt ca. 6 måneder) begyndte han at prikke til mig, år vi gik ture med et; "NURH, hvor er hun (eller han) søde! Uro sådan en skal vi også snart have"

Dette varede ca. et år, hvorefter han spurgte om ikke vi skulle lave en baby :D